Sufisme

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Sufismen)
Spring til navigation Spring til søgning
Confusion colour.svg Ikke at forveksle med sofisme.

Sufisme er både en betegnelse for en åndelig mysticisme og en spirituel filosofi[1][2]. Sufismen opstod som en religiøs mysticisme i Mellemøsten og bredte sig til Andalusien som en åndelig filosofi, der udtrykker den kærlighed eller forbundenhed, som er mellem mennesket og det guddommelige. Der findes mange eksempler på sufismen i islams guldalder ca. 900-1400. De senere år er sufismen også blevet udbredt som en spirituel livsfilosofi i Vesten blandt ikke-muslimer[3].

Hovedtræk og grundllæggelse[redigér | redigér wikikode]

Betegnelsen 'sufisme' kommer fra det arabiske ord 'sufi', der betyder uld. Betegnelsen henviser til, at de første sufister gik klædt meget nøjsomt i uld. Sufismen opstod som en religiøs mystik i Persien omkring 6-700-tallet, der på flere måder kan betragtes som en videreudvikling af den tidlige kristne mystik og spiritualitet. Omkring år 1000 begyndte sufismen også at udvikle sig som en filosofi[4][1]

Den oprindelige sufisme fokuserer på mystik, spiritualitet og kærlighed

Traditionel sufisme[redigér | redigér wikikode]

Sufismen opstod oprindeligt inden for Islam, hvor begrebet bruges på tværs af ortodoksi/heterodoksi og shiisme/sunnisme:

Af shiittiske sufi ordener er Nurbakshiyya, Rifaiyya (delvis), Khaksar, Bektashiyya, Owaysiyya m.fl.

Af sunnittiske sufi ordener er Naqshbandiyya den mest kendte.

De mere religiøse sufi-ordener lægger vægt på ihukommelse (dhikr) af Guds navn, og de samles og mediterer. Meditationen er tit ledsaget af rytme eller musik. Fx bruger halv-sufistiske ordener i Tyrkiet og Iran strengeinstrumenter (tanbur eller saz) til deres religiøse ceremonier, mens der i ordener i Indien bruges en slags harmonium.

Af kendte sufier er Al-Halladj, Ibn al-Farid, Ibn al-Arabi og Jalal al-Din Rumi og Haji Bektash-i Wali, al-Ghazali, Abu al-Hasan al-Shadhili, Ibn 'Ata'illah, al-Junaid og Gohar Shahi.[5]

Vestlig sufisme[redigér | redigér wikikode]

De senere år er sufismen blevet udbredt som en ikke-religiøs, spirituel praksis i Vesten. Den vestlige sufisme lægger blandt andet vægt på meditation og opnåelse af en højere form for åndelighed[6].

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ a b Peter Adamson, Philosophy in the Islamic World: A history of philosophy without any gaps, Volume 3, OUP Oxford; 1 edition (27 Jun. 2016)
  2. ^ Se kap 4 i Livskunsten - filosofien om at vågne op til livet. Anders D., Akademisk Forlag 2018
  3. ^ Stewart Bitkoff: Sufism for Wstern Seekers, 2011, Abandoned Ladder
  4. ^ Anders Dræby, Livskunsten, 2018, kapitel 4
  5. ^ President of ASI
  6. ^ Stewart Bitkoff: Sufism for Wstern Seekers, 2011, Abandoned Ladder

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]