Tøj: Forskelle mellem versioner
Clothing |
KnudW (diskussion | bidrag) m Gendannelse til seneste version ved 152.115.85.138, fjerner ændringer fra 2.6.116.206 (diskussion | bidrag) Tag: Tilbagerulning |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
[[Fil:MoriokaStudentinnen.JPG|thumb|Kimonoer]] |
[[Fil:MoriokaStudentinnen.JPG|thumb|Kimonoer]] |
||
[[Fil:Mino.JPG|thumb|Historisk beklædning fra Japan]] |
[[Fil:Mino.JPG|thumb|Historisk beklædning fra Japan]] |
||
[[Fil:Ceremony.lifeguard.london.arp.jpg|thumb|Militæruniformer fra London]] |
[[Fil:Ceremony.lifeguard.london.arp.jpg|thumb|Militæruniformer fra London]] |
||
Versionen fra 8. nov. 2018, 13:30
Tøj, beklædning eller påklædning kan være mange forskellige beklædningsdele af skind eller tekstiler. Ordet tøj betyder oprindeligt udstyr (som legetøj og tøjhus).
Formål
Tøjet tjener flere forskellige formål:
- At holde kroppen varm og tør. (overtøj, overfrakke)
- At skjule bærerens krop for omverdenen. Især kønsdele samt kvindelige bryster (badedragt, bikini, badebukser)
- At beskytte kroppen mod fysisk overlast og slid (regntøj, brandsikkert tøj, motorcykellædertøj)
- At beskytte kroppen mod udtørring og solskoldning (tropehjelm, hat og kyse)
- Pynte på kroppens naturlige form (aldersprægede og legemlige skavanker)
- Transport (lommer, gehæng mv.)
- At beskytte mod angreb (ringbrynjer, rustninger, skudsikre veste etc.)
- At udstille og fremhæve kroppen på en seksuelt ophidsende måde
- At signalere status/socialt tilhørsforhold/militært tilhørsforhold, rangorden etc.
Typer
Beklædningsvaner er traditionel stærkt køns- og aldersopdelt. Man taler således om "dametøj", "herretøj" og "børnetøj". Særlige typer påklædning knytter sig til forskellige legemsdele og er tilknyttet specialbutikker eller stormagasin-afdelinger. Man taler om:
- Hovedbeklædning
- Undertøj, f.eks. BH, korset og pyjamas
- Trikotage, skjorter, bluser og trøjer
- Habitter og rober (jakkesæt, smoking)
- Bukser (shorts)
- Nederdele og kjoler (kjolesæt)
- Handsker
- Strømper og sokker
- Sko og støvler (vaders)
- Frakker, slag og kapper (overtøj, overall, kedeldragt)
Det kan være kombineret i form af dragter, hvor hver del spiller sammen i et hele. Det gælder bl.a. arbejdstøj og uniformer. Påklædningen varierer tit efter den aktivitetstype, den er beregnet til. Man taler om: arbejdstøj, fritidstøj, sportstøj, festtøj og galla, nattøj¨og lingeri. Derudover kan forskelige pyntegenstande være en del af påklædningen som hovedtørklæder, bælter og slips.
Historie
Det menes at mennesket begyndte at anvende tøj for ca. 75.000-42.000 år siden. [1]
Anvendelsen af tøj er senere end menneskets tab af pels. Mennesket tabte pelsen for mindst 1,2 millioner år siden. [2]
Materialer
Tøj kan være fremstillet af materialer som
Produktionsmetoder
Tøj kan fremstilles ved hækling, knipling, spinding, strikning, syning, vævning (fx satin), filtning, slentring.
Se også
Kilder og eksterne henvisninger
- ^ August 19, 2003, The New York Times (Science Times): Why Humans and Their Fur Parted Ways Citat: "...From study of the DNA differences, they find that the human body louse indeed evolved from the louse, as expected, but that this event took place surprisingly recently, sometime between 42,000 and 72,000 years ago. Humans must have been wearing clothes at least since this time..."
- ^ August 19, 2003, The New York Times (Science Times): Why Humans and Their Fur Parted Ways Citat: "...1.2 million years ago, when the human population consisted of a mere 14,000 breeding individuals. In other words, humans have been hairless at least since this time, and maybe for much longer..."
- Hansen, Henny Harald mfl.: "Klædedragtens kavalkade i farver" Politikens Forlag, 1967 ISBN 87-567-0595-6
