Danmarksturneringen 1958 var den 45. sæson om Danmarksmesterskabet i fodbold for herrer organiseret af DBU. Vejle B blev mester for første gang og blev den anden klub fra Jylland, som vandt mesterskabet.[1][2]
Før sidste runde kunne både Vejle, Frem og oprykkerne OB vinde mesterskabet.[3] Vejle forsvarede førstepladsen efter sejr på hjemmebane 7-1 over Skovshoved IF.
[4]
Turneringen var udvidet fra 10 til 12 hold og fulgte kalenderåret. Holdet på førstepladsen efter halvdelen af turneringen var spillet ("Forårsturneringen"), kvalificerede sig til Mesterholdenes Europa Cup 1958-59. Det blev KB, som kvalificerede sig efter 11 runder foran de senere mestre Vejle.[5] I efteråret 1958 vandt KB kun tre af holdets 11 kampe og måtte nøjes med en 7. plads. Sæsonen var den første, hvor der var et flertal af klubber fra provinsen i 1. division.