S-tog

"S-bane" omdirigeres hertil. For det tilsvarende koncept i tysktalende lande, se S-Bahn.

S-tog
4. generations S-tog på Gentofte Station
Overblik
Type	Bybane
Lokalitet	Storkøbenhavn
Antal stationer	85
Antal linjer	7
Dagligt passagertal	360.000 dagligt
Drift
Åbnet	1934
Ejer(e)	Banedanmark
Operatør(er)	DSB S-tog
Teknisk
Strækningslængde	170 km
Sporvidde	1.435 mm
Strækningshastighed	120 km/t

S-tog er de københavnske lokaltog, der forbinder den indre by med Hillerød, Klampenborg, Frederikssund, Farum, Høje-Taastrup og Køge. Banenettet de betjener, som også omfatter Ringbanen, kaldes S-banen.

S-banen har en længde på ca. 170 km dobbeltspor og 84 stationer. Der foretages cirka 357.000 S-togs-rejser i døgnet. Driften varetages af DSB S-tog a/s, som er 100 procent ejet af DSB. Driften sker med de såkaldte 4. generations S-tog fordelt på 104 8-vognstogsæt, litra SA, og 31 4-vognstogsæt, litra SE.

Historie

S-banen var et projekt som have til formål at elektrificere det eksisterende nærbanenet omkring København. Forarbejdet til beslutningen blev gjort i Elektrificeringskommisionen af 1926, efter flere andre tilløb til planer. Kommissionen fremlagde betænkning i 1929, hvor det blev foreslået at nærbanestrækninger fra København til Klampenborg, samt eventuelt Frederiksberg-Vanløse-Hellerup skulle elektrificeres som de første - derefter strækningen til Holte, når der var dobbeltspor Holte-Hillerød var taget i brug til de almindelige tog. Efter behandling af forslaget af DSB blev strækningen til Valby tilføjet som første etape for elektrificering af strækningen til Ballerup og lovforslag blev fremsat og vedtaget i april 1930.

Den første strækning åbnede den 3. april 1934. Den løb fra Klampenborg over Hellerup og Vanløse til Frederiksberg.

Ved køreplansskiftet den 15. maj 1934, samtidig med indførelse af S-tog København H - Hellerup, indførtes 20-minuttersdrift, hvilket har været fast grundplan for alle S-togslinjer helt frem til 23. september 2007, hvor der indførtes 10-minuttersdrift på flere linjer i dagtimerne.

I den mellemliggende periode voksede S-banen dog stærkt. Med varierende mellemrum omstilledes således Hellerup - Hillerød, Svanemøllen - Farum (omlagt fra København L) og København H - Valby - Frederikssund, etableredes nye spor langs den eksisterende bane Valby - Høje Taastrup og anlagdes en helt ny bane Dybbølsbro - Køge. Senest er til dog Frederiksberg - Vanløse - Grøndal nedlagt til fordel for metroen, men til gengæld er den tidligere Godsbaneringen Grøndal - Ny Ellebjerg omstillet til S-bane.

Navn

S'et i betegnelsen står ikke for noget bestemt. Navnet fandt man frem til gennem en rundspørge i Politiken den 17. februar 1934 Den elektriske enquete^{[kilde mangler]}. Der blev enighed om at S-tog og S-bane var de bedste forslag, måske påvirket af, at de karakteristiske sekskantede skilte med vingehjul, "S" og krone allerede var opsat for at markere hvor der lå en station. I Tyskland havde man tre år tidligere taget betegnelsen S-Bahn i brug, formentlig i to betydninger, nemlig Stadtbahn (bybane) i Berlin og Schnellbahn ("hurtigbane") ved Hamborg.

Strækninger og stationer

Uddybende artikel: S-togs-stationer

S-togsnettet omfatter følgende strækninger:

• Den centrale strækning mellem Valby og Hellerup (åbnet 1934 i to etaper, hhv. Hellerup–København H og København H–Valby)
• 6 radiale strækninger:
  • Køge Bugt-banen mellem Køge og Dybbølsbro (strækningen Dybbølsbro–Vallensbæk åbnet i 1972, forlænget til Hundige i 1976, forlænget til Solrød Strand i 1979, forlænget til Køge i 1983)
  • Vestbanen mellem Høje Taastrup og Valby (strækningen Valby–Glostrup åbnet 1953, forlænget til Taastrup i 1963, i 1986 forlænget til Høje Taastrup)
  • Frederikssundbanen mellem Frederikssund og Valby (strækning Valby–Vanløse åbnet i 1941, forlænget til Ballerup i 1949, forlænget til Frederikssund i 1989 – dog kun med enkeltspor mellem Ballerup og Veksø frem til 2000 og mellem Veksø og Frederikssund frem til 2002)
  • Hareskovbanen mellem Farum og Svanemøllen (åbnet i 1977)
  • Nordbanen mellem Hillerød og Hellerup (strækning Hellerup–Holte åbnet i 1936, forlænget til Hillerød i 1968)
  • Klampenborgbanen mellem Klampenborg og Hellerup (åbnet 1934)
• Ringbanen mellem Hellerup og Ny Ellebjerg (Ringbanen, strækningen Hellerup–Grøndal åbnet 1934, forlænget til den midlertidige station C. F. Richs Vej før Flintholm i 2002, forlænget til Flintholm i 2004, forlænget til den midlertidige station ved Ny Ellebjerg i 2005)

Desuden var strækningen mellem Grøndal og Frederiksberg (åbnet 1934 som del af den første strækning fra Klampenborg) en del af S-togs-nettet ind til Frederiksberg–Solbjerg blev nedlagt i 1998 og fra 2002 erstattet af Metroen. Den resterende strækning blev nedlagt i 2000

Gældende køreplan

Et malet S-tog som reklame for den nye køreplan september 2007.

I tidens løb er S-banens køreplan og linienet blevet ændret adskillige gange i takt med nye baner er kommet til og passagerernes behov har ændret sig. Nedenfor er gengivet det aktuelle linienet fra 13. december 2009:

• (Solrød Strand) - Hundige - København H - Farum. Stopper ved alle stationer.
• Høje Taastrup - København H - Holte. Stopper ved alle stationer.
• (Frederikssund) - Ballerup - København H - Klampenborg. Stopper ved alle stationer.
• Køge - København H - Hillerød. Stopper ikke mellem Ishøj og Ny Ellebjerg, og mellem Hellerup og Holte stoppes kun i Lyngby.
• Ny Ellebjerg - Flintholm - Hellerup. Stopper ved alle stationer.
• Frederikssund - København H - Østerport - (Farum). Stopper ikke i Kildedal mellem Ballerup og Herlev, mellem Herlev og Vanløse, mellem Ryparken og Vangede og i Kildebakke og Skovbrynet.
• Høje Taastrup - Østerport. Stopper ikke mellem Glostrup og Danshøj.

Driftstiden strækker sig fra ca. 5.00 til ca. 0.30. På søn- og helligdage startes dog en time senere.

Linje A, har 10-minuttersdrift i dagtimerne mandag - lørdag og 20-minuttersdrift øvrige driftstid. Mellem Solrød Strand og Hundige dog kun 20-minuttersdrift og kun i dagtimerne mandag - fredag.
Linje B og E har 10-minuttersdrift i dagtimerne mandag - lørdag og 20-minuttersdrift øvrige driftstid.
Linje C har 10-minuttersdrift i dagtimerne mandag - lørdag og 20-minuttersdrift øvrige driftstid. Mellem Ballerup og Frederikssund dog kun 20-minuttersdrift og kun i dagtimerne mandag - lørdag.
Linje F har 5-minuttersdrift i dagtimerne mandag - fredag og 10-minuttersdrift øvrige driftstid.
Linje H har 20-minuttersdrift i hele driftstiden. Mellem Østerport og Farum køres dog kun i myldretiden.
Linje Bx har 20-minuttersdrift og kører kun i morgenmyldretiden.

På den centrale strækning mellem Dybbølsbro station og Svanemøllen station er der i myldretiden ned til to minutter mellem togene, og alle stationer har nu minimum 10-minuttersdrift i dagtimerne mandag-lørdag med undtagelse af Kildedal, der trods et nyanlagt parker og rejs-anlæg nær stationen ikke har formået at tiltrække et tilstrækkeligt antal passagerer og derfor er den eneste station på S-togs-nettet, der ikke betjenes om aftenen.

Natdrift

Fra 20. november 2009 og et halvt år frem gøres forsøg med natdrift nat efter fredag og lørdag. Der opereres med fire linjer:

• Køge - København H - Farum.
• Høje Taastrup - København H - Hillerød.
• Frederikssund - København H - Klampenborg.
• Ny Ellebjerg - Flintholm - Hellerup.

Alle tog stopper ved alle stationer inklusive Kildedal. Der er timedrift på linje A, B og C og halvtimesdrift på linje F. Driftstiden er fra ca. 1.00 til ca. 5.00 fredag nat og en time længere lørdag nat.

Et tilsvarende koncept har allerede i en årrække været benyttet nat efter julefrokostfredage, juleaften og nytårsaften men bare med 20-minuttersdrift på alle fire linjer.

Rullende materiel

DSB inddeler selv S-togs-materiellet i leveringer, men da ikke er stor forskel på en del af leveringerne, giver det mere mening at opdele materiellet i generationer. Der har kørt fire generationer af materiel på S-banen. I dag er det kun 4. generation der kører.

Første generation

1. - 5. levering fandt sted mellem 1934 og 1962

Ved S-banen åbning i 1934 bestod togsættene af to motorvogne og en mellemvogn, Senere gik man over til at togsættene bestod af lige mange motorvogne og styrevogne uden motor. Frichs A/S leverede motorvognene og Scandia i Randers leverede mellemvogne og styrevogne uden motor. Der er nødvendigt for lokomotivføreren at kunne styre alle togets funktioner fra alle førerrum, derfor er der mellem togsættene 3 koblingskabler, så alle motorvogne trækker. Denne generation blev udrangeret i 1978 da alle 2. generations tog var leveret.Toget kørte for sidste gang som veterantog i 2003, hvorefter DSB har besluttet at ikke holde togene køreklar i fremtiden.

Anden generation

2. generations S-tog

6. - 14. levering fandt sted mellem 1967 og 1978.

Togsættene blev bygget af Frichs i Århus og Scandia i Randers. Frichs byggede, som den sidste opgave for DSB, den halvdel af alle vognene, der havde motor, mens Scandia byggede vognene uden motor. Da togene blev sat i drift blev de hurtigt populære p.g.a. deres komfort og den friske røde farve, som hidtil var forbeholdt lyntogene. Togene fik blandt jernbaneentusiaster øgenavnet madkasserne da de nye 4. generations S-tog blev introduceret.

Der har været 3 forskellige typer af togsæt. Et sæt med en motorvogn og en første klassesstyrevogn, de blev i 1968-1972 anvendt i de tog der kørte til Hillerød, indtil man fjernede 1. klasse markeringen og alle pladser blev til 2. klasse, men indretningen forblev den samme. Den anden type var fra starten et 2-vognstogsæt, kun med 2. klasses pladser. Den tredje type var 4-vognstogsættet, bestående af en motorvogn med førerum, en mellemvogn uden motor, en mellemvogn med motor og en styrevogn uden motor.

2. generations vogntyper kan også tolkes sådan: I 2- Vogns er der motorvogn med førerum Litra MM og styrevogn Litra FS. 4- vogns er 2- vogns tog med mellemvogne som er: mellemvogn Litra FU uden motor og mellem vogn Litra MU med motor.

Lørdag den 3. februar 2007 kørte 2. generations S-togene for sidste gang som arrangeret tur. Ifølge diverse jernbanefora var deres sidste ordinære driftsdato søndag den 7. januar 2007. I et samarbejde mellem DSB S-tog og Dansk Jernbane-Klub (DJK) blev der arrangeret udstillinger om 2. generations S-togene på Høje Taastrup og Holte. De to togsæt der var i drift på dagen blev efter driften overdraget til hhv. DSB Museumstog og DJK. Det forventes at det klargjorte veterantog en dag igen atter vil betræde S-banen ved særlige lejligheder, såsom jubilæer og lignende.

Der var tidligere bevaret et af hver af de to typer 2-vognstogsæt til brug som veterantog, men efter asbestsagen blev de i maj 2007 sendt til ophugning. I stedet blev to firevognstogsæt, som ikke indeholdt asbest, bevaret. Asbestsagen var dog ikke en af grundene til at togene blev taget ud af drift.

Tredje generation

3. generations S-tog (Asea) på linje Bx på Danshøj Station.

Et 4. generations S-tog.

Dette togsæt slog aldrig igennem, på trods af at det var betydeligt mere komfortabelt at rejse med end hidtidige typer S-tog. En anden årsag var at togsættet ofte var fejlramt, og derfor ikke effektivt i drift. Der blev bygget 12 togsæt af 4 vogne. Togsættet var DSB S-togs første tog med vekselstrømsbanemotorer. Den 3. generation, var ofte henstillet i længere tid ad gangen, til sist blev togene sat ind på ringbanen. De første fire togsæt blev ophugget i 1995, mens de sidste 8 var i drift indtil der i 2006 var et barn der kom i klemme mellem dørerne, i juni 2006 opgav man den 3. generation. Det var oprindeligt planen at de skulle sælges, men da dette ikke lykkes begyndte ophugningen hos Jan's Produkt- og Transporthandel i Holbæk den 23. august 2007.

Fjerde generation

Litra SA og den korte kollega Litra SE er de eneste typer materiel der kører på S-togs-nettet i dag. Togsættene er bygget af Alstom og Siemens fra 1996 (første 8 togsæt) og videre levering fra 1999 til 2006 (der blev samlet hos Adtranz/Bombardier i Randers). Den nyeste generation af S-tog er kendetegnet ved de brede vognkasser, der giver mulighed for at tre personer kan sidde på hvert sæde. Der er gennemgang i hele togsættet, som er videoovervåget for at begrænse hærværk og øge tryghedsfornemmelsen hos passagerer og personale. Togene accelererer hurtigt og støjsvagt og opleves generelt som meget komfortable og lyse tog. Tophastigheden er 120 km/t, indtil videre på Køge Bugt, Høje Taastrup, Frederikssund og en kort del af Nord banen fra Hellerup til Lyngby. Signalsystemet på den resterende del af Nordbanen, fra Lyngby til Hillerød, gør at hastigheden ikke kan sættes op fra 90/100 km/t til 120 km/t på denne strækning før signalsystemet er udskiftet. På Ringbanen er tophastigheden 80 km/t. Der blev oprindeligt bestilt 120 8-vognstogsæt, men ordren blev pga. den forlængede ringbane ændret, således at de sidste 15 8-vognstogsæt blev vekslet til 30 4-vognstogsæt. En ulykke i 2002 bevirkede imidlertid, at et 8-vognssæt måtte udrangeres og nu er opklodset i Århus. Som erstatning anskaffedes et ekstra 4-vognstogsæt. I alt er der således leveret 136 togsæt, hvor de 105 er 8-vognstogsæt og de 31 er 4-vognstogsæt.

På grund af deres buttede facon har togsættene blandt togentusiaster fået øgenavnene Madkasserne, perronknuseren, bobletog og Hamsteren/Dværghamsteren - formentlig bestemt af vognantallet, otte eller fire.

4. generations s-toget er mere energiøkonomisk end sine forgængere, idet det er udstyret med såkaldt regenerativ bremsning. Det betyder, at toget kan bremse elektrisk, hvor den producerede energi enten bruges af toget selv eller sendes ud i køreledningen til brug for andre tog. Hvis toget ikke havde regenerative bremse ville det betyde, at der skulle indkøbes ca. 40 % mere el fra elselskabet.

Det er primært den elektriske bremse der bruges, men herudover har toget naturligvis også mekaniske bremser.

Kort tid efter lanceringen ny køreplan i september 2007 indførte DSB stillezoner i litra SA. De blev oprettet som en forsøgsordning, fordi mange passagerer havde efterlyst muligheden for at kunne sidde i fred på turen. Her må man, ligesom i andre stillezoner, ikke tale i mobiltelefon, og man må sidde et andet sted hvis man ønsker at føre en samtale.

Asbestsagen

I december 2006 kunne DR afsløre, at der frem til 2005 havde været S-tog i drift, der var isoleret med asbest. Asbest er sundhedsskadeligt, og anvendelse heraf blev forbudt i 1986. DSB fik dog dispensation til fortsat at benytte tog isoleret med asbest under den betingelse, at asbesten blev fjernet eller forseglet senest i 1988.

Arbejdstilsynet fandt i 1998 ved en inspektion løs asbest og asbeststøv i flere vogne og informerede DSB om faren herved, men der blev hverken givet påbud eller indgivet politianmeldelse. Efterfølgende blev togene inspiceret af DSB selv, der fandt brud på forseglingen i 9 ud af 10 S-tog.

Som følge af pressens omtale erkendte DSB at have fejlet mht. at beskytte de ansatte og at følge op på de sager, hvor ansatte var blevet syge som følge af asbest. DSB fik aldrig udført luftmålinger, der kunne afdække, hvor stor en helbredsrisiko bruddet på forseglingerne udgjorde. I de 12 forgående år var 22 DSB-medarbejdere dog blevet tilkendt erstatning for at være blevet syge af at arbejde med asbest.

Efterfølgende kom det frem, at der så sent som november 2006 har været S-tog med asbest i drift. Der var kun tale om en enkelt vogn, som var blevet omnummereret efter et uheld i 1978 på Langgade station.

En uvildig undersøgelse af sagen bestilt af DSB blev offentliggjort i januar 2007. Den placerede ansvaret for manglende indgriben hos direktøren for DSB S-tog, Benny Würtz, der blev fyret med øjeblikkelig virkning.

Nogle mener at asbestsagen havde kraftig indvirken på driften af 2. generations S-tog i 2006. I den sidste del af andet halvår var togene så godt som midlertidigt forsvundet fra S-banen samtidig med de sideløbende asbestundersøgelser i de få endnu bevarede togsæt.

Eksterne henvisninger

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til S-togs-stationer

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til S-tog

• DSB S-togs hjemmeside