Ksenija Aleksandrovna af Rusland

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Broom icon.svgDer er ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem.
Du kan hjælpe ved at angive kilder til de påstande, der fremføres. Hvis ikke der tilføjes kilder, vil artiklen muligvis blive slettet.
Question book-4.svg
Ksenija Aleksandrovna af Rusland
Grand Duchess Xenia Alexandrovna.jpg
Storfyrstinde af Rusland
Ægtefælle Aleksandr Mikhailovitj af Rusland (g. 1894)
Børn
Far Aleksandr 3. af Rusland
Mor Dagmar af Danmark
Født 6. april 1875
Anitjkovpaladset Skt. Petersborg Rusland
Død 20. april 1960
London, Storbritannien
Hvilested Roquebrune-Cap-Martin, Frankrig

Ksenija Aleksandrovna af Rusland (russisk: Ксения Александровна, tr. Ksenija Aleksandrovna; født 6. april (jul.: 25. marts)1875, død 20. april 1960) var en russisk storfyrstinde, der var den ældste datter af kejser Aleksandr 3. af Rusland og Dagmar af Danmark samt søster til Nikolaj 2. af Rusland. Hun tilhørte slægten Romanov.

Storfyrstinde Ksenija giftede sig med en fætter, storfyrst Aleksandr Mikhailovitj af Rusland, med hvem hun fik syv børn. Hun var svigermor til fyrst Felix Jusupov og kusine til storfyrst Dmitrij Pavlovitj af Rusland, der sammen stod bag mordet på Rasputin. I løbet af sin brors regeringstid udtrykte hun bekymring over hans styre i sine dagbøger og breve. Under den Russiske Revolution flygtede hun fra Rusland og slog sig efterfølgende ned i Storbritannien.

Hendes barnebarn Andrej Andrejevitj Romanov har været en af tronprætendenterne til den russiske trone siden 2016.

Biografi[redigér | redigér wikikode]

Fødsel og familie[redigér | redigér wikikode]

Storfyrstinde Ksenija med sin mor i 1878.

Storfyrstinde Ksenija Aleksandrovna blev født den 6. april 1875 i Anitjkovpaladset i Sankt Petersborg. Hun var det fjerde barn og den ældste datter af det russiske tronfølgerpar storfyrst Aleksandr og storfyrstinde Marija Fjodorovna (født som prinsesse Dagmar af Danmark).[1][2] Hendes farfar var kejser Aleksandr 2. af Rusland, og hendes morfar var kong Christian 9. af Danmark. Hun blev døbt i kapellet i Vinterpaladset den 17. april 1875, der også var hendes farfars fødselsdag.

Ksenija tilhørte den vidtforgrenede russiske kejserfamilie, Romanov, der havde flere sidelinier, heriblandt Mikhailovitji-grenen, der talte hendes senere mand, storfyrst Aleksandr Mikhailovitj. Hun havde to ældre brødre, storfyrst Nikolaj Aleksandrovitj (den senere Nikolaj 2. af Rusland) og storfyrst Georgij Aleksandrovitj. Senere blev endnu en bror født, storfyrst Mikhail Aleksandrovitj, og endelig en søster storfyrstinde Olga Aleksandrovna.

Ksenija og hendes søskende voksede op i en spændt politisk atmosfære præget af flere attentatforsøg mod kejseren og den kejserlige familie. Den 17. februar 1880 lykkedes det for nihilisten Stepan Khalturin at anbringe en bombe under spisesalen i Vinterpaladset, der eksploderede og medførte betydelige skader. Den kejserlige familie overlevede kun, da middagen var forsinket. Den 13. marts 1881 blev Ksenijas farfar kejser Aleksandr 2. myrdet ved et attentat, og hendes far besteg den russiske trone som kejser Aleksandr 3. Af sikkerhedsgrunde flyttede Aleksandr 3. med sin familie fra Vinterpaladset i Sankt Petersborg til Gattjina Paladset uden for byen.

Ungdom[redigér | redigér wikikode]

En ung Ksenija med sin moder, kejserinde Dagmar
Storfyrstinde Ksenija i russisk hofdragt

På Gattjina voksede Ksenija op med sine søskende under relativt enkle forhold. Deres værelser var enkelt indrettede, de sov på feltsenge uden puder, blev vækket kl. 6 og tog kolde bade om morgenen.[3] Hun blev som sine søskende undervist af private lærere. Der blev lagt vægt på fremmedsprog, og udover russisk, lærte hun engelsk, fransk og tysk.[4] Desuden lærte Ksenija at lave mad og sy tøj, ridning og svømning, samt at tegne, et talent hun delte med sin mor, dyrke gymnastik, danse og spille klaver.[5] Som barn var hun meget genert og blev betraget som en vildkat.

Et fast ritual i Ksenijas barndom og ungdom var besøgene i Danmark hos bedsteforældrene kong Christian 9. og dronning LouiseFredensborg Slot.[6] Her mødte hun også sin bedste veninde og senere svigerinde, prinsesse Maria af Grækenland, datter af kong Georg 1. af Grækenland og hans russisk fødte dronning, Olga Konstantinovna af Rusland. Den danske komponist Valdemar Vater komponerede et stykke musik til hendes ære Ksenija Polka mazurka.[7]

Ægteskab[redigér | redigér wikikode]

Aleksandr og Ksenija som nygifte i 1894

I 1894 blev Ksenija gift med sin fars fætter storfyrst Aleksandr Mikhailovitj.[1] De havde kendt hinanden siden barndommen, hvor de havde leget sammen. Aleksandr, kaldet Sandro, var også ven med hendes broder, Nikolaj. Forholdet mellem dem udviklede sig til kærlighed, men Ksenijas forældre var i første omgang imod forbindelsen, da de fandt hende for ung og tvivlede på Aleksandrs egenskaber. Kejserinde Dagmar fandt ham arrogant og uhøflig. Efter nogen tid gik Aleksandrs fader, storfyrst Mikhail Nikolajevitj af Rusland, der var afholdt af Dagmar, i forbøn for parret og de fik hendes tilladelse. Brylluppet stod i august i Peterhof, og bryllupsrejsen gik til Krim, hvor parret fik godset Ai-Todor, der blev parrets foretrukne sommerresidens. Senere på året døde Ksenijas far, og Ksenijas bryllup var en af de sidste lykkelige begivenheder for ham.

Gift storfyrstinde[redigér | redigér wikikode]

Storfyrst Aleksandr Mikhailovitj og storfyrstinde Ksenija
Storfyrstinde Ksenija ved det berømte kostume-bal i 1903

Ksenija og Aleksandr fik et palads i Skt. Petersborg. I starten havde de et lykkeligt ægteskab, men med tiden gled parret fra hinanden og begge havde affærer ved siden af. Parret blev dog ikke separeret, men levede en stor del af tiden adskilt.

Ksenija blev meget aktiv inden for velgørenhed. Hun var blandt meget andet protektrice for en organisation, der hjalp fattige børn, og hun støttede tuberkulosehospitaler. Ligeledes var hun medlem af Kvinderenes Patriotiske Forening, og hun var protektor for Ksenija-instituttet, en kostskole for piger. Til trods for hendes generthed, fulgte hun sin mors eksempel og deltog i sociale og repræsentive gøremål. Ksenija holdt sig uden for politik i brorens regeringstid.

Ksenija havde et godt forhold til sin svigerinde, kejserinde Aleksandra Fjodorovna, men efterhånden som kejserinden fødte døtre og Ksenija sønner blev forholdet anstrengt.

Krig, revolution og eksil[redigér | redigér wikikode]

I 1914 brød 1. verdenskrig ud. Ksenija kastede sig over velgørenhedsarbejde. Hun åbnede sit eget hospital, ligesom hun udstyrede hele hospitalstog, der blev sendt til fronten. I takt med krigen steg de politiske uroligheder, og Ksenija forsøgte sammen med sin mor at få broderen, Nikolaj 2. til at ændre kurs, men forgæves.

Ksenija var i Sankt Petersborg da den russiske revolution brød ud, men forlod byen efter sin brors abdikation i marts 1917. Hun rejste til Ai-Todor på Krim, hvor også andre familiemedlemmer fulgte, heriblandt hendes mand og børn, kesjerinde Dagmar og søsteren Olga. På Krim blev Ksenija vidne til bolsjevikkernes magtovertagelse og hørte om henrettelsen af hendes to brødre og andre slægtninge. Under opholdet på Krim blev hun og familien udsat for flere husundersøgelser, og de var ofte i livsfare.

I 1919 forlod hun sammen med sin mor Rusland for altid, og slog sig ned i England.

Sidste år[redigér | redigér wikikode]

I England levede Ksenija alene. Hendes mand boede i Frankrig. Hun fik af sin fætter, kong George 5. af Storbritannien, lov til at bo i nogle af kongefamiliens ejendomme, ligesom han også tildelte hende en pension. Hendes mor døde i 1928 og det indbragte Ksenija en del indkomst fra salget af morens bolig, Hvidøre, og fra hendes smykker. Ksenija døde i 1960 og blev begravet med sin mand, der var død i Frankrig i 1933.

Børn[redigér | redigér wikikode]

Aleksandr og Ksenija fik 7 børn. Ingen af børnene indgik standsmæssige ægteskaber.

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ a b McNaughton, C. Arnold (1973). The Book of Kings: A Royal Genealogy. 1. London, U.K.: Garnstone Press. s. 323. 
  2. ^ Van der Kiste og Hall, p.4
  3. ^ Van der Kiste og Hall, p.6
  4. ^ Van der Kiste og Hall, p.12
  5. ^ Van der Kiste og Hall, p.18
  6. ^ Van der Kiste og Hall, p.15
  7. ^ Van der Kiste og Hall, p.17

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Van der Kiste, John; Hall, Coryne (2002). Once a grand duchess: Xenia, sister of Nicholas II. Stroud: Sutton. ISBN 0-7509-2749-6.