Spring til indhold

Høje Taastrup Station

Koordinater: 55°38′55.4″N 12°16′10.8″Ø / 55.648722°N 12.269667°Ø / 55.648722; 12.269667
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Høje Taastrup Station
Overblik
Land Danmark
Stationstype Togfølgestation
Adresse Banestrøget 5
2630 Taastrup
Kommune Høje-Taastrup Kommune
Jernbane Vestbanen, Høje Taastrup-banen
Nabostationer Hedehusene Station, Taastrup Station, Glostrup Station Rediger på Wikidata
Forkortelse Htå
Afstand 19,5 km fra København H
Åbningsdato 31. maj 1986
Takstzone 66
Perron(er) 3
Perronspor 6 (heraf 2 S-tog)
Koordinater 55°38′55.4″N 12°16′10.8″Ø / 55.648722°N 12.269667°Ø / 55.648722; 12.269667
Transport
Operatører DSB
S-tog
Togforbindelser InterCity Regional
Buslinjer 114 115 116 117 118 119 120 123 127 400 400S 93N 40E
Passagertal
S-tog

Høje Taastrup Station er en jernbanestation i Høje-TaastrupVestbanen mellem København H og Roskilde. Desuden er den endestation for S-banen Høje Taastrup-banen.

Stationen er udformet med tre perroner med to spor hver, hvoraf den ene perron er for S-togene. Stationsbygningen ligger på en bred bro, der fører hen over baneterrænet, og som også rummer en busterminal. Den postmodernistiske bygning domineres af tre tøndehvælvstage, der er blevet et vartegn for Høje-Taastrup. Dertil kommer den 26,5 m høje skulptur Thors Tårn, der står i rundkørslen umiddelbart syd for stationen. Udsmykningen på selve stationen er lavet af den danske maler og billedkunstner Henning Damgård-Sørensen.

Stationen blev anlagt på åben mark. Man ønskede ikke alene at anlægge en station, men at skabe et regionalt center, så på baggrund af en strukturplan fra 1977 blev der udskrevet en arkitektkonkurrence for såvel stationen som det ubebyggede område mellem City 2, der blev indviet i 1972, og Gadehavekvarteret. Konkurrencen blev vundet af tegnestuen Jacob Blegvad A/S, der i samarbejde med DSB's arkitekter, bl.a. Jens Nielsen, udfærdigede de endelige planer for stationen. Anlægsudgifterne beløb sig til 300 millioner kroner.[1]

Stationen blev indviet af Dronning Margrethe 2. den 31. maj 1986 samtidig med S-banens forlængelse fra Taastrup Station.[2] De første år standsede kun S-tog og regionaltog ved stationen, men siden åbningen af det 3. og 4. hovedspor mellem Høje-Taastrup og Roskilde i 1988 har alle fjerntog tillige standset ved stationen.[2]

Udover at fungere som et regionalt trafikknudepunkt var stationen også tænkt som en fremskudt hovedbanegård til aflastning af København H. Ikke sådan at regional- og fjerntog skulle ende her under normale omstændigheder, men sådan at passagerer til og fra Københavns vestegn kunne skifte her i stedet for at skulle omvejen ind omkring København H. I praksis fungerer stationen dog af og til sammen med Roskilde som midlertidig endestation, når sporarbejde eller uheld begrænser eller umuliggør kørsel på strækningen ind til København. Således har for eksempel nattoget "Skiekspressen" til Østrig og Italien haft endestation her.

Antal rejsende

[redigér | rediger kildetekst]

Ifølge Østtællingen[3] var udviklingen i antallet af dagligt afrejsende med fjerntog:

År Antal År Antal År Antal År Antal
1984 - 1993 5.498 2000 5.829 2005 5.865
1987 3.025 1995 5.341 2001 5.782 2006 5.740
1990 5.241 1996 5.105 2002 5.442 2007 6.245
1991 5.583 1997 5.636 2003 5.582 2008 5.703
1992 5.606 1998 5.691 2004 5.713

Ifølge Østtællingen[4] var udviklingen i antallet af dagligt afrejsende med S-tog:

År Antal År Antal År Antal År Antal
1957 - 1974 - 1991 3.658 2001 3.153
1960 - 1975 - 1992 3.356 2002 3.036
1962 - 1977 - 1993 3.461 2003 3.267
1964 - 1979 - 1995 3.590 2004 3.133
1966 - 1981 - 1996 3.383 2005 3.267
1968 - 1984 - 1997 3.628 2006 3.331
1970 - 1987 3.218 1998 3.527 2007 3.243
1972 - 1990 3.210 2000 3.461 2008 3.090
Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
  1. ^ Berlingske Tidende, 1991, iflg. Den Danske Ordbog
  2. ^ a b Jansen, Lisbeth (8. februar 2021). "Glimt fra gemmerne: Da stationen blev indviet". Sjællandske Nyheder. Hentet 2. februar 2024.
  3. ^ en jævnligt afholdt rejseundersøgelse, her efter Københavns Statistiske Kontors årbøger 1992, 1996, 2001, 2004 samt Østtællingen 2008
  4. ^ her efter Københavns Statistiske Kontors årbøger, diverse årgange + Østtælling 2008 DSB og DSB S-tog; s. 18

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
  Foregående station     S-tog     Efterfølgende station  
Endestation
mod Farum
Myldretid
  Foregående station     DSB     Efterfølgende station  
InterCity
København - Esbjerg
Endestation
Regionaltog
København - Kalundborg
Regionaltog
København - Holbæk
Regionaltog
Helsingør - Næstved
Regionaltog
Helsingør - Roskilde
Regionaltog
København - Odense
mod Odense
Regionaltog
Københavns Lufthavn - Slagelse