Dødsstraf

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Dødsdom)
Gå til: navigation, søg
Verdenskort over dødsstraf:
     Afskaffet
     Afskaffet i fredstid
     Ikke afskaffet, men ikke i brug
     I brug
Guillotine, et apparat til henrettelse ved halshugning

Dødsstraf eller livsstraf er henrettelse som straf for en forbrydelse. I de jurisdiktioner, der praktiserer dødsstraf, er den som regel forbeholdt et lille antal alvorlige forbrydelser, ofte overlagt mord og landsforræderi. I Kina praktiseres tillige dødsstraf for økonomisk kriminalitet og narkotikakriminalitet og i Iran for homoseksualitet. Mange lande har dødsstraf i den militære straffelov eller for forbrydelser begået i krigstid.

Fanger, der er blevet dømt til døden, holdes ofte adskilt fra andre fanger i en særlig del af fængslet, dødsgangen, hvor de afventer henrettelse. Den kriminalpræventive virkning af dødsstraffen er omstridt.

Ifølge Amnesty International sidder der pr. 22. april 2006 over 20.000 mennesker på dødsgange verden over. Mindst 2.148 mennesker blev henrettet i året efter. Det virkelige antal henrettelser er muligvis højere, fordi mange sker i det skjulte. I Kina er antallet af henrettede en statshemmelighed.

Danmark har underskrevet den anden valgfrie protokol i FN-Konventionen om civile og politiske rettigheder, hvori en række lande forpligter sig til at modarbejde dødsstraf.

I Danmark var den sidste civile henrettelse i fredstid i 1892, og den sidste henrettelse for en krigsforbrydelse var i 1950.

Indholdsfortegnelse

Dødsstraf i Danmark [redigér]

Se også: Halshugning : Liste over halshuggede fra 1517 til 1892

Den sidste, der blev henrettet i fredstid efter den almindelige straffelov, var Jens Nielsen i 1892. Derefter blev alle dødsdømte benådet til livsvarigt fængsel, indtil dødsstraf blev afskaffet i 1930.

Den sidste dødsstraf i Danmark blev eksekveret den 20. juli 1950 på Ib Birkedal Hansen, der var dømt for landsforræderi, som følge af dennes virke som Gestapo-forhørsleder og torturbøddel under besættelsen. I alt blev 46 henrettet i 1946-50 efter det særlige straffelovstillæg med tilbagevirkende kraft, som var indført i 1945. Dødsstraffen i straffelovstillægget blev afskaffet i 1951, og den sidste omtale af dødsstraf i loven blev afskaffet i 1993.

Fra 1952 til 1978 gjaldt en særlig mulighed for at idømme dødsstraf i krigstid for mord, angiveri, højforræderi og landsforræderi, hvis gerningsmanden var over 21 år. Reglen mindede om den, som gjaldt i straffelovstillægget fra 1945. Hensigten var at undgå igen at skulle vedtage en lov med tilbagevirkende kraft, hvis Danmark skulle blive besat under den kolde krig.

Den 3. maj 1978 blev dødsstraffen også ophævet i den militære straffelov. Det har principiel betydning for danske soldater, der udstationeres i krigsområder.

Middelalderen [redigér]

Dødsstraf har fundet anvendelse i det danske straffesystem, inden der kom en nedskrevet lovgivning. I de ældre tider blev tyveri straffet med døden, mens drab ofte medførte en stor bøde. Under Valdemar Atterdags første danehof juli 1354 i Nyborg blev dødsstraf konverteret til bødestraf pga. det overvættes store mandetab dvs. befolkningsmangel opstået under pesten.

Under indtryk af Moselovens princip om "øje for øje, tand for tand" blev lovene senere ændret, og brugen af dødsstraf blev efter Reformationen i Danmark mere udbredt fra 1500-tallet.

Danske Lov [redigér]

Danske Lov fra 1683 udvidede dødsstraffen til et stort antal forbrydelser som trolddom, majestætsfornærmelse og "omgængelse mod naturen" (sodomi og homoseksualitet), men den ophævede samtidig dødsstraffen for tyveri. Loven bærer præg af den lutherske ortodoksi og enevældens tidlige periode, hvor det var vigtigt for kongen og statskirken at fastslå deres magt.

Straffeloven af 1866 [redigér]

Straffeloven fra 1866 tillader dødsstraf for drab og forbrydelser begået mod staten. Den sidste der blev henrettet efter straffeloven af 1866, var Jens Nielsen. Han blev henrettet 8. november 1892 ved halshugning i Horsens Statsfængsel, dømt for brandstiftelse og overfald.

Straffeloven af 1930 [redigér]

Den 15. april 1930 blev dødsstraf afskaffet i den borgerlige straffelov. Loven trådte i kraft 15. april 1933 og udgør stadig det meste af den nuværende straffelov. Dødsstraf blev bibeholdt i den militære straffelov.

Retsopgøret efter besættelsen [redigér]

Se også: Retsopgøret efter besættelsen : Liste over henrettede

I forbindelse med retsopgøret efter 2. verdenskrig genindførtes dødsstraffen (som kaldtes livsstraf) i 1945 for forbrydelser begået under den tyske besættelse. Loven var en særlov og kendes som Landsforræderloven eller retteligen Straffelovstillægget og havde tilbagevirkende kraft for handlinger begået efter 9. april 1940.

Frihedsrådet havde udsendt en pjece i 1943 om det kommende retsopgør, og forestillede sig ikke dødsstraffen genindført. Det ændrede sig i de sidste to krigsår efter regeringens afgang, deportationen af danske jøder, tysk sabotage og terror samt forfølgelse og henrettelser af danske modstandsfolk, hvor danske stikkere, håndlangere og torturbødler hjalp til. Loven blev forberedt umiddelbart før befrielsen af en gruppe jurister fra Frihedsrådet, dommere og statslige embedsmænd. Formålet med loven var bl.a. at forhindre, at befolkningen eller tidligere modstandsfolk skulle tage sagen i egen hånd og henrette ved lynching. Straffelovstillægget blev vedtaget i Folketinget den 30. maj 1945, hvor 127 stemte for, fem undlod at stemme og 19 var fraværende. Den 31. maj blev loven vedtaget i landstinget, hvor 67 stemte for, en imod, og otte var fraværende. Oluf Pedersen fra Retsforbundet var den ivrigste kritiker i Folketinget, og den eneste nej-stemme var Ingeborg Hansen, landstingsmedlem for Socialdemokratiet.

Fuldbyrdede dødsdomme [redigér]

Henrettelsesskuret på Christianshavn, i dag Christiania

Ca. 13.500 blev dømt under retsopgøret. Heraf blev 103 dødsdømt. 78 af dødsdommene blev bekræftet af højesteret. Herefter blev en del benådet, bl.a. Grethe Bartram og Anna Lund Lorenzen.

De andre 46 blev henrettet ved skydning af en gruppe frivillige politifolk. Det skete enten i Undallslund Plantage ved Viborg eller i København, hvor et specielt skur blev opført på det militære område ved Margretheholm. Fundamentet og afløbet fra stedet kan endnu ses på 2. Redan på Christianshavns vold (se Henrettelsesskuret).

Den 5. januar 1946 blev Knud Flemming Helweg-Larsen henrettet som den første efter vedtagelsen af Landsforræderloven. Den 20. juli 1950 kl. 01:00 blev Ib Birkedal Hansen henrettet i København som den sidste i Danmark.

Ophævelse [redigér]

Den 18. juni 1951 slettes §3 fra Landsforræderloven, og det er nu ikke muligt at blive dømt til døden efter den borgerlige straffelov. Ifølge lovgivningen kunne den dødsdømte Søren Kam risikere dødsstraf indtil 1951.

Formel afskaffelse og tiltræden til konventioner [redigér]

Krigsforbrydertillægget fra 1945 hjemlede stadig mulighed for dødsstraf. Dødsstraf blev formelt afskaffet i Danmark d. 22. december 1993 ved lovforslag nr. L30, til ikrafttræden 1. januar 1994. Herefter kunne Danmark tilslutte sig FN's konvention om afskaffelse af dødsstraf. I 2002 har Danmark yderligere tiltrådt Europarådets 13. tillægsprotokol af 3. maj 2002 til den europæiske meneskerettighedskonvention, som forpligter til ikke at anvende dødsstraf under nogle omstændigheder. Derefter kan Danmark ikke indføre dødsstraf, med mindre man opsiger bl.a. disse konventioner.

Aktuel diskussion [redigér]

Der har fra tid til anden opstået diskussion om genindførelse af dødsstraf, f.eks. i forbindelse med uhyggelige mordsager. Meningsmålinger har vist at et lille eller større mindretal går ind for at genindføre dødsstraf, alt afhængigt af spørgsmålets udformning. Kravet har dog ikke været støttet af organisationer, politiske partier eller af pressen.

I 2001 opstod kortvarigt Landsforeningen henret Peter Lundin, stiftet af den tidligere straffede bokser Mark Hulstrøm og nogle anonyme personer. Foreningen krævede ikke genindførelse af dødsstraf i straffeloven, men at Folketinget vedtog en særlov, der ville give dødsstraf til den tredobbelte morder Peter Lundin.[1]

På verdensplan [redigér]

Dødsstraf er afskaffet i de fleste europæiske lande, men praktiseres stadig i mange udviklingslande og i USA og Japan [2]. De første lande, som afskaffede dødsstraf i deres konstitutioner, var Tyskland og Costa Rica i 1949 (én tysk delstat, Hessen, har formelt dødsstraf, men praktiserer den ikke).

Ifølge Amnesty Internationals årlige rapport[3] om dødsstraf blev der i 2008 udført mindst 2 390 henrettelser i 25 lande. Det er i gennemsnit 7 mennesker om dagen året rundt. Derudover blev 8864 personer dømt til døden i 92 forskellige lande.

De 12 lande, som udførte flest henrettelser i 2008, var

Land Henrettelser
1 Folkerepublikken Kina 1.718+
2 Iran 346+
3 Saudi-Arabien 102+
4 USA 37
5 Irak 34+
6 Vietnam 19+
7 Afghanistan 17+
8 Nordkorea 15+
9 Japan 15
10 Yemen 13+
11 Indonesien 10
12 Libyen 8+

Afrika og Asien [redigér]

Dødsstraffen findes i en lang række afrikanske og asiatiske lande, mens den er afskaffet i mange amerikanske, europæiske og oceaniske lande. Undtagelser fra dette mønster er bl.a. USA, Japan og Hviderusland, som alle har dødsstraf. Eneste muslimske lande uden dødsstraf er Azerbaijan og Turkmenistan (Tyrkiet har fornylig fjernet den fra den civile straffelov). Syv lande i verden foretager henrettelser af mindreårige, hvoraf USA stod for de fleste, indtil denne praksis blev afskaffet i marts 2005. Folkerepublikken Kina henretter hvert år flere end alle andre lande tilsammen. Det er værd at bemærke, at flere lande afskaffede dødsstraf umiddelbart efter afslutningen af en længerevarende væbnet konflikt for bedre at kunne gennemføre et retsopgør; således Angola, Mozambique, Sydafrika, og Cambodia. Sydamerika gik i slutningen af 1800-tallet i front med at afskaffe dødsstraf, mens de europæiske lande først kom med i løbet af mellemkrigsperioden, idet dog mange, heriblandt Danmark, genindførte den i forbindelse med retsopgør efter 2. verdenskrig

USA [redigér]

Udover de føderale myndigheder praktiserer 38 af de 50 delstater i USA dødsstraf. Hver stat har egne love, når det gælder praktisering af dødsstraf. Forbrydelser som anses for værende føderale forbrydelser (f.eks. politidrab) er der dødsstraf for, hvilket betyder at der, uanset den pågældende stats lovgivning, giver den føderale anklager mulighed for at kræve dødsstraf. Har den stat som forbryderen begik forbrydelsen i, ikke dødsstraf, vælger den føderale domstol en stat der praktiserer dødsstraf.

USA har altid praktiseret dødsstraf, bortset fra i en periode mellem 1972 og 1976. 1,080 personer er blevet henrettet siden 1976, hvoraf staten Texas har stået for de 394 (pr. 1. juni 2007). Den første amerikaner, der blev henrettet efter 1976 var Gary Mark Gilmore, som blev skudt i Utah den 17. januar 1977. Dette var den første som blev henrettet ved skydning, og der er kun én efter ham som har prøvet det. – også i Utah. Totalt sidder der i dag 3.309 personer (pr. 1. januar 2008) i dødscelle i USA.[4] Kun Kina, Iran og Saudi-Arabien henretter flere indsatte end USA. USA havde også engang indført dødsstraf for ungdomsforbrydere.

Den mest brugte henrettelsesmetode i dag er giftinjektion eller dødelig indsprøjtning som er tilladt i 37 af 38 delstater. I Nebraska er det kun den den elektriske stol der er tilladt. Tidligere var hængning mere almindelig.

USA ophørte i begyndelsen af 2005 med at henrette mindreårige. Dette er sket efter et betydeligt pres fra mange lande og organisationer. Amnesty International, der er ubetinget modstander af dødsstraf, har været meget engageret i problemet. De nordiske børnelægers og børnepsykiateres organisationer sendte en fælles skrivelse til USA i slutningen af 2004. Man opfordrede kraftigt til at ophøre med at henrette mindreårige.

Mere specifikt blev dødsstraf for mindreårige i USA afskaffet ved en højesteretsdom (Roper vs. Simmons) 1. marts 2005, der afgjorde, at denne praksis var i strid med den amerikanske forfatning.

Texas er den stat i USA der henretter flest mennesker. I 2008 henrettede de 17 personer, hvor Virginia med næstflest henrettede 4 af de i alt 37 personer som blev henrettet i USA det år. Da den tidligere præsident George W. Bush var guvernør i Texas fra 1995 til 2000 beordrede han i alt 152 henrettelser gennemført. Texas har stået for over 36 % af samtlige henrettelser siden 1977.

Den 21. juli 2009 blev person nummer 1000 henrettet i USA siden 1976. Det var den 36-årige Marvallous Keene. Han dræbte i julen 1992 5 personer og sårede 2. Selve henrettelsen foregik med giftinjektion eller dødelig indsprøjtning i Southern Ohio Correctional Facility i byen Lucasville, Ohio. Det var også staten Ohio der henrettede nummer 999. Det skete blot 7 dage før og var det korteste tidsrum imellem 2 eksekveringer siden 2004 hvor staten henrettede 2 personer indenfor 6 dage.[5][6]

Se også [redigér]

Referencer [redigér]

  1. ↑ Bokser bag ny landsforening: Henret Lundin, B.T., 28. februar 2001
  2. ↑ politiken.dk Artikel om dødsstraf i Japan
  3. ↑ Death sentences and executions in 2008 Amnesty International's rapport 2008
  4. ↑ Death Row Inmates The Death Penalty Information Center
  5. ↑ 1000 forbrydere henrettet B.T., 21. juli 2009
  6. ↑ Lethal injection execution: 1,000th since ’76 MSNBC.com, 21. juli 2009

Kilder [redigér]

Danske love [redigér]

Eksterne henvisninger [redigér]

Commons-logo.svg
 Wikimedia Commons har medier relateret til:

Hentet fra "http://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Dødsstraf&oldid=7151288"