Spring til indhold

Mikhail Aleksandrovitj af Rusland

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Mikhail Aleksandrovitj af Rusland
Nominel kejser af Rusland for en dag i 1917
ForgængerNikolaj 2. af Rusland
Efterfølgeringen
ÆgtefælleNatalja Sergejevna Sheremetjevksaja (morg.) (g. 1912)
Børn
FarAleksandr 3. af Rusland
MorDagmar af Danmark
Født4. december 1878
Anitjkovpaladset i Sankt Petersborg, Rusland
Død13. juni 1918
Perm, Rusland

Mikhail Aleksandrovitj ( russisk: Михаи́л Александрович) (4. december 187813. juni 1918), storfyrste af Rusland, tronfølger 1899-1904 og ifølge nogen den sidste kejser af Rusland i 1917. Mikhail var yngste søn af kejser Aleksandr 3. af Rusland. Han tilhørte Huset Romanov.

Kejserinde Dagmar med sine to yngste børn, Storfyrst Mikhail og Storfyrstinde Olga.
Karl Bergamescoca. 1884

Storfyrst Mikhail blev født den 4. december 1878(1878-12-04) som den yngste søn af den russiske tsesarevitj (storfyrsttronfølger) Aleksandr Aleksandrovitj, den senere kejser Aleksandr 3. af Rusland, og hans hustru Dagmar af Danmark. Storfyrst Mikhail var således barnebarn af kejser Aleksandr 2. af Rusland og kong Christian 9. af Danmark. Han kom til verden i forældrenes residens i AnitjkovpaladsetNevskij Prospekt ved Fontanka-floden i Sankt Petersborg. Hans fødselsdag var sammenfaldende med hans navnedag. I familien blev han betragtet som sine forældres yndlingssøn, og blandt slægtninge og venner blev han simpelthen kaldt "den kære Misha".

Storfyrst Mikhail i det russiske statsråd.
OliemaleriIlja RepinMusée d'Orsay (ca. 1901)

Mikhail var tronfølger fra hans ældre bror, storfyrst Georgij Aleksandrovitj af Ruslands død i 1899, og til hans nevø, storfyrst Aleksej Nikolajevitj blev født i 1904. Da det senere viste sig, at Aleksej var bløder, og han var kejserparrets eneste søn, var storfyrst Mikhail stadig tæt på tronen, og han blev udset til at skulle være regent for sin nevø i tilfælde af, at han kom på tronen.

Mikhails ægteskab var derfor af vigtig betydning, og han blev kædet sammen med flere prinsesser. Mikhail giftede sig dog morganatisk i Wien 1912 med Natalja Sergejevna Sheremetjevskaja, senere fyrstinde Romanovskaja-Brasova (1880-1952). Hans morganatiske ægteskab betød, at hans evt. børn ikke kunne arve tronen.

Forholdet blev ikke godkendt og blev mødt med massiv modstand i familien, der aldrig accepterede Natalja. I første omgang måtte parret forlade Rusland, og Mikhail fik frataget mange af sine privilegier.

Parret fik et barn

Krig og revolution

[redigér | rediger kildetekst]

Da 1.verdenskrig brød ud fik parret lov til at komme tilbage og Mikhail gjorde efterfølgende tjeneste i hæren. Han gjorde tjeneste i en nyoprettet enhed, og ikke i hans tidligere regiment.

Som krigen skred frem steg den sociale og politikske uro i landet, der kulminerede i den russiske revolution. Mikhails bror, kejser Nikolai 2. af Rusland blev presset til at abdicere tronen 15. marts 1917. Han frasagde sig samtidig tronen for sin søn.

Nominel kejser

[redigér | rediger kildetekst]

Da Nikolai 2. abdicerede tronen overdrog han derfor værdigheden til Mikhail, der ikke vidste besked. Mikhail blev sporadisk udråbt til kejser af militære enheder rundt om i landet, mens andre forholdt sig passive.

Den følgende morgen fik Mikhail besøg af den provisoriske regering og medlemmer af dumaen.

Mikhail nægtede at acceptere tronen før han var blevet godkendt af et senere folkevalgt parlament, hvilket var hvad delegationen havde håbet på. De fremlagde et manifest for Mikhail til at underskrive, og dermed var hans nominelle kejsertid overstået.

Arrestation og henrettelse

[redigér | rediger kildetekst]

Med Mikhails manifestation var Romanov familiens rolle udspillet og alle medlemmer gik en svær tid i møde. Mikhail blev fritstillet fra hæren og blev efterfølgende sat i husarrest og kort efter udbrød oktoberrevolutionen, der bragte kommunisterne til magten.

Mikhail blev arresteret i marts 1918 og sat i fængsel. Den 13. juni blev Mikhail henrettet ved pistolskud af bolsjevikkerne i en skov udenfor Perm sammen med sin chauffør. Han var det første medlem af familien, der blev myrdet i forbindelse med revolutionen, og hans lig er aldrig blevet fundet.

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Paul 1. af Rusland
 
 
 
 
 
 
 
Nikolaj 1. af Rusland
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Sophie Dorothea af Württemberg
 
 
 
 
 
 
 
Aleksandr 2. af Rusland
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Frederik Vilhelm 3. af Preussen
 
 
 
 
 
 
 
Charlotte af Preussen
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Louise af Mecklenburg-Strelitz
 
 
 
 
 
 
 
Aleksandr 3. af Rusland
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Ludvig 1. af Hessen og ved Rhinen
 
 
 
 
 
 
 
Ludvig 2. af Hessen og ved Rhinen
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Louise af Hessen-Darmstadt
 
 
 
 
 
 
 
Marie af Hessen og ved Rhinen
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Karl Ludvig af Baden
 
 
 
 
 
 
 
Wilhelmine af Baden
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Amalie af Hessen-Darmstadt
 
 
 
 
 
 
 
Mikhail Aleksandrovitj af Rusland
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Frederik Carl Ludvig af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Beck
 
 
 
 
 
 
 
Vilhelm af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Friederike Amalie von Schlieben
 
 
 
 
 
 
 
Christian 9. af Danmark
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Carl af Hessen
 
 
 
 
 
 
 
Louise Karoline af Hessen-Kassel
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Louise af Danmark
 
 
 
 
 
 
 
Dagmar af Danmark
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Frederik af Hessen-Kassel
 
 
 
 
 
 
 
Vilhelm af Hessen-Kassel
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Karoline Polyxene af Nassau-Usingen
 
 
 
 
 
 
 
Louise af Hessen-Kassel
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Frederik af Danmark
 
 
 
 
 
 
 
Charlotte af Danmark
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Sophie Frederikke af Mecklenburg-Schwerin
 
 
 
 
 
 

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
KroneSpire
Denne artikel om en kongelig eller fyrstelig person er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Biografi