Narkissos

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Jump to navigation Jump to search
Narkissos
Michelangelo Caravaggio 065.jpg
Michelangelo Merisi da Caravaggio 1597-1599
Olie på lærred
110 × 92 cm
Galleria Nazionale d'Arte Antica, Rom
Ekko og Narkissos
Nicolas Poussin, Eco e Narciso (ca. 1629-1630), Museo del Louvre, Parigi..jpg
Nicolas Poussin 1627-1628
Olie på lærred
100 × 74 cm
Louvre, Paris

Narkissos (græsk: Νάρκισσος) er en person fra græsk mytologi.

Ovids version af myten[redigér | redigér wikikode]

Myten i dens græske form gengives i Ovids Metamorfoser. Narkissos var søn af flodnymfen Liriope og flodguden Kefisos. Liriope spurgte spåmanden Tiresias, om hendes søn kom til at vokse op og leve længe. Tiresias svarede, at det gjorde han, "bare han ikke får sig selv at se". Det var et svar, ingen lagde videre mærke til, og snart var det glemt. [1]

Da Narkissos var 16 år, var han en ualmindelig smuk ung mand. Både kvinder og mænd forelskede sig i ham, men sky som han var, opsøgte han i stedet naturens ensomhed. Her kom nymfen Ekko over ham. Straffet af Hera for at have distraheret hende med sine historier, mens Zeus var ude på eventyr, var Ekko frataget mælet, indtil hun selv blev tiltalt; og selv da kunne hun kun svare med at gentage tiltalens sidste ord. Håbløst betaget af den kønne ukendte, fulgte hun efter ham i håb om et første ord fra ham, der ville gøre det muligt for hende at svare. Narkissos var kommet væk fra sine jagtkammerater og råbte: "Er her nogen?" Ekko svarede straks: "Nogen!" og på et vis opstod en dialog mens de nærmede sig hinanden, indtil Ekko kom frem mellem træerne og slog armene om hans hals for at udtrykke sin forelskelse. Den forskrækkede Narkissos veg tilbage, stødte pigen væk og råbte: "Hellere vil jeg dø, end at du skal eje mig!" Ekko gentog: "Du skal eje mig."

Skamfuld over afvisningen trak Ekko sig tilbage til skovens ensomste steder, hvor hun svandt hen af kærlighedssorg, til kun knoglerne og røsten var tilbage. Knoglerne er blevet til sten, hvorfra hendes stemme svarer den, der kalder. Nymfen Ekko er gået op i sit eget klagende ekko. Men andre piger blev ligeså afvist som hun, og nogle løftede armene mod himlen og bad om, at Narkissos skulle forelske sig og selv blive afvist. Nemesis hørte dem og lod Narkissos se sit eget spejlbillede i et tjern. Tryllebundet af forelskelse søgte han at kysse det. Sandheden gik op for ham, da han havde rakt armene ned i vandet for at omfavne sit spejlbillede: "Hvad jeg begærer, er mit. Min rigdom gør mig fattig." Al kontakt med omverdenen blev brudt. Langsomt tæredes han bort af forelskelse i sig selv, og hver gang han råbte "Ve mig!" svarede Ekko ham, men kunne intet gøre for at hjælpe ham eller sig selv. Selv efter sin død, på vej over Styx, stirrede Narkissos betaget på sit spejlbillede i dødsrigets vand. Da man ledte efter ham, fandt man ikke hans døde legeme, men ved tjernet en blomst, safrangul i midten med hvide kronblade, en narcis. [2]

I kunsten[redigér | redigér wikikode]

I 1500-tallet dukkede Narkissos-temaet op i kunsten, på malerier af Tintoretto, Benvenuto Cellini og Caravaggio. I datidens litteratur genkendes han i typer som Don Quijote og Don Juan.

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Arne Worren: "Eros og Narcissus", Den platonske kjærlighetstanke gjennom tidene (s. 117), Gyldendal norsk forlag, 1974, ISBN 82-05-06258-7
  2. ^ Arne Worren: "Eros og Narcissus", Den platonske kjærlighetstanke gjennom tidene (s. 118)

Se også[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]