Venstre: Forskelle mellem versioner
Laketown (diskussion | bidrag) m wikidata på formand |
Har ændret næstformand fra Kristian Jensen, til Inger Støjberg |
||
Linje 7: | Linje 7: | ||
|farvekode = #005392 |
|farvekode = #005392 |
||
|partileder = [[{{#property:P488}}]] |
|partileder = [[{{#property:P488}}]] |
||
|næstformand = [[ |
|næstformand = [[Inger Støjberg]] |
||
|talsmand = |
|talsmand = |
||
|partisekretær = [[Claus Richter]] |
|partisekretær = [[Claus Richter]] |
Versionen fra 21. sep. 2019, 12:50
Denne artikel kan blive påvirket af en aktuel begivenhed Informationerne i artiklen kan blive ændret hurtigt, som begivenheden skrider frem. Indledende nyhedsrapporter kan være upålidelige. De seneste ændringer på denne artikel reflekterer muligvis ikke den mest aktuelle information. |
- For alternative betydninger, se Venstre (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Venstre)
Venstre Venstre, Danmarks Liberale Parti | |
---|---|
Partileder | Jakob Ellemann-Jensen |
Næstformand | Inger Støjberg |
Partisekretær | Claus Richter |
Politisk ordfører | Jakob Ellemann-Jensen |
Gruppeformand i Folketinget | Kristian Jensen |
Grundlagt | 1870 (1910) |
Partiavis | Liberalt Overblik |
Hovedkontor |
Søllerødvej 30 2840 Holte |
Antal medlemmer | 34.484 (31. december 2017)[1] |
Ungdomsorganisation | Venstres Ungdom |
Studenterorganisation | Danmarks Liberale Studerende |
Pladser i Folketinget |
43 / 179 |
Pladser i Europa-Parlamentet: |
3 / 13 |
Pladser i byrådene: |
688 / 2.432 |
Pladser i regionsrådene: |
54 / 205 |
Politisk ideologi |
Liberalisme Konservativ liberalisme Oprindeligt et agrarparti. |
Politisk placering | Centrum-højre |
Internationalt samarbejdsorgan | Liberal International |
Europæisk samarbejdsorgan | European Liberal Democrat and Reform Party |
Partigruppe i Europaparlamentet | Alliance of Liberals and Democrats for Europe |
Partifarve(r) | Blå |
Partibogstav | V |
Website | www.venstre.dk |
Venstre, Danmarks Liberale Parti, oftest blot Venstre, er et dansk politisk parti. Partiet har partibogstavet V på stemmesedlen og er Danmarks ældste stadigt eksisterende parti. Partiets nuværende formand er Jakob Ellemann-Jensen, der har været formand siden 21. september 2019.[2]
Navnet Venstre kommer af, at det ved sin oprettelse i 1870 befandt sig på venstrefløjen: Det kæmpede for lighed mellem de forskellige klasser i samfundet, for skolegang til alle børn og for lige ret til lægehjælp. I dag er Venstre det dominerende parti i højre side af Folketinget.
Partiets officielle ungdomsorganisation hedder Venstres Ungdom (VU). Desuden er Liberalt Oplysnings Forbund (LOF) og Danmarks Liberale Studerende tilknyttet Venstre.
Venstres historie
Venstre stiftedes 1870 ved en samling af forskellige venstreorienterede grupper under navnet "Det Forenede Venstre". Venstre har rødder i Bondevennernes Selskab, der blev stiftet i 1846. Partiets første program udkom i 1870. I 1872 kom et nyt program. Venstre var i opposition til godsejerne og De Nationalliberale. Venstres modstandere, der understøttede kongemagten, blev senere til Højre (afløst af Det Konservative Folkeparti).[3]
Mellem 1864 og 1910 blev Venstre splittet og samlet flere gange. Da den politiske konflikt skærpedes som følge af forfatningskampen og blev endnu mere forbitret i provisorietiden, blev Venstre opsplittet i fraktioner. Fra 1873 voksede modsætningerne i partiet.
Én fløj – de senere radikale – ville vælte Estrup-regeringen ved at sætte hårdt mod hårdt. En anden fløj – de senere moderate – ville svække regeringen ved at forhandle med de mere mådeholdende af regeringens tilhængere.
Omkring 1880 var Venstre reelt delt i to stridende partier:
Det Folkelige Venstre med Viggo Hørup, Edvard Brandes og Christen Berg (og en kort overgang det Radikale Venstre (1878)) og Moderate Venstre ledet af bl.a. Ludvig Holstein-Ledreborg, Sofus Høgsbro og Frede Bojsen.
Allerede i 1884 blev Det Folkelige Venstre også splittet. Hørup og Brandes gendannede det Radikale Venstre, mens Berg og hans tilhængere gik sammen med Det Moderate Venstre og dannede Det Danske Venstre.
Da Venstre i 1894 indgik forlig med Højre om Københavns Befæstning, blev Venstrereformpartiet stiftet i protest mod "det rådne forlig" af bl.a. Viggo Hørup, Edvard Brandes, J.C. Christensen og Carl Theodor Zahle.
Venstrereformpartiets konseilspræsidenter (Deuntzer og I.C. Christensen) blev genvalgt i henholdsvis 1903 og 1906, men de måtte begge træde tilbage i utide midt i deres anden valgperiode. Niels Neergaard var den første Venstrepolitiker, der var statsminister i to ikke-sammenhængende perioder (1908-1909 og 1920-1924).
I maj 1905 brød Det Radikale Venstre ud af Venstre på grund af interne stridigheder.[4] Brandes og Zahle var ledende skikkelser, og et vigtigt stridspunkt var forholdet til militæret, hvor Det Radikale Venstre krævede total nedrustning, mens de grupper som forblev i Venstre støttede at der skulle eksistere en form for forsvar, selvom der var uenighed om et fremtidigt forsvars indretning. Venstre var i de efterfølgende år splittet i spørgsmålet om hvorvidt man skulle søge at genforene de to partier, men tanken blev endeligt opgivet omkring 1920 efter at I.C. Christensen, Klaus Berntsen og Niels Neergaard samlet afviste tanken.
To af de moderate Venstrefolk fra anden generation Niels Neergaard og Klaus Berntsen blev statsministre i årene op til 1. verdenskrig. I 1910 blev to fraktioner fra Venstrereformpartiet forenet med Det Moderate Venstre. Ved den lejlighed antog partiet navnet Venstre. Venstres landsorganisation blev dannet i 1929.
Siden 1929 har frafaldne venstrefolk tilsluttet sig partier som: Det Frie Folkeparti (senere Bondepartiet) (1935), De Uafhængige (1953), Liberalt Centrum (1965), Kristeligt Folkeparti (1971) og Ny Alliance (2007).
Venstre har haft statsministerposten i det meste af det 21. århundrede - først med Anders Fogh Rasmussen 2001-09, og siden med Lars Løkke Rasmussen 2009-11 og igen fra 2015. I juni 2019 måtte Løkke Rasmussen trods en fremgang på 9 mandater for Venstre ved Folketingsvalget 2019 indgive sin regerings afskedsbegæring.
Venstre i dag
Venstre har i dag :[5]
- 43 mandater i Folketinget.
- 3 af Danmarks 13 pladser i Europa-Parlamentet (4 ud af 14 når/hvis Brexit gennemføres, og Storbritannien udtræder).
- 37 borgmesterposter og 6 rådmænd/borgmestre i København, Frederiksberg, Odense, Aarhus og Aalborg kommuner.)
- 688 kommunalbestyrelsesmedlemmer (af totalt 2.432).
- 1 regionsrådsformand.
- 54 medlemmer af regionsrådene.
Statsministre
Venstre har i Danmarkshistorien haft 11 statsministre siden Systemskiftet i 1901, der bragte den første Venstreregering til magten.[6]
- Johan Henrik Deuntzer, (Reformvenstre) 1901-1905
- J. C. Christensen, (Reformvenstre) 1905-1908
- Niels Neergaard, (Moderat) 1908-1909, 1920-1924
- Ludvig lensgreve Holstein-Ledreborg, (Moderat) 1909
- Klaus Berntsen, (Moderat) 1910-1913
- Thomas Madsen-Mygdal, 1926-1929
- Knud Kristensen, 1945-1947
- Erik Eriksen, 1950-1953
- Poul Hartling, 1973-1975
- Anders Fogh Rasmussen, 2001-2009
- Lars Løkke Rasmussen, 2009-2011, 2015-2019
Partiformænd
- Thomas Madsen-Mygdal – 1929-1941 (død 1943)
- Knud Kristensen – 1941-1949 (død 1962)
- Edvard Sørensen – 1949-1950 (død 1954)
- Erik Eriksen – 1950-1965 (død 1972)
- Poul Hartling – 1965-1977 (død 2000)
- Henning Christophersen – 1977-1984 (død 2016)
- Uffe Ellemann-Jensen – 1984-1998
- Anders Fogh Rasmussen – 1998-2009
- Lars Løkke Rasmussen – 2009-2019
- Jakob Ellemann-Jensen – 2019-
Resultater
Resultater ved folketingsvalg
Folketingsvalg | Stemmer | Procent | Mandater | ± |
---|---|---|---|---|
1910 | 118.988 | 34,1 % | 57 | +57 |
1913 | 104.885 | 29,0 % | 24 | -33 |
1915 | 43 | +19 | ||
1918 | 271.879 | 29,7 % | 46 | +3 |
26. april 1920 | 353.680 | 34,4 % | 49 | +3 |
6. juli 1920 | 347.044 | 36,2 % | 52 | +3 |
21. september 1920 | 411.661 | 34,0 % | 51 | -1 |
1924 | 362.682 | 28,3 % | 44 | -7 |
1926 | 378.137 | 28,3 % | 46 | +2 |
1929 | 402.121 | 28,8 % | 43 | -3 |
1932 | 381.862 | 24,7 % | 38 | -5 |
1935 | 293.393 | 17,9 % | 26 | -12 |
1939 | 309.355 | 18,2 % | 30 | +4 |
1943 | 376.850 | 18,7 % | 28 | -2 |
1945 | 479.158 | 23,4 % | 38 | +10 |
1947 | 529.140 | 26,1 % | 49 | +11 |
1950 | 438.188 | 21,3 % | 32 | -17 |
21. april 1953 | 456.896 | 22,1 % | 33 | +1 |
22. september 1953 | 499.656 | 23,1 % | 42 | +9 |
1957 | 578.932 | 25,1 % | 45 | +3 |
1960 | 512.041 | 21,1 % | 38 | -7 |
1964 | 547.770 | 20,8 % | 38 | ±0 |
1966 | 539.027 | 19,3 % | 35 | -3 |
1968 | 530.167 | 18,6 % | 34 | -1 |
1971 | 450.904 | 15,6 % | 30 | -4 |
1973 | 374.283 | 12,3 % | 22 | -8 |
1975 | 711.298 | 23,3 % | 42 | +20 |
1977 | 371.728 | 12,0 % | 21 | -21 |
1979 | 396.484 | 12,5 % | 22 | +1 |
1981 | 353.280 | 11,3 % | 20 | -2 |
1984 | 405.737 | 12,1 % | 22 | +2 |
1987 | 354.291 | 10,5 % | 19 | -3 |
1988 | 394.190 | 11,8 % | 22 | +3 |
1990 | 511.643 | 15,8 % | 29 | +7 |
1994 | 775.176 | 23,3 % | 42 | +13 |
1998 | 817.894 | 24,0 % | 42 | ±0 |
2001 | 1.077.858 | 31,2 % | 56 | +14 |
2005 | 974.637 | 29,0 % | 52 | -4 |
2007 | 908.472 | 26,2 % | 46 | -6 |
2011 | 947.726 | 26,7 % | 47 | +1 |
2015 | 685.188 | 19,5 % | 34 | -13 |
2019 | 825.486 | 23,4 % | 43 | +9 |
Resultater ved Europa-Parlamentsvalg
Europa-
Parlamentsvalg |
Stemmer | Mandater | Valgte kandidater | |||
---|---|---|---|---|---|---|
Antal | Procent[7] | Ændring i
procentpoint[8] |
Antal | Ændring[8] | ||
1979 | 252.767 | 14,4 | +14,4 | 3 | +3 | Tove Nielsen, Niels Haagerup, Jørgen Nielsen |
1984 | 248.397 | 12,4 | -2,0 | 2 | -1 | Tove Nielsen, Jørgen Nielsen |
1989 | 297.565 | 16,6 | +4,2 | 3 | +1 | Klaus Riskær Pedersen, Tove Nielsen, Niels Anker Kofoed |
1994 | 394.362 | 19,0 | +2,4 | 4 | +1 | Karin Riis-Jørgensen, Bertel Haarder, Niels Anker Kofoed, Eva Kjer Hansen |
1999 | 460.834 | 23,4 | +4,3 | 5 | +1 | Karin Riis-Jørgensen, Niels Busk, Anne E. Jensen, Bertel Haarder, Ole Andreasen |
2004 | 366.735 | 19,4 | −4,0 | 3 | -2 | Karin Riis-Jørgensen, Niels Busk, Anne E. Jensen |
2009 | 474.041 | 20,2 | +0,8 | 3 | 0 | Jens Rohde, Morten Løkkegaard, Anne E. Jensen |
2014 | 379.840 | 16,7 | -3,5 | 2 | -1 | Ulla Tørnæs, Jens Rohde |
2019 | 647.893 | 23,5 | +6,8 | 4 | +2 | Søren Gade, Morten Løkkegaard, Asger Christensen |
Økonomi
Frivillige bidrag
Venstre har i sit 2015-regnskab[9] opgivet at have modtaget bidrag (herunder fået stillet konferencefaciliteter til rådighed) for over 20.000 kroner fra i alt 25 virksomheder, organisationer og nogle få enkeltpersoner, herunder:
- A.P. Møller - Mærsk
- Arp-Hansen Hotel Group
- Chr. Augustinus Fabrikker
- Dansk Arbejdsgiverforening
- Dansk Erhverv
- Dansk Industri
- Den Liberale Erhvervsklub
- Foss A/S
- Fremstillingsindustrien
- Harboes Bryggeri
- Industriens Arbejdsgivere i København
- Kjeld Kirk Kristiansen
- Landbrug & Fødevarers Forening Til Støtte af Et Konkurrencedygtigt Erhvervsliv
- TEKNIQ - Installatørernes Organisation
- Tobaksindustrien
Kontroverser
I marts 2019 blev partiets afdeling i Region Midtjylland idømt en bøde på 10.000 kr. for at have modtaget på partistøtte på over 20.000 uden at oplyse dette til myndighederne i forbindelse med Folketingsvalget 2015. Dette var sket i mindst 16 tilfælde. Penge var bl.a. gået til Kristian Jensen, Inger Støjberg, Thomas Danielsen og Kristian Pihl Lorentzen.[10]
Referencer
- ^ Venstre i tal
- ^ Ritzau (21. september 2019). "Jakob Ellemann-Jensen er valgt som ny formand for Venstre". Jyllands-Posten. Hentet 21. september 2019.
- ^ Venstres hjemmeside om partiets stiftelse
- ^ Venstres hjemmeside om stiftelsen af Det Radikale Venstre
- ^ "Venstre i tal". Venstre. Hentet 4. november 2017.
- ^ Danske statsministre siden 1848. Artikel i Politiken 5. april 2009.]
- ^ I forhold til antallet af gyldige stemmer.
- ^ a b I forhold til forrrige Europa-Parlamentsvalg
- ^ Venstres Landsorganisation. Årsregnskab 2015. Offentliggjort af Folketinget. Besøgt 4. november 2017.
- ^ Ulovlig partistøtte: Venstre straffes for at skjule pengedonationer. DR. Hentet 11/3-2019