Thomasine Gyllembourg

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Gå til: navigation, søg
Thomasine Gyllembourg malet af Jens Juel.

Thomasine Gyllembourg (9. november 1773 - 1. juli 1856) var en dansk forfatterinde. Hun er nært forbundet med to andre af tidens førende forfattere, da hun i nogle år (1790-1801) var gift med P.A. Heiberg og i dette ægteskab blev moder til Johan Ludvig Heiberg. Hun var en af sin tids førende danske romanforfattere.

Indholdsfortegnelse

[redigér] Opvækst, forlovelse og giftermål

Thomasine Christine Buntzen voksede op i Nyhavn i København som ældste datter af stadsmægler og dispachør[1], Johan Buntzen i hans andet ægteskab. Meningen havde været, at hun skulle være en søn, som hed Thomas, deraf navnet. Hun kom fra en familie hvor det intime og nære familieforhold var det vigtigste. Hendes moder døde tidligt, og hun voksede op som sin fars yndlingsdatter, smuk og begavet. Allerede som 15-årig blev hun forlovet med den da 30-årige Peter Andreas Heiberg, der var hendes og søsterens sproglærer. 7. maj 1790 blev de gift på skydebanen og indrettede deres første hjem i Østergade i København. [2]

[redigér] Ægteskabet med den 15 år ældre P.A. Heiberg

Allerede i 1791 fødte Thomasine sønnen Johan Ludvig, men der var ingen fortrolighed mellem de to ægtefæller, ingen kærlighed, ingen romantik, og hvad der var værst for Thomasine var, at der ikke var nogen lidenskabelig erotik.
Romantikken kom først ind i Thomasines liv i ægteskabets andet år i skikkelse af den 25-årige svenske baron Carl Frederik Gyllembourg.

I Peter Andreas og Thomasine Heibergs hjem var der altid åbent hus for alle frihedselskende mænd, der ligesom Peter Andreas hyldede den franske revolution. En af disse mænd var den svenske baron Gyllembourg. Han havde alt det Thomasine savnede, han var kærlig og romantisk og lige så forelsket i hende som hun var i ham. Karl Frederik Gyllembourg blev en god ven af P.A. Heiberg og kom i huset dagligt. Da Thomasine fortalte sin mand om sine følelser for K.F. Gyllembourg svarede Heiberg: ”Gør i den Henseende, som jeg ikke var til”[3].

[redigér] P.A. Heiberg landsforvises

P.A. Heiberg var en meget populær forfatter i Danmark og da han blev med ved at kritisere den enevældige styreform. Han blev stadig mere bidsk i sine kommentarer og skuespil. På trods af styrets generelt liberale holdning til ytringsfriheden blev Heiberg trukket i retten. Hans fald var dog forårsaget af udenrigspolitiske årsager, af pres fra den russiske regering. Straffen faldt: han blev landsforvist juleaftensdag 1799. P.A. Heiberg måtte rømme landet. Først rejste han dog kun til Hamborg, d.v.s. lige syd for grænsen, mens Thomasine og deres søn Johan Ludvig flyttede ind hos Thomasines far, hvor Gyllembourg blev en daglig gæst.

[redigér] Skilsmissen

Venskabet imellem Thomasine og Gyllembourg blev til en romantisk, brændende kærlighed. Thomasine ønskede at blive gift med sin elskede hurtigst muligt. Hun skrev til sin mand og bad om skilsmisse. Da P.A. Heiberg fik brevet, brød han grædende sammen, hele hans verden faldt i grus. Svaret til Thomasine var nej, og han gav ordre til at deres søn blev fjernet fra Thomasine. En af datidens mest celebre skilsmissesager var i gang.

Heiberg bad kongen om benådning og tilladelse til at vende tilbage til Danmark for at tage sig af sin søn. Svaret var nej, netop p.g.a. den iværksatte skilsmisse. Dette afslag klippede forholdet over. Heiberg så aldrig Danmark igen. I december 1801 blev skilsmissen bevilget og Thomasine blev kort efter Thomasine Christine Gyllembourg. Heiberg måtte opgive håbet om at vende tilbage og slog sig ned i Paris.

[redigér] Familie Gyllembourg

Heiberg var borte, men livet vanskeligt. Gyllembourgs havde ingen egne penge og flyttede tilbage til Thomasines far, der ignorerede svigersønnen, men forgudede barnebarnet. Mange venner var rystede over Thomasines krav om skilsmisse, som de fandt grusomt med tanke på Heibergs vilkår i eksil.

Thomasine og hendes nye mand forsøgte at leve som landmænd på gården Ruhedal. Det var ikke et liv, de to var særlig egnede til. Hun forsøgte at blive en god og effektiv bondekone, og han at dyrke jorden, selv om han var mere teoretiker end praktiker, mere agronom end bonde. Somrene var smukke, men vintrene ensomme og mørke. Thomasine forfaldt til depressioner og længtes ubeskriveligt efter sin søn.

Efter at Ruhedal var brændt ned, måtte de vende tilbage til byen. Flyttede igen ind hos familien og forsøgte at finde en ny levevej. Familien Gyllembourgs hjem blev hurtigt samlingssted for mange af datidens store mænd og kendte embedsmænd og den svenske og danske adel. I København vendte Johan Ludvig tilbage til sin mor og flyttede ind selv om Heiberg i Frankrig var rasende. Det lykkedes ikke Gyllembourg at skaffe sig det gode job, som kunne hjælpe familien. Han døde i 1815, og Thomasine måtte nu leve som "enlig mor" og bl.a. fungere som lærer for at overleve. En på mange måder hård tid, som har sat sig klare spor i hendes senere forfatterskab. Johan Ludvig blev en velset gæst i det højere samfundslag i København. Han blev student og begyndte sin forfattervirksomhed. Han brugte noget tid hos sin far i Paris, hvor han fik et forlig i stand mellem sine forældre.

[redigér] Fru Gyllembourgs litterære debut som 53-årig

I 1827 begyndte Johan Ludvig udgivelsen af det litterære blad Københavns flyvende Post. Da han en dag stod og manglede noget materiale til bladet, sagde Thomasine Gyllembourg: ”Gid jeg kunne hjælpe dig”. Svaret fra Ludvig kom straks: ”Det kunne du godt, hvis du ville.” Den aften skrev Thomasine ”Brev fra en Løjtnant til Redaktionen af den flyvende Post".

Thomasine Gyllembourg var 53 år, da hun begyndte sit forfatterskab. Hun skrev i 20 år og fik udgivet 24 fortællinger på i alt ca. 3000 sider. I modsætning til de andre forfattere, der skrev på dette tidspunkt, skrev hun om emner fra samfundets dagligliv. [4] Thomasine Gyllembourg holdt strengt fast i sin anonymitet, selv om det hurtigt blev kendt hvem der havde skrevet disse historier[5], som blev kaldt ”Hverdags-historier.” Thomasine Gyllembourgs fortællinger giver et billede af hvordan man levede i 1800-tallet, og hun var trods sin beskedenhed en oprørsk kvinde – en af Danmarks første kvindelige forfattere. Faktisk blev hun den første egentlige bestseller-forfatter: madame de Staël havde med sine kulørte romaner skabt begrebet den internationale bestseller. Thomasine blev, skønt anonym, et lignende, om end lokalt fænomen. Søren Kierkegaard var begejstret for hendes prosa. Hun adskiller sig klart fra den tidligere genertion af prosaister, som f.eks. Knud Lyne Rahbek, ved sin evne for at skildre hvad som helst og hvem som helst med indfølelse. Hvor Rahbek ikke kan få sine personer ædle nok, er Gyllembourg fascineret af individdernes særheder. Hun minder om Jane Austen, men er tydeligvis meget ældre: hendes historisk/kulturelle hukommelse dækker også opbrudstiden i 1790erne, som ind imellem dukker op i hendes romaner. Forskellen mellem dengang og nu er et evigt tema. I modsætning til Jane Austen har Gyllembourg svært ved at skildre mænd "indefra", deres samtaler er ofte stive og sære, mens kvinderne er langt mere vellykkede.

Til Gyllembourgs prosa må også henregnes de breve, hun skrev til sin separerede mand P. A. Heiberg efter hans forvisning. I disse breve diskuterer hun ægteskab, kærlighed, skilsmisse og moderskab - og vi får et sjældent indblik i, hvad man drøftede i samtidens saloner. Brevene er modne og moderne. Vi kan takke hendes svigerdatter Johanne Luise Heiberg for, at de overhovedet kendes i dag, hun udgav samlingen i 1880erne.

[redigér] Noter

  1. ↑ En dispachør er en der undersøger omstændighederne ved havari
  2. ↑ Gyllembourg, 1845 s 233
  3. ↑ Kilde: ?
  4. ↑ (Skafte Hakon, en kvinde gør oprør) ?
  5. ↑ Gyllembourg, 1845 s 236

[redigér] Bibliografi

  • Familien Polonius (1827)
  • En Hverdags-Historie (1828)
  • Den magiske Nøgle (1830)
  • Kong Hjort (1830)
  • Slægtskab og Djævelskab (1830)
  • Den lille Karen (1830)
  • Sproglæreren. Skuespil (1831)
  • Magt og List. Skuespil (1831)
  • Fregatskibet Svanen. Skuespil (1831)
  • Drøm og Virkelighed (1833)
  • Mesalliance (1833)
  • De Forlovede. Skuespil (1834)
  • Findeløn (1834)
  • De lyse Nætter (1834)
  • Ægtestand (1835)
  • En Episode (1835)
  • Extremerne (1835)
  • Jøden (1836)
  • Hvidkappen (1836)
  • Montanus den Yngre (1837)
  • Nisida (1837)
  • Maria (1839)
  • Een i Alle (1840)
  • Nær og fjern (1841)
  • Jens Drabelig (1841)
  • En Brevvexling (1843)
  • Korsveien (1844)
  • Castor og Pollux (1844)
  • To Tidsaldre (1845)

[redigér] Eksterne henvisninger

  • Om baron Gyllembourg i DBL, Dansk Biografisk Leksikon (Gyllembourg, Carl Frederik (Ehrensvärd), 1767-1815, politiker og landøkonomisk forfatter.)

http://www.e-poke.dk/gyllembourg.asp

Hentet fra "http://da.wikipedia.org/wiki/Thomasine_Gyllembourg"
Personlige værktøjer