Curaçao

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Curaçao (142.180 indbyggere i 2010[1]) med øens hovedby, Willemstad, som er hovedstad for landet, der siden 10. oktober 2010 har været en selvstændig stat inden for Kongeriget Nederlandene og ligger i den sydlige del af det Caribiske Hav.

Sprog[redigér | redigér wikikode]

De mest talte sprog på Curaçao er papiamento, spansk, engelsk og nederlandsk. Papiamento er førstesproget for de fleste af øens indbyggere. Papiamento er et kreolsk sprog, udviklet gennem århundreder som følge af kontakten imellem de forskellige befolkningsgrupper på øen. Selv om det er et bredt anerkendt sprog, opfattes brugen af nederlandsk som prestigiøst.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Øen blev først opdaget af spanierne, men blev i 1634 overtaget af Nederland. De oprindelige indbyggere var Arawak-indianere, som imidlertid blev decimeret efter den spanske besættelse. Efter at øen blev et nederlandsk territorium, begyndte strømmen af slaver fra Afrika. Hollænderne ophævede slaveriet i 1863. På grund af øens historie har øen i dag en blandet etnisk sammensætning. Willemstad kan fremvise arkitektur fra kolonitiden samt en af de ældste synagoger på den Vestlige Halvkugle. Begge dele har været medvirkende til at sikre Willemstads plads på UNESCOs verdensarvsliste.

Nederlandske Antiller[redigér | redigér wikikode]

De Nederlandske Antiller ophørte d. 10. oktober 2010 med at eksistere som en administrativ enhed. Øerne fik fra denne dato ny status inden for Nederlandene: Bonaire, Sint Eustatius og Saba er herefter en direkte del af Nederlandene som særlige kommuner, og Curaçao og Sint Maarten har nu status som selvstændige lande inden for Nederlandene – samme status som Aruba fik i 1986. [2]

Geografi[redigér | redigér wikikode]

Øerne Curaçao og Klein Curaçao har et samlet areal på 444 km2, og det højeste punkt er Mount Christoffel, der ligger 372 m over havets overflade.

Industri[redigér | redigér wikikode]

De primære beskæftigelser på øen er inden for turist- og oliebrancherne. Et af verdens største olieraffinaderier ligger på øen. Off-shore banking bidrager også til den lokale økonomi. Curaçao opnåede delvist selvstyre pr. 1. januar 1954. Selv om de fleste er tilfredse med den eksisterende situation, er der en mindre gruppe af venstreorienterede fra øen, som seriøst overvejer total uafhængighed. Andre ønsker, at Curaçao skal være en decideret nederlandsk provins.

Blå Curaçao[redigér | redigér wikikode]

Navnet "Curaçao" associeres også med en nuance af farven blå, og bruges sommetider som adjektiv på grund af den dybblå likør ved navn "Blå Curaçao", som også stammer fra øen. Denne likør har en let appelsinaroma og bruges primært som farvetilsætning i drinks.

Kilder[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]