Wikipedia:Ugens artikel/2024

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Ugens artikel-arkiv
4. kvartal 20052006200720082009201020112012201320142015201620172018201920202021202220232024

I dag er det lørdag, 2. marts 2024; klokken er 05:06 (UTC)

Hvis ugens artikel på forsiden ikke viser denne uges artikel, så er det sandsynligvis fordi cachen ikke er opdateret korrekt.
Tryk på dette link for at opdatere forsiden til den korrekte ugens artikel.
Tryk på dette link for at gøre det samme for denne side.

Uge 1, 2024

Skovflåt er en art af blodmider.

Blodmider eller flåter (Ixodida) er en orden af mider som lever af at suge blod fra hvirveldyr. Flåter er parasitiske spindlere, der er en del af overordenen Parasitiformes. Voksne flåter er ca. 3 til 5 mm lange afhængigt af alder, køn, art og graden af "opsvulming". Flåter er eksterne parasitter, der lever af at spise blod fra pattedyr, fugle og nogle gange krybdyr og padder. De ældste kendte flåtfossiler er fra kridttiden, omkring 100 millioner år gamle. Flåter er vidt udbredte over hele verden, især i varme, fugtige klimaer.

Flåter tilhører to hovedfamilier, Ixodidae eller "hårde flåter" med rygskjold, og Argasidae eller "bløde flåter" uden rygskjold. Nuttalliella, en flåtslægt fra det sydlige Afrika, repræsenterer den mest primitive nulevende flåtlinje. De voksne har æg-/pæreformede kroppe (idiosomer), som bliver fyldt med blod, når de tager føde til sig, og otte ben. Deres forkrop og hoved og bagkrop er helt sammenvoksede. Ud over at have et hårdt skjold på ryggen, kendt som scutum, har "hårde flåter" en næblignende struktur forrest, der indeholder munddelene, mens "bløde flåter" har munddelene på undersiden af kroppen. Flåter lokaliserer potentielle værter ved at fornemme lugt, kropsvarme, fugt og/eller vibrationer i omgivelserne.

Flåter har fire stadier i deres livscyklus, nemlig æg, larve, nymfe og voksen. Flåter, der tilhører Ixodidae-familien, gennemgår enten en livscyklus med én, to eller tre værter. Argasid-flåter har op til syv nymfestadier, der hver især kræver blodindtagelse, og som sådan gennemgår Argasid-flåter en livscyklus med flere værter. På grund af deres hæmatofage (blodsugende) kost fungerer flåter som vektorer (smittebærere) for mange alvorlige sygdomme, der rammer mennesker og andre dyr.

I Danmark kendes 30 arter af flåter. Flåter med dansk navn omfatter: duemide (Argas reflexus), engflåt (Dermacentor reticulatus), husflåt (Rhipicephalus sanguineus) og skovflåt (Ixodes ricinus). (Læs mere..)

Uge 2, 2024

Rolsø Kapel

Rolsø Kapel er en øde kirkegård i Rolsø Sogn, Mols Herred i det tidligere Randers Amt (nuværende Region Midtjylland), der daterer sig tilbage til 1700-tallet.

Kirkegården med de ofte forfaldne gravsteder tilhørte Rolsø Kirke. Det tilbageværende kapel med kirkegård ligger ved et ubefolket næs, der udgør den nordlige munding til Knebel Vig ud til Århus Bugt på det sydlige Djursland, i Molslandet.

Historien bag den kirkeløse kirkegård er, at herremanden på Rolsøgård i 1695 fik tilladelse til at nedlægge landsbyen Roelse (Rolsø). Tilbage blev herregården samt kirken, og efterhånden blev landsbyen Vrinners sognets hovedby, og i 1903 blev det besluttet at opføre en kirke her og nedlægge Rolsø Kirke. Den nye kirke var klar til brug i 1907, og Rolsø Kirke blev revet ned året efter, bortset fra våbenhuset, der blev indrettet som kapel for kirkegården, der blev bevaret. (Læs mere..)

Uge 3, 2024

Älvalek (Alfeleg) maleri fra 1866 af August Malmström.

Alf er i den før-kristne germanske og nordiske mytologi et væsen, der tilhørte en særlig kategori af guddommelige væsner, med en meget fremtrædende plads i religionen. Det blev senere i folkloren til et kollektivnavn for en heterogen skare af eventyrlige og overnaturlige væsner.

I sin oprindelige før-kristne form blev alferne sandsynligvis opfattet som en personificering af det land og den natur, der omgav menneskene, dvs. den opdyrkede jord, gården og de naturressourcer, som hørte dertil. De var guddommelige eller delvis guddommelige væsener, der besad magiske kræfter, som de brugte både til fordel og ulempe for menneskene. Alferne var blot én gruppe af magter ud af mange i den nordiske mytologi, der udover de mægtigste aser og vaner også rummede bl.a. norner, dværge, jætter og valkyrier. De fleste af disse mindre magter var navnløse og kollektive, og kun enkelte rager op som navngivne skikkelser. Tilsyneladende blev alferne opdelt i to grupper, en lys og en mørk, men der er ikke enighed i forskningen om, hvordan man skelnede mellem de to grupper. Lysalferne har på deres side mange ligheder med vaner og aser, mens de mørke svartalfer har mange paralleller til dværgene.

Alferne mistede meget af deres religiøse betydning i forbindelse med religionsskiftet. I modsætning til de store navngivne guder gik udviklingen dog langsommere, og levn af alfekulten overlevede langt op i moderne tid. Opfattelsen af dem ændrede sig dog; i 1500-tallet skete der tilsyneladende en ændring, da de blev til de små skadefro ånder, de har været i folkloren indtil moderne tid. I 1800- og 1900-tallet er alferne blevet knyttet til feer, som oprindeligt stammer fra den engelske folklore. (Læs mere..)

Uge 4, 2024

Scene fra valgmøde i Skælskør ved folketingsvalget 4. juni 1866.

Kåring var en valgmetode ved folketingsvalg i Danmark til valg af folketingsmedlemmer i enkeltmandskredse, hvor valget skete ved håndsoprækning. Kåring blev anvendt fra 1849 til 1901. Metoden blev afskaffet i valgloven af 1. februar 1901, hvor man også indførte hemmelige skriftlige valg.

Folketingsvalgene indtil 1901 skete på offentlige valgmøder, typisk på torvet i valgkredsens største by. Ved valgmødet blev kandidaterne først præsenteret af valgbestyrelsens formand, hvorefter de hver holdt en valgtale og svarede på spørgsmål fra forsamlingen under ledelse af valgbestyrelsens formand. Herefter gik man til kåringen, som bestod i at de tilstedeværende ved håndsoprækning tilkendegav, hvem de stemte på. Valgbestyrelsen erklærede den kandidat valgt, som efter deres skøn havde fået flest stemmer.

Efter kåringen var der 15 minutter til at gøre indsigelse. Hvis en anden kandidat end den kårede forlangte det, gik man til mundtlig afstemning. Her gik de tilstedeværende vælgere efter tur til valgbordet og fortalte, hvem de stemte på. Stemmen blev noteret ud for vælgerens navn på valglisten med de stemmeberettigede vælgere. Man kunne kun stemme på den kårede og de kandidater som havde tilkendegivet at de ønskede at deltage ved det mundtlige valg. Afstemningen var således offentlig. Der blev først indført hemmelige valg til Folketinget i 1901. (Læs mere..)

Uge 5, 2024

Carl Nielsen komponerede sin 5. symfoni i 1920-1922.

Symfoni nr. 5, opus 50, FS 97, er en symfoni komponeret af den danske komponist Carl Nielsen mellem 1920 og 1922. Den blev første gang opført i København den 24. januar 1922 under ledelse af komponisten. Den har i lighed med symfoni nr. 1 ikke nogen undertitel.

Den femte symfoni har en usædvanlig struktur, der består af to satser i stedet for de almindelige tre eller fire. Den er skrevet i et moderne musiksprog og trækker på temaet konflikt og modstand. Med kompositionstidspunktet kort efter første verdenskrig beskrives den også som indeholdende elementer af krigsførelse.

Det vides ikke præcist, hvad der inspirerede Nielsen til at skrive sin femte symfoni, eller hvornår han begyndte at skrive den, men det er den almindelige opfattelse, at første sats er komponeret i Humlebæk i vinteren og foråret 1921. I slutningen af juli flyttede han til en vens hjem på Damgaard for at komponere kantaten Fynsk Foraar og kunne derfor først genoptage arbejdet med symfoniens anden sats i september, da han kunne tage fri fra sit dirigentarbejde i Gøteborg.

Hele symfonien blev færdig den 15. januar 1922. Han dedikerede værket til sine venner Vera og Carl Johan Michaelsen. Premieren fandt sted kun ni dage senere, efter utilstrækkelig øvetid, dirigeret af komponisten selv i Musikforeningen i København. (Læs mere..)

Uge 6, 2024

Carl Th. Dreyer

Carl Theodor Dreyer (1891-1968) var en dansk filminstruktør og manuskriptforfatter.

Han debuterede som manuskriptforfatter til stumfilmen Bryggerens Datter i 1912 og fik kontrakt med Nordisk Film året efter, i første omgang som manuskriptforfatter. I 1918 instruerede han sin første film, og frem til 1926 instruerede han otte film, som han dog senere i karrieren ikke rigtigt værdsatte. Først med Jeanne d'Arcs lidelse og død (1928) lavede han en film, der ganske vist ikke blev en kommerciel succes, men blev rost af anmeldere og senere har opnået stor anerkendelse. I lighed med flere af hans senere film er den kendt for sin stramme billedkomposition og sit langsomme, statelige tempo.

Hyppige temaer i hans film er ideologiernes intolerance og ondskabens magt. Han huskes også for film som Vredens dag (1943), Ordet (1955) og Gertrud (1964). Dreyer anses af mange for at være dansk films første store instruktør, og han har inspireret instruktører som Ingmar Bergman og Lars von Trier. (Læs mere..)

Uge 7, 2024

Meyer Lansky

Meyer Lansky (1902-1983), også kendt som "The Mob's Accountant", var en polsk-født amerikansk gangster, der sammen med Charles "Lucky" Luciano var en central skikkelse i udviklingen af den amerikanske gangsterorganisation National Crime Syndicate.

Lansky var en del af den amerikanske jødiske mafia og udviklede et spilleimperium, der havde aktiviteter i flere lande. Det formodes, at han modtog andele af spilleaktiviteterne fra kasinoer i Las Vegas, Cuba, Bahamas og London. Selvom han var en del af den jødiske mafia, havde han tætte forbindelser til den italiensk-amerikanske mafia, og han spillede en stor rolle i konsolideringen af den kriminelle underverden. Det præcise omfang af hans rolle er omdiskuteret, og Lansky selv afviste mange af de fremsatte beskyldninger mod ham.

På trods af at Lansky i mere end 50 år var tilknyttet mafiaen, blev han aldrig dømt skyldig i andet end ulovlig spilleaktivitet. Han har et eftermæle som en af de økonomisk mest succesfulde gangstere i amerikansk historie. Det er anslået at han i 1959 havde en formue på omkring $20 millioner (svarende til ca. $159 millioner i 2020). Da han døde i 1983, kunne der blot findes $57.000 (nutidsværdi ca. $155.000) i boet. (Læs mere..)

Uge 8, 2024

Amerikansk plakat for Pantelåneren.

Pantelåneren (The Pawnbroker) er en amerikansk dramafilm fra 1964 instrueret af Sidney Lumet med Rod Steiger, Geraldine Fitzgerald, Brock Peters, Jaime Sánchez og Morgan Freeman i sin filmdebut. Filmens manuskript er skrevet af Morton S. Fine og David Friedkin baseret på Edward Lewis Wallants roman, The Pawnbroker.

Filmen var den første helt amerikanske film, der beskæftigede sig med Holocaust set fra en overlevendes synspunkt. Den opnåede international anerkendelse for Rod Steiger, der spillede filmens hovedrolle, og lancerede hans karriere som topskuespiller. Filmen var også blandt de første amerikanske film med en homoseksuel karakter og nøgenhed under den amerikanske "Motion Picture Production Code", og dem var den første film med blottede kvindelige bryster, der modtog produktionskodegodkendelse. Selvom det offentligt blev annonceret som en særlig undtagelse, viste kontroversen omkring begrænsningerne i Motion Picture Production Code at være den første af lignende større kontroverser om filmindustriens kodeks, der senere førte til kodeksets ophævelse.

Pantelåneren blev i 2008 udvalgt til opbevarering i det amerikanske National Film Registry under Library of Congress som værende "kulturelt, historisk eller æstetisk betydningsfuld". (Læs mere..)

Uge 9, 2024

Senator Warren R. Austin udøver filibuster i 1939.

En filibuster er en politisk procedure, hvor et eller flere parlamentsmedlemmer debatterer (typisk i form af en meget lang tale) over et givet lovforslag, med det formål for øje at forsinke eller helt forhindre, at der træffes en beslutning om det pågældende forslag. Det omtales undertiden som at "tale et lovforslag til døden" og er karakteriseret som en form for obstruktion i den lovgivende magt eller et andet beslutningsorgan. Denne form for politisk obstruktion har sin oprindelse i det Det antikke Rom, hvor det blandt andet vides, at Cato den Yngre gjorde brug af proceduren. Ofte anvendes udtrykket "politisk stonewalling" (dansk: "blokeringspolitik") som synonym for at filibuster. Eftersom det oftest er en forudsætning for en vellykket filibuster, at man taler i ekstremt lang tid, sker det jævnligt, at taleren – efter at have udtømt det oprindelige emne – begynder at afvige fra emnet og taler om andre ting. Således ses det ofte, at taleren begynder at gengive andre personers taler eller lovgivning fra andre lande og delstater – man har tilmed oplevet, at talere er begyndt at læse op fra kogebøger og telefonbøger i et forsøge på trække tiden ud.

Filibusteraktiviteter i større tilbagevendende omfang kendes fortrinsvis fra USA og Canada, Storbritannien og Frankrig, men fænomenet er ikke ukendt i blokpolitik, med to eller flere meget store blokke, der står stejlt over for hinanden. Særligt kendes filibusters i dag fra amerikansk politik og den amerikanske kongres, hvor forretningsordenen i det amerikansk Senat ikke tillader, at man tager ordet fra en senator, der bliver ved med at tale. Den hidtil længste filibuster-tale i det amerikanske Senat blev holdt af Strom Thurmond (demokratisk senator) i 1957, da han talte mod den foreslåede borgerrettighedslovgivning i 24 timer og 18 minutter. Thurmonds filibuster var dog ikke succesfuld, og forslaget blev – til trods for filibusteren – alligevel vedtaget. (Læs mere..)

Uge 10, 2024

Det savnede fly, 9M-MRO, her fotograferet ved Charles de Gaulle lufthavnen i Paris i 2011.

Malaysia Airlines Flight 370 (MH370) var en international flyvning med et Boeing 777-200ER-fly tilhørende Malaysia Airlines med 227 passagerer og 12 besætningsmedlemmer om bord, der forsvandt den 8. marts 2014. Årsagen til flyets pludselige forsvinden er aldrig fastslået. Malaysias premierminister Najib Razak meddelte 24. marts 2014, at flyet uden for "enhver rimelig tvivl" var styrtet ned i det Indiske Ocean, og at passagerer og besætning er omkommet.

En omfattende international eftersøgningsaktion blev iværksat og pågik i knap tre år til 2017, hvor eftersøgningen blev indstillet. Oprindeligt blev det antaget, at flyet var styrtet ned i det Sydkinesiske Hav, men senere koncentrerede efterforskningen sig alene om det Indiske Ocean og til sidst om et område vest for Australien. Under eftersøgningen blev der opfanget signaler, der sandsynligvis stammede fra flyets sorte boks. Oprindelsen af de opfangede signaler er dog uklar.

Der blev senere fundet vragdele skyllet op i primært Østafrika og på Madagaskar, heriblandt en del af flyets vinge.

På grundlag af data fra radar og satellitkommunikation har efterforskere konkluderet, at nogen ombord på flyet slukkede for flyets kommunikationssystemer, og at flyet herefter forlod den fastlagte rute mod Beijing for at styrte ned ca. 2.200 km vest for Australiens kyst.

Eftersøgningen i et samarbejde mellem flere nationer blev kritiseret for at have været ineffektiv og gav misvisende og indbyrdes modstridende oplysninger, hvilket har ført til konspirationsteorier om flyets skæbne. (Læs mere..)

Uge 11, 2024

Ubåden Deutschland.

Deutschland (ubåd) var en tysk undervandsbåd, der blev udviklet og benyttet under 1. verdenskrig med det formål af fragte varer gennem entetemagternes søblokade af Tyskland. Ubådens udvikling var finansieret af det private rederi Norddeutscher Lloyd. Hun var den første i ubådsklassen U-151 og én ud af to ubåde i klassen, der blev benyttet som ubevæbnet lastbåd.

Efter to rejser til USA (der var neutral under denne krig) som ubevæbnet handelsskib blev hun overtaget af den tyske Kaiserliche Marine den 19. februar 1917 og ombygget til U-155, bevæbnet med seks torpedorør og to kanoner på dækket. Som U-155 blev hun fra juni 1917 anvendt til angreb mod handelsskibe, hvor hun indtil 1. verdenskrigs afslutning sænkede 42 skibe med en samlet tonnage på 120.434 og beskadigede yderligere 9.080 tons. (Læs mere..)

Uge 12, 2024

Demonstration i 1970 arrangeret af Sozialistischer Deutscher Studentenbund.

Sozialistischer Deutscher Studentenbund (SDS) var en vesttysk politisk studentersammenslutning, der blev etableret i 1946 og opløst i 1970.

SDS var fra stiftelsen tæt knyttet til Vesttysklands socialdemokratiske parti SPD. Efter uenigheder om blandt andet Tysklands genoprustning og atombevæbning afbrød SPD i 1960 tilknytningen til studenterforbundet, og i 1961 blev alle medlemmer af SDS ekskluderet af SPD. Fra 1962 og frem til forbundets opløsning i 1970 var studenterforbundet partipolitisk uafhængigt, men så sig selv som tilhørende den internationale bevægelse Nye Venstre. Efter 1966 indgik studenterforbundet i den vesttyske udenomsparlamentariske opposition (APO), der opstod, da SPD og CDU/CSU indgik regering, hvilket eliminerede en slagkraftig opposition i Forbundsdagen. Organisationen havde væsentlig indflydelse i den tyske studenterbevægelse i 1960'erne, og særligt efter mordforsøget på studenterlederen Rudi Dutschke den 11. april 1968, hvor organisationen opdelte sig i forskellige venstreorienterede og indbyrdes stærkt uenige fraktioner. Enkelte medlemmer videreførte det politiske engagement i egentlige terrorgrupper, såsom Andreas Baader, Ulrike Meinhof og Jan-Carl Raspe, der alle blev tilknyttet terrorgruppen Rote Armee Fraktion. (Læs mere..)

Uge 13, 2024

Anne Boleyn

Anne Boleyn (ca. 1501-1536) var dronning af England 1533 til sin død som hustru til kong Henrik 8. Hun efterfulgte dronning Katharina af Aragonien som Henriks anden dronning.

Anne Boleyn var datter af Thomas og Elizabeth Boleyn og voksede op i på Hever Castle i Kent. Efter en periode ved det franske hof blev Anne hofdame for dronning Katharina, hvor Henrik blev forelsket i hende.

Kong Henriks ønske om at bryde ud af sit første ægteskab for at gifte sig med Anne førte til hans brud med den romerskkatolske kirke og grundlæggelsen af den engelske kirke med ham selv som overhoved.

Anne Boleyn blev kronet som dronning af England den 1. juni 1533 og fødte i september samme år den senere dronning Eliabeth 1. På baggrund af anklager om ægteskabsbrud, blodskam og højforræderi blev hun dømt til døden og henrettet i Tower of London. (Læs mere..)

Uge 14, 2024

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 14, 2024

Uge 15, 2024

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 15, 2024

Uge 16, 2024

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 16, 2024

Uge 17, 2024

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 17, 2024

Uge 18, 2024

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 18, 2024

Uge 19, 2024

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 19, 2024

Uge 20, 2024

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 20, 2024

Uge 21, 2024

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 21, 2024

Uge 22, 2024

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 22, 2024

Uge 23, 2024

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 23, 2024

Uge 24, 2024

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 24, 2024

Uge 25, 2024

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 25, 2024

Uge 26, 2024

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 26, 2024

Uge 27, 2024

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 27, 2024

Uge 28, 2024

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 28, 2024

Uge 29, 2024

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 29, 2024

Uge 30, 2024

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 30, 2024

Uge 31, 2024

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 31, 2024

Uge 32, 2024

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 32, 2024

Uge 33, 2024

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 33, 2024

Uge 34, 2024

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 34, 2024

Uge 35, 2024

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 35, 2024

Uge 36, 2024

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 36, 2024

Uge 37, 2024

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 37, 2024

Uge 38, 2024

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 38, 2024

Uge 39, 2024

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 39, 2024

Uge 40, 2024

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 40, 2024

Uge 41, 2024

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 41, 2024

Uge 42, 2024

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 42, 2024

Uge 43, 2024

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 43, 2024

Uge 44, 2024

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 44, 2024

Uge 45, 2024

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 45, 2024

Uge 46, 2024

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 46, 2024

Uge 47, 2024

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 47, 2024

Uge 48, 2024

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 48, 2024

Uge 49, 2024

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 49, 2024

Uge 50, 2024

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 50, 2024

Uge 51, 2024

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 51, 2024

Uge 52, 2024

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 52, 2024