2. muhammedkrise

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Sammenskrivningsforslag
Denne artikel er foreslået skrevet ind i artiklen Muhammed-tegningerne. (Diskutér forslaget)

Den 2. muhammedkrise opstod, efter at 17 aviser den 13. februar 2008 genoptrykte den mest kontroversielle^{[Kilde mangler]} af Muhammedtegningerne, nemlig Kurt Westergaards ,som viser profeten Muhammed med en bombe i turbanen.

De 17 aviser var:

[redigér] Begrundelser for trykningen

Begrundelserne varierer fra et ønske om at dokumentere, hvad det var tegningen viste, til en solidaritetstilkendegivelse med tegneren, som dagen før blev afsløret som mål for et mordkomplot, da 3 mænd var blevet arresteret med angivelige planer desangående. Berlingske Tidende's chefredaktør Lisbeth Knudsen blev i Jyllands-Posten citeret for følgende:

"Vi må i de danske medier sende et klart og utvetydigt signal til alle, der måtte få samme vanvittige tanke som dem, der ville angribe Kurt Westergaard"

Da Muhammed-tegningerne blev offentliggjort i november 2005, valgte Berlingske Tidendes daværende chefredaktion ikke at bringe dem. Dengang var der ifølge Lisbeth Knudsen ikke tilstrækkelig journalistisk begrundelse for at bringe tegningerne. ^[1]

[redigér] Konsekvenser

Der har været flere demonstrationer i bla. Pakistan og Gaza-området, og flere dødstrusler mod tegnerne er fremsat.

Statsminister Anders Fogh Rasmussen er erklæret persona non grata af hovedparten af de muslimske lande. ^[2]

Den afghanske udenrigsminister Rangin Dadfar Spanta sagde på et møde den 3. februar 2008 med Per Stig Møller i Politikens hus:

"Det er vores ret at fordømme disse tegninger. Ytringsfrihed er ikke at smide sten gennem naboens vinduer. Det er kun fundamentalisterne i begge lejre, der har gavn af den slags, og det er den reelle trussel mod demokratiet"

Per Stig Møller gav ham ret i, at publiceringen skader demokratiet i Aghanistan.^[3]

[redigér] Forbrugerboykot

En forbruger-boykot breder sig i øjeblikket i Mellemøsten.Til forskel fra for to år siden er boykotten ikke drevet af regeringer og religiøse ledere. Det er en egentlig forbrugerboykot, mener også Udenrigsministeriet. Boykotten er mere forankret i identitet og følelser, og derfor risikerer den at blive mere langvarig. Dermed er boykotten også vanskeligere at tale til ro for diplomater og virksomheder, vurderer både danske og saudiske analytikere.

"Det er netop gentagelsen, der gør, at boykotten denne gang kan blive større end første gang. Fornemmelsen her i regionen er, at Danmark insisterer på at blive ved med at fornærme profeten. At det er hele samfundet, der er ved at blive en fjende af muslimerne, ligesom Israel og USA", siger den saudiske kommentator Khaled Batarfi.^[4]