Spring til indhold

Miniskørt

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Kvinde i rødt miniskørt.
Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.

Et miniskørt eller miniskirt er en nederdel, der er skåret over knæet, ofte omkring midt på låret, og som normalt ikke når mere end 10 cm under bagdelen.[1] En kjole, der er skåret lige så kort, kaldes en minikjole eller en miniskørt-kjole, mens et mikroskørt er skåret så det kun går til den øverste del af låret.

Korte nederdele har eksisteret i lang tid, og kendes fx fra den danske Egtvedpige fra bronzealderen, og langt senere fra Josephine Bakers bananskørt fra hendes optrædener i midten af 1920'erne, men blev først et modefænomen, med navnet "mini", i 1960'erne. Indtil da blev korte nederdele hovedsagelig brugt i forbindelse med sport og dans, bl.a. af tennisspillere, cheerleadere og kunstskøjteløbere.

Miniskørters søm sad i 1961 lige over knæet, og de følgende år krøb denne søm op og skørtet blev kortere. I 1966 var nogle nået helt op på den øverste del af låret. Nylonstrømper og hofteholdere var upraktiske sammen med miniskørter og blev erstattet med farverige strømpebukser. Miniskørtets popularitet toppede i 1960'erne i "Swinging London", og det er fortsat en almindelig påklædning, navnlig blandt unge kvinder og teenagepiger.

Adskillige designere er blevet krediteret for at have opfundet miniskørtet i 1960'erne, hvoraf de mest berømte er Mary Quant fra London og André Courrèges fra Paris.

Historie

[redigér | rediger kildetekst]
Kinesiske miao-kvinder med korte skørter og bluser; i baggrunden en mandlig tilskuer.
Egtvedpigen.

Fra den sydøsteuropæiske Vinča-kultur (ca. 5700–4500 f.Kr.) kendes statuetter, som ifølge arkæologer viser kvinder i miniskørt-lignende beklædning.[2] Et af de ældste bevarede miniskørt-lignende tøjstykker er det korte uldskørt med bronze-ornamenter, som Egtvedpigen blev begravet i omkring 1390–1370 f.Kr.[3][4]

Miniskørtet kendes også fra oldtidens Kina, hvor det var udbredt blandt kvinder fra Miao-folket og kendt som duanqun Miao (kinesisk: 短裙苗; pinyin: duǎnqún miáo; bogstaveligt "kort skørt Miao").[5] Fra Qing-dynastiet (1644–1912) findes afbildninger fra begyndelsen af 1700-tallet af kvinder fra miao-folket iklædt skørter, som kun lige dækker bagdelen,[5] og et digt beskriver hvordan korte skørter og blottet navle var på mode i denne etniske gruppe.[6][7]

Første halvdel af 1900-tallet

[redigér | rediger kildetekst]

Det vakte kolossal opsigt, da den amerikansk-franske danser Josephine Baker i midten af 1920'erne optrådte på Folies Bergère i Paris kun iført et skørt af bananer.[8][9] På den tid, og helt frem til 1960'erne, var det socialt uacceptabelt for en kvinde at vise sine knæ og lår i det offentlige rum, medmindre hun var atlet eller konkurrencedanser, eller scenekunstner som Josephine Baker. I 1950'erne bar cheerleaders og mange ballerinaer stadig skørter, som gik ned på læggen, og unge kvinder blev opdraget til at tildække deres knæ og sidde med samlede ben, fordi de ellers kunne blive opfattet som seksuelt udfordrende.[10]

Space Patrol-holdet.

Meget korte skørter blev en fast bestanddel inden for den science fiction-genre, som fra 1940'erne voksede frem især i USA. I disse fremtidsscenarier var kvinderne ofte iklædt kort skørt, bh og støvler af metal.[11][12] "Sci-fi miniskørtet" kunne ses både på film, i tv-programmer og tegneserier.[11] I årene 1950-55 kørte den amerikanske tv-serie Space Patrol, og de to kvindelige roller Carol og Tonga (spillet af hhv Virginia Hewitt and Nina Bara) var her iført meget korte skørter, sandsynligvis de første af slagsen på amerikansk tv.[11] Mærkværdigvis afstedkom disse miniskørter kun en enkelt moral-klage, nemlig vedrørende en scene, hvor Carol filmes nedefra på vej op ad en stige.[11] Selvom Carol og Tonga var stærke og dygtige og nærmest behandledes på lige fod med mændene i serien, blev de især husket for deres miniskørter.[13] I den tysk-producerede amerikansk-sprogede tv-serie Flash Gordon fra 1954 optræder Irene Champlin i rollen som Dale Arden i et endnu kortere skørt.[14]

1960'erne

[redigér | rediger kildetekst]

En butiksindehaver på Oxford Street i London begyndte i 1960 at lade sine vinduesmannequiner bære skørter som sluttede en tomme over knæet, hvilket hans kunder syntes godt om.[15] I august 1961 kunne man i magasinet Life læse en artikel med et foto af to studerende på University of Hawaii med skørter, såkaldte "kookie-muus", der sluttede over knæet, og en tilhørende tekst om, hvordan korte skørter nu var en modedille blandt teenagere. Samme artikel viste også moderigtige San Francisco-piger med skørter lige over knæskallen og studerende ved Vanderbilt University i Nashville med "knee ticklers" til at spille golf i, som sluttede tre tommer over knæet. Billedteksten forklarede, at sådanne skørter solgte godt i Sydstaterne, og at i Atlanta var nogle piger begyndt at lægge skørter op til lårkorte ("thigh high") længder.[16]

Meget korte skørter, helt op til otte tommer over knæet, dukkede op i Storbritannien i sommeren 1962.[17] De unge kvinder, der gik i disse skørter, blev kaldt "Ya-Ya girls", fordi "yeah, yeah" på den tid blandt mænd var et yndet tilråb (catcall) til tiltrækkende kvinder.[17] En mode med lagdelte net-strutskørter løftede skørternes søm endnu højere op.[17] Første gang ordet miniskørt blev nævnt var i 1962 i en humoristisk artikel fra Mexico City, hvor "mini-skørtet" eller "ya-ya'en" blev omtalt som et upassende stykke tøj, som var sidste skrig. De omtalte skørter sluttede otte tommer over knæet. Artiklen omtalte også en unavngiven psykiater, som mente miniskørtet var ungdommens måde at agitere for fred i verden på. Artiklen brugte megen plads på at beskrive hvordan mænd syntes godt om miniskørtet på piger de ikke kendte, men ikke brød sig om det på deres koner eller forlovede.[18]

Bortset fra blandt et fåtal i Storbritannien slog den ny tendens med korte skørter dog ikke igennem blandt avant-garden i de første år af årtiet.[19][20] Her lå sømmen for skørter og kjoler i butikker og blandt modeskabere lige under knæet.[21] De følgende år kravlede sømmen gradvist opad, så at den i 1964 sad lige over knæet, hos både André Courrèges[22] og Mary Quant[23][24]. Året efter fortsatte skørterne med at blive kortere, da britiske miniskørter blev lanceret for amerikanerne på et modeshow i New York, hvis lårkorte modeller fik trafikken til at bryde sammen.[25] I 1966 sad sømmen hos mange designere over midten af låret.[26] Strømper med strømpeholdere var upraktiske sammen med miniskørter og blev erstattet med strømpebukser.[27][28] Man kunne dække sine ben med knæstrømper[29] eller støvler i forskellig højde, som fra i 1964–65 at have gået op på læggen[30] kom til i 1967–69 at gå over knæet op på låret.[31][32] Nogle bar endda støvle-bukser, med strømpebukser og støvler med sål og hæl ud i et, gerne i elastisk vinyl. Snørerne kunne være lange og sno sig op ad benet,[33] måske helt op på låret, og en tid brugte man kropsmaling for at farve benet anderledes end strømpebukser kunne. Sidst i 1960-erne dukkede et endnu kortere miniskørt frem, mikroskørtet eller mikro-mini'en.[34][35]

Referencer

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ (fransk) Sophie George, Le Vêtement de A à Z, ISBN 978-2-9530240-1-2, p.100.
  2. ^ Cvekic, Ljilja (12. november 2007). "Prehistoric women had passion for fashion". Reuters. Hentet 19. september 2016.
  3. ^ A. F. Harding (18. maj 2000). European Societies in the Bronze Age. Cambridge University Press. s. 372–. ISBN 978-0-521-36729-5.
  4. ^ Ghose, Tia (21. maj 2015). "Remains of Bronze-Age Cultic Priestess Hold Surprise". livescience. Hentet 19. juni 2015.
  5. ^ a b Diamond, Norma (1997). "Defining the Miao". I Harrell, Stevan (red.). Cultural encounters on China's ethnic frontiers (2nd pr. udgave). Seattle: University of Washington Press. s. 98-103. ISBN 0-295-97528-8.
  6. ^ Steele, Apollonia. "Chinese Language Book". University of Calgary library. Hentet 21. oktober 2015.
  7. ^ Unknown (pre-1911); Zhang, Jane (translator) (2002). "Duan Qun Miao (Mini-Skirt Miao)". University of Calgary Library. Hentet 21. oktober 2015. {{cite web}}: |first2= har et generisk navn (hjælp)
  8. ^ Kline, Christina Baker (2008). Burt, Anne (red.). About face : women write about what they see when they look in the mirror. Berkeley, CA: Seal Press. s. 60. ISBN 9781580052467.
  9. ^ Adams, Michael Henry (september 2007). "How Black Style became Beautiful". Ebony: 74.
  10. ^ Manchester, William (1975-03-02). "Style is the Changing Woman". The New York Times: 240. Hentet 2021-12-01. Any woman whose hem did not cover the knee was assumed, probably correctly, to be a prostitute.
  11. ^ a b c d Bassior, Jean-Noel (2005). "Stardrive: Going Network". Space patrol : missions of daring in the name of early television. Jefferson, N.C. [u.a.]: McFarland. s. 99. ISBN 9780786419111.
  12. ^ Stableford, Brian (2004). Historical dictionary of science fiction literature. Lanham, Md.: Scarecrow Press. s. 77. ISBN 9780810849389.
  13. ^ Bassior, Jean-Noel (2005). "Carol and Tonga: The Women of the Space Patrol". Space patrol : missions of daring in the name of early television. Jefferson, N.C. [u.a.]: McFarland. s. 304-6. ISBN 9780786419111.
  14. ^ Bassior, Jean-Noel (2005). "Blast-Off". Space patrol : missions of daring in the name of early television. Jefferson, N.C. [u.a.]: McFarland. s. 25. ISBN 9780786419111.
  15. ^ Montreal Gazette, May 28, 1960, page 2
  16. ^ Staff writer (11. august 1961). "A Business in Billions in Young Styles". LIFE (engelsk). Time Inc: 81-83.
  17. ^ a b c Gilmore, Eddie (12. juni 1962). "British Girls (Ya! Ya!) Wear Skirts 8 Inches Above Knee". Independent (Long Beach, California). s. 22. Hentet 16. november 2015 – via Newspapers.com.
  18. ^ John Abney, "Yahoo! The Ya-Ya!" Billings Gazette, Aug. 6, 1962, p. 6.
  19. ^ Mulvagh, Jane (1988). "1957-1967". Vogue History of 20th Century Fashion. London, England: Viking, the Penguin Group. s. 238. ISBN 0-670-80172-0. ...[T]he mini skirt...was born on the streets among art students and Mods.
  20. ^ Mulvagh, Jane (1988). "1957-1967". Vogue History of 20th Century Fashion. London, England: Viking, the Penguin Group. s. 240. ISBN 0-670-80172-0. ...[T]he mini...had been creeping up art students' legs since 1959.
  21. ^ Manchester, William (1975-03-02). "Style is the Changing Woman". The New York Times: 240. Hentet 2021-12-01. Styles were set by the young Mrs. Kennedy—the pillboxes, the shoes with very pointed toes and very slender heels, the hair length just below the ears and softly curled or bouffant. Skirts were a little below the knee...
  22. ^ Howell, Georgina (1978). "1964". In Vogue: Sixty Years of Celebrities and Fashion from British Vogue. Harmondsworth, Middlesex, England: Penguin Books Ltd. s. 284. ISBN 0-14-00-4955-X. Courrèges...skirts are the shortest in Paris – above the knee...From now on sixties fashion will revolve round bare knees...
  23. ^ Manchester, William (1975-03-02). "Style is the Changing Woman". The New York Times: 240. Hentet 2021-12-01. In 1964,...Mary Quant created the miniskirt in London.
  24. ^ Mulvagh, Jane (1988). "1957-1967". Vogue History of 20th Century Fashion. London, England: Viking, the Penguin Group. s. 241. ISBN 0-670-80172-0. The mini and the Beatles made their impact on America simultaneously in 1964 and were inextricably linked....[I]t seemed that...American youth had embraced London as the world's fashion capital and Quant as its best-known designer.
  25. ^ Howell, Georgina (1978). "1960-1969". In Vogue: Sixty Years of Celebrities and Fashion from British Vogue. Harmondsworth, Middlesex, England: Penguin Books Ltd. s. 256-257. ISBN 0-14-00-4955-X. ...[T]he mini skirt...officially arrived in New York in 1965 with a British fashion show...The models in their thigh-high dresses stopped traffic on Broadway and in Times Square, and were seen on television all across the U.S.A.
  26. ^ Howell, Georgina (1978). "1966". In Vogue: Sixty Years of Celebrities and Fashion from British Vogue. Harmondsworth, Middlesex, England: Penguin Books Ltd. s. 292. ISBN 0-14-00-4955-X. 1966:...a year in which...you wear skirts that show the whole length of your legs...
  27. ^ Howell, Georgina (1978). "1965". In Vogue: Sixty Years of Celebrities and Fashion from British Vogue. Harmondsworth, Middlesex, England: Penguin Books Ltd. s. 288. ISBN 0-14-00-4955-X. Skirts rise to mid-thigh, girls change over from stockings to tights and the London look becomes international.
  28. ^ Laver, James (2002). Costume and Fashion: A Concise History. London: Thames & Hudson, Ltd. s. 261-2. ISBN 978-0-500-20348-4.
  29. ^ Peake, Andy (2018). "The Age of the Boot". Made for Walking. Atglen, Pennsylvania: Schiffer Fashion Press. s. 72. ISBN 978-0-7643-5499-1. During the mid-sixties...the shoe had a new ally – the kneesock.
  30. ^ Peake, Andy (2018). "Chapeau Melon et Bottes de Cuir". Made for Walking. Atglen, Pennsylvania: Schiffer Fashion Press. s. 63. ISBN 978-0-7643-5499-1. ...[A boot that] hovered in the region between ankle and midcalf...was probably the most common fashion boot of the years 1963 to 1965.
  31. ^ Peake, Andy (2018). "Chapeau Melon et Bottes de Cuir". Made for Walking. Atglen, Pennsylvania: Schiffer Fashion Press. s. 60. ISBN 978-0-7643-5499-1. Cuissardes [thigh-high boots] hung around for much of the sixties. They really took off at the end of the decade...
  32. ^ Howell, Georgina (1978). "1967-68". In Vogue: Sixty Years of Celebrities and Fashion from British Vogue. Harmondsworth, Middlesex, England: Penguin Books Ltd. s. 298-299. ISBN 0-14-00-4955-X. Ungaro['s]...yolk yellow canvas [mini-]coat, blue pleat [mini-]dress, and thigh-high vinyl boots.
  33. ^ Howell, Georgina (1978). "1966". In Vogue: Sixty Years of Celebrities and Fashion from British Vogue. Harmondsworth, Middlesex, England: Penguin Books Ltd. s. 292. ISBN 0-14-00-4955-X. ...silver shoes laced up the leg...
  34. ^ Cumming, Valerie; Cunnington, C. W.; Cunnington, P. E. (2010). The dictionary of fashion history (Revised, updated and supplemented udgave). Oxford: Berg. s. 130–131. ISBN 9780857851437.
  35. ^ Whiteley, Nigel (1987). Pop design : modernism to mod. London: Design Council. s. 209. ISBN 9780850721591.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
ModeSpire
Denne artikel om mode er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Miniskørt&oldid=11332663"