Ove Sprogøe: Forskelle mellem versioner
Mere encyklopædisk sprog. Et par {{km}} og et Eftermæle-afsnit indsat. Lidt omorganisering, men artiklen trænger stadig. Mindre ændringer. |
m Noter, referencer og litteratur-afsnit indsat under 'Henvisninger'. |
||
Linje 91: | Linje 91: | ||
{{uddybende|Ove Sprogøes filmografi}} |
{{uddybende|Ove Sprogøes filmografi}} |
||
== |
== Henvisninger == |
||
=== Noter === |
|||
{{notelist}} |
{{notelist}} |
||
== Referencer == |
=== Referencer === |
||
{{reflist}} |
{{reflist}} |
||
== Litteratur == |
=== Litteratur === |
||
* Jacob Wendt Jensen, ''Ove Sprogøe'', People's Press, 2010. ISBN 978-87-7055-875-4. |
* Jacob Wendt Jensen, ''Ove Sprogøe'', People's Press, 2010. ISBN 978-87-7055-875-4. |
||
Versionen fra 14. jul. 2020, 03:56
Ove Sprogøe | |
---|---|
Sprogøe her fotograferet i 1988 | |
Personlig information | |
Fulde navn | Ove Sprogøe |
Født |
Ove Wendelboe Sprogøe Petersen[1] 21. december 1919 Odense[2] |
Død |
14. september 2004 (84 år) Løjtegårdsvejens Plejehjem, Amager[3] |
Gravsted | Søndermark Kirkegård |
Nationalitet | Danmark |
Forældre |
Inger Marie Sprogøe Petersen (1888-1959) Hans Arthur Sprogøe Petersen (1884-1967) |
Ægtefælle | Eva Sprogøe (1922-2004)[1] |
Børn | 3 sønner |
Beskæftigelse | Skuespiller |
Aktive år | 1945-1998 |
Roller |
Egon Olsen Dr. Hansen |
Filmografi | Ove Sprogøes filmografi |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser |
Teaterpokalen (1976) Æres-Bodil (1999) Ole Haslunds Kunstnerfond (1989) Bodilprisen for bedste mandlige hovedrolle (1956, 1972, 1975) med flere |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. |
Ove Wendelboe Sprogøe Petersen (født 21. december 1919 i Odense, død 14. september 2004) var en dansk skuespiller. Sprogøes mest kendte roller er som doktor Hansen i tv-serien Matador og som den geniale vaneforbryder Egon Olsen i Olsen-bandenfilmene.
Sprogøe blev student ved Mulernes Legatskole og blev uddannet som skuespiller ved Alliancescenernes Elevskole i 1944. I 1945 debuterede Sprogøe som Nicolai i Nøddebo Præstegård på Folketeatret i København. Sprogøe giftede sig i 1945 med Eva Rasmussen, med hvem han fik tre sønner, heriblandt skuespiller Henning Sprogøe. I sin lange og meget produktive karriere på både teater og film spillede Sprogøe i en længere periode sammen med Dirch Passer.
I løbet af sin skuespillerkarriere blev Sprogøe tildelt tre Bodil-statuetter af Filmmedarbejderforeningen; i 1956 for bedste birolle i På tro og love, i 1972 for hovedrollen i Den forsvundne fuldmægtig og i 1975 for hovedrollen i Olsen-bandens sidste bedrifter. I 1996 blev Sprogøe hædret med en ærespris af Danmarks Film Akademi, og i 1999 modtog han en Æres-Bodil for sin indsats i dansk film. Sprogøe nåede at medvirke i 156 film[4] og omtrent 140 teaterstykker.
Karriere
Sprogøe forsøgte at komme ind på Det Kongelige Teaters Elevskole to gange, men blev ikke optaget.[kilde mangler] Teaterinstruktør Holger Gabrielsen sagde til Sprogøe: "Deres profil, menneske! Med sådan et ansigt får De aldrig arbejde som skuespiller. De vil komme til at spille små roller hele deres liv."[kilde mangler] Sprogøe blev optaget på Privatteatrenes Elevskole i 1944.[4] Sprogøe fik sin teaterdebut med rollen som Nicolai i forestillingen Nøddebo Præstegård i november 1945.[1]
I begyndelsen af sin karriere spillede Sprogøe i mange år sammen med Dirch Passer i en række lystspil.[4][5] Sprogøes mest kendte roller er som doktor Hansen i Matador og vaneforbryderen Egon Olsen i Olsen-bandenfilmene. Begge produktioner og roller er blevet en markant del af dansk kultur.[kilde mangler]
Sprogøe spillede revy og teater og optrådte flere gange som sanger. Sprogøe medvirkede i 154 film, hvilket er næstflest blandt danske skuespillere efter Karl Stegger. Sprogøe spillede også mere seriøse karakterroller, herunder Teodor Amsted i Den forsvundne fuldmægtig (1971), som Sprogøe modtog en Bodil for.[6][a] Rollen var med til at slå Sprogøes navn fast også i mere alvorlige roller.[5]
Foruden Matador medvirkede Sprogøe i flere tv-serier. Sprogøe havde titelrollen i detektivserien Anthonsen (1984-85), som var baseret på hans rolle som privatdetektiven Anthonsen i filmen Rend mig i revolutionen (1970). Derudover medvirkede Sprogøe i større og mindre biroller, eksempelvis som Larsen i Huset på Christianshavn (1970-77) og som Birksted i Charlot og Charlotte (1996).
Sprogøe oplæste bøger i radio og indtalte dem til forlagsproduktioner. Sprogøe indtalte også flere tv-programmer for Danmarks Radio, herunder julekalenderen Fru Pigalopp og juleposten (1978).
I 1985 spillede han med i Betty Nansen Teatrets opsætning af Glengarry Glen Ross i anledning af sit 40-års jubilæum.[4] I 1998 indstillede Sprogøe sin lange skuespillerkarriere efter at have medvirket i den 14. og sidste Olsen-banden-film, Olsen-bandens sidste stik.
Privatliv
Sprogøe blev født den 21. december 1919 i Odense på Fyn. Ove var søn af bogtrykker Arthur Sprogøe (1884 – 27. marts 1967) og Inger Sprogøe (1888-1959).[1]
Sprogøe blev i marts 1945 gift med Eva Rasmussen,[1] der var datter af slagtermester Louis Rasmussen.[8] Sammen fik de tre sønner; Jørgen (ca. 1947), Sven (ca. 1949) og Henning Sprogøe (født 21. oktober 1953). Sidstnævnte blev senere skuespiller og chef for skuespilleruddannelsen på Statens Teaterskole.[9][10]
Sprogøe var en stor samler af bøger og kunst.[11] Sprogøe havde blandt andet værker af Wiliam Skotte Olsen, Anders Kirkegaard, Jan Voss og René Bertholo. Efter Sprogøes død blev hans samling solgt på Bruun Rasmussen Kunstauktioner.[12] Den del af bogsamlingen, der omhandlede teater og revy, blev foræret til Odin Teatret.[13] Sprogøe så aldrig sig selv på film siden indspilningen af Slå først, Frede i 1965, da han ikke mente at resultatet stod mål med anstrengelserne.[kilde mangler]
I de sidste år af deres liv boede Ove og Eva Sprogøe på Løjtegårdsvejens Plejehjem på Amager. Ove døde den 14. september 2004 omtrent tre uger efter Eva, der døde den 20. august 2004.[14]
Eftermæle
Fængselsvej ved Vridsløselille Statsfængsel blev som hæder til Sprogøe omdøbt til Egon Olsens Vej af Albertslund Kommune i december 2004.[15][16][17] Lokationen er ikonisk i Olsen-banden-sammenhæng; de fleste film i serien begynder med, at Egon Olsen løslades derfra, ligesom de typisk ender med, at han fængsles der igen. I forbindelse med nedlæggelsen af Vridsløselille Statsfængsel i 2015 udgav fængslets fangekor et album med titlen "Egon Olsens Vej".[18]
Ove Sprogøes Plads i Odense er desuden opkaldt efter Sprogøe,[19] og ligeså er Ove Sprogøe Prisen, et stipendium oprettet af Nordisk Film i 2006.[20]
Priser og legater
- Frederik Schybergs Mindelegat
- 1956 – Bodil (På tro og love)
- 1968 – Mogens Wieth-legatet
- 1972 – Bodil (Den forsvundne fuldmægtig)
- 1975 – Bodil (Olsen-bandens sidste bedrifter)
- 1976 – Teaterpokalen for rollen Adolf i Faderen
- 1979 – Osvald Helmuths Æreslegat
- 1980 – Årets Radise[21]
Filmografi
Henvisninger
Noter
- ^ Filmen modtog Bodilprisen for bedste danske film.[7]
Referencer
- ^ a b c d e "Ove Sprogøe". danskefilm.dk. Arkiveret fra originalen 2020-06-12.
{{cite web}}
: Ugyldig|deadurl=no
(hjælp); Ukendt parameter|deadurl=
ignoreret (|url-status=
foreslået) (hjælp) - ^ "Kontraministerialbogen". Arkivalieronline. Statens Arkiver. Hentet 2013-12-06.
Kontraministerialbogen Vor Frue Sogn, ("1914-1922" s. 135; opslag 138, nr. 87)
- ^ "Ove Sprogøe". gravsted.dk. Arkiveret fra originalen 2016-03-04.
{{cite web}}
: Ugyldig|deadurl=no
(hjælp); Ukendt parameter|deadurl=
ignoreret (|url-status=
foreslået) (hjælp) - ^ a b c d Ritzau (2004-09-14). "Ove Sprogøe er død". Ekstra Bladet. JP/Politikens Hus. Arkiveret fra originalen 2016-03-05.
{{cite news}}
: Ugyldig|deadurl=no
(hjælp); Ukendt parameter|deadurl=
ignoreret (|url-status=
foreslået) (hjælp) - ^ a b Kastrup, Kim (2014-12-21). "Jeg fik min fars roller i 20 år". Ekstra Bladet. JP/Politikens Hus. Arkiveret fra originalen 2017-09-19.
{{cite news}}
: Ugyldig|deadurl=no
(hjælp); Ukendt parameter|deadurl=
ignoreret (|url-status=
foreslået) (hjælp) - ^ "Den forsvundne fuldmægtig". Det Danske Filminstitut. Arkiveret fra originalen 2019-08-07.
{{cite web}}
: Ugyldig|deadurl=no
(hjælp); Ukendt parameter|deadurl=
ignoreret (|url-status=
foreslået) (hjælp) - ^ "Bodilprisen 1972". bodilprisen.dk. Arkiveret fra originalen 2019-11-18.
{{cite web}}
: Ugyldig|deadurl=no
(hjælp); Ukendt parameter|deadurl=
ignoreret (|url-status=
foreslået) (hjælp) - ^ "Om Ove". Arkiveret fra originalen 2007-02-03.
{{cite web}}
: Ugyldig|deadurl=yes
(hjælp); Ukendt parameter|deadurl=
ignoreret (|url-status=
foreslået) (hjælp) - ^ Gregers, Anne-Mette (2004-09-15). "Skide godt gået, Egon". Ekstra Bladet. JP/Politikens Hus. Arkiveret fra originalen 2015-07-13.
{{cite news}}
: Ugyldig|deadurl=no
(hjælp); Ukendt parameter|deadurl=
ignoreret (|url-status=
foreslået) (hjælp) - ^ Didriksen, Karina (2014-12-21). "Ove Sprogøes søn: Jeg savner min far". billedbladet.dk. Arkiveret fra originalen 2019-11-04.
{{cite news}}
: Ugyldig|deadurl=no
(hjælp); Ukendt parameter|deadurl=
ignoreret (|url-status=
foreslået) (hjælp) - ^ "Ove Sprogøe er død". danskfilmskat.dk. 2004-09-14. Arkiveret fra originalen 2007-07-11.
{{cite web}}
: Ugyldig|deadurl=yes
(hjælp); Ukendt parameter|deadurl=
ignoreret (|url-status=
foreslået) (hjælp) - ^ Ritzau (2005-04-13). "Bruun Rasmussen undervurderede Sprogøes kunst". Politiken. JP/Politikens Hus. Arkiveret fra originalen 2017-02-02.
{{cite news}}
: Ugyldig|deadurl=no
(hjælp); Ukendt parameter|deadurl=
ignoreret (|url-status=
foreslået) (hjælp) - ^ Erngaard, Hannibal (2005-12-16). "Sprogøes bøger foræret væk". Berlingske. Berlingske Media. Arkiveret fra originalen 2017-02-02.
{{cite news}}
: Ugyldig|deadurl=no
(hjælp); Ukendt parameter|deadurl=
ignoreret (|url-status=
foreslået) (hjælp) - ^ Riisberg, Kurt Stjernholm (2018-04-14). "HUSKER DU? Her er historien om Ove Sprogøe". realityportalen.dk. Arkiveret fra originalen 2019-11-04.
{{cite web}}
: Ugyldig|deadurl=no
(hjælp); Ukendt parameter|deadurl=
ignoreret (|url-status=
foreslået) (hjælp) - ^ Runge, Morten (2004-12-21). "Egon Olsen fik sin vej". Jyllands Posten. JP/Politikens Hus. Arkiveret fra originalen 2020-07-05.
{{cite news}}
: Ugyldig|deadurl=no
(hjælp); Ukendt parameter|deadurl=
ignoreret (|url-status=
foreslået) (hjælp) - ^ "Fængselsvej bliver til Egon Olsens Vej". dr.dk. 2004-12-15. Arkiveret fra originalen 2020-07-05.
{{cite news}}
: Ugyldig|deadurl=no
(hjælp); Ukendt parameter|deadurl=
ignoreret (|url-status=
foreslået) (hjælp) - ^ "Fængselsvej opkaldes efter Egon Olsen". Politiken. JP/Politikens Hus. 2004-12-21. Arkiveret fra originalen 2020-07-05.
{{cite news}}
: Ugyldig|deadurl=no
(hjælp); Ukendt parameter|deadurl=
ignoreret (|url-status=
foreslået) (hjælp) - ^ "Fangekoret synger farvel til Egon Olsens Vej". Albertslund Posten. 2015-12-02. Arkiveret fra originalen 2019-10-28.
{{cite news}}
: Ugyldig|deadurl=yes
(hjælp); Ukendt parameter|deadurl=
ignoreret (|url-status=
foreslået) (hjælp) - ^ Borgkilde, John (2005-10-25). "Så er Ove Sprogøes minde på plads". Fyens Stiftstidende. Arkiveret fra originalen 2014-12-23.
{{cite news}}
: Ugyldig|deadurl=no
(hjælp); Ukendt parameter|deadurl=
ignoreret (|url-status=
foreslået) (hjælp) - ^ "Ove Sprogøe Prisen". Nordisk Film. Arkiveret fra originalen 2019-12-28.
{{cite web}}
: Ugyldig|deadurl=no
(hjælp); Ukendt parameter|deadurl=
ignoreret (|url-status=
foreslået) (hjælp) - ^ "Litteraturpriser sorteret efter år. Del 1980 - 1984". litteraturpriser.dk. Arkiveret fra originalen 2019-12-20.
{{cite web}}
: Ugyldig|deadurl=no
(hjælp); Ukendt parameter|deadurl=
ignoreret (|url-status=
foreslået) (hjælp) - ^ Dahl, Uffe (2012-12-21). "Dagens Fødselar: Ove Sprogø". kendte.dk. Arkiveret fra originalen 2019-10-28.
{{cite web}}
: Ugyldig|deadurl=no
(hjælp); Ukendt parameter|deadurl=
ignoreret (|url-status=
foreslået) (hjælp) - ^ "Legatmodtagere". Ole Haslunds Kunstnerfond. Arkiveret fra originalen 2019-12-24.
{{cite web}}
: Ugyldig|deadurl=no
(hjælp); Ukendt parameter|deadurl=
ignoreret (|url-status=
foreslået) (hjælp) - ^ "Æres-Bodil". Bodilprisen. Arkiveret fra originalen 2020-06-23.
{{cite web}}
: Ugyldig|deadurl=no
(hjælp); Ukendt parameter|deadurl=
ignoreret (|url-status=
foreslået) (hjælp)
Litteratur
- Jacob Wendt Jensen, Ove Sprogøe, People's Press, 2010. ISBN 978-87-7055-875-4.
Eksterne henvisninger
- Ove Sprogøe på Internet Movie Database (engelsk)
- Ove Sprogøe på Filmdatabasen
- Ove Sprogøe på danskefilm.dk
- Ove Sprogøe på danskfilmogtv.dk
- Ove Sprogøe på Scope
- Ove Sprogøe på Svensk Filmdatabas (svensk)
- Ove Sprogøe på AlloCiné (fransk)
- Ove Sprogøe på AllMovie (engelsk)
- Ove Sprogøe på The Movie Database (engelsk)
- Ove Sprogøe på danskefilmstemmer.dk
- DR-dokumentaren Min barndoms land fra 1984 om Sprogøe (Webside ikke længere tilgængelig) på DR Bonanza
- Født i 1919
- Døde i 2004
- Ove Sprogøe
- Skuespillere fra Danmark
- Medvirkende i Olsen-banden
- Bodilprisen for bedste mandlige hovedrolle
- Lydbogsindlæsere
- Personer fra Odense
- Kunstsamlere fra Danmark
- Bogsamlere fra Danmark
- Personer i Kraks Blå Bog (afdøde)
- Tegnefilmsdubbere fra Danmark
- Personer i Dansk Biografisk Leksikon
- Modtagere af Ole Haslunds Kunstnerfonds legat
- Modtagere af Teaterpokalen