Eline Heger

Ellen (kaldet Eline) Maria Heger, f. Smidth (13. december 1774 - 7. juni 1842 i Tårbæk) var en dansk skuespillerinde, gift med Stephan Heger, mor til Elise Holst.

Eline Heger var opvokset i et fattigt småborgerhjem og blev som barn elev på teatrets balletskole, hvor hendes blide væsen og stilfærdige gratie vakte opmærksomhed. Instrueret af Mad. Rosing debuterede hun 26. november 1793 som Lucette i Den gode Moder og brød kort tid efter igennem som Lessings Emilie Galotti.

Hegers sceniske område var ikke stort, og hendes kunstneriske individualitet vedblev at være den samme: hun gav sig umiddelbart hen og betog tilskuerne ved sit poetisk tungsindige, stille sværmende væsen, sin hellige Jomfruelighed, som Baggesen kaldte hendes fremtoning.

Til held for kunsten var Adam Oehlenschläger blandt de unge digtere, der sværmede for hendes navnkundige fremstilling af Samsøes Dyveke. Hun blev det kvindeideal, der senere foresvævede ham, da han digtede Thora i Hakon Jarl og Valborg i Axel og Valborg.

I den sceniske gengivelse af disse skikkelser kom Hegers åndelige og legemlige evner til fuld udvikling. Efter 13. januar 1832 at have spillet Sophie i Magt og List blev hun ramt af et apoplektisk slag, der for bestandig berøvede hende mælet.

Eksterne henvisninger

• Biografi i Dansk biografisk Lexikon

Denne artikel stammer hovedsagelig fra Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930). Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel. Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst – eller redigeret således at den er på nutidssprog og tillige wikificeret – fjern da venligst skabelonen og erstat den med et dybt link til Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930) som kilde, og indsæt [[Kategori:Salmonsens]] i stedet for Salmonsens-skabelonen.