Hadsund: Forskelle mellem versioner
→Historie: Genindsættelse med omskrivning og flytning af fjernet tekst fra afsnittet 1854-1910 |
Johan U (diskussion | bidrag) m lidt sprogret |
||
Linje 49: | Linje 49: | ||
'''Hadsund''' ({{IPA|ha̝ð̠ˠ̞ˈsɔ̟̝nˀ}}) er en fjordby i [[Himmerland]] og har {{vis indbyggere DK|846-10516}}. ({{Vis indbyggere DK Hadsund}} inkl. [[Hadsund Syd]])<ref group=Nb>Syd for [[Mariager Fjord]], ca. 250 m fra Hadsund, ligger [[Hadsund Syd]], som betragtes som et selvstændigt byområde.</ref> Byen er vokset op langs den gamle landevej mellem Aalborg og Hobro og udgør et trafikalt knudepunkt mellem [[Kronjylland]] og [[Himmerland]]. Afstanden over [[Mariager Fjord]] er relativt lille ved Hadsund, hvilket senest har betydet, at [[Hadsundbroen]] blev bygget. Hadsund har tidligere været [[stationsby]] og er i dag et [[handel]]s- og [[Masseproduktion|industricentrum]] i Himmerland. Hadsund ligger i den østlige del af [[Mariagerfjord Kommune]] og tilhører [[Region Nordjylland]]. Indtil [[2007]] var Hadsund hovedbyen i den nu nedlagte [[Hadsund Kommune]]. Byen er den næststørste i Mariagerfjord Kommune efter [[Hobro]]. Syd for [[Mariager Fjord]], ca. 250 m fra Hadsund, ligger [[Hadsund Syd]], som betragtes som et selvstændigt byområde med knap 500 indbyggere. |
'''Hadsund''' ({{IPA|ha̝ð̠ˠ̞ˈsɔ̟̝nˀ}}) er en fjordby i [[Himmerland]] og har {{vis indbyggere DK|846-10516}}. ({{Vis indbyggere DK Hadsund}} inkl. [[Hadsund Syd]])<ref group=Nb>Syd for [[Mariager Fjord]], ca. 250 m fra Hadsund, ligger [[Hadsund Syd]], som betragtes som et selvstændigt byområde.</ref> Byen er vokset op langs den gamle landevej mellem Aalborg og Hobro og udgør et trafikalt knudepunkt mellem [[Kronjylland]] og [[Himmerland]]. Afstanden over [[Mariager Fjord]] er relativt lille ved Hadsund, hvilket senest har betydet, at [[Hadsundbroen]] blev bygget. Hadsund har tidligere været [[stationsby]] og er i dag et [[handel]]s- og [[Masseproduktion|industricentrum]] i Himmerland. Hadsund ligger i den østlige del af [[Mariagerfjord Kommune]] og tilhører [[Region Nordjylland]]. Indtil [[2007]] var Hadsund hovedbyen i den nu nedlagte [[Hadsund Kommune]]. Byen er den næststørste i Mariagerfjord Kommune efter [[Hobro]]. Syd for [[Mariager Fjord]], ca. 250 m fra Hadsund, ligger [[Hadsund Syd]], som betragtes som et selvstændigt byområde med knap 500 indbyggere. |
||
Både Hadsund og Hobro er begge udpeget som Mariagerfjord Kommunes [[hovedby]]er. Det sker på baggrund af |
Både Hadsund og Hobro er begge udpeget som Mariagerfjord Kommunes [[hovedby]]er. Det sker på baggrund af en forventning om, at den største del af bosætningen og befolkningsudviklingen vil ske i de to byer. Hovedbyerne indeholder flere forskellige boligtyper og ejerformer. Det er også kun i hovedbyerne, at der kan opføres støttet boligbyggeri. Hobro og Hadsund har begge en bred erhvervsudvikling.<ref>[http://www.mariagerfjord.dk/da-DK/Borger/Bolig%20og%20byggeri/Kommuneplan%20og%20lokalplaner/~/media/C3AB65D53660484DA680EA8BF19A12C9.ashx Forslag til Kommuneplan 2013-2025]</ref> |
||
Byen kan spores tilbage til [[1700-tallet]] som ''Sundhusene'' der var navnet på de første gårde langs landevejen, nu [[Vestergade (Hadsund)|Vestergade]]. Byen fik handelspladsprivilegier den 1. december [[1854]], men har aldrig opnået [[Købstæder i Danmark|købstadsrettigheder]]. |
Byen kan spores tilbage til [[1700-tallet]] som ''Sundhusene'', der var navnet på de første gårde langs landevejen, nu [[Vestergade (Hadsund)|Vestergade]]. Byen fik handelspladsprivilegier den 1. december [[1854]], men har aldrig opnået [[Købstæder i Danmark|købstadsrettigheder]]. |
||
I Hadsund findes der flere uddannelsesinstitutioner, blandt andet [[Tech College Mariagerfjord]], [[VUC|VUC Hadsund]], [[Hadsund Skole]] og [[Hadsund Produktionsskole]]. Byen har et større udvalg af supermarkeder og specialbutikker. I byen findes også det eneste overdækket [[indkøbscenter]] i Himmerland |
I Hadsund findes der flere uddannelsesinstitutioner, blandt andet [[Tech College Mariagerfjord]], [[VUC|VUC Hadsund]], [[Hadsund Skole]] og [[Hadsund Produktionsskole]]. Byen har et større udvalg af supermarkeder og specialbutikker. I byen findes også det eneste overdækket [[indkøbscenter]] i Himmerland: [[Hadsund Butikscenter]]. |
||
[[Storegade (Hadsund)|Storegade]] i Hadsund har siden [[1990]] udgjort byens gågade. Gaden var indtil landevejen blev omlagt i [[1970'erne]] en del af hovedlandevejen mellem Hobro og Aalborg. |
[[Storegade (Hadsund)|Storegade]] i Hadsund har siden [[1990]] udgjort byens gågade. Gaden var indtil landevejen blev omlagt i [[1970'erne]] en del af hovedlandevejen mellem Hobro og Aalborg. |
||
== Navn == |
== Navn == |
||
Oprindelsen til navnet Hadsund kendes ikke med sikkerhed. En sandsynlig forklaring er, at [[landsby]]en [[Haderup (Mariagerfjord Kommune)|Haderup]] på sydsiden af fjorden 500 |
Oprindelsen til navnet Hadsund kendes ikke med sikkerhed. En sandsynlig forklaring er, at [[landsby]]en [[Haderup (Mariagerfjord Kommune)|Haderup]] på sydsiden af fjorden 500 m fra [[Hadsund Syd]], har givet navn til det smalle sund ved byen, altså '''Had'''erup '''Sund''', som jo nemt kunne forkortes til Hadsund. De første gårde kaldtes omkring år [[1700]] ''Sundhusene''; først i [[1850'erne]] gik denne betegnelse ud af brug og disse huse og gårde begyndte at blive omtalt som Hadsund Husene; ligeså med bebyggelsen syd for fjorden. |
||
Stednavnet "Hadsund" har oprindeligt været betegnelsen på farvandet eller det smalle sund og blev senere brugt til |
Stednavnet "Hadsund" har oprindeligt været betegnelsen på farvandet eller det smalle sund og blev senere brugt til bebyggelsen, der opstod både nord og syd for sundet. Første gang navnet Hadsund bliver nævnt i skriftlige kilder er i et tingsvidne læst på [[Hindsted Herred]]s ting den [[3. september]] [[1467]]. Dette år stavedes navnet ''Haddeswnth'', i [[1478]] ''Hadswnd'', i [[1487]] ''Hadsvnd'', i [[1581]] ''Hatzsund'', og i [[1700]] ''Hatsund''.<ref>''Hadsund – en by bliver til'', Hadsund Egns Museum, 2004; tekst af Lise Andersen, Erling Gammelmark og Heino Wessel Hansen</ref> <ref name=autogeneret3>Hadsund – fra ladested til industriby, af Vibeke Foltmann m.fl., udgivet af Sparekassen Hadsund 1983</ref> |
||
== Historie == |
== Historie == |
||
{{Uddybende|Hadsunds historie}} |
{{Uddybende|Hadsunds historie}} |
||
=== Indtil 1700 === |
=== Indtil 1700 === |
||
Hadsunds oprindelse fortaber sig i middelalderen. Stednavnet optræder første gang i 1400-tallet (3. september 1467 Haddeswnth, 11. januar 1468 Hadesundt, Haddersund, 21. januar 1468 Hadissundt)<ref>[http://danmarksstednavne.navneforskning.ku.dk/ Hadsund i ''Danmarks Stednavne'']</ref>. Navnet har sikkert oprindeligt betegnet farvandet og senere den bebyggelse, der både nord og syd for dette voksede frem. Bebyggelsens |
Hadsunds oprindelse fortaber sig i middelalderen. Stednavnet optræder første gang i 1400-tallet (3. september 1467 ''Haddeswnth'', 11. januar 1468 ''Hadesundt'', ''Haddersund'', 21. januar 1468 ''Hadissundt'')<ref>[http://danmarksstednavne.navneforskning.ku.dk/ Hadsund i ''Danmarks Stednavne'']</ref>. Navnet har sikkert oprindeligt betegnet farvandet og senere den bebyggelse, der både nord og syd for dette voksede frem. Bebyggelsens opståen kan skyldes dels behovet for en overfart mellem [[Himmerland]] og egnene syd for [[Mariager Fjord]], dels muligheden for fiskeri i fjorden. |
||
Hadsund færgested havde i 1682 3 gårde og 3 huse med jord. Det dyrkede areal udgjorde 56,3 tdr land, skyldsat til 6,99 tdr [[hartkorn]].<ref>Pedersen, s. 233</ref> Dyrkningsformen var [[græsmarksbrug]].<ref>Frandsen, bilagskort</ref> |
Hadsund færgested havde i 1682 3 gårde og 3 huse med jord. Det dyrkede areal udgjorde 56,3 tdr land, skyldsat til 6,99 tdr [[hartkorn]].<ref>Pedersen, s. 233</ref> Dyrkningsformen var [[græsmarksbrug]].<ref>Frandsen, bilagskort</ref> |
||
=== 1700-1800 === |
=== 1700-1800 === |
||
[[Fil:Aagaardsstede, 1864.jpg|thumbnail|left|Aagaardsstedet: Før |
[[Fil:Aagaardsstede, 1864.jpg|thumbnail|left|Aagaardsstedet: Før handelsprivilegiet blev givet, lå der kun få spredte gårde og husmandssteder ved fjorden.]] |
||
Hadsund blev i det [[18. århundrede]] kaldt ''Sundhusene'' som er en forkortelse af ''Sundskovhusene''. Færgegården i [[Vive Sogn]] var beliggende ved overfarten og blev derfor næppe regnet med til ''Sundskovhusene''; den var en |
Hadsund blev i det [[18. århundrede]] kaldt ''Sundhusene'' som er en forkortelse af ''Sundskovhusene''. Færgegården i [[Vive Sogn]] var beliggende ved overfarten og blev derfor næppe regnet med til ''Sundskovhusene''; den var en mere afsides liggende ejendom, der først senere bærer navnet Ladestedet Hadsund (i forbindelse med færgeriets flytning fra Hadsund Syd til Hadsund). |
||
Da der i [[1850]] begynder en udvikling af bebyggelsen nær [[færgegård]] |
Da der i [[1850]] begynder en udvikling af bebyggelsen nær [[færgegård]]ens bredder, overgik betegnelsen "Hadsund" til al bebyggelse i både Vive og Visborg Sogn, og betegnelsen ''Sundhusene'' gik hurtigt ud af brug, og blev erstattet af betegnelsen "Hadsund Husene"; ligeså med bebyggelsen syd for fjorden. Det er muligt, at formen "Hadsund Husene" senere er blevet ført videre i navnet på Hadsunds nordlige bydel, [[Hadsund Huse]], som dog også kan være en forvanskning af ''Sundhusene''.<ref>''Hadsund – fra ladested til industriby'', af Vibeke Foltmann m.fl., udgivet af Sparekassen Hadsund 1983</ref>. |
||
=== 1800-1854 === |
=== 1800-1854 === |
||
Linje 79: | Linje 79: | ||
Hadsund har siden [[1100-tallet]] været benyttet som et [[overfartssted]]<ref>[http://www.deemaac.dk/skole/historie/skude/Nordjyske%20byerOprindelse_Historie.pdf Nordjyske byers historie s. 34]</ref> over [[Mariager Fjord]]. Her slog vejen fra [[Hobro]] langs fjordens nordkyst et slag helt ned til vandkanten ved ''Sundhusene'' og [[færgegård]]en og fortsatte derfra videre nordpå mod [[Aalborg]]. Men det var først med ændringerne i landbrugets struktur i årtierne omkring år [[1800]], at der blev behov for mere end et færgested ved Hadsund. |
Hadsund har siden [[1100-tallet]] været benyttet som et [[overfartssted]]<ref>[http://www.deemaac.dk/skole/historie/skude/Nordjyske%20byerOprindelse_Historie.pdf Nordjyske byers historie s. 34]</ref> over [[Mariager Fjord]]. Her slog vejen fra [[Hobro]] langs fjordens nordkyst et slag helt ned til vandkanten ved ''Sundhusene'' og [[færgegård]]en og fortsatte derfra videre nordpå mod [[Aalborg]]. Men det var først med ændringerne i landbrugets struktur i årtierne omkring år [[1800]], at der blev behov for mere end et færgested ved Hadsund. |
||
I forlængelse af de omlægninger af landbruget, som fulgte efter [[landboreformerne]], voksede behovet for omsætning, der i datiden normalt var forbeholdt købstæderne. Imidlertid gjaldt købstædernes privilegier kun 2 mil fra deres bygrænse, og fra overfartsstedet i det sydøstlige [[Himmerland]] var der længere til nærmeste købstad. Som følge af datidens færdselsophold kunne en rejse til købstæderne tage op til at par dage, og der udviklede sig derfor et behov hos lokalbefolkningen for en omsætningsmulighed tættere på hjemmet.{{hvor}} Det begyndte, da der i [[1838]] blev givet tilladelse til at afholde to årlige [[kvægmarked]]er ved Hadsund Færgested. Omtrent samtidig begyndte |
I forlængelse af de omlægninger af landbruget, som fulgte efter [[landboreformerne]], voksede behovet for omsætning, der i datiden normalt var forbeholdt købstæderne. Imidlertid gjaldt købstædernes privilegier kun 2 mil fra deres bygrænse, og fra overfartsstedet i det sydøstlige [[Himmerland]] var der længere til nærmeste købstad. Som følge af datidens færdselsophold kunne en rejse til købstæderne tage op til at par dage, og der udviklede sig derfor et behov hos lokalbefolkningen for en omsætningsmulighed tættere på hjemmet.{{hvor}} Det begyndte, da der i [[1838]] blev givet tilladelse til at afholde to årlige [[kvægmarked]]er ved Hadsund Færgested. Omtrent samtidig begyndte korn at blive udskibet fra Hadsund, og derfor opførtes allerede i [[1829]] et [[kornmagasin]]er ved færgekroen. Men først fra [[1. december]] [[1854]] blev det gamle færgested og overfartssted tildelt begrænsede rettigheder som handelsplads for Hobro og [[Mariager]].<ref>Andersen, s. 30f</ref> |
||
=== 1854-1910 === |
=== 1854-1910 === |
||
Linje 85: | Linje 85: | ||
Startskuddet til Hadsunds fremvækst skete således i [[1854]], da stedet modtog [[handelsplads]]privilegier. Da først mulighederne blev skabt, gik udviklingen hurtigt: Allerede inden tildelingen af handelsrettigheder blev der lavet en udstykningsplan, men krisen i [[1857]] medførte et midlertidigt tilbageslag.<ref>Andersen, s. 31</ref> I [[1861]] blev en trafikhavn anlagt, og i [[1883]] åbnedes en jernbaneforbindelse til [[Randers]], fra [[1900]] også til [[Aalborg]].<ref name="Hadsundbanen">{{cite web |url=http://www.baner-omkring-aalborg.dk/?Hadsundbanen |title=Hadsundbanen |work=Nordjyllands jernbaner |accessdate=2014-05-04 }}</ref><ref name="Randersbanen">{{cite web |url=http://www.baner-omkring-aalborg.dk/?Randers%26nbsp%3BHadsund_jernbane |title=Randers Hadsund jernbane |work=Nordjyllands jernbaner |accessdate=2014-05-04 }}</ref> Byen Hadsund blev i jernbanens tid også kaldt Hadsund Nord fordi den nordlige station lå her. |
Startskuddet til Hadsunds fremvækst skete således i [[1854]], da stedet modtog [[handelsplads]]privilegier. Da først mulighederne blev skabt, gik udviklingen hurtigt: Allerede inden tildelingen af handelsrettigheder blev der lavet en udstykningsplan, men krisen i [[1857]] medførte et midlertidigt tilbageslag.<ref>Andersen, s. 31</ref> I [[1861]] blev en trafikhavn anlagt, og i [[1883]] åbnedes en jernbaneforbindelse til [[Randers]], fra [[1900]] også til [[Aalborg]].<ref name="Hadsundbanen">{{cite web |url=http://www.baner-omkring-aalborg.dk/?Hadsundbanen |title=Hadsundbanen |work=Nordjyllands jernbaner |accessdate=2014-05-04 }}</ref><ref name="Randersbanen">{{cite web |url=http://www.baner-omkring-aalborg.dk/?Randers%26nbsp%3BHadsund_jernbane |title=Randers Hadsund jernbane |work=Nordjyllands jernbaner |accessdate=2014-05-04 }}</ref> Byen Hadsund blev i jernbanens tid også kaldt Hadsund Nord fordi den nordlige station lå her. |
||
Det faktum, at [[Hobro]] lang tid tilbage var [[købstad]], gav anledning til, at meget [[trafik]] gik gennem byen. Men der var også behov for en [[Vej|transportvej]] ned gennem det østlige [[Himmerland]] og videre sydpå mod [[Randers]]. |
Det faktum, at [[Hobro]] lang tid tilbage var [[købstad]], gav anledning til, at meget [[trafik]] gik gennem byen. Men der var også behov for en [[Vej|transportvej]] ned gennem det østlige [[Himmerland]] og videre sydpå mod [[Randers]]. Ruten gik fra gammel tid over Hobro, men det var i denne forbindelse naturligt at søge at passere [[Mariager Fjord]] på det smalleste sted, og det var netop det sted, hvor nu Hadsund ligger. Derfor blev der i 1904 anlagt en [[Jernbanebro]] med et enkelt vejspor.<ref>''Hadsund fra ladested til industriby'', Sparekassen Hadsund, 17. november 1986, tekst af Vibeke Foltmann</ref><ref>[http://www.hadsundby.dk/hadsund-historie/hadsunds-beliggenhed Hadsunds hjemmeside/Hadsund byvåben historie]</ref> |
||
=== 1910-1970 === |
=== 1910-1970 === |
||
[[Fil:Hadsund set fra syd i 1910.jpg|thumbnail|Hadsund set fra sydsiden i 1910]] |
[[Fil:Hadsund set fra syd i 1910.jpg|thumbnail|Hadsund set fra sydsiden i 1910]] |
||
Byens nye [[folkeskole]] i Kirkegade blev indviet i [[1911]] |
Byens nye [[folkeskole]] i Kirkegade blev indviet i [[1911]]; med skolen havde byen næsten opnået alt ønskeligt i første omgang: skole, kirke, jernbane, bro, telefonstation, [[apotek]], posthus, læge, [[jordemoder]], [[vandværk]], og [[el-værk]]. Hertil kom de tidligere industrier: [[mejeri]], slagteri Hornbechs Fabrikker, bryggeri m.fl. |
||
Hadsund led stadig |
Hadsund led dog stadig under to alvorlige mangler; byens kirke var en annekskirke i Visborg Sogn, og byen var således ikke et selvstændigt sogn, men stadig delt mellem Vive og Visborg Sogne. Det samme gjorde sig gældende, når det gjaldt kommunegrænsen. Byen var stadig delt mellem Vive og Skelund/Visborg Sognekommuner, til stor gerne for den daglige [[administration]] af byen.<ref>''Hadsund fra ladestad til industriby''. s. 119.</ref> |
||
I [[1914]] blev Hadsund Teknisk Skole etableret, i [[1919]] [[Hadsund Politigård|politigården]] |
I [[1914]] blev Hadsund Teknisk Skole etableret, i [[1919]] indviedes [[Hadsund Politigård|politigården]], og mellem [[1922]] og 23 blev Storegade brostensbelagt. Hadsund fik herefter karakter af en rigtig by. I 1926 blev Hadsund Boldklub oprettet, og i 1937 blev byens fiskerihavn indviet.<ref>Arne Lybech, Hadsund Bogen 2012, november 2012. ISBN 978-87-995524-6-7</ref> Jernbanen i Hadsund blev nedlagt den [[31. marts]] [[1969]]<ref name="Hadsundbanen"/> |
||
Den [[31. marts]] [[1969]] blev jernbanen i Hadsund nedlagt.<ref name="Hadsundbanen"/> |
|||
=== 1970-1985 Industribyen === |
=== 1970-1985 Industribyen === |
||
[[Fil:Hadsund 1980.jpg|thumbnail|left|Hadsund omkring 1980.]] |
[[Fil:Hadsund 1980.jpg|thumbnail|left|Hadsund omkring 1980.]] |
||
I [[1970]] |
I [[1970]] blev Hadsund et egnscenter efter [[Kommunalreformen (1970)|Kommunalreformen]] i 1970. Det betød store omvæltninger for mange af de gamle sognekommuner. For Hadsund betød det, at [[Als Kommune]] blev sammenlagt med [[Hadsund Kommune (1937-1970)|Hadsund Kommune]] og en lille del af [[Falslev-Vindblæs Kommune]]. Den nydannede kommune havde 9.500 indbyggere.<ref>''Hadsund fra ladestad til industriby''. S. 118</ref> |
||
I slutningen af 1960'erne var indbyggertallet i Hadsund Kommune begyndt at falde. |
I slutningen af 1960'erne var indbyggertallet i Hadsund Kommune begyndt at falde. Forklaringen var, at landområderne affolkedes, i takt med at landbruget blev mekaniseret. Selv om befolkningen i Hadsund voksede, gik det ikke hurtigt nok til at kunne opveje afvandringen af landområderne.<ref>Hadsund fra ladestad til industriby. S. 189</ref> |
||
I [[1960'erne]] |
I [[1960'erne]] begyndte de første skridt i den industrielle udvikling af Hadsund. I 1970'erne var man i gang med at få byen etableret som industri. Det gjaldt da om af fastholde og etablere industrier. I løbet af de de næste fire år{{hvornår}} etableredes hele syv virksomheder i Hadsund.<ref>''Hadsund fra ladestad til industriby''. S. 193.</ref> |
||
⚫ | Den voksende industri krævede også ordentlige muligheder for transport til og fra Hadsund. Efter jernbanen var blevet nedlagt, havde landevejstrafikken fået en væsentlig større betydning end tidligere; det gjaldt både persontransport med busser og godstransport med lastbiler. De centrale gader i Hadsund var ikke bygget til at tage al den tunge trafik, så efter at jernbaneskinnerne var taget op ved stationen og nord for denne, anlagdes en ny [[omfartsvej]] på det tidligere jernbaneterræn sydøst om byen fra broen og frem til Alsvej lige nordøst for Sindholt.<ref>H. Dahlerup: Mariager Kloster og Bys Historie. 1882. S. 207</ref> |
||
Den voksende industri krævede også ordentlige muligheder for transport til og fra Hadsund. Efter jernbanen blev nedlagt, havde |
|||
⚫ | |||
Men det største problem i mange år havde trods alt været den gamle Hadsundbro fra 1904. Den bød med sin ensporede [[vej]] industrien uacceptable transportforhold mod syd. Den [[1. maj]] [[1973]] vedtog [[Folketinget]] endeligt broprojekt som blev fremlagt i 1972. I 1974 skrev [[Vejdirektoratet]] en kontrakt med borgmester [[Tage Jespersen]] om anlæggelse af en ny bro. Prisen var 32,4 [[million]]er [[Danske kroner|DKK]]. Allerede to måneder senere i juli 1974, |
Men det største problem i mange år havde trods alt været den gamle Hadsundbro fra 1904. Den bød med sin ensporede [[vej]] industrien uacceptable transportforhold mod syd. Den [[1. maj]] [[1973]] vedtog [[Folketinget]] et endeligt broprojekt som blev fremlagt i 1972. I 1974 skrev [[Vejdirektoratet]] en kontrakt med borgmester [[Tage Jespersen]] om anlæggelse af en ny bro. Prisen var 32,4 [[million]]er [[Danske kroner|DKK]]. Allerede to måneder senere i juli 1974, påbegyndtes byggeriet af den nye bro, som stod færdig i [[1976]].<ref>''Hadsund fra ladestad til industriby''. S. 196</ref> |
||
=== Byvåben === |
=== Byvåben === |
||
Linje 113: | Linje 111: | ||
=== Historiske indbyggertal === |
=== Historiske indbyggertal === |
||
På Himmerlandssiden af Hadsund bor |
På Himmerlandssiden af Hadsund bor 4.912 (2013) indbyggere og i Hadsund Syd på Kronjyllandsiden bor 471 (2013). |
||
⚫ | |||
Grunden til at Hadsunds indbyggertal er faldet med 62 indbyggere siden 2011 er at flere større virksomheder er lukket eller flyttet til andre byer eller lande.<ref>[http://nordjyske.dk/nyheder/uponor-stopper-produktionen-i-hadsund/960ae5b3-4929-48ea-8415-f80a25a3d82d/4/1513 Nordjyske d. 09. september 2009 "Uponor stopper produktionen i Hadsund"]</ref><ref>[http://nordjyske.dk/artikel.aspx?storyid=993d999f-6b5e-4066-97b9-73edd9e458b1 Nordjyske d. 12. november 2010 "Hadsund-firma lukker - 38 mister jobbet"]</ref><ref>[http://nordjyske.dk/forvaltningskultur/danish-crown-lukker--110-mister-jobbet/db81191a-11d5-45fc-a654-7366e7629713/107/1761 Nordjyske d. 21. marts 2012 "Danish Crown lukker: 110 mister jobbet"]</ref> |
Grunden til at Hadsunds indbyggertal er faldet med 62 indbyggere siden 2011 er at flere større virksomheder er lukket eller flyttet til andre byer eller lande.<ref>[http://nordjyske.dk/nyheder/uponor-stopper-produktionen-i-hadsund/960ae5b3-4929-48ea-8415-f80a25a3d82d/4/1513 Nordjyske d. 09. september 2009 "Uponor stopper produktionen i Hadsund"]</ref><ref>[http://nordjyske.dk/artikel.aspx?storyid=993d999f-6b5e-4066-97b9-73edd9e458b1 Nordjyske d. 12. november 2010 "Hadsund-firma lukker - 38 mister jobbet"]</ref><ref>[http://nordjyske.dk/forvaltningskultur/danish-crown-lukker--110-mister-jobbet/db81191a-11d5-45fc-a654-7366e7629713/107/1761 Nordjyske d. 21. marts 2012 "Danish Crown lukker: 110 mister jobbet"]</ref> |
||
{{Kortpositioner+|Hadsund|width=500|float=right |
{{Kortpositioner+|Hadsund|width=500|float=right |
||
|alt= |
|alt= |
||
|billedtekst= Dette er et kort over byområdet med Hadsund by i midten. De |
|billedtekst= Dette er et kort over byområdet med Hadsund by i midten. De følgende farver viser: |
||
* [[Fil:Red pog.svg|8px]]: Byer, bydele og mindre bebyggelse. |
* [[Fil:Red pog.svg|8px]]: Byer, bydele og mindre bebyggelse. |
||
* [[Fil:Blue pog.svg|8px]]: Virksomheder, firmaer og institutioner. |
* [[Fil:Blue pog.svg|8px]]: Virksomheder, firmaer og institutioner. |
||
Linje 150: | Linje 146: | ||
{| class="wikitable" |
{| class="wikitable" |
||
⚫ | |||
|- |
|- |
||
! År |
! År |
||
Linje 249: | Linje 246: | ||
== Geografi == |
== Geografi == |
||
Hadsund ligger i den sydøstlige del af Himmerland. Afstanden til [[Kattegat]] er 12 km. |
Hadsund ligger i den sydøstlige del af Himmerland. Afstanden til [[Kattegat]] er 12 km. Byen ligger 45 km syd for Aalborg og 30 km nord for Randers, 25 km øst for [[Hobro]], 60 km nordøst for [[Viborg]], 70 km øst for [[Skive]] og 90 km nordvest for [[Grenaa]]. Der er 360 km (via. [[Storebæltsbroen]]) til [[København]]. |
||
Byen Hadsund og området omkring Hadsund har |
Byen Hadsund og området omkring Hadsund har flere lokale stedbetegnelser, se nedenstående afsnit. |
||
=== Områder === |
=== Områder === |
||
Linje 258: | Linje 255: | ||
[[Fil:Hadsunds bymidte.png|thumbnail|left|Hadsund Centrum markeret med lyserød.]] |
[[Fil:Hadsunds bymidte.png|thumbnail|left|Hadsund Centrum markeret med lyserød.]] |
||
Hadsund Centrum er området omkring [[Hadsund Kirke]] |
Hadsund Centrum er området omkring [[Hadsund Kirke]] – der er midtpunkt for hele byen – og [[gågade]]n [[Storegade (Hadsund)|Storegade]], der ligger i den vestlige del af byens centrum. Hadsund Centrum er den ældste del af Hadsund. Der findes tre store veje: Alsvej, Himmerlandsgade og Storegade. |
||
[[Handelsgade]]rne i midtbyen |
[[Handelsgade]]rne i midtbyen udover gågaden er [[Vestergade (Hadsund)|Vestergade]], [[Østergade (Hadsund)|Østergade]], [[Nørregade (Hadsund)|Nørregade]], [[Mejerigade (Hadsund)|Mejerigade]], [[Jernbanegade (Hadsund)|Jernbanegade]] og [[Brogade (Hadsund)|Brogade]], der alle er almindelige trafikveje med [[fortov]]e. Byen har fire torve/pladser af meget forskellig karakter. ''"[[Torvet (Hadsund)|Torvet]]"'', fra gammel tid byens [[handelsplads]], udgør i dag en del af selve gågaden. "[[Hadsund Butikscenter|Butikscenteret]]" ligger i [[Johan & Axel Hornbech]]s gamle [[marmelade]]fabriks bygninger der blev bygget i [[1898]]. Centeret er nærmest en overdækket [[arkade]] i to etager. Det tredje torv, "[[Hadsund Midtpunkt|Midtpunkt]]", er fra [[1970'erne]]; der er tale om en åben plads med et centralt parkeringsareal og [[butik]]ker. Det fjerde torv, "[[Bankpladsen]]", er en af byens gamle brostensbelagte torve; navnet kommer af [[Hadsund Bank]].<ref>[Lokalplan "''Facader og skilte i Hadsund''" 25. januar 2001. S. 6]</ref> |
||
[[Fil:Storegade fra Mejerigade.JPG|thumbnail|Storegade set fra krydset ved Mejerigade.]] |
[[Fil:Storegade fra Mejerigade.JPG|thumbnail|Storegade set fra krydset ved Mejerigade.]] |
||
Storegade er en af Hadsunds ældste |
Storegade er en af Hadsunds ældste gader og stammer fra før [[1800]]. Gaden var også Hadsunds Hovedgade (fra Hobro til Aalborg) frem til [[1970'erne]], hvor den blev afløst af [[Himmerlandsgade (Hadsund)|Himmerlandsgade]]. Storegade blev dog først brostenslagt i [[1950'erne]] og senere asfalteret. I [[1990]] blev Storegade indviet som gågade, asfalten og fortovet blev taget op, og gaden blev flisebelagt. I begge sider af gaden er der rendestene, hvori vandet løber ned til enden af gågaden. I gågadens nordligste ende ligger [[indkøbscenter]]et [[Hadsund Butikscenter]]. Det er indrettet i 2 etager, der er forbundet med en rulletrappe, og omfatter 17 butikker og 2 supermarkeder.<ref>[http://www.butikscenterhadsund.dk/ Butikscenterets hjemmeside]</ref> På torvet uden for centret findes et springvand med skulptur, der blev skænket af [[Sparekassen Hadsund]] ved butikscenterets indvielse den [[16. august]] [[1975]].<ref>[http://www.hadsundby.dk/butikstorvets-indvielse-1976.html/comment-page-1#comment-17942 Hadsundby.dk - Butikstorvets indvielse 1975]</ref> Butikscenteret er indrettet i bygningerne fra [[Brdr. Johan & Axel Hornbech]]s gamle marmeladefabriks, der blev bygget i [[1898]] og tilbygget [[1916]]. Den [[9. december]] [[1974]] flyttede virksomheden{{hvilken}} ud i industrikvarteret Hadsund Nord.<ref>Gammel Nyt, Nr. 25, 1998.</ref> |
||
==== Søndergårde ==== |
==== Søndergårde ==== |
||
[[Søndergårde (Hadsund)|Søndergårde]] ligger i den nordlige del af Hadsund. Bydelen var indtil ca. [[1970]] et selvstændigt byområde, men den voksede sammen med Hadsund |
[[Søndergårde (Hadsund)|Søndergårde]] ligger i den nordlige del af Hadsund. Bydelen var indtil ca. [[1970]] et selvstændigt byområde, men den voksede sammen med Hadsund efter bygningen af et industrikvarter og et boligområde i tilknytning til byen. Bydelen består af 446 parceller fordelt på 96 [[rækkehus]]e, 11 [[træhuse]] og 304 [[parcelhus]]e |
||
==== Hadsund Huse ==== |
==== Hadsund Huse ==== |
||
[[Hadsund Huse]] ligger i den nordvestlige del af byen ved [[Sekundærrute 507]]. Bydelen består af 275 parceller fordelt på 74 rækkehuse, 8 boligblokke på 3 etager og 93 parcelhuse. Hadsund Huse er opstået omkring [[1855]], som en ny bebyggelse med fire huse |
[[Hadsund Huse]] ligger i den nordvestlige del af byen ved [[Sekundærrute 507]]. Bydelen består af 275 parceller fordelt på 74 rækkehuse, 8 boligblokke på 3 etager og 93 parcelhuse. Hadsund Huse er opstået omkring [[1855]], som en ny bebyggelse med fire huse på vestsiden af den daværende landevej mod Aalborg. Endelsen -huse afspejler, at der var tale om små husmandsbrug.<ref>kontrolleret i Danmarks Statistiks folketælling 1930</ref> |
||
==== Hadsund Syd ==== |
==== Hadsund Syd ==== |
||
[[Hadsund Syd]], oprindeligt Sønder Hadsund, ligger umiddelbart syd for [[Hadsundbroen]] (ca. 250 m) og har knap 500 indbyggere. Byen er grundlagt ca. [[1880]]. I Hadsund Syd findes [[Hadsund Syd Station]] og [[Færgekroen (kro)|Færgekroen]]. Byområdet er vokset op ved det gamle færgested og overfartssted ved Mariager Fjord. Byområdet fungerer i praksis som en bydel til Hadsund. |
[[Hadsund Syd]], oprindeligt Sønder Hadsund, ligger umiddelbart syd for [[Hadsundbroen]] (ca. 250 m) og har knap 500 indbyggere. Byen er grundlagt ca. [[1880]]. I Hadsund Syd findes [[Hadsund Syd Station]] og [[Færgekroen (kro)|Færgekroen]]. Byområdet er vokset op ved det gamle færgested og overfartssted ved Mariager Fjord. Byområdet fungerer i praksis som en bydel til Hadsund. Den 252 m lange Hadsundbro forbinder byerne, hvilket gør afstanden til Hadsund til mere end 200 m; [[Danmarks Statistik]] betragter derfor Hadsund Syd som et selvstændigt [[byområde]]. |
||
=== Klima === |
=== Klima === |
||
Linje 279: | Linje 276: | ||
=== Natur === |
=== Natur === |
||
[[Fil:Linddalene2.jpg|thumbnail|Linddalene i Hadsund.]] |
[[Fil:Linddalene2.jpg|thumbnail|Linddalene i Hadsund.]] |
||
Hadsund er omgivet af flere skove: I byens udkant ligger [[Marienhøj Plantage]]; midt i denne plantage ligger den [[gyvel]]- og [[enebær]]bevoksede Marienhøj Hede. Længere mod syd ligger den fredede skov [[Linddalene]], der strækker sig langt ind i Hadsund; skoven var oprindeligt en del at herregården [[Dalsgaard]]s privilegerede jord, men ejes nu af Mariagerfjord Kommune.<ref name=autogeneret2>* Arne Lybech, ''Hadsund Bogen 2012'', november 2012. ISBN 978-87-995524-6-7</ref> Midt i byen ligger dyreparken [[Hadsund Dyrehave]], der omfatter en bestand på 21 [[dådyr]], 8 [[sikahjort|sika]] og 10 geder; der |
Hadsund er omgivet af flere skove: I byens udkant ligger [[Marienhøj Plantage]]; midt i denne plantage ligger den [[gyvel]]- og [[enebær]]bevoksede Marienhøj Hede. Længere mod syd ligger den fredede skov [[Linddalene]], der strækker sig langt ind i Hadsund; skoven var oprindeligt en del at herregården [[Dalsgaard]]s privilegerede jord, men ejes nu af Mariagerfjord Kommune.<ref name=autogeneret2>* Arne Lybech, ''Hadsund Bogen 2012'', november 2012. ISBN 978-87-995524-6-7</ref> Midt i byen ligger dyreparken [[Hadsund Dyrehave]], der omfatter en bestand på 21 [[dådyr]], 8 [[sikahjort|sika]] og 10 geder; der finde borde og bænke i dyrehaven.<ref name=autogeneret2 /> |
||
== Infrastruktur == |
== Infrastruktur == |
Versionen fra 6. maj 2014, 20:40
- For alternative betydninger, se Hadsund (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Hadsund)
Hadsund Sundhusene | |||||
---|---|---|---|---|---|
| |||||
Fra venstre hjørne: Det Gamle Maskinsnedkeri, Hadsund Vandtårn, Storegade, Hadsund Kirke og den historiske bygning Hadsund Bank. | |||||
Overblik | |||||
Land | Danmark | ||||
Motto | "På kanten af Nordjylland" | ||||
Borgmester | Mogens Jespersen | ||||
Region | Region Nordjylland | ||||
Kommune | Mariagerfjord Kommune | ||||
Sogn | Hadsund Sogn, Visborg Sogn, Vive Sogn | ||||
Grundlagt | Handelsprivilegier i 1854. Nævnt første gang i 1467 som "Haddeswnth" | ||||
Postnr. | 9560 Hadsund | ||||
Demografi | |||||
Hadsund byområde | 4983 (2023) | ||||
- Areal | 4,89 km² | ||||
Hadsund-Hadsund Syd | 5.360 (2014) | ||||
- Areal | 5,16 km² | ||||
Kommunen | 41859 (2023) | ||||
- Areal | 792,92 km² | ||||
Andet | |||||
Tidszone | UTC +1 | ||||
Højde m.o.h. | 6 m | ||||
Hjemmeside | www.hadsundby.dk | ||||
Oversigtskort | |||||
Hadsund (ha̝ð̠ˠ̞ˈsɔ̟̝nˀ) er en fjordby i Himmerland og har 4.983 indbyggere (2023)[1]. (5.434 indbyggere (2023)[1] inkl. Hadsund Syd)[Nb 1] Byen er vokset op langs den gamle landevej mellem Aalborg og Hobro og udgør et trafikalt knudepunkt mellem Kronjylland og Himmerland. Afstanden over Mariager Fjord er relativt lille ved Hadsund, hvilket senest har betydet, at Hadsundbroen blev bygget. Hadsund har tidligere været stationsby og er i dag et handels- og industricentrum i Himmerland. Hadsund ligger i den østlige del af Mariagerfjord Kommune og tilhører Region Nordjylland. Indtil 2007 var Hadsund hovedbyen i den nu nedlagte Hadsund Kommune. Byen er den næststørste i Mariagerfjord Kommune efter Hobro. Syd for Mariager Fjord, ca. 250 m fra Hadsund, ligger Hadsund Syd, som betragtes som et selvstændigt byområde med knap 500 indbyggere.
Både Hadsund og Hobro er begge udpeget som Mariagerfjord Kommunes hovedbyer. Det sker på baggrund af en forventning om, at den største del af bosætningen og befolkningsudviklingen vil ske i de to byer. Hovedbyerne indeholder flere forskellige boligtyper og ejerformer. Det er også kun i hovedbyerne, at der kan opføres støttet boligbyggeri. Hobro og Hadsund har begge en bred erhvervsudvikling.[2]
Byen kan spores tilbage til 1700-tallet som Sundhusene, der var navnet på de første gårde langs landevejen, nu Vestergade. Byen fik handelspladsprivilegier den 1. december 1854, men har aldrig opnået købstadsrettigheder.
I Hadsund findes der flere uddannelsesinstitutioner, blandt andet Tech College Mariagerfjord, VUC Hadsund, Hadsund Skole og Hadsund Produktionsskole. Byen har et større udvalg af supermarkeder og specialbutikker. I byen findes også det eneste overdækket indkøbscenter i Himmerland: Hadsund Butikscenter.
Storegade i Hadsund har siden 1990 udgjort byens gågade. Gaden var indtil landevejen blev omlagt i 1970'erne en del af hovedlandevejen mellem Hobro og Aalborg.
Oprindelsen til navnet Hadsund kendes ikke med sikkerhed. En sandsynlig forklaring er, at landsbyen Haderup på sydsiden af fjorden 500 m fra Hadsund Syd, har givet navn til det smalle sund ved byen, altså Haderup Sund, som jo nemt kunne forkortes til Hadsund. De første gårde kaldtes omkring år 1700 Sundhusene; først i 1850'erne gik denne betegnelse ud af brug og disse huse og gårde begyndte at blive omtalt som Hadsund Husene; ligeså med bebyggelsen syd for fjorden.
Stednavnet "Hadsund" har oprindeligt været betegnelsen på farvandet eller det smalle sund og blev senere brugt til bebyggelsen, der opstod både nord og syd for sundet. Første gang navnet Hadsund bliver nævnt i skriftlige kilder er i et tingsvidne læst på Hindsted Herreds ting den 3. september 1467. Dette år stavedes navnet Haddeswnth, i 1478 Hadswnd, i 1487 Hadsvnd, i 1581 Hatzsund, og i 1700 Hatsund.[3] [4]
Historie
Indtil 1700
Hadsunds oprindelse fortaber sig i middelalderen. Stednavnet optræder første gang i 1400-tallet (3. september 1467 Haddeswnth, 11. januar 1468 Hadesundt, Haddersund, 21. januar 1468 Hadissundt)[5]. Navnet har sikkert oprindeligt betegnet farvandet og senere den bebyggelse, der både nord og syd for dette voksede frem. Bebyggelsens opståen kan skyldes dels behovet for en overfart mellem Himmerland og egnene syd for Mariager Fjord, dels muligheden for fiskeri i fjorden.
Hadsund færgested havde i 1682 3 gårde og 3 huse med jord. Det dyrkede areal udgjorde 56,3 tdr land, skyldsat til 6,99 tdr hartkorn.[6] Dyrkningsformen var græsmarksbrug.[7]
1700-1800
Hadsund blev i det 18. århundrede kaldt Sundhusene som er en forkortelse af Sundskovhusene. Færgegården i Vive Sogn var beliggende ved overfarten og blev derfor næppe regnet med til Sundskovhusene; den var en mere afsides liggende ejendom, der først senere bærer navnet Ladestedet Hadsund (i forbindelse med færgeriets flytning fra Hadsund Syd til Hadsund).
Da der i 1850 begynder en udvikling af bebyggelsen nær færgegårdens bredder, overgik betegnelsen "Hadsund" til al bebyggelse i både Vive og Visborg Sogn, og betegnelsen Sundhusene gik hurtigt ud af brug, og blev erstattet af betegnelsen "Hadsund Husene"; ligeså med bebyggelsen syd for fjorden. Det er muligt, at formen "Hadsund Husene" senere er blevet ført videre i navnet på Hadsunds nordlige bydel, Hadsund Huse, som dog også kan være en forvanskning af Sundhusene.[8].
1800-1854
Hadsund har siden 1100-tallet været benyttet som et overfartssted[9] over Mariager Fjord. Her slog vejen fra Hobro langs fjordens nordkyst et slag helt ned til vandkanten ved Sundhusene og færgegården og fortsatte derfra videre nordpå mod Aalborg. Men det var først med ændringerne i landbrugets struktur i årtierne omkring år 1800, at der blev behov for mere end et færgested ved Hadsund.
I forlængelse af de omlægninger af landbruget, som fulgte efter landboreformerne, voksede behovet for omsætning, der i datiden normalt var forbeholdt købstæderne. Imidlertid gjaldt købstædernes privilegier kun 2 mil fra deres bygrænse, og fra overfartsstedet i det sydøstlige Himmerland var der længere til nærmeste købstad. Som følge af datidens færdselsophold kunne en rejse til købstæderne tage op til at par dage, og der udviklede sig derfor et behov hos lokalbefolkningen for en omsætningsmulighed tættere på hjemmet.[hvor?] Det begyndte, da der i 1838 blev givet tilladelse til at afholde to årlige kvægmarkeder ved Hadsund Færgested. Omtrent samtidig begyndte korn at blive udskibet fra Hadsund, og derfor opførtes allerede i 1829 et kornmagasiner ved færgekroen. Men først fra 1. december 1854 blev det gamle færgested og overfartssted tildelt begrænsede rettigheder som handelsplads for Hobro og Mariager.[10]
1854-1910
Startskuddet til Hadsunds fremvækst skete således i 1854, da stedet modtog handelspladsprivilegier. Da først mulighederne blev skabt, gik udviklingen hurtigt: Allerede inden tildelingen af handelsrettigheder blev der lavet en udstykningsplan, men krisen i 1857 medførte et midlertidigt tilbageslag.[11] I 1861 blev en trafikhavn anlagt, og i 1883 åbnedes en jernbaneforbindelse til Randers, fra 1900 også til Aalborg.[12][13] Byen Hadsund blev i jernbanens tid også kaldt Hadsund Nord fordi den nordlige station lå her.
Det faktum, at Hobro lang tid tilbage var købstad, gav anledning til, at meget trafik gik gennem byen. Men der var også behov for en transportvej ned gennem det østlige Himmerland og videre sydpå mod Randers. Ruten gik fra gammel tid over Hobro, men det var i denne forbindelse naturligt at søge at passere Mariager Fjord på det smalleste sted, og det var netop det sted, hvor nu Hadsund ligger. Derfor blev der i 1904 anlagt en Jernbanebro med et enkelt vejspor.[14][15]
1910-1970
Byens nye folkeskole i Kirkegade blev indviet i 1911; med skolen havde byen næsten opnået alt ønskeligt i første omgang: skole, kirke, jernbane, bro, telefonstation, apotek, posthus, læge, jordemoder, vandværk, og el-værk. Hertil kom de tidligere industrier: mejeri, slagteri Hornbechs Fabrikker, bryggeri m.fl. Hadsund led dog stadig under to alvorlige mangler; byens kirke var en annekskirke i Visborg Sogn, og byen var således ikke et selvstændigt sogn, men stadig delt mellem Vive og Visborg Sogne. Det samme gjorde sig gældende, når det gjaldt kommunegrænsen. Byen var stadig delt mellem Vive og Skelund/Visborg Sognekommuner, til stor gerne for den daglige administration af byen.[16]
I 1914 blev Hadsund Teknisk Skole etableret, i 1919 indviedes politigården, og mellem 1922 og 23 blev Storegade brostensbelagt. Hadsund fik herefter karakter af en rigtig by. I 1926 blev Hadsund Boldklub oprettet, og i 1937 blev byens fiskerihavn indviet.[17] Jernbanen i Hadsund blev nedlagt den 31. marts 1969[12]
1970-1985 Industribyen
I 1970 blev Hadsund et egnscenter efter Kommunalreformen i 1970. Det betød store omvæltninger for mange af de gamle sognekommuner. For Hadsund betød det, at Als Kommune blev sammenlagt med Hadsund Kommune og en lille del af Falslev-Vindblæs Kommune. Den nydannede kommune havde 9.500 indbyggere.[18]
I slutningen af 1960'erne var indbyggertallet i Hadsund Kommune begyndt at falde. Forklaringen var, at landområderne affolkedes, i takt med at landbruget blev mekaniseret. Selv om befolkningen i Hadsund voksede, gik det ikke hurtigt nok til at kunne opveje afvandringen af landområderne.[19]
I 1960'erne begyndte de første skridt i den industrielle udvikling af Hadsund. I 1970'erne var man i gang med at få byen etableret som industri. Det gjaldt da om af fastholde og etablere industrier. I løbet af de de næste fire år[hvornår?] etableredes hele syv virksomheder i Hadsund.[20]
Den voksende industri krævede også ordentlige muligheder for transport til og fra Hadsund. Efter jernbanen var blevet nedlagt, havde landevejstrafikken fået en væsentlig større betydning end tidligere; det gjaldt både persontransport med busser og godstransport med lastbiler. De centrale gader i Hadsund var ikke bygget til at tage al den tunge trafik, så efter at jernbaneskinnerne var taget op ved stationen og nord for denne, anlagdes en ny omfartsvej på det tidligere jernbaneterræn sydøst om byen fra broen og frem til Alsvej lige nordøst for Sindholt.[21]
Men det største problem i mange år havde trods alt været den gamle Hadsundbro fra 1904. Den bød med sin ensporede vej industrien uacceptable transportforhold mod syd. Den 1. maj 1973 vedtog Folketinget et endeligt broprojekt som blev fremlagt i 1972. I 1974 skrev Vejdirektoratet en kontrakt med borgmester Tage Jespersen om anlæggelse af en ny bro. Prisen var 32,4 millioner DKK. Allerede to måneder senere i juli 1974, påbegyndtes byggeriet af den nye bro, som stod færdig i 1976.[22]
Byvåben
Hadsunds byvåben blev tegnet af Lind Madsen og tildelt byen i 1937. Byvåbnet forstiller den gamle jernbanebro.[23] De to dele symboliserer de to tidligere kommuner. De fire bølger er symbolet på de fire landsbyer, som lå i den daværende Hadsund Kommune, nemlig Skelund, Visborg, Vive og Hadsund. Halvmånen i byvåbenets top symboliserer den nye kommune, og stjernerne er symbolet på levealderen.[hvad?] Den gamle bro med de klassiske buer af stål blev aldrig ændret i byvåbnet.
Historiske indbyggertal
På Himmerlandssiden af Hadsund bor 4.912 (2013) indbyggere og i Hadsund Syd på Kronjyllandsiden bor 471 (2013).
Grunden til at Hadsunds indbyggertal er faldet med 62 indbyggere siden 2011 er at flere større virksomheder er lukket eller flyttet til andre byer eller lande.[24][25][26]
År | Antal boliger | Antal indbyggere | Fra/til |
---|---|---|---|
1787 | 8 | 41 | - |
1801 | 7 | 42 | +1 |
1834 | 7 | 31 | -11 |
1840 | 49 | +18 | |
1860 | 170 | +121 | |
1870 | 270 | +100 | |
1880 | 390 | +120 | |
1890 | 110 gårde og huse | 701 | +311 |
1901 | 976 | +275 | |
1930 | 2.415 | +444 | |
1950 | 3.504 | +446 | |
1965 | 3.707 | +283 | |
1986 | 4.000 | +293 | |
1997 | 5.103 | +1.103 | |
2006 | 5.526 | +423 | |
2011 | 2.558 | 5.519 | -7 |
2013 | 2.593 | 5.383 | -74 |
2014 | 2.595 | 5.360 | -23 |
Geografi
Hadsund ligger i den sydøstlige del af Himmerland. Afstanden til Kattegat er 12 km. Byen ligger 45 km syd for Aalborg og 30 km nord for Randers, 25 km øst for Hobro, 60 km nordøst for Viborg, 70 km øst for Skive og 90 km nordvest for Grenaa. Der er 360 km (via. Storebæltsbroen) til København.
Byen Hadsund og området omkring Hadsund har flere lokale stedbetegnelser, se nedenstående afsnit.
Områder
Hadsund Centrum
- Uddybende artikel: Hadsund Centrum.
Hadsund Centrum er området omkring Hadsund Kirke – der er midtpunkt for hele byen – og gågaden Storegade, der ligger i den vestlige del af byens centrum. Hadsund Centrum er den ældste del af Hadsund. Der findes tre store veje: Alsvej, Himmerlandsgade og Storegade.
Handelsgaderne i midtbyen udover gågaden er Vestergade, Østergade, Nørregade, Mejerigade, Jernbanegade og Brogade, der alle er almindelige trafikveje med fortove. Byen har fire torve/pladser af meget forskellig karakter. "Torvet", fra gammel tid byens handelsplads, udgør i dag en del af selve gågaden. "Butikscenteret" ligger i Johan & Axel Hornbechs gamle marmeladefabriks bygninger der blev bygget i 1898. Centeret er nærmest en overdækket arkade i to etager. Det tredje torv, "Midtpunkt", er fra 1970'erne; der er tale om en åben plads med et centralt parkeringsareal og butikker. Det fjerde torv, "Bankpladsen", er en af byens gamle brostensbelagte torve; navnet kommer af Hadsund Bank.[28]
Storegade er en af Hadsunds ældste gader og stammer fra før 1800. Gaden var også Hadsunds Hovedgade (fra Hobro til Aalborg) frem til 1970'erne, hvor den blev afløst af Himmerlandsgade. Storegade blev dog først brostenslagt i 1950'erne og senere asfalteret. I 1990 blev Storegade indviet som gågade, asfalten og fortovet blev taget op, og gaden blev flisebelagt. I begge sider af gaden er der rendestene, hvori vandet løber ned til enden af gågaden. I gågadens nordligste ende ligger indkøbscenteret Hadsund Butikscenter. Det er indrettet i 2 etager, der er forbundet med en rulletrappe, og omfatter 17 butikker og 2 supermarkeder.[29] På torvet uden for centret findes et springvand med skulptur, der blev skænket af Sparekassen Hadsund ved butikscenterets indvielse den 16. august 1975.[30] Butikscenteret er indrettet i bygningerne fra Brdr. Johan & Axel Hornbechs gamle marmeladefabriks, der blev bygget i 1898 og tilbygget 1916. Den 9. december 1974 flyttede virksomheden[hvilken?] ud i industrikvarteret Hadsund Nord.[31]
Søndergårde
Søndergårde ligger i den nordlige del af Hadsund. Bydelen var indtil ca. 1970 et selvstændigt byområde, men den voksede sammen med Hadsund efter bygningen af et industrikvarter og et boligområde i tilknytning til byen. Bydelen består af 446 parceller fordelt på 96 rækkehuse, 11 træhuse og 304 parcelhuse
Hadsund Huse
Hadsund Huse ligger i den nordvestlige del af byen ved Sekundærrute 507. Bydelen består af 275 parceller fordelt på 74 rækkehuse, 8 boligblokke på 3 etager og 93 parcelhuse. Hadsund Huse er opstået omkring 1855, som en ny bebyggelse med fire huse på vestsiden af den daværende landevej mod Aalborg. Endelsen -huse afspejler, at der var tale om små husmandsbrug.[32]
Hadsund Syd
Hadsund Syd, oprindeligt Sønder Hadsund, ligger umiddelbart syd for Hadsundbroen (ca. 250 m) og har knap 500 indbyggere. Byen er grundlagt ca. 1880. I Hadsund Syd findes Hadsund Syd Station og Færgekroen. Byområdet er vokset op ved det gamle færgested og overfartssted ved Mariager Fjord. Byområdet fungerer i praksis som en bydel til Hadsund. Den 252 m lange Hadsundbro forbinder byerne, hvilket gør afstanden til Hadsund til mere end 200 m; Danmarks Statistik betragter derfor Hadsund Syd som et selvstændigt byområde.
Klima
Foråret i Hadsund er forholdsvist tørt og solrigt og typisk med temperaturer mellem 5 °C – 10 °C , men med mulighed for nattefrost og ikke sjældent temperaturer op til 15 °C. Sommerne har i gennemsnit maksimum temperaturer omkring 20 °C og minimumstemperaturer på 12 °C, men sommetider med temperaturer over 25 °C dog sjældent over 30 °C. Efteråret har typisk temperaturer mellem 6 °C – 12 °C og er præget af en del regn. September kan byde på sensommervejr, mens november sommetider byder på snefald. Vinterne har gennemsnitstemperaturer mellem −3 – 2 °C, og sjældent lavere end −10 °C. Nedbøren er typisk skiftende mellem regn, slud og sne.[33]
Natur
Hadsund er omgivet af flere skove: I byens udkant ligger Marienhøj Plantage; midt i denne plantage ligger den gyvel- og enebærbevoksede Marienhøj Hede. Længere mod syd ligger den fredede skov Linddalene, der strækker sig langt ind i Hadsund; skoven var oprindeligt en del at herregården Dalsgaards privilegerede jord, men ejes nu af Mariagerfjord Kommune.[34] Midt i byen ligger dyreparken Hadsund Dyrehave, der omfatter en bestand på 21 dådyr, 8 sika og 10 geder; der finde borde og bænke i dyrehaven.[34]
Infrastruktur
Transport
Byens offentlige transport styres af Nordjyllands Trafikselskabs buslinjer (54, 55, 58, 115, 234, 235, 237 og 54N). Linje 888, der kører mellem Aalborg og København, holder én gang dagligt på Busstationen. Hadsund Busterminal blev bygget i 2006 og taget i brug samme år. Busterminalen er beliggende på stedet, hvor den gamle Hadsund Nord Station lå før nedrivningen i 1986. Til busterminal hører en ventesal med toiletter.[35]
Kollektiv trafik
- 54 Aalborg – Terndrup – Hadsund
- 58 Hobro – Hadsund – Øster Hurup
- 55 Aalborg – Kongerslev – Bælum – Hadsund
- 115 Arden – Rostrup – Astrup – Hadsund
- 234 Hobro – Mariager – Hadsund
- 237 Randers – Gjerlev – Havndal – Hadsund
- 235 Randers – Spentrup – Mariager – Assens – Hadsund
- 54N Natbus Aalborg – Terndrup – (Kongerslev)/(Hadsund)
[36].
Større veje
- 1 Himmerlandsgade.
- 2 Alsvej.
- 3 Mariagervej.
- 4 Vestergade / Hobrovej.
- 5 Østergade.
- 6 Ringvejen.
- 7 Ålborgvej.
- 8 Doktorbakken / Tinggade.
- 9 Jernbanegade.
- 10 Nørregade
Tekniske anlæg
Hadsund Fjernvarme
Hadsund Fjernvarme ligger i industrikvarteret i det nordlige Hadsund. Anlægget består af Hornbech Centralen på Hornbechsvej midt i Hadsund og forsyner ca. 1.300 installationer. Hedepark Centralen ligger på Gyvelvej i Hadsund og forsyner ca. 180 installationer. Transbjerholt Centralen ligger på Gl. Visborgvej i Hadsund og forsyner ca. 320 installationer. Flisanlægget er den største central og kan dække hele Hadsunds varmebehov uden brug af olie. Siden 2012 har Visborg fået fjernvarme i form af Transbjerholt Centralen.[37]
Fra 2014 får 120 husstande på Hadsund Syd for første gang fjernvarme fra Hadsund Bys Fjernvarme. Projektet er budgetteret hvorfra 3,5 millioner skal bruges til et fjernvarmerør under fjorden.[38]
Hadsund Havn
Hadsund Trafikhavn, der ejes af kommunen, er beliggende vest for Hadsundbroen og består af en fragthavn og en trafikhavn. Trafikhavnen er for større skibe og kan anvendes ved udskibning af eksempelvis træ og korn.[39] Havnen blev anlagt i 1860 med en speciel skibsbro til Københavndamperen Ydun.[40] På havnen ligger kontorfællesskabet "Ved Havnen" i de bygninger, der tidligere husede Trip Traps hovedkontor. I havnens østlige del ligger den italienske restaurant Davinci, der er beliggende i byens tidligere biblioteks bygninger.
Hadsund Fiskerihavn ligger øst for Hadsundbroen, Hadsund har også to lystbådehavne.
Uddannelse
Mariagerfjord Kommune driver en folkeskole i Hadsund med klasser fra 0. til og med 9. klasse. Skolen har over 700 elever.[41] Der er mulighed for gå i 10. klasse på Mariagerfjord 10. Klassecenter i Hadsund, der underviser i fagene dansk, matematik, engelsk, samfundsfag, fysik og kemi [42]
VUC Hadsund tilbyder undervisning, der kan lede videre til OBU, FVU, AVU og HF. Afdelingen har selvstændig administration.[43]
I Hadsund findes også Tech College Mariagerfjord, som er en skole, der siden 1983 har tilbudt erhvervsuddannelser (EUD). Skolen underviser i Bilteknologi, flyteknologi og andre transportmidler. Skolen tilbyder også undervisning i bygge- og anlægsbranchen.[44]
Hadsund Produktionsskole startede i 1992. Den er en selvejende institution med ca. 100 elever. Skolen hører under Undervisningsministeriet. Skolen underviser i dansk, regning og matematik.[45]
Hadsund Erhvervsklasse underviser i dansk og matematik. Skolen startede i 1990'erne og har ca. 10 elever.
Erhverv
På moræneplateauet i byens nordlige del findes byens nordlige og største industrikvarter "Industri Nord" som har flere mellemstore teknologivirksomheder, hvoraf den største er Nilfisk-ALTO som bl.a. fremstiller rengøringsudstyr. Sydøst for den har Beauté Pacifiques egen medicinske hudklinik. Nord for Industri Nord ligger æg- og æggeprodukt-virksomheden Hedegaard Foods.
Øst for byen ligger det østlige industrikvarter "Industri Øst" med flere virksomheder, der omfatter XL-Byg, JYSK og Jem & fix.[46]
Havemøbelproducenten Trip Trap blev i 1973 grundlagt af erhvervsmand Ib Møller i Hadsund, men flyttede til Aalborg i 2012. Elbilproducenten Whisper Electronic Car A/S (det senere Hope Motor A/S), der gjorde det første danske forsøg på fremstilling af en elbil, var beliggende i Hadsund. Virksomheden flyttede til Norge sidst i 1980'erne.
Største arbejdspladser
De største arbejdspladser i Hadsund (min. 50 fuldtidsstillinger i Hadsund) er følgende:
Nr. | Største arbejdspladser i Hadsund | Antal fuldtidsstillinger |
---|---|---|
1. | Hadsund Rådhus | 110 |
2. | Hadsund Skole[47] | 90 |
3. | Mariagerfjord Vand[48] | 50 |
Største private virksomheder
De største private arbejdspladser i Hadsund (min. 40 fuldtidsstillinger i Hadsund) er følgende:
Nr. | Største private virksomheder i Hadsund[betvivles] | Antal fuldtidsstillinger[betvivles] | Noter |
---|---|---|---|
1. | Nilfisk-ALTO | 750 | |
2. | Hedegaard Foods | 195[49] | |
3. | Hans Jensen Lubricators | 75[50] | Har også et kontor i Kina |
4. | SSI Schäfer | 74[51][52] | |
5. | Hadsund Butikscenter[betvivles] | 65[53] | |
6. | Hadsund Kreaturslagteri | 50[54] | |
7. | Beauté Pacifique | 50[55] | |
8. | Metafix | 49[56] | |
9. | Bjarne Brath | 40[57] | Har også kontor i Terndrup og Aalborg |
10. | Rikki Tikki Company | 40[58] | Lager i Hadsunds nordlige industrikvarter. |
Sport, kultur og attraktioner
Hadsund har et omfattende kulturliv. I byen ligger Hadsund Egnssamling og Nordjyllands Møllehistorisk Samling.[59]
Blandt de mest kendte historiske seværdigheder i Hadsund findes den lille dyrepark Hadsund Dyrehave, Hadsund Egnssamling, Hadsund KulturCenter og Hadsund Butikscenter, der[hvilken?] også bruges som samlingssted for mange borgere.
Attraktioner
Et par kilometer vest for Hadsund ligger Havnø Mølle, som er Nordjyllands ældste vindmølle,[60] bygget i 1842. Møllen er fredet, og den blev fuldstændigt restaureret i 1990'erne.[61] 10 kilometer nordøst for Hadsund ligger Øster Hurup, der tilbyder attraktive badestrande, sommerhusområder og campingpladser. Hadsund Kulturcenter er byens kulturhus hvor byens biografi (Hadsund Bio 1+2) og bibliotek ligger. Hadsund Bibliotek har siden kommunesammenlægningen i 2007 været en del Mariagerfjord Kommunes Biblioteker; det første bibliotek åbnede i 1911.
I byen findes både et vandrehjem, en motorcrossbane og en lille campingplads.[62]
Kvindeløb
Beaute Pacifique Kvindeløb er et årligt kvindeløb på 5.1 km, det foregår i det sydlige Hadsund. Løbet blev afholdt for første gang i 2010. Løbet gik i 2010-2014 med start på Hadsund Havn, og målet var samme sted. Det er det største motionsløb på egnen. i 2013 deltog 1.158 løbere.[63][64]
Løbet foregår i Hadsund og Hadsund Syd. Løbet arrangeres i et samarbejde mellem Beauté Pacifique, Ristorante Davinci og OrienteringsklubOrienteringsklubben Mariager Fjord Ok.[65]
Hadsundløbet
Hadsundløbet er et motionsløb, der afholdes den første torsdag i september hvert år i Hadsund med start på Torvet. Løbet blev første gang afholdt i 1991 og kunne således fejre 20 års jubilæum i 2011.[66] Der er tre forskellige ruter, der alle starter på Torvet (henholdsvis 2,8 km, 5,8 km og 9,8 km). Løbet havde i 2012 879 deltagere, hvilket var det største antal deltagere nogensinde.[67]
Sport
I Hadsund findes flere idrætsforeninger og sportsklubber. Det mest fremtrædende inden for sportens verden er fodboldklubben Hadsund Boldklub, der udbyder fodbold, håndbold og petanque. Inden for sportens verden er Hadsunds nok mest kendt for fodboldspilleren Ebbe Sand der spillede i Hadsund Boldklub i perioden 1977-1992. Byens roklub er nu også lidt kendt, de har hvert år haft roere med til VM.[68] I Hadsund findes også Hadsund Idrætscenter der består af to store og to små sportshaller, hvori der udføres forskellige aktiverer. Byens stadion har en tilskuerkapacitet på 2.000 (150 siddepladser) og har en størrelse på 105 × 68 m. Syd for Stadionet er der anlagt 4 fodboldbaner, som er til offentlig afbenyttelse.[69]
Der findes følgende idrætsklubber og -foreninger i Hadsund:
- Dragon BMX Hadsund[70]
- Hadsund Amatør Bokseklub, [71]
- Hadsund Badmintonklub[72]
- Hadsund Boldklub[73]
- Hadsund Golfklub[74]
- Hadsund Gymnastikforening[75]
- Hadsund Jagtklub[76]
- Hadsund Linedance Club[77]
- Hadsund Motorklub[78]
- Hadsund Rideklub[79]
- Hadsund Roklub[80]
- Hadsund Sejlklub[81]
- Hadsund Sportsfiskerforening[82]
- Hadsund Skydeklub[83]
- Sportsdykkerklubben Cimbrerne[84]
- Hadsund Svømmeklub[85]
- Hadsund Tennisklub[86]
Notable bysbørn
- Hans Kirk (1898-1962), forfatter.
- Jens-Erik Bech 1940-1995, politiker og borgmester i Hadsund Kommune.
- K. Axel Nielsen (1904-1994), politiker.
- Kjeld Olesen (1932-), politiker og tidl. minister.
- Mogens Jespersen (1956-), politiker og borgmester i Mariagerfjord Kommune.
- Tage Jespersen (1927-2008), politiker og borgmester i Hadsund Kommune.
- Holger Graversen (1936-), politiker.
- Inger Støjberg (1973-), politiker, tidligere Beskæftigelsesminister.
- Svend Axelsson (1937-), modernistisk arkitekt.
- Karl Christensen (1941-), politiker og borgmester i Hadsund Kommune.
- Børge Dahl (1944-), dansk højesteretsdommer.
- Søren-Peter Olesen (1955-), professor, civilingeniør, læge.
- Per Husted (1966-), politiker og viceborgmester i Mariagerfjord Kommune.
- Ebbe Sand (1972-), tidligere fodboldspiller.
- Peter Sand (1972-), fodboldspiller.
- Dorte Dalum Jensen (1978-), fodboldspiller.
- Majken Thorup (1979-), tidligere svømmer.
- Thor Kristensen (1980-), tidligere roer.
- Sine Christiansen (1985-), roer.
- Peter Rosenmeier (1989-), bordtennisspiller.
Venskabsbyer
Hadsund har 7 venskabsbyer.[87]
- – Falköping, Sverige
- – Lier, Norge
- – Kokemäen Kaupunki, Finland
- – Klepp, Norge
- – Boleslawiec, Polen
- – Bábolna, Ungarn
- – Viesite, Letland
Litteratur
- Lise Andersen, Erling Gammelmark og Heino Wessel Hansen, Hadsund – en by bliver til, Hadsund Egns Museum 2004. ISBN 87-988211-1-3
- Hadsund – fra ladested til industriby, af Vibeke Foltmann m.fl., udgivet af Sparekassen Hadsund 1983, ISBN 87-982081-2-8
- Aase M. Pedersen Livet omkring en bro, Hadsund Bogtrykkeri/Offset Aps. ISBN 87-981494-2-3
- Lise Andersen Foreningsliv i Hadsund 1884-1994, udgivet af Hadsund Håndværker og Borgerforening 1994. ISBN 87-984925-0-0
- Arne Lybech, Hadsund Bogen 2010, december 2010. ISBN 978-87-92166-10-4
- Arne Lybech, Hadsund Bogen 2011, november 2011. ISBN 978-87-993817-3-9
- Arne Lybech, Hadsund Bogen 2012, november 2012. ISBN 978-87-995524-6-7
- Henrik Bugge Mortensen, Danmarks Smukkeste Fjord, 1995. ISBN 87-985227-0-1
- Henrik Bugge Mortensen, Danmarks Smukkeste Fjord 2, 2000. ISBN 87-90838-02-5
- Henrik Bugge Mortensen, På Strejftog I Himmerland , 1996. ISBN 87-985227-4-4
- Jørgen Toubro, En Hadsund-Bog 1979. ISBN 87-87629-12-7
Fodnoter
- ^ Syd for Mariager Fjord, ca. 250 m fra Hadsund, ligger Hadsund Syd, som betragtes som et selvstændigt byområde.
Kilder
- ^ a b c Danmarks Statistik: Statistikbanken Tabel BY1: Folketal 1. januar efter byområde, alder og køn
- ^ Forslag til Kommuneplan 2013-2025
- ^ Hadsund – en by bliver til, Hadsund Egns Museum, 2004; tekst af Lise Andersen, Erling Gammelmark og Heino Wessel Hansen
- ^ a b Hadsund – fra ladested til industriby, af Vibeke Foltmann m.fl., udgivet af Sparekassen Hadsund 1983
- ^ Hadsund i Danmarks Stednavne
- ^ Pedersen, s. 233
- ^ Frandsen, bilagskort
- ^ Hadsund – fra ladested til industriby, af Vibeke Foltmann m.fl., udgivet af Sparekassen Hadsund 1983
- ^ Nordjyske byers historie s. 34
- ^ Andersen, s. 30f
- ^ Andersen, s. 31
- ^ a b "Hadsundbanen". Nordjyllands jernbaner. Hentet 2014-05-04.
- ^ "Randers Hadsund jernbane". Nordjyllands jernbaner. Hentet 2014-05-04.
- ^ Hadsund fra ladested til industriby, Sparekassen Hadsund, 17. november 1986, tekst af Vibeke Foltmann
- ^ Hadsunds hjemmeside/Hadsund byvåben historie
- ^ Hadsund fra ladestad til industriby. s. 119.
- ^ Arne Lybech, Hadsund Bogen 2012, november 2012. ISBN 978-87-995524-6-7
- ^ Hadsund fra ladestad til industriby. S. 118
- ^ Hadsund fra ladestad til industriby. S. 189
- ^ Hadsund fra ladestad til industriby. S. 193.
- ^ H. Dahlerup: Mariager Kloster og Bys Historie. 1882. S. 207
- ^ Hadsund fra ladestad til industriby. S. 196
- ^ Byens hjemmeside med byvåbnet for oven
- ^ Nordjyske d. 09. september 2009 "Uponor stopper produktionen i Hadsund"
- ^ Nordjyske d. 12. november 2010 "Hadsund-firma lukker - 38 mister jobbet"
- ^ Nordjyske d. 21. marts 2012 "Danish Crown lukker: 110 mister jobbet"
- ^ Hadsundby/Historie
- ^ [Lokalplan "Facader og skilte i Hadsund" 25. januar 2001. S. 6]
- ^ Butikscenterets hjemmeside
- ^ Hadsundby.dk - Butikstorvets indvielse 1975
- ^ Gammel Nyt, Nr. 25, 1998.
- ^ kontrolleret i Danmarks Statistiks folketælling 1930
- ^ "(dansk) Klimanormaler for Danmark". Danmarks Meteorologiske Institut. Hentet 12. maj 2009.
- ^ a b * Arne Lybech, Hadsund Bogen 2012, november 2012. ISBN 978-87-995524-6-7
- ^ Hadsund Busterminal
- ^ Nordjyllands Trafikselskabs hjemmeside
- ^ Hadsund Fjernvarmes hjemmeside
- ^ Nordjyske d. 22. december 2012 "Udsigt til billig varme i Hadsund Syd"
- ^ Friii Nordjyske
- ^ Den Store Danske
- ^ Hadsund skoles elevtal
- ^ Mariagerfjord 10-klassecenters hjemmeside
- ^ VUCs hjemmeside.
- ^ Tech College Mariagerfjords hjemmeside
- ^ Produktionsskoles hjemmeside
- ^ Jem & Fix til Hadsund
- ^ Hadsund Skoles hjemmeside
- ^ Mariagerfjord Vands hjemmeside
- ^ Hedegaard Foods hjemmeside
- ^ Hans Jensen Lubricators hjemmeside
- ^ largestcompanies.dk - SSI Schäfer A/S
- ^ SSI Schäfers hjemmeside
- ^ Meddelt af Butikscenteret pr (12. januar 2014).
- ^ Hadsund Kreaturslagteris hjemmeside
- ^ Beauté Pacifiques hjemmeside
- ^ Metafixs hjemmeside
- ^ Bjarne Braths hjemmeside
- ^ Rikki Tikki Compants hjemmeside
- ^ Nordjyllands Historiske Museum Møllehistorisk Samlings boglade
- ^ Havnø Mølle
- ^ Havnø Mølles Venner (4. maj 2014). "Den gamle dame er stadig i fuldt vigør". Hentet 4. maj 2014.
- ^ Hadsund Camping og Vandrerhjems hjemmeside
- ^ http://trimguiden.dk/trim/loebs_detaljer.php?8867
- ^ http://www.motionslob.dk/l%C3%B8bskalender/beaut%C3%A9-pacifique-kvindel%C3%B8b-i-hadsund
- ^ http://mariagerfjordok.dk/klubblad/Avisen/2014/Kvindeloeb.html
- ^ Alt info om Hadsundløbet
- ^ Fjordavisen "Hadsundløbet i 2013-udgaven"
- ^ Nordjyske d. 6. juli 2013 "Seks roere til VM"
- ^ Danmarks Stadions – Hadsund
- ^ Dragon BMX Hadsunds hjemmeside
- ^ Hadsund Amatør Bokseklubs hjemmeside
- ^ Hadsund Badmintonklubs hjemmeside
- ^ Hadsund Boldklubs hjemmeside
- ^ Hadsund Golfklubs hjemmeside
- ^ Hadsund Gymnastikforenings hjemmeside
- ^ Hadsund Jagtklub hjemmeside
- ^ Hadsund Linedance Clubs hjemmeside
- ^ Hadsund Motorklubs hjemmeside
- ^ Hadsund Rideklubs hjemmeside
- ^ Hadsund Roklubs hjemmeside
- ^ Hadsund Sejlklubs hjemmeside
- ^ Hadsund Sportsfiskerforenings hjemmeside
- ^ Hadsund Skydeklubs hjemmeside
- ^ Sportsdykkerklubben Cimbrernes hjemmeside
- ^ Hadsund Svømmeklubs hjemmeside
- ^ Hadsund Tennisklubs hjemmeside
- ^ Mariagerfjord Kommune venskabsbyer
Eksterne henvisninger
Wikimedia Commons har medier relateret til: |
- Hadsund Handel – Hadsund Handelsstandsforening
- Hadsunds by portal på nettet
- VisitMariagerfjord/Hadsund
- Bo i Mariagerfjord