Frederik 2.

Der er flere personer med dette navn, se Frederik 2. (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Frederik 2.)

Frederik 2.
Valgsprog: Mein Hoffnung zu Gott allein (Tysk) DEUS REFUGIU ET FIDUSIA MEA (Mit håb er Gud alene)
Af Guds Nåde Konge af Danmark og Norge, de Venders og Gothers, Hertug udi Slesvig, Holsten, Stormarn og Ditmarsken, Greve udi Oldenburg og Delmenhorst
Kroning	1559
Regerede	1. januar 1559 – 4. april 1588
Forgænger	Christian 3.
Efterfølger	Christian 4.
Ægtefælle	Sophie af Mecklenburg
Børn	Elisabeth af Braunschweig-Wolfenbüttel Anna af Danmark Christian 4. Ulrik af Slesvig-Holsten Hans August Augusta af Gottorp Hedevig af Sachsen Hans
Hus	Oldenborgske slægt
Far	Christian 3.
Mor	Dorothea af Sachsen-Lauenburg
Født	1. juli 1534 Haderslevhus
Død	4. april 1588 Antvorskov Kloster
Begravet	1588 Roskilde Domkirke

Frederik 2. (1. juli 1534 – 4. april 1588) var konge af Danmark og Norge fra 1559 til 1588 af den oldenborgske slægt.

Fødsel og opvækst

Frederik blev født på Haderslevhus den 1. juli 1534 som søn af (den senere) kong Christian 3. og Dorothea af Sachsen-Lauenburg. Efter faderens sejr i Grevens Fejde blev Frederik i 1536 valgt som tronfølger med titel af prins af Danmark. Da faren døde i 1559 underskrev Frederik håndfæstningen og satte sig på tronen.

Regeringstid

I 1559 erobrede han Ditmarsken sammen med farbroderen Hertug Adolf af Slesvig-Holsten-Gottorp. Ellers var de første år af hans regeringsperiode præget af et stort modsætningsforhold til Sverige. Frederik 2. magtede ikke at realisere sine militære planer under Den Nordiske Syvårskrig 1563-1570. Frederik 2. havde regnet med, at han med sine tyske lejetropper hurtigt kunne vinde krigen mod svenskerne. Men på grund af dårligt organiseret forsyningssystem måtte man standse fremrykningen mod Stockholm og gå i vinterkvarter i Skåne. Året efter var det svenskerne, der havde initiativet, og de trængte ind i Norge flere steder og hærgede også i Halland og Blekinge. Hen på sommeren rejste Frederik 2. et lån til at finansiere planerne om et angreb på Stockholm. Det blev en fuldstændig fiasko, og hæren måtte trække sig tilbage. Da et nyt forsøg i oktober led samme skæbne, var Rigsrådet ved at miste tålmodigheden. Til sidst så Frederik 2. sig nødsaget til at hjemkalde sin faders gamle uven, Peder Oxe. Peder Oxe havde mistet Christian 3.'s gunst i 1556 og var tvunget til at tage ophold i udlandet. Ved Christians død blev alle Peder Oxes ejendomme konfiskeret. Oxe havde flere gange uden held forsøgt at blive taget til nåde igen, men nu fik han frit lejde og rejste til Danmark, hvor han blev forsonet med Frederik 2. Han blev atter medlem af rigsrådet og fik Vordingborg Slot som len og sit konfiskerede gods tilbage. Året efter blev han udnævnt til rigshofmester og medvirkede i de følgende år til at bringe de danske statsfinanser på fode igen. Herefter var det i realiteten Rigsrådet med Peder Oxe i spidsen der styrede landet. Det lykkedes Peder Oxe at overtale adelen til at bære en større del af de økonomiske byrder, og han tredoblede Øresundstolden. Ved fredsslutningen i Stettin i 1570 var Danmark fortsat den mest magtfulde stat i Norden.

Bygherre

Hillerødsholm ca. 1585. Maleri på Gripsholm Slot

Ved talrige mageskifter med adelen samledes krongodset, så det blev mere rentabelt – og kongen fik et sammenhængende jagtterræn. I 1560 mageskiftede Frederik sig til den nordsjællandske hovedgård Hillerødsholm, og han ombyggede gården til et slot, Frederiksborg.

Efter Syvårskrigen kastede kongen sig over slotsbyggeri. For at kontrollere sejladsen på Øresund og sikre indtægterne fra Øresundstolden byggede han 1574-84 Nordens stærkeste fæstning, Kronborg, fra indtægterne fra den forhøjede Øresundstold.

Ægteskab

Den 20. juli 1572 blev han viet til sin 15-årige kusine, Sophie af Mecklenburg, som var 23 år yngre, (1557 – 1631). Han havde været forelsket i adelsfrøkenen Anne Hardenberg. Men dels var Anne Hardenberg lovet væk til anden side, og dels fandt man ikke forbindelsen fyrstelig nok. I det 14 år lange ægteskab mellem Frederik 2. og Sophie, fik de syv børn.

Død

Frederik 2. døde 53 år gammel på Antvorskov Kloster den 4. april 1588. I sin ligprædiken sagde præsten Anders Sørensen Vedel med rene ord, at kongens død måtte tilskrives et umådeholdent spiritusforbrug. Han blev gravsat i Roskilde Domkirke.

Anetavle

						4Frederik I
			²Cristian III
						5Anna af Brandenburg
1Frederik II
						6Magnus 1. af Sachsen-Lauenburg
			3Dorothea af Sachsen-Lauenburg
						7Katerine af Braunschweig

---

Foregående:	Kongerækken	Efterfølgende:
Christian 3. (1534 – 1559)		Christian 4. (1588 – 1648)

Litteratur

• Danske dronninger i tusind år ISBN 87-00-66322-0
• Politikens bog om danske monarker, ISBN 87-00-61607-9
• Frede P. Jensen (red.), Frederik IIs egenhændige breve, Engholsts Antikvariat, 1984. ISBN 87-981627-0-5.
• Frede P. Jensen, Bidrag til Frederik II's og Erik XIV's historie, Den Danske Historiske Forening, 1978. ISBN 87-87462-11-7.

Eksterne henvisninger

• Søren Sørensen (http://www.aerenlund.dk/idag/konge.asp?periode=40)
• Lexopen