Manu Sareen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Manu Sareen
Manu Sareen.jpg
Manu Sareen
Minister for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale forhold
Embedsperiode
3. februar 2014 – 28. juni 2015
Monark Margrethe 2.
Statsminister Helle Thorning-Schmidt
Foregående Annette Vilhelmsen
Medlem af Folketinget
Embedsperiode
3. oktober 2011 – 18. juni 2015
Valgkreds Nørrebrokredsen
Ligestillings- og Kirkeminister
Embedsperiode
3. oktober 2011 – 3. februar 2014
Foregående Lykke Friis
Per Stig Møller
Efterfulgt af Marianne Jelved
Minister for nordisk samarbejde
Embedsperiode
3. oktober 2011 – 3. februar 2014
Foregående Karen Ellemann
Efterfulgt af Carsten Hansen
Personlige detaljer
Født 16. maj 1967 (51 år)
Punjab, Indien
Politisk parti Alternativet (2016-2018),
Radikale Venstre (-2016)
Links
Manu Sareens hjemmeside

Manu Sareen (født 16. maj 1967 i Punjab, Indien) er en dansk politiker, og tidligere minister for børn, ligestilling, integration og sociale forhold.[1] Tidligere har han været statsrevisor og gruppeformand og dermed politisk leder for Det Radikale Venstre i Københavns Borgerrepræsentation. Han skiftede 20. marts 2016 til partiet Alternativet, som første gang stillede op til et folketingsvalg i 2015, og meldte sig ud af partiet igen i august 2018.[2] Sareen er desuden forfatter til flere bøger og har haft egen virksomhed.[3]

Baggrund[redigér | redigér wikikode]

Manu Sareen er opvokset på Amager, hvor familien flyttede til fra Indien i 1970.[4] Hans lillesøster, Sabeena Sareen, er også politiker og har været opstillet for Liberal Alliance.[5] Manu Sareen er uddannet socialpædagog og konfliktmægler; han var fra 1997 ansat i Døgnkontakten/Etnisk konsulent-team og var fra 1999 tilknyttet Københavns Kommune som etnisk konsulent.[6] Sareen beskæftigede sig med blandt andet tvangsægteskaber. Han opsagde sin stilling efter at have modtaget dødstrusler i oktober 2006.[7]

Sareen er foredragsholder og underviser, ligesom han har skrevet flere bøger, blandt andet en bog om tvangsægteskaber. Fra 1996 til 2013 var han gift med sundhedsplejerske Anya Degn Sareen, med hvem han har tre børn, og siden 2016 med psykolog Solveig Wandall.[8]

Sareen overvejede at udmelde sig af Folkekirken og var på vej til at melde sig ud, da han mødte Søren Pind, der talte Sareen fra det.[9]

Politisk virke[redigér | redigér wikikode]

Manu Sareen under FN's Kvindekommissions samling 2013.

Manu Sareen blev valgt til Københavns Borgerrepræsentation i 2002 og var fra 2006 gruppeformand for Det Radikale Venstre i borgerrepræsentationen. Ved folketingsvalget 2005 var han kandidat i Vesterbrokredsen og fik næstflest stemmer i Vestre Storkreds. Han var således 1. suppleant for folketingsmedlem Lone Dybkjær. I 2011 blev han valgt til Folketinget for Nørrebrokredsen.

Manu Sareen har været nomineret til årets politiker i 2003, 2006 og 2007 af Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske.

Ved Kommunalvalget 2009 stillede Sareen op i Københavns Kommune og fik langt flere stemmer end spidskandidaten Klaus Bondam.[10] Sareen afslog på det tidspunkt en borgmesterpost, da det krævede støtte fra Dansk Folkeparti.[11]

I perioden 3. oktober 2011 - 28. juni 2015 var han udnævnt til den første mandlige minister for ligestilling. Han blev dermed den første danske minister med en ikke-europæisk baggrund.[12]

Som kirkeminister markerede Sareen sig med de såkaldte "homovielser" (vielse i kirke af homoseksuelle)[13] og kirkelukninger.[14] Som ligestillingsminister markerede han sig i debatten om kvindekvoter.[15]

Ved Folketingsvalget 2015 blev Sareen slået af Ida Auken i Københavns Storkreds.[16]

Manu Sareen forlod dansk politik efter folketingsvalget juni 2015, hvor han ikke blev genvalgt, men den 3. februar 2016 trådte han igen ind i politik og blev opstillet for De Radikale på Nørrebro i København.

Den 20. marts 2016 skiftede Manu Sareen parti til fordel for Alternativet,[17] men han forlod partiet igen i august 2018 med den begrundelse, at fra det kommende årsskifte skulle arbejde tæt sammen med et større dansk mediehus og derfor ønskede at "starte uden politiske bånd".[2]

Forfatterskab[redigér | redigér wikikode]

I 2006 debuterede Sareen som børnebogsforfatter, og i 2007 udgav han den anden bog i serien om Iqbal Farooq. Siden er det blevet til en række bøger i denne serie. I 2010 begyndte han med frie gendigtninger af H.C. Andersen-eventyr: Hvad fætter gør er altid det rigtige (2010)[18] og Klods-Hassan (2011) baseret på henholdsvis Hvad fatter gør er altid det rigtige og Klods-Hans. Ved udgivelsen af Iqbal Farooq på Bornholm (2012) blev Sareen kritiseret for at opildne til had mod tyskere og for at hænge en navngiven politikerkollega ud.[19][20] Serien har dannet baggrund for filmene Iqbal & den hemmelige opskrift (2015), Iqbal og superchippen (2016) og Iqbal & Den Indiske Juvel (2018).

I 2018 androg hans indtægt fra bibliotekspengene kr. 247.937,34.[21]

I 2008 udsendte Sareen kogebogen Vores indiske køkken sammen med Divya Das,[22] og i 2015 udkom den omdiskuterede selvbiografi Manu, skrevet sammen med journalisten Niels Ditlev.[23] Bogen medførte stor debat og flere beklagelser fra Sareens side.[24][25]

Bibliografi[redigér | redigér wikikode]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Statsministeriet - Regeringen Helle Thorning-Schmidt II. statsministeriet. 3. februar 2014. Hentet 24. august 2018. 
  2. ^ a b Tidligere minister Manu Sareen melder sig ud af Alternativet. Ritzau. DR. 24. august 2018. 
  3. ^ Mick Kristensen (21. december 2017). "Tidligere minister lod firma sejle til konkurs: »Et bedrøveligt signal at sende«". Finans. Hentet 24. august 2018. 
  4. ^ "Manu Sareen skal være socialminister" (Politiken 2. februar 2014)
  5. ^ Ingelise Skrydstrup (23. november 2012). Manu Sareens søster stiller op til valget - men IKKE for De Radikale. BT. 
  6. ^ "PORTRÆT: Manu Sareen får ministerpost med tyngde". fyens.dk. 3. februar 2014. Hentet 2018-04-27. 
  7. ^ Dødstrusler mod Manu Sareen. Jyllands-Posten. 1. december 2007. 
  8. ^ ritzau/FOKUS (28. august 2016). Se billederne: Manu Sareen gift igen. B.T.. 
  9. ^ Torben Sangild og Manu Sareen (1. august 2015). Wiki-værkstedet uge 31, 2015. Radio24syv. 
  10. ^ Personlige stemmer - Kommunalvalg Københavns Kommune. 
  11. ^ Ritzau (19. november 2009). Manu Sareen afslog borgmesterpost. B.T.. 
  12. ^ Et medie har omtalt ham som den første minister med anden etnisk baggrund end dansk (Vestager vælter ligestillingen, 02.10.2011, Ekstrabladet), men den ære tilfalder snarere Henry Grünbaum, der var søn af indvandrere og økonomiminister og minister for nordiske anliggender 1964–65 og finansminister 1965–68 og igen 1971–73. Grünbaum var født i Danmark, mens Isi Foighel, der var skatteminister 1982-87, var indvandrer (født i Tyskland), så Manu Sareen er heller ikke den første indvandrer, der er blevet minister i Danmark (Sareen: Første perkerminister, P1).
  13. ^ Rene Nielsen (8. april 2012). KD overvejer sag mod regeringen: Homovielser i strid med grundloven. DR. 
  14. ^ Sareen er klar til at lukke flere kirker. Information. 19. april 2012. 
  15. ^ Cecilie Lund og Kristian Klarskov (21. april 2012). S vil droppe kvindekvoter. Politiken. 
  16. ^ BNB (19. juni 2015). Manu Sareen slået ud af Folketinget af Ida Auken. BT. 
  17. ^ Altinget (20. marts 2016). Manu Sareen skifter til Alternativet. 
  18. ^ Manu Sareen (2010). Hvad fætter gør er altid det rigtige. Politikens Forlag. ISBN 8756798474. 
  19. ^ "Manu kalder eks-kollega for 'bordelmutter'". Ekstra Bladet. 23. maj 2012. Hentet 24. august 2018. 
  20. ^ Sandra Brovall (5. november 2011). "Minister anklages for »tyskerfjendsk« bog". Politiken. Hentet 24. august 2018. 
  21. ^ Manu Sareen. 
  22. ^ "Smag for Indien". Jyllands-Posten. 27. april 2008. Hentet 24. august 2018. 
  23. ^ Birger A. Andersen (18. november 2015). "Manu Sareen taget i bogbrøler: Mødte død Gandhi". B.T.. Hentet 24. august 2018. 
  24. ^ Christian Birk (10. november 2015). "Biskopper: Manu Sareens fortælling om homovielser er usand og unuanceret". Kristeligt Dagblad. Hentet 24. august 2018. 
  25. ^ Thomas Nørmark Krog og Morten Mærsk (2. april 2012). "Indrømmer præste-brøler - blev ikke truet med dommedag". B.T.. Hentet 24. august 2018. 
  26. ^ Poul Aarøe Pedersen (17. november 2015). "Grum fejl om Gandhi-møde skæmmer Manu Sareens selvbiografi". Politiken. Hentet 20. januar 2017. 

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]