Italien

Denne artikel omhandler den moderne republik Italien. Opslagsordet har også en anden betydning, se Romersk Italien.

Repubblica Italiana
Flag Nationalvåben
Motto: Intet
Nationalmelodi: Fratelli d'Italia
Hovedstad og største by	Rom 41°54′N 12°29′Ø
Officielle sprog	Italiensk1
Regeringsform	Republik
Statsdannelse
Areal
• Total	301.230 km2  (nr. 69)
• Vand (%)	2,4
Befolkning
• Anslået 2007	59.337.888 (nr. 23)
• Tæthed	196,98/km2  (nr. 40)
Valuta	Euro² (EUR)
Tidszone	UTC+1 (CET)
• Sommertid	UTC+2 (CEST)
Kendings- bogstaver (bil)	I
Luftfartøjs- registreringskode	I
Internetdomæne	.it
Telefonkode	+39
ISO 3166-kode	IT, ITA, 380
1 Fransk er også officielt sprog i Aostadalen, og tysk er også officielt sprog i Sydtyrol. ² Før 1999: Italiensk lira. Nationalvåbnet er gengivet med henvisning til www.Vector-Images.com.

Italien er en republik i det sydlige Europa ved Middelhavet. Det har grænse med Frankrig i vest, Schweiz og Østrig i nord, og Slovenien i øst. På grund af landets form kaldes det i folkemunde tit Støvlelandet.

Italien var tidligere opdelt i række småstater, men blev i 1861 samlet i et kongerige under Sardiniens konge Victor Emanuel 2.

Italien omslutter to småstater:

• Vatikanstaten, der ligger i Rom.
• San Marino, der ligger i Apenninerne omtrent midtvejs mellem Rom og Venedig.

Historie

Det moderne Italien blev dannet med foreningen i 1861. Italien har både før og efter præget den kulturelle og sociale udvikling i hele Middelhavsområdet og ligeledes påvirket hele den europæiske kultur.

I det 8. og 7. århundrede f.Kr. koloniserde grækerne det sydlige Italien og kaldte det Magna Graecia (Stor-Grækenland). På omtrent samme tid udviklede den etruskiske civilisation sig i den nordlige del af den italienske halvø. Fra det 7. til det 5. århundrede f.Kr. regerede de Romerske konger efterfulgt af den Romerske republik og det Romerske kejserrige. Tiden fra det 6. århundrede og indtil samlingen i 1861 var præget af stridende småstater. Denne tid var ligeledes præget af rige handelsbyer som Venedig og Fiorentina og renæssancen opstod her.

Italien var på den vindende side i 1. verdenskrig og den tabende side i 2. verdenskrig. Efter krigen var Italien medstifter af forløberen for det nuværende EU.

Politik

Siden anden verdenskrig har Italien haft 61 regeringer. I gennemsnit har de siddet ca. 1 år.

Sprog

Italiensk er hovedsproget. Herudover tales der følgende sprog:

• Fransk (Aosta dalen)

• Tysk (Trentino-Alto Adige)

• Slovensk (Friuli-Venezia Giulia)

• Ladin (Trentino-Alto Adige)

• Sardisk (Sardinien)

• Korsikansk (nordlige Sardinien)

• Katalansk (byen Alghero i Sardinien)

• Occitansk (Piemonte)

• Græsk ("Griko", Syditalien og Sicilien)

Større byer

• Aosta
• Ancona
• Arrezo
• Assisi
• Bari
• Brindisi
• Bologna
• Carrara
• Ferrara
• Firenze
• Genova
• La Spezia
• Lecce
• Livorno
• Lucca
• Milano
• Napoli
• Orvieto
• Padova
• Palermo
• Perugia
• Pisa
• Pordenone
• Ravenna
• Rom
• Siena
• Torino
• Trento
• Trieste
• Venedig
• Verona
• Vicenza

Regioner

Italien er inddelt i 20 regioner (regioni). Fem af dem har en særlig autonom status og markeres i listen nedenfor med *:

• Abruzzi (Abruzzo) (tidligere delt i to – deraf flertalsformen)
• Aostadalen (Valle d'Aosta) *
• Apulien (Puglia)
• Basilicata
• Calabrien (Calabria)
• Campania
• Emilia-Romagna
• Friuli-Venezia Giulia *
• Lazio
• Liguria
• Lombardiet (Lombardia)
• Marche

Gondol i Venedig

• Molise
• Piemonte
• Sardinien (Sardegna) *
• Sicilien (Sicilia) *
• Sydtyrol (Trentino-Alto Adige) *
• Toscana
• Umbria
• Veneto

Med undtagelse af Aosta-dalen er alle regioner inddelt i provinser (province). Under provinserne er kommunerne (comuni) næste trin i forvaltningen.

Økonomi

Fiat er Italiens største industrielle concern.According til BNP beregninger, Italien var rangeret som den syvende-største økonomi i verden i 2006, bagefter USA, Japan, Tyskland, Kina, Storbritannien og Frankrig, og den fjerde-største i Europa. Ifølge OECD, i 2004 Italien blev verdens sjette største eksportør af forarbejdede varer. Denne økonomi er fortsat opdelt i et udviklet industriel nord, domineret af private virksomheder, og en mindre udviklede landbrugs-syd. I indekset for økonomisk frihed 2008 det rangeret 64. af de 162 lande, eller 29. 41 europæiske lande, den laveste rating i EU-15 og bag mange tidligere kommunistiske lande i Europa. Italien er ofte blevet kaldt en syge mand i Europa, med regeringer, der har problemer i forbindelse med reform-programmer.

Ifølge Verdensbankens data, Italien har en høj grad af frihed til at investere, gøre forretninger og handel. På den anden side, Italien har ineffektivt bureaukrati, forholdsvis lav ejendomsrettigheder og en høj grad af korruption (sammenlignet med andre europæiske lande), tunge skatter og kraftige offentlige forbrug på omkring halvdelen af BNP. Italien har været i økonomisk tilbagegang i forhold til de fleste andre EU-15 lande. De fleste råstoffer, der er nødvendige ved italienske industrier, og mere end 75% af energibehovet, er importeret. Over det seneste årti, Italien har ført en stram finanspolitik for at opfylde kravene i Den Økonomiske og Monetære Union og har nydt godt af lavere renter og inflationsrater. Italien kom med i euroen fra dens indførelse i 1999.

Italiens økonomiske resultater har til tider haltet bagefter, at dets EU-partnere, og den nuværende regering har vedtaget en lang række kortsigtede reformer, der tager sigte på at forbedre konkurrenceevne og vækst på lang sigt. Det har bevæget sig langsomt, men om gennemførelse af visse strukturelle reformer, som bakkes op af økonomer, såsom lettelse af højt skattetryk og en gennemgang af Italiens stift arbejdsmarked og dyre pensionssystemet, på grund af den økonomiske afmatning og modstand fra fagforeningerne.

En samling af sorte kjoler ved Valentino på Ara Pacis Museum i Rome.Italy har et mindre antal verdensklasse multinationale selskaber end andre økonomier af sammenlignelig størrelse. I stedet er landets vigtigste økonomiske styrke er dets store base af små-og mellemstore virksomheder. Nogle af disse virksomheder fremstiller produkter, som er teknologisk moderat avancerede og derfor står over for voksende konkurrence fra Kina og andre asiatiske vækstøkonomier, som er i stand til at underbyde dem om lønomkostninger. Disse italienske virksomheder reagerer på de asiatiske konkurrence ved at koncentrere sig om produkter med en højere teknologisk indhold, mens der flytter lavere-tech fremstillingsvirksomhed på planter i de lande, hvor arbejdskraften er billigere. Den lille gennemsnitlige størrelse af italienske virksomheder er stadig en begrænsende faktor, og regeringen har arbejdet for at fremme integration og fusioner, og at reformere de stive regler, der traditionelt har været en hindring for udviklingen af større selskaber i landet. Ikke desto mindre italienske industri er misundelsesværdige for sin avancerede design og stil, som ofte udnytter landets formidable kunstneriske arv.

Italiens store eksport er motordrevne køretøjer (Fiat Gruppen, Aprilia, Ducati, Piaggio), kemikalier, petrokemikalier (ENI), elektricitet (Enel, Edison), husholdningsapparater (Merloni, Candy), rumfarts-og forsvarsindustrien tech (Alenia, Agusta, Finmeccanica) , Skydevåben (Beretta), men landets mere berømte eksport er inden for mode (Armani, Valentino, Versace, Dolce & Gabbana, Roberto Cavalli, Benetton, Prada, Luxottica), fødevareindustrien (Ferrero, Barilla-Gruppen, Martini & Rossi , Campari, Parmalat), luksus køretøjer (Ferrari, Maserati, Lamborghini, Pagani) og motoryachts (Ferretti, Azimut).

Også Turismen er meget vigtigt, at den italienske økonomi: med over 43,7 millioner turister om året, Italien er rangeret som den femte største turistdestination i verden.

Transport

ETR 500 ved Milano Central Station The jernbanenet i Italien totaler 16.627 kilometer (10331 mi), rangordning den 17. land i verden, og drives af Ferrovie dello Stato. Højhastighedstog omfatte ETR-klasse tog, som ETR 500 begiver ved 300 km/t (190 mph). I 1991 Treno Alta Velocità SpA blev oprettet et særligt formål, der ejes af RFI (selv ejes af Ferrovie dello Stato) for planlægning og opførelse af Højhastighedsstrækningerne langs Italiens vigtigste og mest mættede transportruter. Disse strækninger er der ofte omtales som "TAV" linjer. Formålet med TAV konstruktion er at støtte rejse langs Italiens mest mættede jernbanelinjer og at tilføje spor til disse linjer, nemlig Milano-Napoli og Torino-Milano-Venedig korridorer. En af de fokuserer med projektet er at slå jernbanenet i Italien i en moderne og højteknologiske passager jernbanesystem i overensstemmelse med ajourføring af den europæiske jernbane-standarder. Et sekundært formål er at indføre højhastighedstog til landet og dets højt prioriterede korridorer. Når efterspørgslen på faste ruter er mindsket med åbningen af dedikeret til højhastighedstog, de regelmæssige linjer bliver primært anvendt til lav hastighed regionale jernbaneforbindelse og godstog. Med disse tanker realiseres, den italienske tog nettet kan integreres med andre europæiske jernbanenet, især de franske TGV, tyske ICE, og den spanske AVE systemer.

Der er ca 654.676 km (406,797 miles) af brugbar vej i Italien, herunder 6.957 km (4323 miles) af expressways. [39] Der er omkring 133 lufthavne i Italien, herunder de to knudepunkter i Malpensa International (i nærheden af Milano) og Leonardo Da Vinci International (i nærheden af Rom). Der er 27 store havne i Italien, det største er i Genova, som også er den næststørste i Middelhavet, efter Marseille. 2.400 km (1500 miles) af vandveje gennemskære Italien.

Mad og Drikke

Italien er kendt for især Pasta og Pizza, men også mange andre delikatesser kommer fra Italien. I umbrien og Piedmonte findes Trøfler (de hvide i Piedmonte og de sorte i Umbrien). Bøffelmozzarella laves i den sydlige del af Italien, fortrinsvis Campania. Risotto er en typisk Norditaliens ret. Italien er verdensberømt for is (Gelato), af andre desserter kan nævnes Tiramisu og Creme Caramel Italiens oste er ikke så berømte som de franske, dog er Parmegiano (parmesan ost), grana Padano, Mozzarella, Pecorino (fåreoste), gorgonzola i dag at få i supermarkeder verden over. Ellers er italienske oste stadig regionalt bestemte.

Italien er verdens største vinproducerende land. Der er mange kendte italienske vine´, især rødvine. Af de berømte distrikter kan nævnes : Amarone og Barolo fra Norditalien, Brunello og Chianti fra Toscana, den søde dessertvin Vin santo fra Toscana, den lette hvidvin Frascati fra Lazio, en anden dessertvin, Marsala fra Sicilien.

Italien er ikke en stor øl producent. Det eneste mærke der har vundet international anerkendelse er Menabrea. Af andre mærker kan nævnes Peroni, Moretti og Splügen.

Spiritus. Italiens mest kendte spiritus mærker er bitterne Fernet Branca og Ramazotti. Druebrændevinen Grappa, Citronlikøren Limoncello og Anislikøren Sambuca. Der produceres også en del Brandy i Italien, det største mærke er her Vecchia Romagna

International pressefrihed

• Pressefrihedsindeks: Rangeret 42 ud af 167 lande.

Eksterne link

• Kulturrejser Europa - specialist i rejser til Italien

Spire Denne artikel om italiensk geografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.

http://www.vesuvio.jimdo.com http://parconazionaledelvesuvio.jimdo.com http://torredelgreco.jimdo.com http://ercolano.jimdo.com

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Italien