Shu-bi-dua: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gennemse historikken interaktivt
← Gå til forrige forskelGå til næste forskel →
Content deleted Content added
VisueltWikitekst
m Bot: fjerner selvreference
Linje 90: Linje 90:
* [[Ole Kibsgaard]] (guitar/vokal), 1997-
* [[Ole Kibsgaard]] (guitar/vokal), 1997-
* [[Jacob Christoffersen]] (keyboard/vokal), 2001-
* [[Jacob Christoffersen]] (keyboard/vokal), 2001-
Gruppen er dermed nu i sin længste periode tilgang af medlemmer, eftersom Claus Asmussen, der forlod gruppen i 2005, ikke er blevet erstattet.


== Musikalsk grundlag ==
== Musikalsk grundlag ==

Versionen fra 21. sep. 2012, 11:37

Shu-bi-dua
Information
Oprindelse København Danmark
Genre Rock, Pop
Aktive år 1973-
Pladeselskab Polydor, Storkophon, ELAP Music, CMC Records
Associeret med Passport, Hardinger/Thorup, Musikkollektivet, Einstein, Los Valentinos, Michael Hardinger, Jørgen Thorup, Krisekoret
Medlemmer Michael Bundesen
Kim Daugaard
Peter Andersen
Ole Kibsgaard
Jacob Christoffersen
Tidligere medlemmer Michael Hardinger (1973-1997)
Poul Meyendorff (1973-1974)
Niels Grønbech (1973-1977)
Bosse Hall Christensen (1973-1981)
Jens Tage Nielsen (1973-1981)
Claus Asmussen (1974-2005)
Kasper Winding (1981-1984)
Willy Petersen (1981-1986)
Paul Callaby (1984-1988)
Jørgen Thorup (1987-2001)
Påvirket af The Beatles, Elvis Presley, Bee Gees
Eksterne henvisninger
www.shubidua.dk

Shu•bi•dua eller Shu-bi-dua er en dansk popgruppe, der blev dannet i 1973 i København. Gruppen har gennem tiden haft en skiftende medlemsskare, og i dag er eneste oprindelige medlem forsanger Michael Bundesen.

Historie

Opstart (1973)

Forud for Shu-bi-dua spillede guitaristerne Michael Hardinger og Poul Meyendorff, trommeslageren Bosse Hall Christensen og bassisten Niels Grønbech i en gruppe, der gik under navnet Passport. Gennem et fritidsjob på Danmarks Radio's P3, lærte Michael Hardinger, Michael Bundesen, der dengang var nyhedsoplæser, at kende - og dette førte til at gruppen blev udvidet med Bundesen og hans kammerat keyboardspilleren Jens Tage Nielsen.

Passport udsendte i starten af 1973 singlen Tomorrow/Everything's Wrong, hvorefter singlen Fed Rock/Tynd Blues blev udsendt under navnet Shu-bi-dua (Opkaldt efter koret på fed rock der lyder Shubidua, shubidua), inden gruppen igen som Passport udsendte singlen Change of the Guard/Highway of Living. Shu-bi-dua var oprindeligt tænkt som en engangsgruppe, men på grund af den store succes med singlen Fed Rock, valgte man at smede mens jernet var varmt.

Tidlige år (1973 - 1975)

Som Shu-bi-dua fik gruppen hurtig succes, og navnet Passport blev droppet helt. I 1974 udsendtes det første album Shu-bi-dua. Efter indspilningen af det første album forlod Poul Meyendorf gruppen og blev erstattet af Claus Asmussen, der var tekniker på det første.

På grund af den massive succes med den første plade, besluttede Shu-bi-dua at lave en opfølger, der slet og ret kom til at hedde Shu-bi-dua 2. De 2 første albums var især kendetegnet af at indeholde musikalske undersættelser, af engelsksprogede rock klassikere, af bl.a. The Beatles og Elvis Presley.

Folkeligt gennembrud med egne kompositioner (1976 - 1980)

Fra og med Shu-bi-dua 3 (1976), begyndte gruppen i højere grad at indspille egne kompositioner. Gennembruddet i denne proces, kom på 3'eren med Hvalborg.

Året efter udkom Shu-bi-dua 4, der til dato er Shu-bi-duas største kommercielle succes, med over 400.000 solgte plader[1]. Det var bl.a. på denne plade at numre som Vuffelivov, McArine og Sommergryder var at finde.

Succesen fortsatte over de følgende år, om med plader som 78'eren (1978), Shu-bi-dua 6 (1979) og Shu-bi-dua 7, leverede Shu-bi-dua en perlerække af evergreens, som mange stadig kan synge med på den dag i dag.

Krise og udskiftning i bandet (1981 - 1983)

Efter at have lavet den ene kommercielle succes efter den anden op gennem 1970'erne oplevede gruppen at der opstod et øget pres, menneskeligt som musikalsk, for at bibeholde succesen. Dette førte til interne opgør om retningen i bandet, hvilket førte til det første større udskiftningsboom. Efter Shu-bi-dua 7 forlod Bosse Hall Christensen og Jens Tage Nielsen gruppen, i stedet trådte Kasper Winding og Willy Pedersen til. Musikkens karakter ændrede sig, og succesen var ikke længere selvskrevet. Shu-bi-dua indspillede 3 plader i starten af 1980'erne: Shu-bi-dua 8 (1982), Shu-bi-dua 9 (1982) og Shu-bi-dua 10 (1983).

Michael Bundesens exit og Shu-bi-dua 11 (1984 - 1985)

Efter Shu-bi-dua 10 (1983), var Michael Bundesen kørt træt i Shu-bi-dua. De senere års interne stridigheder, kombineret med arbejdspresset ved at lave 3 plader inden for under 2 år, kombineret med mange koncerter, gjorde at forsangeren havde brug for en pause. Derfor trak han sig i 1984 ud af gruppen for at være med til at starte Københavner-kanalen Kanal 2 sammen med bl.a. Klaus Riskær Pedersen.

Efter Bundesens exit valgte de restende medlemmer i gruppen at prøve kræfter med en plade (Shu-bi-dua 11 (1985)), uden deres karakteristiske forsanger. Dette blev dog aldrig nogen større kommerciel succes.

Bundesens tilbagekomst, Shu-bi-dua 12 og Den Røde Tråd (1987 - 1989)

Efter 4 år som stationsforstander, i 1987, vendte Michael Bundesen tilbage som frontmand i Shu-bi-dua. Dette blev markeret med albummet Shu-bi-dua 12 som udkom samme år. Dette blev dog heller ikke nogen større succes.

Efter Shu-bi-dua 12 realiserede gruppen en gammel drøm og at gå til filmen. Og i 1989 udkom filmen Den Røde Tråd (film), der var skrevet af Shu-bi-dua selv, der også spillede de centrale roller, sammen med bl.a. Ulf Pilgaard, Claus Ryskjær og Thomas Eje. Filmen fik en katastrofal modtagelse af anmelderne, og blev heller ikke nogen kommerciel succes.

Fornyet succes (1990 - 1997)

Mens anmelderne havde travlt med at dømme Shu-bi-dua ude, genudsendte pladeselskabet Elap Music i 1990 gruppens plader på CD, samtidigt med opsamlingspladen Stærk Tobak - 32 Hits!. Da det vidste sig, at der stadig var et godt salg i Shu-bi-duas gamle hits, fik gruppen fornyet blod på tanden til at forsøge sig med endnu et album.

I 1992 udkom Shu-bi-dua 13, der igen sendte gruppen til tops på hitlisterne.

De følgende år fulgte en tid, med masser af koncerter og albumudgivelser. I 1993 udkom både Shu-bi-dua 14 live-udgivelsen Live og glade dage samt julealbummet Shu-bi-40. Der var med andre ord masser af succes i første halvdel af 1990'erne både på plade- og koncertfronten.

Hardingers exit og 25 års jubilæum (1997 - 1998)

Ganske uventet valgte Michael Hardinger at forlade gruppen i 1997, efter 24 år i Shu-bi-dua. Bruddet førte til en krise, der fik gruppen til at stoppe op og gøre sig overvejelser for fremtiden. Resultatet blev dog, at gruppen valgte at fortsætte med guitaristen Ole Kibsgaard i stedet for Hardinger.

I 1998 blev gruppens 25 års jubilæum markeret ved udgivelsen af 3-dobbelt-albummet Shu-bi-læum.

De senere år (1999 - 2011 )

Shu-bi-dua forsatte sit virke med pladeudgivelser og koncerter i de kommende år. I 2001 blev keyboardspilleren Jørgen Thorup skiftet ud med Jacob Christoffersen og i 2005 - kort efter udsendelsen af Shu-bi-dua 18 var det Claus Asmussens tur til at sige farvel, efter mere end 30 sammenhængende år i gruppen.

Gruppen var i perioden fortsat meget efterspurgte til sommerens koncerter, mens der ofte gik flere år mellem pladeudgivelserne.

Bundesens sygdom (2011 -)

Torsdag d. 19. maj 2011 blev Michael Bundesen ramt af en blodprop i hjernen[2]. Dette medførte at gruppen valgte at aflyse den forestående sommerturne, samt at det annoncerede arbejde med pladen Shu-bi-dua 19 blev sat på pause. Der blev op gennem år 2011 i dagpressen flere gange skrevet om Bundesens tilstand og genoptræningsforløb. Men der har på nuværende tidspunkt (2012) ikke været nogle oficielle udmeldinger omkring et tidspunkt for en evt. genoptagelse af gruppens aktiviteter.

Medlemmer gennem tiden

Gruppen er dermed nu i sin længste periode tilgang af medlemmer, eftersom Claus Asmussen, der forlod gruppen i 2005, ikke er blevet erstattet.

Musikalsk grundlag

Gruppens plot var i starten at bruge gamle rock-evergreens, fortrinsvis af amerikansk oprindelse. Efter de første plader har de dog mest spillet egne kompositioner. Fælles for alle numre er brugen af gruppens egne, danske tekster. Disse er holdt på et meget ”folkeligt” niveau uden ret mange tabuer. Af og til forekommer der grovheder, platheder eller sjofelheder, som skaber en overraskende kontrast til gruppens musikalske niveau. På samtlige indspilninger opnår gruppen at agere som professionelle studiemusikere (hvilket de ikke alle er/var). Udgivelserne er gennemsyret ef en professionalisme i instrumentbeherskelse, optageteknik, mixing og mastering, som af og til kan gøre slutresultatet noget glatpoleret. Et grundigt vokalarbejde med delvis 5-stemmigt kor (overdub) i opfindsomme og iderige arrangementer er med til at fastholde gruppens popularitet. Også ved livekoncerter opnår gruppen at ramme den tone, som tilskuerne kender fra udgivelserne.

Diskografi

Shu-bi-dua 1-9 blev i 2010 genudgivet remastered med ekstra bonusnumre.

Opsamlings- og live-udgivelser

Andre udgivelser

CMC udgav i 1999 CD-singlen Shu-bi-dua Goes Flat med tre remixes af Står på en alpetop.

Eksterne henvisninger

Kilder

  1. ^ "Historien Om Shubidua". Shubidua.nu.
  2. ^ "Michael Bundesen har fået en blodprop - Shubidua aflyser turné". Shubidua.dk.
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Shu-bi-dua&oldid=6377755"