Love Actually

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Love Actually
Love Actually.jpg
Overblik
Dansk titel Love actually - Kald det kærlighed
Genre romantisk komedie
Instrueret af Richard Curtis
Produceret af Tim Bevan,
Eric Fellner,
Duncan Kenworthy
Manuskript af Richard Curtis
Medvirkende Colin Firth,
Hugh Grant,
Keira Knightley,
Liam Neeson
Musik af Craig Armstrong
Fotografering Michael Coulter
Klip Nick Moore
Distributør Universal Pictures
Udgivelsesdato 6. november 2003 (USA)
21. november 2003 (Danmark)
Censur Alle Tilladt for alle[1]
Længde 135 min.
Oprindelsesland England
Sprog Engelsk
Budget £30 mio. Britiske pund el. $40 mio. USD
Indtjening $246.942.017 USD[2]
DVD Ja; 5. maj, 2004
Links
på IMDb
på scope.dk
på CinemaZone
i DFI's filmdatabase
i SFDbRediger på Wikidata
Love Actuallys hjemmesideRediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.

Love Actually er et romantisk komediedrama fra 2003 skrevet og instrueret af Richard Curtis. Filmen er en ensemble-fortælling der foregår under højtiden og følger otte forskellige par i London og deres problemer med at få kærligheden til at fungere. Trods blandede anmeldelser var filmen en publikumssucces i Danmark og blev nomineret til to Golden Globes og tre BAFTA-priser, inklusiv nomineringer til Emma Thompson og Bill Nighy. På rollelisten ses desuden Keira Knightley, Laura Linney, Colin Firth, Liam Neeson, Hugh Grant samt, i en mindre birolle, Rowan Atkinson. Filmen er optaget på lokation i London. Filmens soundtrack inkluderer The Beach Boys, Sugababes, Joni Mitchell, Dido, Justin Timberlake og et cover af Mariah Carey's julesang "All I Want for Christmas Is You", samt en sæson-betonet bearbejdning af Wet Wet Wets "Love Is All Around".

Medvirkende[redigér | redigér wikikode]


Handling[redigér | redigér wikikode]

Filmen omhandler otte romantiske handlinger, som finder sted i fem uger op til jul i London. Enkemanden Daniel (Liam Neeson) hjælper sin stedsøn Sam (Thomas Sangster) med at imponere klassekammeraten Joanna (Olivia Olson). Den nyerhvervede premierminister David (Hugh Grant) kæmper med at bevise sit værd i sit nye embede og står overfor at skulle samarbejde med den amerikanske præsident (Billy Bob Thornton). Desuden forelsker han sig i Natalie (Martine McCutcheon), som er del af hans nye stab. Forfatteren Jamie (Colin Firth) forlader London for at komme sig over bruddet med sin kæreste og arbejde på sin nye roman i Frankrig, hvor han forelsker sig i den portugisiske husholderske Aurélia (Lúcia Moniz). Sarah (Laura Linney) har haft en mangeårig forelskelse i kollegaen Karl (Rodrigo Santoro), men komplikationer med hendes bror forhindrer hende i at engagere sig i en romance. Mark (Andrew Lincoln) døjer med at komme sig over sin interesse i Juliet (Keira Knightley), som netop er blevet gift med hans bedste ven Peter (Chiwetel Ejiofor). Familiefaren Harry (Alan Rickman) er splittet mellem sin dedikation til sin hustru (Emma Thompson) og den flirtende medarbejder Mia (Heike Makatsch). Standin-skuespillerne John (Martin Freeman) og "Just" Judy (Joanna Page) mødes på settet til en filmproduktion og håber begge på at overkomme den pinlige stemning i forbindelse med indspilning af en sexscene for at indrømme deres følelser for hinanden. Tjeneren Colin (Kris Marshall) har planer om at rejse til USA, eftersom han ikke kan vække britiske pigers interesse. Den fallerede musiker Rufus (Bill Nighy) og hans manager Joe (Gregor Fisher) håber på at få et hit i juledagene, men de oplever konkurrence fra boybandet Blue.

Udvikling[redigér | redigér wikikode]

Hugh Grant spiller den britiske premierminister i filmen.

Filmen markerer Richard Curtis' instruktørdebut.[3] Forud for denne film havde han arbejdet som manuskriptforfatter og producer på Mr. Bean, Fire bryllupper og en begravelse, Notting Hill og Bridget Jones' dagbog.[3] Flere af skuespillerne fra disse produktioner har roller i Love Actually, heriblandt Hugh Grant og Rowan Atkinson. Filmen er blevet sammenlignet med Robert Altmans Short Cuts,[4] der selv bygger på en roman af Raymond Carver, på baggrund af dens fortælleteknik og ensemble-skuespillerhold. Curtis brugte selv Pulp Fiction som reference til filmens struktur.[5] Filmen havde oprindeligt 14 handlingsforløb, og manuskriptet udgjorde 170 sider. Nogle af historierne var filmideer udviklet af Curtis, men havde ikke nok materiale til at udgøre en hel spillefilm.[5] Slettede scener blev offentliggjort som led i DVD-udgivelsen af filmen. Den ene tæller historien om et lesbisk par i deres sidste stunder, inden den enes bortgang.[5] Desuden var et indslag, hvor karakteren Colin fornærmer bryllups-cateren i en sløjfet scene fra manuskriptet til Fire bryllupper og en begravelse.[5] Filmen er en kollaboration mellem tre produktionsselskaber: britiske Working Title, amerikanske Universal Studios og franske StudioCanal.[6]

Slade var et af de første bands, der kæmpede om et julehit (nummer ét på hitlisten juledag) i England med sangen "Merry Xmas Everybody".

Filmen indeholder en historie om musikeren Billy Mack, der ønsker at genoplive sin karriere ved at opnå et #1 hit på den britiske hitliste.[7] Det er baseret på et engelsk fænomen, der opstod i 1973, hvor de to glam-rock bands, Slade og Wizzard, begge udgav julesange i et forsøg på at opnå topplacering på hitlisten. De konkurrerede med henholdsvis "Merry Xmas Everybody" og "I Wish It Could Be Christmas Everyday". Vinderen blev annonceret juledag, og efterfølgende er det blevet et fast element i den engelske højtid.[7] Topplaceringen er gennem årene gået til Pet Shop Boys, Queen, Spice Girls, Rage Against the Machine, Nicole Kidman og Robbie Williams i duet, Leona Lewis, Ed Sheeran og Beyoncé, samt animationskarakteren Byggemand Bob.[8]

Filmens manuskript blev udviklet i en tid, hvor Tony Blair var premierminister i Storbritannien og George W. Bush var amerikansk præsident. Blair havde mødt kritik for sit samarbejde med Bush i forbindelse med krigen i Irak og blev af nogle britiske medier beskrevet som "Bush's Poodle"[9] (Bushs puddelhund) eftersom han blev opfattet som værende eftergivende og ukritisk overfor Bushs politik.[10] Manuskriptet parodierer dette i en scene, hvor filmens fiktive britiske premierminister modsiger den amerikanske præsident, på vegne af Storbritanniens nationale stolthed.

Casting[redigér | redigér wikikode]

Amerikanske Laura Linney blev tilbudt rollen via et personligt brev tilsendt hende af instruktør Richard Curtis.

Casting til Love Actually blev gennemført af Fiona Weir og Mary Selway.[11] Rollerne til Hugh Grant, Emma Thompson og Martine McCutcheon var alle skrevet med dem i tankerne, og McCutcheons karakter Natalie gik oprindeligt under navnet Martine i manuskriptet.[5] Alan Rickman blev hyret til at portrættere Thompsons ægtemand.[12] Grant, Thompson og Rickman havde tidligere spillet over for hinanden i Ang Lees filmatisering af Jane Austens Fornuft og følelse.[13] Love Actually udkom i Keira Knightleys gennembrudsår, hvor hun også var biografaktuel i den første Pirates of the Caribbean-film og havde vundet anerkendelse i USA med Bedre end Beckham.[14] Claudia Schiffer modtog 200.000 britiske pund for sin gæsteoptræden.[15]

Filmen har flere internationale skuespillere på rollelisten. Karaktererne Sarah og Karl var oprindeligt skrevet som britiske karakterer, men efter rollerne blev tilbudt til amerikanske Laura Linney og brasilianske Rodrigo Santoro, blev manuskriptet tilpasset deres respektive nationaliteter.[16] Linney blev tilbudt rollen i form af et personligt brev skrevet af Richard Curtis.[16] Lúcia Moniz fik rollen som Aurélia foran ti andre portugisiske skuespillerinder, mens den tyske Heike Makatsch fik sin største internationale rolle i filmen.[5][16]

Oprindeligt ønskede Richard Curtis en rollesammensætning, hvis besætning bestod af skuespillere af varierende berømmelse, men i årenes løb blev kontrasten udvasket, eftersom flere af skuespillerne i biroller opnåede international anerkendelse. Martin Freeman fik senere hovedrollen i Peter Jacksons trilogi Hobbitten, Andrew Lincoln fik hovedrollen i tv-serien The Walking Dead og Chiwetel Ejiofor blev nomineret til en Oscar for 12 Years a Slave.[5] Til rollen som rockmusikeren Billy Mack havde Curtis to etablerede Hollywood-navne i tankerne, men valgte Bill Nighy, efter han overværede ham til en gennemlæsning af manuskriptet.[5] Nighy, Lincoln og Ejiofor arbejdede alle på det samme teaterstykke, Blue/Orange, da de gik til casting til filmen.[16]

Produktion[redigér | redigér wikikode]

Filmen startede optagelser i begyndelsen af september 2002 og varede frem til slutningen af november samme år.[17] Filmens scener i Frankrig var de første, der blev indspillet, eftersom produktionen ønskede at udnytte æstetikken og temperaturen repræsenteret i det sydfranske efterår.[16] Filmens produktionsdesigner var Jim Clay, fotograf var Michael Coulter, mens kostumedesigner var Joanna Johnston.[11] Keira Knightleys karakter bærer en tidstypisk denim-kasket i en enkelt scene; denne løsning blev valgt i sidste øjeblik, eftersom Knightley havde en bums i ansigtet, som ikke var til at dække med kosmetik.[18] Curtis vurderede oprindeligt, at Billy Macks udklædninger var overdrevne, men blev overbevist om at bevare dem, eftersom Nighy og Johnston holdt af den flamboyante stil.[5]

Modtagelse[redigér | redigér wikikode]

Global indtjening[redigér | redigér wikikode]

Filmen er den mest indtjenende i Keira Knightleys karriere, som ikke indgår i en serie.

Filmen havde europæisk premiere i form af et galla-event ved Leicester Square i London 16. november 2003, hvor Emma Thompson, Colin Firth, Hugh Grant, Keira Knightley og Kelly Clarkson betrådte den røde løber.[19] Ugen forinden havde filmen premiere i amerikanske biografer, hvor den kom frem i hård konkurrence og kun opnåede en placering som nummer seks på biografhitlisten, bag bl.a. The Matrix Revolutions, julekomedien Elf og Disney-filmen Bjørne Brødre.[20] Filmen havde mere succes i England, hvor den lå nummer ét i fire uger.[21] Samme placering opnåede den i Italien, Finland, Holland, Spanien og New Zealand,[22][23][24][25][26] mens den opnåede en placering som nummer to i Australien, Tyskland og Japan.[27][28][29]

Filmens samlede indtjening fra billetsalg på verdensplan blev $244.931.766,[30] hvilket rangerer som den fjerdestørste indtjening i Hugh Grants karriere,[31] og den næststørste film for Laura Linney efter hendes medvirken i The Truman Show.[32] Filmen er Emma Thompson største succes med en live-action film, der er ikke er associeret med hendes medvirken i serierne om Harry Potter og Men in Black,[33] og Keira Knightleys største film, uden for hendes arbejde i serierne Star Wars og Pirates of the Caribbean.[34]

Udgivelse og modtagelse i Danmark[redigér | redigér wikikode]

Filmen fik dansk premiere i 68 biografer 23. november 2003,[6] samme dag som Et Juleeventyr,[35] den franske eksperimental-film Irréversible,[36] genindspilningen af slasher-filmen Motorsavsmassakren[37] samt Lars von Trier og Jørgen Leths De fem benspænd.[38] Medierådet vurderede filmen til at være tilladt for alle,[6] hvilket står i kontrast til den britiske censur, der fraråder filmen til personer under 15 år.[39] Filmen fik den danske undertitel Kald det kærlighed, som også er navnet på en sang af Lars Lilholt.[6]

Filmen fik en blandet modtagelse af de danske anmeldere ved sin premiere.[40] Information var mest positiv og roste filmens energi og virkemidler.[41] Politiken og Berlingske[4] belønnede begge filmen med 4 på en skala til 6, men påpegede begge filmens længde og sentimentalitet til at påvirke dens kvalitet i en negativ retning.[42] Per Calum fra Jyllands-Posten var mere kritisk og gav filmen 2 ud af 6 og kritiserede bl.a. romancen på tværs af samfundsklasserne mellem premierministeren og hans sekretær.[3] Alligevel var filmen en publikumssucces i Danmark, hvor den solgte 232.982 biografbilletter.[43] Senere er filmen blevet genopsat ved særarrangementer i danske biografer flere år i december.[44][45] Filmen er blevet sendt på dansk tv gentagne gange i juledagene gennem årene, hovedsageligt på Danmark Radios hovedkanal DR1.[46][47][48]

I årenes løb har filmen vakt mindre debat. I et indlæg ved Jyllands-Posten fra 2018 kritiserede David Jacobsen Turner filmen for "emotionelt overgreb" på baggrund af historien om den forældreløse Thomas, hvor mordet på karakterens mor bruges som "uetisk historiefortælling".[49] Anderledes positiv var journalisten Martin Krasnik i en leder i Weekend-Avisen, hvor han roste filmens optimisme og beskrev den som værende positivt uromantisk.[50]

Priser og anerkendelse[redigér | redigér wikikode]

Bill Nighy vandt en BAFTA for sin præstation i filmen.

Filmen modtog Golden Globe-nomineringer for Bedste Film og Bedste Manuskript.[51] Emma Thompson og Bill Nighy modtog BAFTA-nomineringer for deres præstationer, og Nighy vandt kategorien Bedste Mandlige Birolle.[52] Hugh Grant og Keira Knightley har begge udtalt, at filmens popularitet er vokset med årene som følge af seernes årlige gensyn med filmen i december.[53][18] Emma Thompson har påpeget, at hun bliver mødt med flere kommentarer om denne film, end hun gør for sin optræden i Harry Potter-serien.[54]

Indflydelse på populærkultur[redigér | redigér wikikode]

Filmen har senere inspireret til en japansk og en polsk udgave,[55][56] samt juleafsnittet "Laxmas" fra komedieserien New Girl,[57] hvor Zooey Deschanel, med sit band She & Him, også opfører et cover af The Beach Boys-sangen "God Only Knows" som hilsen til soundtracket fra Love Actually.[58] Afsnittet "Glee, Actually" fra Glee har samme opbygning som Love Actually. En dansk pendant til Love Actually blev igangsat i 2016 som led i at aktivere flere kvindelige danske instruktører.[59] Populariteten af Love Actually i USA er angivet som inspiration de udskældte Garry Marshall-film Valentine's Day, New Year's Eve og Mother's Day, der alle indeholder sammenflettede historier om mere eller mindre kommercielle mærkedage.[60][61] I 2019 blev Love Actually opført på Broadway i New York.[62]

Scenen hvor Mark erklærer sine følelser for Juliet, er blevet parodieret i flere tilfælde. Det amerikanske satire-show Saturday Night Live har to gange bygget en sketch omkring scenen, bl.a. en udgave hvor en parodi af Hillary Clinton ønsker at overbevise et medlem af den amerikanske valgforsamling til at modsætte sig indsættelsen af Donald Trump som præsident.[63][64] James Corden lavede en parodi i samarbejde med Kacey Musgraves på sit The Late Late Show i 2019.[65]Graham Nortons talkshow prøvede en gæst at genopføre seancen foran Keira Knightley.[66]

Indflydelse på politik[redigér | redigér wikikode]

Flere medier har brugt udtrykket "Love Actually Moment", baseret på scenen mellem den britiske premiereministers afstandstagen fra USA's præsident, som et positivt udtryk for selvstændighed i internationale politike forbindelser, ofte i relation til "The Special Relationsship" mellem USA og England. I 2005 kommenterede Tony Blair på scenen og afviste muligheden for at udføre sådan et politisk optrin i politik på baggrund af de konsekvenser, han vurderede der ville følge, hvilket han beskrev som "ruinous consequences of easy applause".[67][68] Udtrykket er senere blevet nævnt i forbindelse med premierminister Theresa May, hvor det blev overvejet, om hun ville modsætte sig politikken repræsenteret af den amerikanske præsident Donald Trump.[69][70][71]

Lokationer[redigér | redigér wikikode]

Notting Hill hvor enkelte segmenter af filmen er optaget.

Filmen er optaget på en række steder i London:[72]

  • London Heathrow Lufthavn - Filmens åbningsmontage og scenen hvor Thomas løber efter Joannas fly.
  • Elliott School, Pullman Garden - Folkeskolen hvor krybbespillet og koncerten finder sted.
  • Grosvenor Chapel, Mayfair - Kirken hvor bryllupsscenen finder sted.
  • St Paul’s Church, Rectory Grove, Clapham, SW4 - Kirken hvor begravelsen finder sted.
  • Blenheim Road, St Johns Wood - Jamies hjem, hvor han opdager, at hans kæreste er ham utro.
  • Selfridges, Oxford Street - Shoppingcentret hvor Rufus (Rowan Atkinson) arbejder.
  • Westway Studios, Ladbroke Grove, Notting Hill - Hvor Billy Mack indspiller sin julesang.
  • Mappin House, 4 Winsley Street, London W1. - Radiostationen hvor Billy Mack promoverer sin julesang.
  • 26-27 Great Sutton Street, Clerkenwell - Marks galleri (der dog angives at være placeret på South Bank)
  • Riviera Restaurant, 56 Upper Ground - Scenen hvor Sam afslører for Dan, at han er forelsket for første gang
  • Oxo Tower Wharf - Scenen hvor Mark viser Juliet hendes bryllupsvideo
  • 102 Poplar Road, Herne Hill - Natalies forældres hjem, beskrevet som "the dodgy end of Wandsworth".
  • 27 St Luke’s Mews. W11, Notting Hill - Scenen hvor Mark afslører sit håndskrevne kort til Juliet.

I øvrigt optræder stormagasinet Whiteley’s og Trafalgar Square i montager.[72]

Trods et afsnit, der ifølge manuskriptet foregår i den amerikanske stat Wisconsin blev ingen af filmens scener indspillet i USA. I stedet blev den amerikanske lufthavn filmet ved ridebanen Sandown Park i Esher, Surrey.[72] Premierministerens palæ, 10 Downing Street, er indspillet i Shepperton Studios, mens afslutningsscenen i Heathrow Lufthavn er filmet ved Pinewood Studios.[16] Enkelte scener er filmet i Sydfrankrig. Sommerhuset hvor Jamie arbejder på sin roman er ved Chemin du Roucas Troucas, Vidauban, Var.[73] Afsnittets klimaks foregår i Marseille, inklusiv Marseille Lufthavn. Restauranten hvor Aurelia arbejder, er indspillet ved Le Bar de la Marine, der ligger ved 15 Quai de Rive Neuve.[72]

Soundtrack[redigér | redigér wikikode]

Til filmen blev udgivet et soundtrack, som udkom i to udgaver i henholdsvis USA og Storbritannien. Albummene indeholder begge flere sange som indgår i filmen. På den britiske udgave er "Sometimes" med Gabrielle og tre værker af komponisten Craig Armstrong eksklusivt inkluderet. [74]

Sugababes' "Too Lost in You" indgår i filmens lydside.

Flere sange bruges i filmen, ofte i diegetisk format, som ikke er aktuelle på filmens soundtrack. Salmen "Good King Wenceslas" fra 1853 opføres i en scene af Hugh Grant. Den engelske udgave af "Glade jul, dejlige jul" anvendes i en dialogfri seance mellem Juliet og Mark. Perry Comos "Catch a Falling Star" fra 1957 bruges i filmen under krybbespilscenen. "Bye Bye Baby" af Bay City Rollers spilles ved begravelsesscenen i starten af filmen. Joni Mitchells "River" bruges som baggrundsmusik under en dialog mellem Thompson og Rickmans karakterer. Darlene Loves "All Alone on Christmas" bruges sidst i filmen, hvor Colin gør sig klar til amerikansk afrejse. "Smooth" af Santana bruges. "Jump (for My Love)" er i filmen anvendt i det originale udgave med Pointer Sisters, mens soundtracket inkluderer et cover af sangen med pigegruppen Girls Aloud med Cheryl Cole. Gruppen er dog erstattet på den amerikanske udgave af soundtracket med den oprindelige version.[75]

Norah Jones medvirker på filmens soundtrack.

Soundtracket indeholder flere kunstnere,der var populære i perioden omkring filmens udgivelse. Den britiske sanger Dido bruges på soundtracket, mens hun også var populær i Danmark. Hendes sange "White Flag" og "Life for Rent" nåede begge førstepladsen på hitlisten i Danmark i ugerne før og efter filmens premiere.[76][77] I 2003 var "White Flag" også den mest spillede sang på P3.[78] Justin Timberlake havde netop slået igennem som solokunster.[79] Norah Jones var aktuel med albummet Come Away with Me, som solgte 20 millioner eksemplarer på verdensplan.[80] Balladen "Too Lost in You" er skrevet til filmen af Dianne Warren og synges af den britiske gruppe Sugababes. Sangen havde succes i Danmark, hvor den blev nummer 47 blandt årets mest spillede sange på P3[81] og nåede en placering som nummer 10 på den danske hitliste i 2004, efter filmens udgivelse.[82] Sangen bruges dog ikke i den amerikanske udgave af filmen, hvor den er erstattet af Kelly Clarksons "The Trouble with Love Is". Clarkson havde netop vundet den amerikanske talentkonkurrence American Idol, og sangen skulle lanceres som single på det amerikanske musikmarked.[79] Boybandet Blue bruges som en hyppig reference i filmen, men medvirker ikke på filmens lydside.

"Christmas Is All Around" er en bearbejdning af Wet Wet Wets "Love Is All Around" og bruges som reference til Fire bryllupper og en begravelse, hvor den oprindelige sang anvendes.[5] Bill Nighy spiller sangen, men er på albummet krediteret som karakteren Billy Mack. Musikvideoen, der inkluderer letpåklædte kvindelige guitarister i nissekostumer, er en parodi på Robert Palmers "Addicted to Love" fra 1985, der bruger samme æstetik.[5] Sangen er ikke tilgængelig på streamingstjenesten Spotify på grund af manglende licensrettigheder.[83] Oliva Olson sang selv filmens udgave af "All I Want for Christmas Is You", men er krediteret under eget navn på albummet.

I 2018 opførte Czech National Symphony Orchestra underlægningsmusikken af Craig Armstrong ved et live-arrangement i Musikkens Hus i Aalborg.[84]

Liste med numrene på den britiske cd-udgave[74]
# Titel Kunstner Tekstforfatter Tid Note
01 "Jump (for My Love)" Girls Aloud Stephen Mitchell, Marti Sharron, Gary Skardina[85][86] 3:40
02 "Too Lost in You" Sugababes Dianne Warren 4:11
03 "The Trouble with Love Is" Kelly Clarkson Evan Rogers, Carl Sturken, Kelly Clarkson[87] 3:41
04 "Here with Me" Dido Dido, Emilio Pasquez, Paul Statham[88] 4:14
05 "Christmas Is All Around" Billy Mack Reg Presley[89] 3:49
06 "Turn Me On" Norah Jones John D. Loudermilk[90] 2:32
07 "Songbird" Eva Cassidy Christine McVie[91] 3:43
08 "Sweetest Goodbye" Maroon 5 4:29
09 "Wherever You Will Go" The Calling Aaron Kamin, Alex Band[92] 3:10
10 "I'll See It Through" Texas Johnny McElhone, Sharleen Spiteri, Guy Chambers[93] 4:05 Album-track. Bruges ikke i filmen.
11 "Both Sides, Now" Joni Mitchell Joni Mitchell[94] 5:46
12 "White Christmas" Otis Redding Irving Berling[95] 3:07
13 "Take Me As I Am" Wyclef Jean, Sharissa 4:17
14 "All I Want for Christmas Is You" Olivia Olson Mariah Carey, Walter Afanasieff[96] 3:28
15 "God Only Knows" The Beach Boys Brian Wilson[97] 2:53
16 "All You Need Is Love" Lynden David Hall John Lennon, Paul McCartney[98] 3:29
17 "Sometimes" Gabrielle 3:54 Album-track. Bruges ikke i filmen.
18 "Glasgow Love Theme" Craig Armstrong 2:04
19 "PM's Love Theme" 2:15
20 "Portuguese Love Theme" 3:54

Efterfølger[redigér | redigér wikikode]

Trods biografsuccessen med Love Actually valgte ingen af filmens tre produktionsselskaber at lave en efterfølger i form af en spillefilm. I 2010 påbegyndte Universal Pictures produktionen af deres første britiske julefilm siden Love Actually, under ledelse af producer David Livingstone, med titlen Last Christmas.[99] Livingstone havde tidligere arbejdet med Emma ThompsonLove Actually og hyrede hende til at arbejde på filmens manuskript, hvor handlingen også fandt sted i London.[99] Filmen blev sammenlignet med Love Actually af flere medier[100] og udgivet i Danmark i november 2019. Denne film havde blandt andre danske Peter Mygind på rollelisten.[101]

Red Nose Day Actually (2017)[redigér | redigér wikikode]

I februar 2017 blev det bekendtgjort, at der ville blive lavet en efterfølger i form af en kortfilm, der skulle udgives som led i det engelske velgørenhedsarrangement Red Nose Day.[102] Størstedelen af det oprindelige skuespillerhold vendte tilbage for at portrættere deres karakterer 14 år efter begivenhederne i den oprindelige film. Emma Thompson valgte ikke at genoptage hendes rolle som Karen på baggrund af Alan Rickmans bortgang året forinden.[12] Kortfilmen blev instrueret af Richard Curtis og udgivet i marts 2017 med titlen Red Nose Day Actually. I maj samme år blev en alternativ amerikansk version udgivet med en historie om Laura Linneys amerikanske karakter.[103]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Love ActuallyMedierådet for Børn og Unge. Hentet 8. juli, 2014.
  2. ^ Love ActuallyBox Office Mojo (engelsk). Hentet 8. juli, 2014.
  3. ^ a b c Callum, Per (20.11.2019) Love Actually: Instruktion Richard Curtis Jyllands-Posten. Hentet 29.11.2019.
  4. ^ a b Iversen, Ebbe (20.11.2019) Hjerternes Fest Berlingske. Hentet 29.11.2019.
  5. ^ a b c d e f g h i j k Abbott, Kate (16.12.2003) How we made Love Actually The Guardian (engelsk) Hentet 29.11.2019.
  6. ^ a b c d Love Actually - Kald det kærlighed, Det Danske Filminstitut. Hentet 29.11.2019.
  7. ^ a b Molanphy, Chris (21.12.2018) Hit Parade: The Christmas Is All Around Edition Slate (på engelsk) Hentet 30.11.2019.
  8. ^ Every Official Christmas Number 1 ever! Official Charts (engelsk) (30.11.2018) Hentet 30.11.2019.
  9. ^ Watson, Rob (31.01.2003) Tony Blair: The US poodle? BBC (engelsk) Hentet 05.12.2019.
  10. ^ Luce, Edward (17.05.2007) Was Blair Bush’s poodle? Financial Times (engelsk) Hentet 05.12.2019.
  11. ^ a b Full Credits List - Love Actually IMDb. Hentet 29.11.2019.
  12. ^ a b Nielsen, Silas Bay (24.02.2017) Skuespiller: Dødsfald gør det for smertefuldt at være med i ny ’Love Actually’ DR. Hentet 30.11.2019.
  13. ^ Fornuft og følelse - Emma Thompson, Kate Winslet og Hugh Grant i Oscar-belønnet Jane Austen-film DR Presse (07.12.2007) Hentet 30.11.2019.
  14. ^ Goober, Lesley (12.08.2004) Lovely, Actually Cosmopolitan (engelsk) Hentet 29.11.2019.
  15. ^ Gay, Danielle (20.12.2017) Claudia Schiffer was paid $350,000 to appear in Love Actually Vogue (engelsk). Hentet 29.11.2019.
  16. ^ a b c d e f Stern, Marlow (07.11.2013) ‘Love Actually’s’ 10th Anniversary: The Cast and Crew Reminisce About the Christmas Classic The Daily Beast (engelsk). Hentet 01.12.2019.
  17. ^ Love Actually - Filming Locations IMDb (Engelsk. Se Filming Dates). Hentet 01.12.2019.
  18. ^ a b Keira Knightley reveals the hilarious reason behind that hat in Love Actually BBC Radio 1 (engelsk) (07.11.2018) Hentet 29.11.2019.
  19. ^ Duncan, Amy (15.02.2017) 27 throwback photos from the Love Actually premiere in 2003, just because Metro UK (engelsk) Hentet 01.12.2019.
  20. ^ Domestic 2003 Weekend 45 Box Office Mojo. Hentet 01.12.2019.
  21. ^ Love Actually - UK Box Office Box Office Mojo (engelsk) Hentet 01.12.2019.
  22. ^ Love Actually - Italy Box Office Box Office Mojo (engelsk) Hentet 01.12.2019.
  23. ^ Love Actually - Finland Box Office Box Office Mojo (engelsk) Hentet 01.12.2019.
  24. ^ Love Actually - The Netherlands Box Office Box Office Mojo (engelsk) Hentet 01.12.2019.
  25. ^ Love Actually - Spain Box Office Box Office Mojo (engelsk) Hentet 01.12.2019.
  26. ^ Love Actually - New Zealand Box Office Box Office Mojo (engelsk) Hentet 01.12.2019.
  27. ^ Love Actually - Australia Box Office Box Office Mojo (engelsk) Hentet 01.12.2019.
  28. ^ Love Actually - Germany Box Office Box Office Mojo (engelsk) Hentet 01.12.2019.
  29. ^ Love Actually - Japan Box Office Box Office Mojo (engelsk) Hentet 01.12.2019.
  30. ^ Love, Actually Box Office Mojo. Hentet 01.12.2019.
  31. ^ Hugh Grant Box Office The-Numbers (engelsk) Hentet 01.12.2019.
  32. ^ Laura Linney Box Office The-Numbers (engelsk) Hentet 01.12.2019.
  33. ^ Emma Thompson Box Office The-Numbers (engelsk) Hentet 01.12.2019.
  34. ^ Keira Knightley Box Office The-Numbers (engelsk) Hentet 01.12.2019.
  35. ^ Et Juleeventyr, Det Danske Filminstitut. Hentet 29.11.2019.
  36. ^ Irréversible, Det Danske Filminstitut. Hentet 29.11.2019.
  37. ^ Motorsavsmassakren, Det Danske Filminstitut. Hentet 29.11.2019.
  38. ^ De Fem Benspænd, Det Danske Filminstitut. Hentet 29.11.2019.
  39. ^ Love Actually Certificate British Board of Film Certification (se panelet Feature). Hentet 29.11.2019.
  40. ^ Love Actually Scope. Hentet 29.11.2019.
  41. ^ Monggaard, Christian (21.11.2003) Sat op til kærligheden. Information. Hentet 29.11.2019.
  42. ^ Skotte, Kim (21.11.2003) Love Actually Politiken. Hentet 29.11.2019.
  43. ^ "Biografer og film". Danmarks Statistik (angiv Love Actually i feltet 'Søgeord på titlen') Hentet 2019-02-24.
  44. ^ Julehygge i Palads. Nordisk Film Biografer. Hentet 29.11.2019.
  45. ^ Det må du ikke gå glip af i december Parkmuseerne (22.11.2017) Hentet 29.11.2019.
  46. ^ Nielsen, Susanne (22.12.2014) Stor guide: Julens bedste tv TV2. Hentet 30.11.2019.
  47. ^ Rasmusssen, Sofie Amalie (01.12.2016) DR holder jul på radio, tv, web og mobil DR. Hentet 30.11.2019.
  48. ^ Meisner, Pia (19.12.2017) Glæd dig: Her får du julens bedste film og TV Billed-Bladet. Hentet 30.11.2019.
  49. ^ Turner, David Jacobsen (19.12.2018) 15 år er nok: Nu må retten gribe ind over for "Love Actually"s emotionelle overgreb Jyllands-Posten. Hentet 29.11.2019.
  50. ^ Krasnik, Martin (21.12.2018) Kærlighed faktisk Weekendavisen. Hentet 29.11.2019.
  51. ^ Love Actually - Golden Globe The HFPA (engelsk). Hentet 29.11.2019.
  52. ^ BAFTA - Love Actually BAFTA (engelsk) Hentet 29.11.2019.
  53. ^ Birkenbuel, Reneta (12.22.18) Hugh Grant is unsure Why "Love Actually" Remains Wildly Popular Newsweek (engelsk) Hentet 29.11.2019.
  54. ^ "Don't sigh, don't cry!" Emma Thompson on THAT Love Actually scene, Harry Potter and Late Night. BBC Radio 1 (engelsk) (05.06.2019) Hentet 29.11.2019.
  55. ^ Japanese Version Of “Love Actually” (subete Wa Kimi Ni Aeta Kara) Trailer Japan Bullet (10.09.2013) (engelsk). Hentet 29.11.2019.
  56. ^ Smyth, Conor (11.10.2018) The Polish “Love, Actually” Is Pretty Grim, Actually Medium.com (engelsk) Hentet 29.11.2019.
  57. ^ Adams, Erik (09.12.2014) New Girl: “LAXmas” AV Club (engelsk) Hentet 29.11.2019.
  58. ^ Grow, Kory (12.12.2014) Hear She & Him Wistfully Sing the Beach Boys’ ‘God Only Knows’ Rolling Stone Magazine. Hentet 29.11.2019.
  59. ^ Thorsen, Lotte (10.08.2016) Filmproducent vil sætte kærlighedsfilm i udbud. Men kun til kvinder Politiken. Hentet 29.11.2019.
  60. ^ Yde, Katrine Hornstrup (06.05.2016) Der er et smerteligt fravær af klaske lår-humor i komedien 'Mother's Day' Politiken. Hentet 29.11.2019.
  61. ^ Mackelden, Amy (22.12.2015) 11 Movies 'Love Actually' Probably Inspired That Fans Of The 2003 Film Can Enjoy The Bustle (engelsk). Hentet 29.11.2019.
  62. ^ Love Actually? The Unauthorized Musical Parody Broadway.com (engelsk) Hentet 29.11.2019.
  63. ^ Hillary Actually - SNL Saturday Night Live (via Youtube) Hentet 07.12.2019.
  64. ^ Cut For Time: Christmas Romance (ft. Amy Adams) - SNL Saturday Night Live (via Youtube) Hentet 07.12.2019.
  65. ^ Soundtrack to a Christmas Love Story w/ Kacey Musgraves The Late Late Show (via YouTube) Hentet 07.12.2019.
  66. ^ Red Chair Celebrity Style! - Best of The Graham Norton Show (00:19 - 00:48) The Graham Norton Show BBC (via YouTube) Hentet 07.12.2019.
  67. ^ Seldon, Anthony. Blair Unbound. Simon & Schuster UK. ISBN 1847390900. 
  68. ^ (27.09.2005) Blair lambasts 'fringe fanatics' BBC (engelsk) Hentet 06.12.2019.
  69. ^ Apps, Peter () Commentary: Trump gives British politicians a ‘Love, Actually’ moment
  70. ^ Molley, Mark (13.07.2018) Theresa May's Love Actually moment: How the PM putting Donald Trump in his place might look The Telegraph (engelsk) Hentet 06.12.2019.
  71. ^ Kwong, Jessica (13.07.2018) Love Actually: Theresa May Should Have a Hugh Grant Moment and Confront Trump, Brits say NewsWeek (engelsk) Hentet 06.12.2019.
  72. ^ a b c d Love Actually - Movie Locations movie-locations.com (engelsk) Hentet 29.11.2019.
  73. ^ Love Actually filming locations (2003) Riviera on Film. Hentet 29.11.2019.
  74. ^ a b "Love Actually Soundtrack on Amazon". Hentet 13. marts 2011. 
  75. ^ Love Actually Soundtrack (US) Amazon. Hentet 29.11.2019.
  76. ^ Hitlisten - Uge 40, 2003 Hitlisten.nu. Hentet 29.11.2019
  77. ^ Hitlisten - Uge 8, 2004 Hitlisten.nu. Hentet 29.11.2019
  78. ^ P3 Tjeklisten - Årets Hits 2003 DR Hentet 29.11.2019.
  79. ^ a b 'Love Actually' Brims With Music Billboard (22.10.2003) (engelsk) Hentet 29.11.2019.
  80. ^ Schollert, Peter (06.02.2007) Norah Jones: En stjerne er født på ny Jyllands-Posten. Hentet 29.11.2019.
  81. ^ P3 Tjeklisten - Årets Hits 2004 DR. Hentet 29.11.2019.
  82. ^ Hitlisten - Uge 13, 2004 Hitlisten.nu Hentet 29.11.2019.
  83. ^ Various Artists - Love Actually Soundtrack Spotify. Hentet 29.11.2019.
  84. ^ Christensen, Stine Kjølby (13.07.2018) Julefreden er sikret: Love Actually vender tilbage til Musikkens Hus Mig og Aalborg. Hentet 29.11.2019.
  85. ^ Jump (for love) (radio mix) - Girls Aloud DR Musik. Hentet 29.11.2019.
  86. ^ Jump (For My Love) - Pointer Sisters DR Musik. Hentet 29.11.2019.
  87. ^ The trouble with love is DR Musik. Hentet 29.11.2019.
  88. ^ Here With Me DR Musik. Hentet 29.11.2019
  89. ^ Billy Mack ‎– Christmas Is All Around Discogs (engelsk) Hentet 29.11.2019.
  90. ^ Turn me on DR Musik. Hentet 29.11.2019.
  91. ^ Songbird DR Musik. Hentet 29.11.2019.
  92. ^ Wherever You Will Go DR Musik. Hentet 29.11.2019.
  93. ^ I'll see it through DR Musik. Hentet 29.11.2019.
  94. ^ Both Sides Now DR Musik. Hentet 29.11.2019.
  95. ^ White Christmas DR Musik. Hentet 29.11.2019.
  96. ^ All I Want for Christmas is You DR Musik. Hentet 29.11.2019.
  97. ^ God Only Knows DR Musik. Hentet 29.11.2019.
  98. ^ All You Need Is Love - Lynden David Hall DR Musik. Hentet 29.11.2019.
  99. ^ a b Last Christmas (2019) Production Notes George Michael Forever. (engelsk) (27.10.2019) Hentet 29.11.2019.
  100. ^ Powell, Emma (12.09.2019) Last Christmas is the new Love Actually Radio Times (engelsk) Hentet 29.11.2019.
  101. ^ Ulrich, Lars (13.11.2019) ’Last Christmas’: Romcom dyppet i George Michael-hits er følelsesporno for julehjertet Soundvenue. Hentet 30.11.2019.
  102. ^ Eskesen, Annelise Hartmann (16.02.2017) Endelig: Efter 14 år kommer opfølgeren til 'Love Actually' DR. Hentet 30.11.2019.
  103. ^ Nyren, Erin (05.05.2017) Patrick Dempsey Joins ‘Love Actually’ Red Nose Day Reunion Sequel Variety (engelsk) Hentet 30.11.2019.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

BritiskeStub
Denne artikel om britiske film er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.
Film