Ændringer

Spring til navigation Spring til søgning
Det åbne brev (1846)
Indtil [[enevælden]]s indførelse ved [[Frederik 3.]]'s statskup i 1660 var Danmark et [[valgkongedømme]] og havde derfor ingen regler om arvefølgen, men kongemagten gik i praksis videre til ældste søn. Under [[enevælden]] gjaldt [[Kongeloven]] af 1665, som tillod kvindelig arvefølge, men kun hvis alle mandlige linjer var uddøde efter indviklede regler.<ref>[https://groups.google.com/group/dk.videnskab.historie/browse_thread/thread/57fe7fe2258dfa86?pli=1 Per Hagemann: Kvindelig arvefølge], Kongeloven og tronfølgeloven af 1853, dk.videnskab.historie, 28. maj 2008</ref>
 
Grundloven af 1849 bestemte indtil videre at Kongelovens regler om tronfølge fortsat skulle gælde. Fra 1830'erne stod det klart at den daværende kongelinje ville uddø med den barnløse [[Frederik 7.]] Tronen skulle gå videre til en sidelinje, til prinsesse [[Louise af Hessen|Louise af Hessen-Kassel]] (den senere Dronning Louise), som overdrog rettighederne til sin mand Prins Christian, den senere Kong [[Christian 9.]] Dette erklærede Kong Frederik 7. i sit såkaldte '[[Det åbne brev (1846)|'åbne brev]]'' af 1846, og det blev bekræftet af stormagterne i [[London-protokollen]] af 1852.
 
Derefter vedtog [[rigsdagen]] og Frederik 7. en ny tronfølgelov af 1853 med rent mandlig arvefølge, blandt andet for at tilpasse sig den tyske regel ([[salisk ret]]), der ikke tillod kvindelig arvefølge. Lovens formål var blandt andet at undgå forskellige arveregler inden for [[Helstaten|det danske monarki]], så Danmark, [[Hertugdømmet Slesvig|Slesvig]] og [[Holsten]] ikke faldt fra hinanden. Arvefølgeproblemet var nemlig en del af striden mellem dansk og tysk i Slesvig og havde været latent under [[Treårskrigen]] 1848−50. I 1863 døde Frederik den 7., og Christian den 9. blev konge, sådan som det var bestemt. Allerede dagen efter kongens død udråbte [[Frederik Christian August af Augustenborg]] sig selv til tysk hertug af Slesvig-Holsten (''"Friedrich 8."''), fordi han var nærmeste arving i mandslinjen, men han fik ikke særlig stor opbakning.<ref>[http://www.graenseforeningen.dk/artikel/3089 Friedrich der Achte, 1829-1880, hertug af Augustenborg], Grænseforeningen</ref>
Anonym bruger

Navigationsmenu