Kanhavekanalen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 2. nov. 2014, 14:46 af Toxophilus (diskussion | bidrag) Toxophilus (diskussion | bidrag) (Tilføjelse om genåbning)
Samsø
Kanhavekanalen i dag (2014)

55°54′26.17″N 10°36′20.4″Ø / 55.9072694°N 10.605667°Ø / 55.9072694; 10.605667

Kanhavekanalen var en gravet kanal, der i jernalderens sidste århundrede blev anlagt på tværs af den smalle landtange der forbinder nordøen og sydøenSamsø på langtangens (og øens) smalleste sted fra Mårup Vig i vest til Stavns Fjord i øst. Kanalen, der er ca. 500 meter lang og 11 meter bred, er et fremragende stykke ingeniørarbejde[kilde mangler], og kanalen kunne besejles af fartøjer med op til ca. 1 meters dybgang.

Brinkerne var i dele af kanalen beklædt med et bolværk af to til fire vandrette træplanker, der er dendrokronologisk dateret til år 726.[1]

I oktober måned 2014 meddelte Samsø Kommune, at man ville reetablere Kanhavekanalen, i håb om at man vil kunne tiltrække flere turister. Pengene skal komme fra A.P. Møller Fonden.[2]

Funktion

Man formoder, at den har været en del af Vikingetidens omfattende forsvarssystemer og har formentligt stået i forbindelse med en naturhavn i Stavns Fjord.[1] En flådestyrke placeret i den velbeskyttede Stavns Fjord har med udkig fra Hjortholm eller Vorbjerg kunnet kontrollere den nord-sydgående sejlads langs den jyske østkyst og sejladsen mellem Jylland (nord og midt) i vest og Sjælland og Skåne i øst. Undersøgelser foretaget af forskere ved Moesgård Museum, tyder på, at kanalen skal ses som et led i en flådebase i Stavns Fjord eventuelt som bidrag til søforsvaret af vikingetidens vigtigste danske by, Århus.[kilde mangler]

Se også

Referencer

Ekstern henvisning