Danmarksturneringen 1954-55 var den 42. sæson om Danmarksmesterskabet i fodbold for herrer organiseret af DBU. Mesterskabet blev for første gang vundet af AGF, og det var første gang, et hold fra Jylland blev dansk mester i fodbold.[1][2]
AGF skulle i sidste runde 5. juni 1955 besejre AB med to mål i Københavns Idrætspark for at overhale AB på førstepladsen. AGF vandt foran 35.000 tilskuere med 3-1 efter at have været bagud med 0-1.[3]
Fire dage senere samme sted vinder AGF også den første pokalfinale med 4-0 over Aalborg Chang og bliver den første danske klub, der vinder “The double”.[4]
AIA rykkede op, så der i sæsonen 1955-56 for første gang var to århusianske klubber i den bedste række.[5]
^"AGF vandt cup-finalen 4-0 og satte rekord som aldrig kan overgaas". Aarhus Stiftstidende, 10. juni 1955, s. 6. {{cite web}}: Manglende eller tom |url= (hjælp)