Dansk musiks historie: Forskelle mellem versioner

noget "nationalt" værk skabte han ikke. Men mange af de fremmede komponister [[Akklimatisation|akklimatiserede]] sig i Danmark og skrev musik, der optog afgjort danske træk i sig.<ref>Se [[Nordisk tone i musikken]] om karakteren af sådanne ''danske træk'' — se desuden Koudals artikel [http://www.musikforskning.dk/downloads/2006_papers/Jens%20Henrik%20Koudal.doc ''Musikken i Danmark – danskhed i musikken – Sted og nationalitet som kritisk perspektiv''] (doc-format, samme i [httphttps://webcachearchive.googleusercontent.comis/20121209173757/search?q=cache:3ETPa_CNTMQJ:www.musikforskning.dk/downloads/2006_papers/Jens%2520Henrik20Henrik%2520Koudal20Koudal.doc+%22musikken+i+danmark%22&hl=da&ct=clnk&cd=7 htm-format] via Google) af dr. phil. Jens Henrik Koudal</ref>

* [http://www.musikforskning.dk/downloads/2006_papers/Jens%20Henrik%20Koudal.doc ''Musikken i Danmark – danskhed i musikken – Sted og nationalitet som kritisk perspektiv''] (doc-format, samme i [httphttps://webcachearchive.googleusercontent.comis/20121209173757/search?q=cache:3ETPa_CNTMQJ:www.musikforskning.dk/downloads/2006_papers/Jens%2520Henrik20Henrik%2520Koudal20Koudal.doc+%22musikken+i+danmark%22&hl=da&ct=clnk&cd=7 htm-format] via Google) af dr. phil. Jens Henrik Koudal <ref>Jens Henrik Koudals indlæg vedrørende en speciel national musik har følgende passage, som vel også rammer denne artikel? "... Næsten alle danske musikhistorier til og med Kai Aage Bruuns fra 1969 har haft en national grundfortælling, der er en guldaldermyte. Ganske groft kan den skitseres således: Den nordiske oldtid og tidlige middelalder var en kulturel guldalder, som folkeviserne er konkrete vidnesbyrd om. Derefter fulgte især i 16.-18. århundrede en periode, hvor den nationale musikkultur forfaldt henholdsvis blev undertrykt af fransk, italiensk og tysk musik. Men med Weyse begyndte en ny tidsregning i dansk musiks historie. Weyse og Kuhlau spredte folkevisen til det danske folk. Kuhlaus Elverhøj har endegyldigt belært os om, at der findes en national dansk musik. Gade og Hartmann har, ved at genføde folkevisens ånd og komponere videre i deres to forgængeres nationale spor, skabt en rig, ny dansk kunstmusik. Firkløverets musik er udtryk for dansk ånd og dansk ejendommelighed, som kunstmusikken har bygget på eller i det mindste forholdt sig til siden. Nils Schiørrings musikhistorie er den første, der nuancerer denne ”store fortælling”, der naturligvis er ubrugelig i dag. Vi kan ikke mere naivt operere med ”dansk musik” – eller nogen anden postuleret national musik – som en kulturel organisme. Derimod skal en ny musikhistorie indbefatte en kritisk skildring af musikkens rolle som led i opbygningen af nationalfølelsen (og den danske nationalstat) siden Den Franske Revolutions tid. ..."</ref>