Bruger:Holger Terp2/Fredsbevægelse

Fredsvagten på Christiansborg Slotsplads 2008

En fredsbevægelse er en social bevægelse, der uden at anvende vold forsøger at forhindre krige, krigsformer og oprustning til krig og ønsker at udelukke krig som et middel til at føre politik.

Fredssagen er et begreb som bruges i bibliotekernes klassifikationssystem DK5 om internationale forholds etik som omfatter: Afrustning, antimilitarisme, folkedrab, folkemord, fred og fredsbevægelsen.

Pacifisme, militærrnægtelse, borgerrettigheder og nødhjælp er blandt andre vigtige temaer i fredsbevægelsernes historie, politik og praksis.

Der er grundlæggende to former for fredsbevægelser. De organisationer som vil fred i verden, og de midlertidige kampagner som vil stoppe enkelte krige og dele af våbensystemer så som atomvåben. Fredsbevægelserne har altså som mål egen overflødiggørelse. Enkelte fredsgrupper kendes fra den tidlige europæiske middelalder og fremefter.

Fredsbevægelsernes tidlige historie

Guds fred og våbenhvile

Det første tegn på en fredsbevægelse i Europa var Gudsfreden (pax dei / Gottesfriede), en tilstand, der tog sin begyndelse i den katolske kirke i middelalderen i tiden efter opløsningen af Det Carolingske Rige. Perioden led under lovløshed og mangel på en central autoritet, men under synoden i Charroux (989 eller 990) forbandede ærkebiskoppen af Bordeaux i et dekret al vold mod fattige og gejstlige. Freden blev udvidet til Guds våbenhvile (treuga dei) ved synoden i Toulouges (1024), hvor biskoppen af Elne fordømte al krigsførelse fra lørdag nat til mandag morgen. Disse dekreter "lagde fundamentet for de moderne europæiske fredsbevægelser."

I løbet af middelalderen blev gudsfreden udvidet fremgår det af Margrete 1.s forordning, 24. januar 1396:

"1. Først beder og byder vi på vor frænde kong Eriks vegne, at ulovligt gæsteri både hos læg og lærd, hvor de end er, skal afskaffes; og at de bedre overholder kirkefred, kvindefred, husfred, gårdfred, plovfred og tingfred, og at de overholder disse freder og al anden fred."

Denne udvidelse af retssikkerheden indebar skærpede straffe for overgreb på de nævnte steder eller seksuelle overgreb mod kvinder samt på visse tidspunkter. Plovfreden skulle beskytte den, der fredeligt dyrkede sin jord.

Ifølge historikeren Erik Arup var kvindefreden er ny (i Danmark) lovgivning ; en indskærpelse ikke blot af, at mod kvinder må der ikke øves vold, men også af, at kvinderne bør nyde i hele det daglige liv en særlig fred. Bestemmelsen medførte dødsstraf for voldtægt under krig.

Fredskirker

Penns traktat (1847), af Edward Hicks

"Du må ikke slå ihjel" hed det i de gamle danske bibler, hvilket i den nyeste bibeludgave fra Det Danske Bibelselskab er formuleret således: "Du må ikke begå drab" (2. Mosebog 20,13). Det er et kategorisk imperativ, et påbud der ikke er til forhandling og som ikke kan gradbøjes. For de kristne fredsvenner betød buddet, at de blev militærnægtere og dannede de tidlige historiske fredskirker.

Reformationen gav fra begyndelsen af det 16. århundrede anledning til en række protestantiske sekter, herunder fredskirkerne. De fremmeste blandt disse kirker var Vennernes Religiøse Samfund (kvækerne), Amish, Mennonitter, Schwarzenau Brethren ("the Dunkers"), Shaker-sekten ("Det Forenede Samfund af Troende i Kristi Anden Tilsynekomst"), Hutteritter, Valdenserne ("De fattige Mænd fra Lyon"), Dukobortserne og Den amerikanske brødremenighed.

Kvækerne var fremtrædende fortalere for pacifisme, der afviste alle former for vold og antog en pacifistisk fortolkning af kristendommen så tidligt som i 1660. Gennem det 18. århundredes krige hvori Storbritannien deltog, fastholdt kvækerne en principiel forpligtelse til ikke at tjene i en hær eller milits samt ikke betale den alternative bøde på £10.

Kvækeren William Penn (1644-1718) grundlagde provinsen Pennsylvania i 1681, hvorefter den fransk-amerikanske kvæker Anthony Benezet (1713-1784) var medstifter af the Friendly Association for Gaining and Preserving Peace with the Indians by Pacific Measures som blev oprettet i 1756 under den franske og indianske krig 1754–1763.

Kvækerne kommer først t Danmark i 1770 - i Dansk Vestindien, hvor de arbejder for afskaffelse af slaveriet.

The Friends War victims' Relief Committee = Kvækernes Komité til Hjælp for Krigsramte oprettes i 1870 i forbindelses med den fransk-tyske krig.

I 1620 sejler Mayflower de første engelske fundamentalistiske puritanere til kolonierne i Nordamerika. De engelske pietiske reformatorer medbringer religiøs intolerance til kolonierne, hvilket går ud over minoritetsgrupper bestående af såkaldte hekse og kættere.

Menighedernes medlemmer i de historiske fredskirker blev kaldt kættere eller sværmere og som sådan blev de forfulgt af myndighederne. Kvækeren Mary Dyer (1611-1660) blev henrettet i Boston.

I 1947 modtog kvækerne Nobels fredspris. De er medstiftere af organisationer som Amnesty International, Greenpeace og Mellemfolkeligt Samvirke.

Fredsdebatten i middelalderen og oplysningstiden

LaBoétie001

Fredsdebatten i middelalderen og oplysningstiden drejede sig først og fremmest om at forhindre kongekrigene ved at skabe et forenet Europa enten ledet af paven eller fyrsterne. I 1504 publicerer teologen og humanisten Erasmus af Rotterdam (1466-1536) “Skøn er krigen for den uerfarne” Gyldendal, 1984 og i 1509 udkommer hans: Tåbelighedens lovprisning. Gyldendal, 1979. I 1576 publiceres den fransk-katolske dommer Etienne de La Boëtie (1530-1563) civil ulydighedsklassikeren: “Frivillig Trældom” 1976. Et værk som fik stor indflydelse på Tolstoj og Gandhi. Hollænderen Hugo Grotius publicerer i 1625 “Tre bøger om krigens og fredens ret”. Heri formulerer han som en af de første en teori for en international retsorden, naturretten eller folkeretten.

William Penn foreslår i 1693 oprettelsen af et Europæisk parlament for at skabe fred i Europa: “An essay towards the present and future peace of Europe by the establishment of an European Dyet, Parliament or Estates”.

Den franske abbed Charles Irénee Castel de Saint-Pierre udsender omkring afslutningen af den østriske arvefølgekrig sit forslag til oprettelse af en evig fred i Europa: “Memoires pour rendre de la paix perpétuelle Europe” også kaldet “Projet pour rendre la paix perpetuelle en Europe...” Planen går ud på oprettelsen af en federation af europæiske stater, der med alle midler - herunder også krig - skal opretholde status quo.

I 1795 publicerer den tyske filosof Immanuel Kant: “Den evige fred”

Det 19. århundrede

L.N.Tolstoy Prokudin-Gorsky

Arbejdet i de historiske fredskirker blev videreført med formuleringen af ikkevoldelige metoder så som civil ulydighed herunder boykot i arbejdet for fred af amerikanerne Adin Ballou (1803-1890), William Lloyd Garrison (1805-1889), Henry David Thoreau (1817-1862) og russeren Leo Tolstoj (1828-1910).. Blandt Tolstojs romaner kan nævnes: Krig og fred.

Den russisk-ortodokse kirke lyste Tolstoj i band i 1901:

»I vore dage er til sorg for Gud fremstået en ny falsk lærer, grev Leo Tolstoj. Den over hele verden kendte forfatter, der er russer af fødsel og rettroende gennem dåb og opdragelse, har, forført af sin hovmodige ånd, frækt rejst sig mod herren og Hans Kristus og mod Hans hellige arv«.

Og »Tolstojs skrifter er lige så kætterske i dag, som de var det dengang« 

Blandt Tolstojanere kan nævnes russerne: Valentin Bulgakov (1886-1966), Vladimir Chertkov (1854-1936), Vasily Pozdnyakov (1859-1921), Peter Verigin (1859-1924) og Jakow Trachtenberg (1888-1953) samt inderen Mahatma Gandhi.

Forfatteren Henry David Thoreau blev fængslet i 1846 for at nægte at betale militærskat som en protest mod den Mexicansk-amerikanske krig, hvilket igen førte til hans forfatterskab af "Civil Disobedience".

De første liberale fredsbevægelser dukkede op i 1815 og 1816 uafhængigt af hinanden som reaktioner på den britisk-amerikanske krig 1812 og Napoleonskrigene. Den første af de nye grupper i USA var New York Peace Society ^(en) , grundlagt i 1815 af teologen David Low Dodge (1774-1852), efterfulgt af Massachusetts Peace Society. Grupperne fusionerede til det stadigt eksisterende American Peace Society i 1828. London Peace Society, også kendt som Society for the Promotion of Permanent and Universal Peace, blev dannet af kvækeren og filantropen William Allen (1770-18433) i 1816. Senere kom der nationale fredsbevægelser rundt om i Europa.

Sagaen om Fredsbevægelsen i Europa starter i den norske kvindebevægelse, hvor Anna Bugge (1862-1926) allerede i 1889 holder et længere foredrag om emnet.

Den franske forfatter Victor Hugo (1802-1885), var præsident for den anden internationale fredskongres i Paris 1849.

Svenska freds- och skiljedomsföreningen grundlægges i 1883.

Det stadigt eksisterende internationale Fredskontor blev grundlagt i 1891.

Fribaptistsamfundet var en udbrydergruppe fra Svenska Baptistsamfundet, hvis medlemmer var militærnægtere.

I 1898 grundlægges the American Anti-Imperialist League med forfatteren Mark Twain, Samuel Langhorne Clemens (1835-1910) som en af organisationens kendte medlemmer. Man protesterede mod USAs annektering af Filippinerne. Mark Twain publicerede omkring 1905: Krigsbønnen som senere blev genbrugt under Vietnamkrigen. The American Anti-Imperialist League opløses i 1920.

Begyndelsen af det 20. århundrede

Pacifisten Bertha von Suttner (1843-1914) offentliggør romanen Ned med vaabnene: En Levnedsskildring i 1889. Romanen filmatiseres i 1914.

Den første Nobels fredspris blev uddelt i 1901 til Henry Dunant 1828-1910 og Frédéric Passy 1822-1912. Leo Tolstoy og Mahatma Gandhi modtog ikke prisen selv om de var nomineret til den.

Medlemmer af Socialdemokratiska ungdomsförbundet starter politisk begrundet militærnægtelse i Sverige i 1903.

En truende militær konflikt mellem Norge og Sverige i forbindelse med unionsstriden mellem de to lande i 1905 blev gjort overflødig af de norske og svenske fredsbevægelser.

The Carnegie Endowment for International Peace = Carnegie-stiftelsen for international fred stiftes i 1910 af Andrew Carnegie (1835-1919).

Fredsbevægelsens politik frem til første verdenskrig var ud over pacifisme først og fremmest udviklingen af folkeretten, international politik.

Kort tid inde i det nye århundrede havde fredsbevægelserne skabt de første internationale fredskongresser i Haag 1899 og 1907, et system af internationale traktater der skulle regulere krigsførelsen og skabt mere internationalt samarbejde. Kristeligt Fredsforbund blev etableret i 1913 og nye fredsgrupper var på vej, idet kvinderne og militærnægterne begyndte at organisere sig i den kommende tid. Så blev fredsbevægelserne i de krigsførende lande skudt i sænk i, hvad der dengang både blev kaldt den store krig og krigen der skulle ende alle krige, Første verdenskrig.

Fredsbevægelsernes start i Danmark

Den unge skotske kvæker John Hall er i København i november 1657. Han giver kongen Frederik 3. nogle bøger. Hall fængsles og der udstedes en forordning mod kvækerisme 30. december 1657.

Muligvis den første dokumenterede protest mod krigsdeltagelse begrundet i pacifisme fandt sted i 1658 under svenskernes belejring af København. Kun en tredjedel af de studerende ved Københavns Universitet dannede et regiment, fordi ikke alle ville være soldater. Der kunne være mange grunde til at unddrage sig militærtjeneste, men, som det fremgår af præsten Holger Rørdams doktordisputats (1855), ville en af studenterne ikke være med til at slå ihjel: "En Student Jesper Baltzersen Kønichen, der var hildet i weigelianske anskuelser, opfordrede Borgerne til at nedlægge Våbnene for ikke at besmitte dem med Fjendeblod; men hans Røst forstummede i den almindelige Nidkjærhed." Jesper Baltzersen Kønichen ^(de) (1629-1715) blev senere (1663) landsforvist til Holland. Den udviste Kønichen udgav på latin og hollandsk: Meditationes Pacificæ Jasperi Könekenii Haunia-Dani Latino Belgicæ. Vreedewillende Handeling aen de Hoogmoogende Heeren Staeten in den Haagh. Typis datæ Amstel. d. 10.-20. april. 1665. Heri er et af brevene til den svenske konge.

Jesper Baltzersen Kønichen "kunde falde paa, at forsøge paa at bevæge [Kongen], Stadens Forsvarere, Borgerne og Studenterne, til at nedlægge deres Vaaben “eftersom al Krig er de Kristne Forbudt i det Ny Testamente” og argumenterede mod 'kristnes udøvelse af verslig øverighedsmagt'. Han indskrænkede sig ikke til at formane sine Landsmænd om pacifisme, men han skrev ogsaa to Breve til den svenske Konge, Karl Gustav, hvori han, under profetisk Trussel med Guds svære Straffedomme, opfordrede denne fra at afstaa fra hans Forehavende og til at lade hans ‘svagere Broder’, Kong Frederik, med Fred, samt at lade sig nøje med det, han alt havde vundet".

I Danmark beskriver politikeren Fredrik Bajer i sin selvbiografi sit omfattende arbejde med at etablere den første danske fredsgruppe Dansk Fredsforening., støttet økonomisk af den engelske kvæker Priscilla Hannah Peckover (1833-1931). Dansk Fredsforenings politiske hovedkrav var dansk neutralitet under kommende krige. Også Socialdemokratiets to medlemmer af Forsvarskommissionen af 1902 støttede Fredsforeningens krav om dansk neutralitetssppltik. Og det samme gjorde Det radikale venstre stiftes i 1905.

Den anden fredsgruppe i Danmark Kristeligt Fredsforbund senere Forsoningsforbundet blev stiftet i 1913.

Danmark erklærede sig neutralt, da 1. verdenskrig brød ud i august 1914. Bajer virkede i en periode af Danmarkshistorien, hvor skatteyderne både skulle betale regningerne for krigen i 1864 og udbygningen af Københavns befæstning, hvilket Viggo Hørup og mange andre protesterede imod. Fredssagen i Danmark var blevet en folkebevægelse. Viggo Hørup omtaler i artiklen: Krig og fred. Politiken, 22. juni 1892 et af de største fredsmøder i Danmarkshistorien som blev holdt på Himmelbjerget 19. juni 1892, hvor den norske digter Bjørnstjerne Bjørnson talte om fredssagen til omkring 20.000 mennesker.

Mødet på Himmelbjerget blev i samtiden kaldt Fredsfesten.

Politikeren delte sig efter anskuelser. Det forenede Venstre blev dannet i 1870. Året efter dannes Socialdemokratiet, blandt hvis medlemmer kan nævnes forsvarsminister Laust Rasmussen (1862-1941).

Venstrereformpartiets program af 25. september 1909

	Vort lands selvstændighed kan kun bevares ved kraftig at opretholde landets neutralitet. Danmark må ikke blande sig i andre landes kampe, og det må stedse søge sine mulig opkommende uoverensstemmelser med andre magter løst gennem voldgift, for så vidt de ikke kunne udjævnes ad sædvanlig diplomatisk vej. Voldgiftstraktater bør oprettes med fremmede magter. Staten bør støtte den internationale fredsbevægelse. - Vort forsvarsvæsen bør altid være således, at det på betryggende måde kan varetage landets neutralitetspligter.

Forskningsoversigter

Alfred Hermann Frieds Handbuch der Friedensbewegung fra 1905 er det første opslagsværk om fredsbevægelser. Fried dækker hele den internationale fredsbevægelse. For de tyske fredsbevægelsers vedkommende frem til 1945 se Reinhold Lütgemeier-Davin forskningsoversigt: Friedensforschung - Pazifismus und Militarismus in Deutschland und Europa 1850-1945, Historisches Lexikon Bayerns, 2013.

The Union of International Associations grundlægges i 1907 af Henri La Fontaine og Paul Otlet. Foreningen udgiver fra 1908 og fremefter vejviseren The Yearbook of International Organizations
Displaying 1 - 25 of 1151 international organizations.

En af de første forskere som beskæftigede sig med fredsbevægelsernes historie var den hollandske bibliotekar ved Fredspaladset i Haag, Jacob ter Meulen (1884-1962).Først doktorafhandlingen: Beitrag zur Geschichte der internationalen Organisation 1300-1700 fra 1916, efterfulgt af de fire murstenstykke Der Gedanke der Internationalen Organisation in seiner Entwicklung skrevet i årene fra 1917 til 1940.

En anden pioner inden for internationalismens historie var den norske historiker Christian Lous Lange (1867-1938) med doktorafhandlingen Histoire de l'internationalisme fra 1919. Titlen Histoire de l'internationalisme blev anvendt på tre værker om fredssagen og fredsbevægelsernes historie fra middelalderen frem til første verdenskrig som blev udgivet af Nobelinsstituttet i Oslo.

Garneray - Portsmouth Harbour with Prison Hulks

Fredsbevægelsens historie i Norge starter i Storbritannien under og efter Napoleonskrigene, hvor engelske kvækere besøger de norske matroser som var krigsfanger i England og Skotland 1807-1814 efter at Storbritannien havde erobret den dansk-norske flåde. Efterfølgende bosætter kvækere sig i Norge, hvor de er med til at stifte Norges fredsforening. Nu: Norges Fredslag i 1885. Der er to afhandlinger som analyserer de tidlige norske fredsbevægelsers historie: Mats Rønning: Fredsfaar i gjentatt strid - historien om den folkelige fredsbevegelse i Norge før 1914. Institutt for arkeologi, konservering og historiske studier, Universitetet i Oslo, høsten 2005 og Nils Ivar Agøy: Kampen mot vernetvangen. Militærnekterspørsmålet i Norge 1885 til 1922, hovedoppgave i historie, Universitetet i Oslo., 1987.

Den amerikanske journalist Devere Allen (1891-1955), dokumenterede i The Fight for Peace. New York: Macmillan, 1930 de amerikanske fredsbevægelsers tidlige historie. En nyere afhandling om fredsbevægelsernes tidlige historie er den amerikanske professor i historie Sandi E. Coopers Patriotic Pacifism: Waging War on War in Europe, 1815-1914. Oxford University Press, 1991. Se også Mitchell K. Hall : Opposition to War: An Encyclopedia of U.S. Peace and Antiwar Movements. ABC-CLIO, 2018.

Den engelske politiske historiker Martin Ceadel (1948-.) har skrevet flere værker om de britiske fredsbevægelsers historie, hvoraf skal fremhæves: The Origins of War Prevention: The British Peace Movement and International Relations, 1730-1854. Clarendon Press, 1996 og Semi-detached Idealists: The British Peace Movement and International Relations, 1854-1945. Oxford University Press, 2000

Historikeren Birgit Løgstrup har i sin disputats: Jorddrot og offentlig administration : Godsejerstyret indenfor skatte- og udskrivningsvæsnet i det 18. århundrede. Rigsarkivet, 1983. berettet om værnepligten under enevælden og bøndernes protester mod den.

Peter Mikael Bom Hansen: Militærvægring 1849-1917 : En geografisk og historisk undersøgelse af artikuleret militærnægtelse og ulovlig sessionsudeblivelse i Danmark 1849-1917. RUC, 2001.

Den polske økonom Jan Gotlib Bloch eller Jean de Bloch (1836-1902) skriver på russisk kæmpeværket med den danske titel Fremtidskrigen med den forkortede engelske udgave: Is War Now Impossible? Værket er, ifølge den tyske Wikipedia digitaliseret på tysk

Citeret fra den engelske Wikipedia:

	Hans detaljerede analyse af moderne krigsførelse, dens taktiske, strategiske og politiske implikationer, blev meget læst i Europa. Bloch argumenterede for at: De nye teknologier med røgfrit krudt, magasinrifler, maskingeværer og hurtigskydende artilleri havde gjort manøvrer over åben grund, såsom bajonet- og kavalerilangreb, forældede. Bloch konkluderede, at en krig mellem stormagterne ville være en forskansningskrig, og at hurtige angreb og afgørende sejre var fortid. Han beregnede, at forskansede mænd ville nyde en firedobbelt fordel i forhold til infanteri i det fri. Industrisamfund ville være nødt til at løse et dødvande ved at anskaffe hære på millioner af mand. En enorm kampfront ville udvikle sig. En krig af denne type kunne ikke løses hurtigt. En sådan krig ville blive en duel på industriel magt, et spørgsmål om total økonomisk nedslidning. Alvorlige økonomiske og sociale dislokationer ville resultere i den overhængende risiko for hungersnød, sygdom, "opløsning af hele den sociale organisation" og revolutioner nedefra.

Første verdenskrig

Kvinder protesterer for fred i Haag

Første verdenskrig (1914-1918) var på grund af den industrielle og teknologiske udvikling den første mekaniserede verdenskrig, hvor fossile brændstoffer, specielt olie blev anvendt i stor skala i de krigsførende lande.

Våbenfabrikanter og våbenhandlere som Basil Zaharoff (11849-1936), tjente enorme formuer under krigen, som ikke forløb som politikerne og generalerne forventede.

Det første skud i første verdenskrig var mordet på Jean Jaurès (1859-1914). Dagen efter mordet mobiliserer Tyskland.

The Deserter

Der var to folkeafstemninger om den militære værnepligt i Australien, omfattende irske, fransk-canadiske protester og omfattende mytterier i den franske hær i 1917. Se: 1917 French Army mutinies i den engelske Wikipedia.

No-Conscription Fellowship  ^(en) dannes i London den 27 November 1914, af Fenner Brockway (1888-11988) og Clifford Allen (1889-1937). Blandt de aktive i militærnægterrorganisationen var Violet Tillard (1874-1922).og Harold Bing (1898-1975). Samtidig grundlægges The Union of Democratic Control.

Den engelske astrofysiker, matematiker og kvæker Sir Arthur Eddington (1882-1944) erklærede sig som militærnægter i slutningen af første verdenskrig.

I England kom Bertrand Russell og Alfred Salter (1873-1945) galt afsted på grund af deres pacifisme.

"Dr. Salter, Labour-kandidaten, er en af de højtuddannede idealister, der er at finde i partiets rækker. Efter en strålende akademisk karriere besluttede han at hellige sig arbejdet blandt de fattige i Bermondsey, og der har han arbejdet i mange år både som læge professionelt og som medlem af lokale administrative organer. Personligt har ingen et ord at sige imod ham, men hans synspunkter er af en meget ekstrem art. Hans holdning under krigen var pacifistisk, selvom han ikke, siges det, ville indrømme nøjagtigheden af dette populære udtryk."

The Friends' Ambulance Unit etableres i 1914 og The American Friends Service Committee grundlægges i 1917.

Kommunistforskrækkelsen i USA under og efter første verdenskrig havde afsæt i nationalismen i USA og revolutionen i Rusland i 1917 men var mere end skrækken og forfølgelse af de røde, anarkister venstreorienterede, pacifister og militærnægtere. Det var et politisk angreb på de amerikanske borgerrettigheder. En af ofrene for kommunistforskrækkelsen i denne periode var socialisten og fagforeningsagitatoren Eugene V. Debs (1855-1926), der var imod USAs deltagelses i verdenskrigen.

Som en reaktion på kommunistforskrækkelsen grundlagde Roger Baldwin (1884-1981) i 1920 the American Civil Liberties Union.

Udsnit af kvindernes store valgretsoptog til Amalienborg den 5. juni 1915 anført af Thora Daugaard (1874-1951)

Kvindernes Internationale Liga for fred og frihed blev oprettet i 1915 som Danske Kvinders Fredskæde kort før at kvinderne 'fik' stemmeret med den nye grundlov.

Blandt de stiftende medlemmer af Kvindernes internationale Liga for Fred og Frihed kan nævnes: amerikanere Jane Addams (1860-1935), Emily Greene Balch 1867-1961) og ungarer Rosika Schwimmer ^(en) (1877-1948).

Efter et militærkup i Ungarn i 1919 flygter den ungarske pacifist, kvindesagsforkæmper og føderalist Rosika Schwimmer til USA i 1921. Som statsløs politisk flygtning i USA fik Rosika Schwimmer ikke tildelt amerikansk statsborgerskab i 1929 på grund af hendes pacifisme.

Og i USA stiftes the Woman's Peace Party også i 1915.

Centralorganisationen for varig fred oprettes 1915

I november 1914 blev Bund Neues Vaterland grundlagt i Tyskland.

Kurt Tucholsky og Carl von Ossietzky grundlagde veteranorganisationen Friedensbund der Kriegsteilnehmer i oktober 1919.

1918 Matrosoprøret i Kiel

Mellemkrigsårene

Aldrig mere Krig

Mellemkrigsårene er perioden fra første verdenskrig slutning til starten af anden verdenskrig 1918-19339.

Exlex var et nordisk satirisk tidsskrift, der blev udgivet 1919-1920 af den norske tegner Ragnvald Blix.

I Weimarrepublikkens Tyskland var politisk begrundede mord almindelige.

De politiske mord blev bl.a. begået af soldater i det Schwarze Reichswehr. Fra 1924 til 1927 blev mere end 1000 mennesker dømt for forræderi, fornærmelse af Reichswehr og lignende forbrydelser, fremgår det af den tyske Wikipedias artikel Ponton-Prozess.

I Tyskland myrdes antimilitaristerne Karl Liebknecht, Rosa Luxemburg (1871-1919), Kurt Eisner (1869-1919) og Hans Paasche (1881-1920).

Dannelsen af Folkeforbundet i 1920 var et nyt initiativ i international politik.

	Forbundspagt for Folkenes Forbund DE HØJE KONTRAHERENDE PARTER, som ønsker at udvikle samarbejdet mellem folkene og betrygge deres sikkerhed ved at paatage sig visse forpligtelser til ikke at gribe til krig, ved at vedligeholde aabne og ærlige, paa retfærdighed og hæderlighed hvilende mellemfolkelige forbindelser, ved strengt at iagttage folkerettens regler og anerkende dem som den virkelige rettesnor for regeringernes handlinger og ved at hævde retfærdighed og samvittighedsfuldt respektere alle indgaaede overenskomster i den gensidige forbindelse mellem civilicerede folkeslag.

Forbundet ville blandt andet undersøge den omfattende våbenhandel under første verdenskrig, forbyde angrebskrige og mægle i konflikter mellem medlemslandene, herunder konflikten om Østgrønland mellem Norge og Danmark 1931-1933. Og som noget nyt begyndte man i Folkeforbundet at producere og offentliggøre statistikker over medlemslandenes militærudgifter.

Svalbardtraktaten fra 1920 gør den norske øgruppe til en demilitariseret zone.

Mellemkrigsårene kan fredspolitisk opdeles i to perioder: Før og efter nazisternes magtovertagelse i Tyskland i 1933.

Efter rædslerne under første verdenskrig legaliseres retten til militærnægtelse rundt omkring i verden. I Danmark allerede i 1917 efter en omfattende debat igangsat af Foreningen for konsekvente Antimilitarister 1915-1921, blandt hvis medlemmer var Andreas Fritzner (1887-1969).

Krigsmodstandernes internationale forbund dannes i 1921 i Holland. Den danske afdeling er Aldrig mere Krig, dannes i 1926.

Det pacifistiske Retsforbundet stiftes i 1919.

Indiens bevægelse mod frihed

Gandhi making salt and disobeying the British salt production and tax laws

Efter første verdenskrig var der forsøg fra briterne på at undertrykke den indiske selvstændighedsbevægelse. Massakren i Amritsar i 1919 blev undersøgt af kongrespartiet der beskrev massakren som "et beregnet stykke umenneskelighed". Efter massakren nægtede de indiske nationalister at samarbejde med briterne. Den indiske selvstændighed kom først små tyve år senere i 1947, fordi frigørelsesprocessen var blevet forhalet af Anden Verdenskrig.

Den indiske tilhænger af selvstændighed Mahatma Gandhi (1869-1948) udviklede i mellemkrigsårene ikkevold til en kollektiv form for protest, hvilket inspirerede en lang række personer langt fra Indien: Blandt dem var amerikaneren Martin Luther King, A. J. Muste (1885-1967 - den amerikanske Gandhi), Gene Sharp, hollænderen Bart de Ligt (1883-1938), Annie Besant (1847-1933), og den danske journalist Ellen Hørup som i 1930 grundlagde foreningen og tidsskriftet Indians Venner. Der var en tilsvarende organisation i London: Friends of India Society. Desuden takkes Ellen Hørup i forordet for støtten til udgivelse en af Kamp uden våben.

Gandhi blev også støttet af den muslimske pacifist og ikkevoldsforkæmper Khan Abdul Ghaffar Khan (1890-1988), som virkede i det nordvestlige grænseområde mellem Indien og Afghanistan i det nuværende Pakistan.

Gandhis ven Anne Marie Petersen 1878-1951, grundlagde en kostskole for piger, Seva Mandir, i 1921. Anne Marie Petersens lange virke i Indien er et tidligt eksempel på befrielsesteologi i praksis, længe før begrebet befrielsesteologi blev formuleret i Latin- og Sydamerika.

Da tyskerne besatte Danmark i 1940 havde danskerne gode muligheder for at erhverve viden om ikkevoldelige metoder, hvilket kom til udtryk i folkestrejkerne i 1944.

Da pacifismen bliver livsfarlig

Carl von Ossietzky, forfatter og vinder af Nobels fredspris, fotografi taget som fange
Foto: Deutsches Bundesarchiv, Bild 183-93516-0010 / Unknown / CC-BY-SA 3.0

Tyske koncentrationslejre. Holocaust.

"Forsigtige skøn taler om 278.500 flygtninge fra Tyskland og 125.000 fra Østrig"".

Emnet for den kommunistiske landsretssagfører Carl Madsens Flygtning 33 : strejflys over Hitlers Danmark Stig Vendelkær, 1974 var den danske flygtningepolitik over for de kommunistiske flygtninge. Madsen dedikerer sit værk til mindet om den tyske kommunist Conrad Blenke 1901-1943, som under besættelsen blev udvist fra Danmark og blev henrettet. Filologen Steffen Steffensen indsamler antologien På flugt fra nazismen : tysksprogede emigranter i Danmark efter 1933. C.A. Reitzel, 1987.

Medlemmer af de pacifistiske organisationer i Nazityskland og de tysk annekterede og besatte lande blev systematisk forfulgt af nationalsocialisterne. De blev myrdet, såsom medlemmerne af Hvide Rose, menighedsmedlemmer af Jehovas Vidner, fordi de var militærnægtere, så som Helene Gotthold (1896-1944), Den tyske Bekendelseskirke, Dietrich Bonhoeffer (1906-1945), (Se også Martin Niemöller (1892-1984)), Franz Jägerstätter (1907-1943), Erich Mühsam (1878-1934), børnelægen Emil Flusser (1888-1942). Berthold Jacob ^(de) (1898-1944), modtageren af Nobels fredspris i 1935, Carl von Ossietzky (1889-1938) og Olaf Kullmann (1892-1942).

Jøder, politikere og pacifister flygtede fra Tyskland, herunder Albert Einstein (1879-1955), Friedrich Wilhelm Foerster (1869-1966), Ernst Busch ^(de) 1900-1980, Ernst Julius Gumbel (1891-1966), Ernst Friedrich (1894-1967) som udgav Krieg dem Kriege i 1924, Georg Fr. Nicolai (1874-1964) som udgav Krigens Biologi, flygter fra Tyskland allerede i 1921, Kurt D. Singer (1911-2005), Kurt Hiller (1885-1972), Lotte Laserstein 1898-1993), Jakow Trachtenberg, Ludwig Quidde (1858-1941), Otto Lehmann-Rußbüldt (18733-1967), Bertolt Brecht (1898-1956), George Grosz (1893-1959), John Heartfield (1891-1968), Stefan Sweig (1881-1942), Clara Zetkin (1857-1933), Willy Brandt (1913-1992), Helene Stöcker (1869-1943), Rosalinde von Ossietzky-Palm (1919-2000) datter af Carl og Maud von Ossietzky, Ernst Toller (1893-1939), Max Beckmann (1884-1950), Fritz von Unruh (1885-1970), Lion Feuchtwanger (1884-1958) , Jakob Haringer (1898-1948), Magnus Hirschfeld (1868-1935) og Kurt Tucholsky (1890-1935).

Max Beckmann Fuglenes helvede 123001)

De tyske emigranter Dora Fabian og Mathilde Wurm myrdes af GESTAPO i London i 1935.

De tyske emigranter i Storbritannien blev kaldt "venligsindede fjender".

"Kindertransport" var det tyske navn på redningen af de jødiske børn fra Tyskland 1938-1939. I Danmark blev de kaldt "Ligabørn".

I forbindelse med den internationale flygtningekonference i Évian-les-Bains ^(en) i Frankrig i 1938 anbefaler Ellen Hørup forgæves i et memorandum til kongressen, at de statsløse tysktalende jøder får lov til at emigrere til Palæstina der dengang var et britisk mandatområdde.

Der var også finske børn, Finnebørn, i Danmark 1939-1947.

I Italien myrdes Giacomo Matteotti i 1924 og Maria Montessori (1870-1952), flygter til Holland.

De mange tyske politiske og jødiske flygtninge blev ikke godt modtaget af de danske myndigheder i tiden op til besættelsen som det også fremgik af daværende Statsminister Anders Fogh Rasmussens tale i Mindelunden 4. maj 2005.

Die Deutsche Friedensgesellschaft = Det tyske fredsselskab og dets tidsskrift Das Andere Deutschland forbydes i 1933. Jødsk, pacifistisk, socialstisk og kommunistisk litteratur bliver sortlistet og ender på Nazisternes bogbrænding.

Den pacifistiske kunstnergruppe Das junge Rheinland grundlægges i 1919 og forbydes i 1933.

Käthe Kollwitz (1867-1945) var en undtagelse. Hun blev i Tyskland til den bitre ende

Den danske John Heartfield , Marinus Jacob Kjeldgaard (1884-1964), holdt lav profil i Paris under krigen og forsvandt ud af historien.

Atomfysikeren Albert Einstein blev en relativ pacifist som en følge af nazisternes oprustning. Einstein skrev sammen med Leó Szilárd (1890-1964) til den daværende amerikanske præsident Franklin D. Roosevelt i 1939, at det var muligt at fremstille atombomber. Det tog amerikanerne fem år at fremstille atombomben under anden verdenskrig.

Anden verdenskrig

Anden verdenskrig var den første atomkrig, hvor de japanske byer Hiroshima og Nagasaki ødelægges af atombomber i sommeren 1945.

Udviklingen af atomvåben begyndte for USAs vedkommende i det militær-industrielle kompleks først i Manhattanprojektet og forsatte i den amerikanske atomenergikommission og i det amerikanske energiministerium.

Dr. J. Robert Oppenheimer, atomic physicist and head of the Manhattan Project - NARA - 558579

Den amerikanske teoretiske fysiker, J. Robert Oppenheimer (1904-1967), ledede den videnskabelige udvikling af atombomberne under anden verdenskrig. Under den kolde krig argumenterede Oppenheimer for våbenkontrol og var modstander af udviklingen af brintbomben. Han blev anklaget for kommunisme og fik frataget sin sikkerhedsgodkendelse i 1954.

Religiøse militærnægtere i USA kunne udføre våbenfri tjeneste eller civil værnepligt fra 1941 til 1945. Det blev kaldt Civilian Public Service (CPS).

Omkring 20.000 tyske desertører og militærnægtere, nægtede at kæmpe for Det tredje rige og blev henrettet.

Den finske militærnægter Arndt Pekurinen (1905-1941) henrettes ved skydning.

Den danske ambassadør i USA, Henrik Kauffmann (1888-1963), indgik den 10. april 1941 en traktat mellem Danmark og USA, Grønlandstraktaten 1941, der gav USA ret til at opføre baser på Grønland og dermed overlod forsvaret af Grønland til USA. Overenskomsten blev ratificeret af den danske Rigsdag i 1945 og genforhandlet i 1951.

Den danske eksport til Tyskland under anden verdenskrig var omfattende specielt inden for landbruget og våbenindustrien. Samarbejdspolitikken var således en aktiv støtte til den tyske krigsmaskine. I de danske fredsbevægelser støttede man nazisternes sultende ofre i et nødhjælpsarbejde der voksede som krigen skred frem. Samarbejdsudvalget vedrørende internationalt Hjælpearbejde koordinerede arbejdet.

For de danske fredsgruppers vedkommende var den tyske besættelse speciel. Danmark var det eneste af de tysk besatte lande, hvor fredsbevægelserne forsatte deres virksomhed uden konsekvenser i form af tysk fangenskab. Samarbejdspolitikken under besættelsen og de mange medlemmer i de danske fredsgupper var hovedårsagerne tik at de danske fredsgrupper kunne forsatte deres virke.

Kun medlemstallet for Aldrig mere Krig og Ligaen under besættelsen er kendt. AmK havde omkring 1500 medlemmer og Ligaen havde omkring 2200 medlemmer, fremgår det af Sune Pedersens speciale Kampen for fred : Den liberale fredsbevægelse i Danmark 1919-1960. Københavns Universitet Institut for historie, 2000

Aldrig mere Krig under besættelsen.

Under den tyske besættelse af Norge var den norske lærerstrejke 1941-1942 et tydeligt eksempel på, at civil ulydighed virker selv under krig.

Norgeshjælpen også kaldet Hjælpefonden af 1942, var navnet på den danske nødhjælpsbistand til Norge 1940-1945, først brugt om Den Norske Damekomités forsendelser til Norge. Initiativtageren til Den Norske Damekomité var Borghild Hammerich (1901-1978).

Med Fredsvennernes Hjælpearbejde som fungerede i årene 1944-1948 blev nødhjælpsarbejdet udvidet. Hjælpearbejdet foregik blandt andet i Norge, Finland, Polen og Tyskland. Blandt initiativtagerne til organisationen var Elise Thomsen 1901-1995, Hagbard Jonassen, 1903-1977, og Svend Haugaard, 1913-2003. Ud af Fredsvennernes Hjælpearbejde voksede Mellemfolkeligt Samvirke.

Halfdan Rasmussen 1915-2002 udgiver digtsamlingerne Soldat eller Menneske. Carit Andersens Forlag, 1941, eventyret Kejser Næsegrus og Kæmpesmeden Nielsen & Schultz, 1942 og den illegale digtsamling Mod foraar, 1944?

Fredsdemonstration i Bonn 10. juni 1982

FN dannes i 1945, hvorefter "Alle Medlemmer skal bilægge deres mellemfolkelige Tvistigheder ved fredelige Midler paa en saadan Maade, at mellemfolkelig Fred og Sikkerhed saavelsom Retfærdighed ikke bringes i Fare". De Forenede Nationers Pagt, kap. I, art. 3.

Den katolske fredsgruppe Pax Christi stiftes i 1945.

Landsforeningen Een verden: Dansk forening for et føderalistisk verdensstyre oprettes i 1946. Fra 1970 del af FN-forbundet. Blandt organisationens medlemmer var Piet Hein (1905-19996) og Ebbe Rode (1910-1988).

Den kolde krig

Den kolde krig kan fredspolittisk opdeles i to perioder: Før og efter NATOs dobbeltbeslutning i 1979.

Udgangspunktet for den kolde krig var det jerntæppe der havde sænket sig mellem de tidligere allierede fra anden verdenskrig: USA og Sovjetunionen.

Danmark var stiftende medlem af NATO i 1949. Danmark var allieret med forbehold i NATO. Fodnotepolitikken.

Konfrontationen mellem supermagterne i øst og vest medførte en voldsom oprustning, specielt på atomvåbenområdet, hvor udviklingen, produktion og forsøg med atomvåben førte til omfattende miljøforurening specielt i atmosfæren, hvilket var kendt dengang, fremgår det af traktat af 5. august 1963 om forbud mod kernevåbenforsøg i atmosfæren, det ydre rum og under vandet. Hvad der først blev kendt efter den kolde krigs afslutning var atomvåbenfabrikkernes forurening.

Protester mod atomvåben

En baggrund for dannelsen af protestbevægelserne mod atomvåben var Lucky Dragon ulykken i 1954. Lucky Dragon var en japansk tunfiskerbåd med en besætning på 23 mand, som blev forurenet af nedfald fra det amerikanske Castle Bravo brintbombeforsøg ved Bikini Atollen den 1. marts 1954. Ulykken førte til at de japanske fredsgrupper dannede the Japanese Council Against Atomic and Hydrogen Bombs.

The Franck Report, tidsskriftet The Bulletin of the Atomic Scientists grundlagt 1945, Niels Bohr (18855-1962), Russell-Einstein-manifestet 1955, Joseph Rotblat (1908-2005) og Linus Pauling 1901-1994, er tidlige eksempler på videnskabsmænds protester og etiske debat mod atomvåben.

Niels Bohrs åbne brev til FN i 1950 overdøves af larmen fra Koreakrigen.

Pugwash-bevægelsen blev etableret i 1957. Samme år grundlagdes the Campaign for Nuclear Disarmament i London.

I 1957-1958 sejlede sejlskibet The Golden Rule med en besætning af amerikanske kvækere ind i de amerikanske forsøgsområder i Stillehavet.

The Committee for Nonviolent Action 1957-1968 The Committee for Non-Violent Action (CNVA) var ifølge den engelske Wikipedia en amerikansk fredssgruppe, dannet i 1957 for at modvirke den amerikanske regerings program for atomvåbenforsøg. Det var en af de første organisationer, der benyttede ikke-voldelige direkte aktioner for at protestere mod atomvåbenkapløbet.

CNVA's umiddelbare forgænger, en komité kendt som Non-Violent Action Against Nuclear Weapons, blev dannet af den radikale kvæker Lawrence Scott. Andre ledere af CNVA omfattede A.J. Muste, Albert Bigelow, Bayard Rustin og George Willoughby.

Den engelske Wikipedia har i artiklen Anti-nuclear movement in the United Kingdom sammenskrevet den britiske modstand mod atomenergi og atomvåben.

Antarktistraktaten 1959 er en usædvanlig og enestående international pacifistisk traktat som forbyder militære aktiviteter i Sydpolarområdet, dvs. området syd for 60° sydlig breddegrad. Antarktis er dermed den første af nu flere atomvåbenfrie zoner.

	Traktat af 1. december 1959 om Antarktis Artikel I 1. Antarktis skal udelukkende anvendes til fredelige formål. Således skal bl.a. enhver virksomhed af militær art, såsom anlæg af militære baser og befæstninger, afholdelse af militærmanøvrer såvel som afprøvning af våben af enhver art være forbudt. Artikel V 1.Enhver kernefysisk sprængning i Antarktis samt henlæggelse af radioaktivt affald der skal være forbudt.

USA's og Sovjetunionens/Ruslands besiddelser af atomvåben fra 1945-2014

En af de første officielle danske publikationer med den kolde krig som emne handlede om atomvåbenproblemer.

Dansk Fredskonference blev oprettet i 1954 som den første af flere nye danske fredsgrupper der opstod under den kolde krig. Kampagnen mod Atomvåben i Danmark protesterede mod atomvåben. Anders Boserup (1940-1990), var en af de mange aktive i Kampagnen mod Atomvåben. Den daværende socialdemokratiske kirkeminister Bodil Koch (1903-1972), talte under stor mediebevågenhed ved Kampagnen mod atomvåbens påskedmarch i 1961.

Ud af Kampagnen mod Atomvåben knopskød Fredspolitisk Folkeparti blandt hvis medlemmer var rektor Aage Bertelsen (1901-1980).

Socialistisk Folkeparti dannes i 1958.

Johan Galtung grundlagde Institut for fredsforskning i Oslo 1959.

Stockholm International Peace Research Institute, SIPRI 1966-.

1968 Foråret i Prag.

Kejsergadesagen var den første sag om masseovervågning i Danmark.

Militærnægternes Oplysningskontor opretter i 1965 og ud af det voksede Militærnægterforeningen et par år senere. Foreningen udgav tidsskriftet NB. Operation Kirkeklokke var Forsvarets Efterretningstjenestes overvågning af Militærnægterforeningens generalforsamling i 1970.

Befolkningen i Palau vedtager verdens første atomvåbenfrie grundlov i 1979.

	Forfatning for Republikken Palau, 1981 ARTIKEL XIII GENERELLE BESTEMMELSER Afsnit 6. Skadelige stoffer såsom nukleare, kemiske gasser eller biologiske våben beregnet til brug i krigsførelse, atomkraftværker og affaldsmaterialer derfra må ikke bruges, afprøves, opbevares eller bortskaffes inden for Palau's territoriale jurisdiktion uden udtrykkelig godkendelse af ikke mindre end tre fjerdedele (3/4) af de afgivne stemmer ved en folkeafstemning afgivet om dette specifikke spørgsmål.

Nej til atomvåben (1980-1991) blandt hvis stiftende medlemmer var Jørgen Dragsdahl var den danske afdeling af European Nuclear Disarmament Campaign.

Fredsmarchen København - Paris 1981

Kvindefredslejrene ved den britiske atomvåbenbase Greenham Common nær London blev dannet i 1981 i forbindelse med udstationeringen af amerikanske mellemdistanceatomvåben på basen. Også medlemmer af Kvinder for Fred deltog i protesterne.

Kvindefredslejren ved Ravnstrup

De kommunistiske organisationer i USA efter anden verdenskrig var små og havde stort set ingen politisk indflydelse.Kommunistforskrækkelsen i USA under den kolde krig blev kaldt Mccarthyisme. Det starter allerede med Rigsadvokatens liste over undergravende organisationer 1941-1974. Blandt ofrene for Mccarthyismen kan nævnes Charles Chaplin, Pete Seeger og Peggy Seeger ^(en).

Aldrig så snart befrielsen fra tyskernes besættelse var kommet, før Politiets Efterretningstjeneste begyndte at overvåge de danske oppositionsgrupper fremgår det af Pet-kommissionens beretning bd 10. Overvågningen af oppositionsgrupper skete også i Norge, Sverige og USA. CIA I USA endda længe efter den kolde krigs ophør. Edward Snowden.

Protester mod franske atomvåbenforsøg

Franske efterretningstjenester bombede i Operation Satanique Greenpeace skibet Rainbow Warrior i New Zealand i 1985 fordi organisationen ville protestere mod planlagte franske atomvåbenforsøg i Moruroa i Fransk Polynesien.

Den i 1995 nyindsatte franske præsident Jacques Chirac beslutning om at genoptage Frankrigs atomprøvesprængninger fik fredsbevægelser og forbrugere verden over til at boykotte franske varer inklusive franske vine. Atomvåbenforsøgene stopper året efter.

Den newzealandske atomvåbenfri zone
New Zealands lov om atomfri zone, nedrustning og våbenkontrol af 1987
Loven etablerede ifølge den engelske Wikipedia den juridiske ramme for New Zealands anti-nukleare politik. Loven fastlægger den newzealandske atomfri zone, der består af hele New Zealands territorium (inklusive havterritorium og luftrum) og forbyder atomdrevne skibe at sejle ind i newzealandske farvande. Den forbyder også erhvervelse, stationering og afprøvning af nukleare eksplosive anordninger. Immunitet fra loven blev givet til skibe og luftfartøjer, der udøvede retten til uskyldig passage og/eller retten til transitpassage, samt skibe og luftfartøjer i nød. Ud over at lovgive om en national atomfri zone, implementerede loven fire internationale traktater: traktaten om ikke-spredning af kernevåben, traktaten af 11. februar 1971 om forbud mod anbringelse af kernevåben og andre masseødelæggelsesvåben på havbunden og i dens undergrund, konventionen om biologiske våben og Rarotonga traktaten om en atomvåbenfri zone i det Sydlige Stillehav.

New Zealands 40 år lange kampagne mod atomvåben er den eneste vellykkede bevægelse af sin type i verden, som resulterede i, at nationens status som atomvåbenfri zone blev nedfældet i lovgivningen.

Vietnamkrigen

My Lai massakren kvinder og børn

My Lai massakren

Vietnamkrigen 1945-1979 foregik i det der dengang blev kaldt Fransk Indokina. Vietnamkrigen slutter endeligt med Den kinesisk-vietnamesiske krig i 1979.

De danske avisers dækning af forholdene i Vietnam er kortfattet registreret i Avisårbogen: årets begivenheder i ind- og udland, 1966-1979.

Vietnamkrigen kan opdeles i to perioder: Før og efter 1971. I den første periode løj skiftende amerikanske regeringer om krigens berettigelse og omfang. I den anden periode blev løgnene kendt og gav den globale bevægelse mod Vietnamkrigen så stor gennemslagskraft at den var med til at stoppe krigen.

Der var en række milepæle under den amerikanske krig: Tonkin-episoden, 1964, My Lai-massakren, 1968, Kent State massakren 1970 og Phan Thị Kim Phúc napalm fotografiet, 1972. Uddrag af Pentagon rapporten om USAs indtræden og virke i Vietnam-krigen blev offentliggjort i 1971 af Daniel Ellsberg (1931-2023) i samarbejde med avisen The New York Times. Dansk udgave: Pentagon rapporten : som offentliggjort af The New York Times. Samleren, 1971. Pentagon rapporten er en omfattende antologi bestående af historiske analyser og kilder Nogle af rapportens oplysninger var blandt andet, at skiftende amerikanske præsidenter så som Præsident Lyndom B. Johnson og hans administration havde løjet både til kongressen og befolkningen, omkring det sande omfang af USA’s politik i Vietnam. Pentagon rapporten med den officielle titel: Report of the Office of the Secretary of Defense Vietnam Task Force blev først offentliggjort i sin helhed i 2011.

Den amerikanske borgerrettighedsforkæmper Malcolm X myrdes i 1965 efter at have kritiseret krigen i Vietnam. Allerede i 1964 udtalte Malcolm X sig imod krigen i Vietnam og sammenlignede situationen dér med Mau Mau-oprøret i Kenya (der knyttede en kolonistatus for disse lande sammen med de sortes situation i Amerika).

Borgerrettighedsforkæmperen og Nobelfredsprismodtageren Martin Luther King Jr. (1929-1968) myrdes efter han havde udtalt sig stærkt kritisk mod Vietnamkrigen.

Historikeren Poul Villaume beskriver Vietnamkrigen i dens politiske sammenhæng under den kolde krig.

Mytteriet på SS Columbia Eagle 1970.

Krigens eftervirkninger Bådflygtninge fra Vietnam. Agent Orange Amerikanske veteraner led af posttraumatisk belastningsreaktioner og det anslås at op mod 50.000 veteraner har begået selvmord.

Den engelske Wikipedia har en omfattende registrering af protester mod Vietnamkrigen.

Det stadig eksisterende Peace and Freedom Party grundlægges i 1967. Partiet er et antikrigs- og pro-borgerrettighedsorganisation, var modstander af Vietnamkrigen og støtter sorte befrielse, organisering af landarbejdere, kvinders befrielse og homoseksuelles rettighedsbevægelse.

Vi marcherer, men ikke i takt. Den musikalske Vietnamkrig

John Lennon performing Give Peace a Chance 1969

Efter en Bed-in blev "Give Peace a Chance" af Plastic Ono Band udgivet den 4. juli 1969. John Lennons fredssange var almene i deres tema men de blev godt nok skrevet under Vietnamkrigen, men handlede om fred.

Vietnamkrigen er den krig, hvorom der på globalt plan er indspillet flest sange for og specielt mod krigen. Omkring 6000 indspilninger er indtil videre registreret inden for alle former for musikgenrer i The Vietnam War Song Project som grundlægges i 2007 af historikeren Justin Brummer .

Den på dansk udkomne musik om krig og fred er registreret i diskografien: Skjalden sang fredssangen og slaget på marken stoppede: bemærkninger til dansk fredsmusiks historie. Holger Terp. Det Danske Fredsakademi, 2011

Den formodentlig længste sang om Vietnamkrigen, Arlo Guthries delvist selvbiografiske 18 minutter lange talking blues "Alice's Restaurant Massacree", blev filmatiseret i 1969.

Den amerikanske kvæker og folkesanger Joan Baez protesterede mod Vietnamkrigen og USAs senere deltagelse i krige blandt andet ved at undervise i civil ulydighed.

Vietnamkrigens sange blev spillet på de årlige Newport Folk Festival etableret i 1969 og på Woodstockfestivalen 1969

i Danmark producerede bl. a. Røde mor protest sange mod Vietnam-krigen.

Et forventet internationalt gennembrud for Savage Rose blev ikke til noget, fordi gruppens pladeselskab ville have, at de underholdte de amerikanske soldater i Vietnam.

I Sverige protesterede Olof Palme (1927-1986) og humanisten Sara Lidman (1923-2004) mod Vietnamkrigen.

Danske demonstrationer og reaktioner i forhold til Vietnamkrigen. Baggrunden for begivenhederne omkring politiets virke efter den store demonstration mod Vietnamkrigen foran den amerikanske ambassade på Østerbro i København den 27. april 1968 er dokumenteret af Carl Madsen i: Proces mod politiet. Stig Vendelkær, 1969.

De Danske Vietnamkomiteer udgav tidsskriftet: Vietnam solidaritet : fællesorgan for Vietnamindsamlingen-Giro 1616, Vietnamklubberne og De Storkøbenhavnske Vietnamkomiteer 1967-1973.

Russell-tribunalet eller Det internationale Krigsforbrydelses-Tribunals anden session fandt sted i Roskilde i dagene d.20. november - 1.deccember. 1967. Blandt deltagerne i tribunalet var Bertrand Russell, Jean-Paul Sartre og Simone de Beauvoir.

Blandt amerikanske fredsbevægelser med afsæt i Vietnamkrigen kan nævnes: Clergy and Laymen Concerned about Vietnam, Spring Mobilization Committee to End the War in Vietnam eller National Mobilization Committee to End the War in Vietnam, og Students for a Democratic Society (SDS)

Vietnam veteraner i USA danner Vietnam Veterans Against the War ^(en) 1967-.

Også amerikanske soldater i tjeneste protesterede fra 1969 mod Vietnamkrigen i organisationerne: Concerned Officers Movement og Movement for a Democratic Military.

Iran-Contra-skandalen 1981-1987

Påskemarch 2022 i Berlin; Protest mod Ruslands invasion af Ukraine 2022

Nutiden

Nutiden kan opdeles i to perioder. Den første fra den kolde krigs ophør og frem til 11 september 2001.

Jan Øberg etablerer Den Transnationale Stiftelse for Freds- og Fremtidsforskning i Lund i 1986.

Aldrig mere Krig starter Hjemmesider for Fred i 1996. Nu Fred.dk.

Krigen mod terrorisme:

Krigene i Afghanistan,

Irak

1998 bombing of Iraq

Den svenske diplomat Hans Blix var formand for Masseødelæggelseskommissionen (The Weapons of Mass Destruction Commission). Kommissionens medlemmer fandt ikke operative masseødelæggelsesvåben i Irak, hvilket blev bekræftet af Frank Grevi.

USAs allierede under Irakkrigen blev kaldt Koalitionen af Villige Lande. Næsten 20 år efter USAs invasion af Afghanistan er omkostningerne ved dens globale krig mod terror på 8 billioner dollars og 900.000 dødsfald, ifølge en ny rapport fra Omkostninger ved krig-projektet ved Brown University.

Blandt de for Irakkrigen ansvarlige politikere kan nævnes:

Anders Fogh Rasmussen, George W. Bush, Tony Blair (1953-.) og Saddam Hussein (1937-2006),

De mange og globale protester mod Irakkrigen ^(en).

Den britiske fysiker Stephen Hawking (1942-2018) var en af mange som protesterede mod Irakkrigen.

Grundlovskomiteen 2003 vedr. Irak-krigen
Irak- og Afghanistankommissionen

Iraq Inquiry

Ukraine. Vladimir Putin, Wagnergruppen, Jevgenij Prigosjin

Danske fredsbevægelser

• Aldrig mere Krig
• Bedstemødre mod Atomvåben
• Bibliotekarer for Fred
• Borgmestre for Fred
• Bureau for Opretholdelse af internationalt Samvirke
• Danmark for Fred
• Danmarks Demokratiske Kvindeforbund
• Danmarks Fredsråd
• Dansk Bertrand Russell Råd
• Danske Læger mod Kernevåben er den danske afdeling af International Physicians for the Prevention of Nuclear War 1980-.
• Danske Studerendes Folkeforbundsunion
• Esbjerg Fredsbevægelse
• Esperantoforeningen for Danmark
• Fonden til Bekæmpelse af Forsøg med Atomvåben
• Forbyd Atomvåben - ICAN i Danmark
• Foreningen af antimilitaristiske præster
• Foreningen Fred i Verden – Fredsby Aalborg
• Fredsministerium.dk
• Fredsvagten ved Christiansborg
• Gymnasielærere for Fred
• Journalister for Fred
• Jurister mod Atomvåben
• Kampagnen til støtte for desertører og militærnægtere fra det tidligere Jugoslavien
• Kirkeligt Verdensforbund til Fremme af international Forstaaelse, Valdemar Ammundsen
• Kristne for nedrustning
• Kunstnere for fred, Jesper Klein
• Kvindefredslejren ved Ravnstrup
• Kvinder for Fred
• Kvindernes Fredsforbund, Johanne Petersen Norup
• Landsforeningen Een verden: Dansk forening for et federalistisk verdensstyre
• Landskampagnen Stop Atomraketterne
• Lærere for fred
• Militærnægterforeningen
• Nej til Krig
• Next Stop Nevada
• Palaus venner i Danmark
• Plums Fond for Fred, Økologi og Bæredygtighed
• Samarbejdskomiteen for Fred og Sikkerhed 1974-2005.
• Socialdemokrater mod Atomvåben og Militarisme (SAM)
• Samarbejdsudvalget mod NATO 1973
• Ungdomsforeningen Pax

Internationale fredsbevægelser

• Housman's Peace Diary 2023
• Action on Armed Violence (AOAV)
• Beyond War
• Code Pink
• European Bureau for Conscientious Objection
• Friends of the Earth International
• Global Partnership for the Prevention of Armed Conflict
• Grandmothers for Peace International
• Greenpeace
• Historians for Peace and Democracy
• International Arbitration League
• International Coalition to Ban Uranium Weapons
• International Confederation for Disarmament and Peace
• International Federation of League of Nations Societies
• International Fellowship of Reconciliation
• International Network of Engineers and Scientists for Global Responsibility
• International Network of Museums for Peace
• International Peace Research Association, Elise Boulding
• Det internationale Fredskontor
• Den interparlamentariske union
• Jewish Peace Fellowship
• Kvinder i Sort / Women in Black
• Little Frends For Peace
• No First Use Global
• Nonviolence International
• Nordiske Kvinders Fredsnetværk
• Peace Action
• Peace History Society
• Pugwash Conferences on Science and World Affairs
• Unfold zero
• Verdensfredsrådet
• War Resisters' International
• The Women’s International League for Peace and Freedom
• World Federalist Movement

Arkiver

• The Digital National Security Archive
  
• International Institute for Social History
  
• Swarthmore College Peace Collection

Litteratur

• April Carter, Howard Clark and Michael Randle: Guide to Civil Resistance; a bibliography on People Power and Protest since 1945. Merlin Press, Talgarth Brecon, 2013
• Blanche Wiesen, Charles Chatfield, Sandi Cooper (Editors): The Garland Library of War and Peace: A Collection of 360 Titles Bound in 328 Volumes. Garland Publishing, 1971
• Edwin E. Moïse: Vietnam War Bibliography, 2005
• From Erasmus to Tolstoy: The peace literature of four centuries. Jacob ter Meulen's bibliographies of the peace movement before 1899, edited, with an introduction by Peter van den Dungen. New York. Greenwood Pres, 1990
• Alfred Kruse: Den svenske ”højforræderi”-proces. Internationalt korrespondancebureau, 1916
• Amber Cook: Lady, What Do you Do All Day?: Peggy Seeger's Anthems of Anglo-American Feminism. University of Cincinnati, College-Conservatory of Music, 2002
• Andrew Murray and Lindsey German: Stop the War: the story of Britain's biggest mass movement. Bookmarks, 2005
• Andrew Brown: Keeper of the Nuclear Conscience: The Life and Works of Joseph Rotblat. Oxford University Press, 2012
• Andrew Rothstein: The Soldiers’ Strikes of 1919. ‎Palgrave Macmillan; 1980
• Angie Zelter: Activism for Life. Luath Press, 2021
• Angie Zelter: Trident on Trial : The case for people's disarmament. Luath Press, 2001
• Ann-Dorte Christensen: Kvinder i fredsbevægelsen : hverdagsliv og politisk organisering belyst gennem en undersøgelse af Kvinder for Fred og Nej til Atomvåben i Aalborg 1980-86. Institut for Samfundsudvikling og Planlægning, Aalborg Universitetscenter, 1989
• Ann-Dorte Christensen: Ulydige kvinders magt - om Kvindefredslejren ved Ravnstrup som politisk proces. Aalborg Universitetsforlag, 1989.
• Anne Wiltsher: Most dangerous women: feminist peace campaigners of the Great War. London: Pandora Press, 1985.
• Archibald Fenner Brockway: 98 not out. London: Quartet, 1986
• April Carter: Peace Movements: International Protest and World Politics Since 1945. Routledge, 2014
• August Schou: Histoire de l'internationalisme: Du Congrès de Vienne jusqu' à la première guerre mondiale, 1914. Oslo : H. Aschenhoug & Co., 1963; Publications de l'institut Nobel Norvégien tome VIII).
• Bajer: Om Krigs Forebyggelse ved Voldgift. Studentersamfundets Forlag, 1886. Studentersamfundets Smaaskrifter ; 35)
• Bart de Ligt: The Conquest of Violence : an Essay on War and Revolution, introduction by Aldous Huxley ; new introduction by Peter van den Dungen ; translated by Honor Tracy from the French text revised and enlarged by the author. Dutton, 1938.
• Benjamin Spock and Mitchell Zimmerman: Dr. Spock on Vietnam. Dell Publishing Company, 1968
• Bo Lidegaard: Redningsmænd : skandinaviske aktioner for at redde fanger fra tyske kz-lejre i krigens sidste år. Politiken, 2015
• Bo Richardt: Fredsvagten ved Christiansborg : bagmandens beretning. Skriveforlaget, 2011
• Bodil Graae: Kvinderne og freden. Aros, 1980
• Brian Francis Collins : A History of the Committee on South African War Resistance (COSAWR) (1978-1990) : Thesis submitted in fulfilment of the requirements for the M.A. degree in History at the University of Cape Town 1995.
• Carl Madsen: Proces mod politiet. Stig Vendelkærs forlag, 1969.
• Carl von Ossietzky : 1889-1938 : Ein Lebensbild : "Von mir ist weiter nichts zu sagen" / redigeret af Richard von Soldenhoff. Quadriga, 1988
• Carl von Ossietzky: Sämtliche Schriften. Rowohlt Verlag, 1994
• Charles DeBenedetti: An American Ordeal: The Antiwar Movement of the Vietnam Era. Syracuse University Press, 1990.
• Chris Lombardi. I Ain’t Marching Anymore: Dissenters, Deserters, and Objectors to America’s Wars. New York: The New Press, 2020.
• Christian Lous Lange: Histoire de l'internationalisme : JUsqu'à la paix de Westphalie (1648). Oslo : H. Aschenhoug & Co., 1919; Publications de l'institut Nobel Norvégien tome IV)
• Christian Lous Lange et August Schou: Histoire de l'internationalisme : De la Paix de Westphalie jusqu' au Congrès de Vienne. - Oslo : H. Aschenhoug & Co. 1924; Publications de l'institut Nobel Norvégien tome VII).
• David Cortright: A Peaceful Superpower: Lessons from the World’s Largest Antiwar Movement. New Village Press, 2023
• David Cortright: Peace: A History of Movements and Ideas. Cambridge University Press, 2000
• David Dellinger: From Yale to Jail: The Life Story of a Moral Dissenter. Pantheon, 1993
• David M. Gross: We Won't Pay!: A Tax Resistance Reader. Picket Line Press, 2008
• Devi Prasad: War is a crime against humanity : The Story of the War Resisters' International. London : WRI, 2005. ISBN 0-903517-20-5
• Erik Claudi: Greenpeace : Regnbuens krigere. Tiderne Skifter, 1988
• Eva Bendix: Det skulle jeg måske ikke have sagt? : en bog om et liv efter Anden Verdenskrig. Gyldendal, 2009
• Fernando G. Cartland: Southern Heroes, or the Friends in War Time. Cambridge : The Riverside Press, 1895.
• Finn Held: Desertørerne og militærnægterne fra den jugoslaviske folkearme: en hvidbog. Kampagnen til støtte for desertører og militærnægtere fra det tidligere Jugoslavien, 1996.
• Garry Davis: My Country Is the world: The Adventures of a World Citizen. Putnam, 1961
• Gene Sharp: The Politics of Nonviolent Action. Boston: Porter Sargent, 1973
• Gene Sharp, Tyranny Could not Quell Them. Peace News Publications, 1958
• Gene Sharp: Waging Nonviolent Struggle: 20th Century Practice and 21st Century Potential. Extending Horizons Books, 2005
• Gerry & Janet Souter, Walter Cronkite: Vietnam krigen - den totale oplevelse. The Vietnam war. Soul Media, 2009
• Gertrude Carman Bussey: Pioneers for Peace: Women's International League for Peace and Freedom ; 1915 - 1965. WILPF, British Sect., 1980
• Helen Caldicott: A Desperate Passion: An Autobiography. W. W. Norton & Company, 1996
• Hans Wehberg: Als Pazifist im Weltkriege. Leipzig 1919.
• Henning Sørensen: Krudt uden kugler : en fortælling om engagement og fredsbevægelse. Hovedland, 2002
• Homer L. Boyle: History of Peace: Comp. from governmental records, official reports, treaties, conventions, peace conferences and arbitrations. Grand Rapids, Mich., History of peace publishing co, 1902.
• Immanuel Kant: Den evige fred; oversat og forøget med oplysninger af Fredrik Bajer. Bibliothek for de tusen hjem, 191-193, 1888
• Inger V. Johansen og Wilfred Gluud: Vietnambevægelsen i Danmark 1964-75. Dansk Vietnamesisk Forening, 2003
• Jan Øberg: Forudsigelig fiasko : konflikten med Irak og Danmark som besættelsesmagt. Tiderne skifter, 2004
• Jane Addams: Peace and Bread in Times of War. Macmillan, 1922.
• Jane Fonda: My Life So Far: The Roles of a Lifetime. Random House, 2005
• Jill Liddington: The Long Road to Greenham: Feminism and Anti-Militarism in Britain since 1820. Virago, 1989
• Johan Kirkmand: Kun de døde har set en ende på krigen. Historia, 2023
• John D'Emilio: Lost Prophet: The Life and Times of Bayard Rustin. The Free Press, 2003
• John Scales Avery: 67 years in the peace movement. Own publishing, 2021
• Judith Winther: Politik fra neden : om 1980ernes fredsbevægelse. Edupax, 1992
• Jørgen Dragsdahl: Gensyn med den kolde krig. Eirene, 1992
• Karl Ehrlich, Niels Lindberg og Søren Gammelgaard Jacobsen: Kamp uden Vaaben : ikke-Vold som Kampmiddel mod Krig og Undertrykkelse. Levin & Munksgaard, 1937
• Kjeld Juul: Mod nye grænser : Fra europæisk genopbygning til u-landssamarbejde 1943-1963. Mellemfolkeligt Samvirke , 2002
• Leila Danielson: American Gandhi: A. J. Muste and the History of Radicalism in the Twentieth Century. Philadelphia: University of Pennsylvania Press, 2015.
• Linda Pershing: The Ribbon Around the Pentagon: Peace by Piecemakers. University of Tennessee Press, 1996
• Margaret E. Hirst: The Quakers in Peace and War : An Account of their Peace Principle and Practice. London : The Swarthmore Press, 1924.
• Malcolm Saunders: Quiet Dissenter : The life and thoughts of an Australian pacifist Eleanor May Moore, 1875-1949, specielt kapitlerne: Becomming a pacifist, The Sisterhood of International Peace og From pacifist to peace worker, s. 60-115. Peace Research Centre, Research School of Pacific Studies, Australian National University, 1993
• Mary-Lee Morrison: Elise Boulding: A Life in the Cause of Peace. McFarland and Company, 2005
• Milton S. Katz, Ban the Bomb: A History of SANE, 1957–1985. Greenwood Press, 1986
• Muhammad Ali: Sandheden om mit liv. Lademann, 1976
• Noam Chomsky: Towards a New Cold War: Essays on the Current Crisis and How We Got There. Pantheon, 1982
• Nobuya Bamba and John F. Howes ed. Pacifism in Japan: the Christian and Socialist tradition. Vancouver : University of British Columbia Press, 1978
• Out of Step: War Resistance in South Africa. Catholic Institute for International Relations, 1987
• Owen Wilkes & Nils Petter Gleditsch: Onkel Sams kaniner. Oslo: Pax, 1981
• Peggy Seeger: First Time Ever: A Memoir. Faber & Faber, 2017
• Peter Brock: Freedom from violence : Sectarian Nonresistance from the Middle Ages to the Great War. University of Toronto Press, 1991.
• Peter Brock: Pacifism in Europe to 1914. Princeton University Press, 1972.
• Regin Schmidt: Red Scare: FBI and the Origins of Anticommunism in the United States, 1919–1943. Museum Tusculanum Press, 2000.
• René Offersen: Kold krig i Højesteret. Om Jørgen Dragsdahl, Bent Jensen og KGB. Forlaget Vandkunsten 2017.
• Ron Carver, David Cortright and Barbara Doherty (editors) : Waging Peace In Vietnam: U.S. Soldiers and Veterans Who Opposed the War. New Village Press, 2019
• Sara Lidman: Samtaler i Hanoi. Hasselbalchs Forlag, 1966
• Sara Lidman: Fåglarna i Nam Dinh: Artiklar om Vietnam. Ordfront (Barnhult), 1972
• Stefan Appelius: Der Friedensgeneral Paul Freiherr von Schoenaich. Demokrat und Pazifist in der Weimarer Republik. Democratic History 1992:7 s. 165–180.
• Svend Falkner Sørensen: Faneflugt? : dansksindede soldaters flugt fra tysk krigstjeneste 1914-18. Historisk Samfund for Sønderjylland, 1989
• Svend Haugaard: "Ikke ord uden gerning" : erindringer. Gyldendal, 1989
• Walter Issacson: Einstein : Hans liv og univers. Gyldendal, 2006.
• William Shawcross: Sideshow: Kissinger, Nixon and the destruction of Cambodia. Simon and Schuster, 1979.

Eksterne henvisninger

• Wikimedia Commons har flere filer relaterede til:
• Britiske fredsbevægelser
• Demonstrationer og protester til støtte for fred

• Demonstrationer og protester mod våben
• Demonstrationer og protester mod væbnede konflikter og krige

• "Nonviolent Action Network" hos Nonviolentaction.net via Archive.org

• Podcastserien Fredskvinder. / : Tilrettelæggelse: Lea Linstow. Producer og redaktør: Torben Brandt. DR P1 Radiofortaellinger. 2023.

1:4 - Røre ved køkkenbordene
2:4 - Mødre og døtre
3:4 - Nattens gæster
4:4 - En tom mark

Denne side vil blive placeret i følgende kategorier, hvis den bliver flyttet til artikel-navnerummet.

Kategorier:

• Fred
• International politik
• Modtagere af Nobels fredspris
• Sociale bevægelser
• Fredsbevægelser