Spring til indhold

Kronprins Christian

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Prins Christian)
"Prins Christian" omdirigeres hertil. For andre personer med dette navn, se Prins Christian (flertydig).
Kronprins Christian
Kronprins Christian (2021)
Kronprins til Danmark,
greve af Monpezat
Blev kronprins14. januar 2024
ForgængerFrederik 10.
(som tronfølger)
Fulde navnChristian Valdemar Henri John
Født15. oktober 2005 (20 år)
Rigshospitalet
FarFrederik 10.
MorDronning Mary af Danmark
SøskendePrinsesse Isabella
Prins Vincent
Prinsesse Josephine
HusHuset Glücksborg
ReligionLutheraner
Ridder af Elefantordenen

2023

Hans Kongelige Højhed Kronprins Christian, prins til Danmark, greve af Monpezat R.E.   (døbt Christian Valdemar Henri John; født 15. oktober 2005), er tronfølger til det danske kongehus. Han er den ældste søn af Kong Frederik 10. og Dronning Mary af Danmark og det tredje barnebarn af Margrethe 2. og prins Henrik. Han blev nummer ét i den danske tronfølge og kronprins[1] som følge af sin farmors abdicering og sin fars indtrædelse som konge den 14. januar 2024.[2]

Kronprins Christian blev udpeget som rigsforstander den 14. november 2023 under Dronning Margrethe 2.[3] og kan, i kraft af sin indtrædelse som kronprins den 14. januar 2024, indtræde som regent ved fravær af sin far, Kong Frederik.[4]

Prins Christian blev født den 15. oktober 2005 kl. 01:57 på Rigshospitalet i København som søn af kronprins Frederik og kronprinsesse Mary af Danmark.[5] Ved fødslen vejede han 3500 gram og var 51 cm lang.[6] Som førstefødte af kronprinsparret blev prinsen født som tronarving til det danske kongehus efter kronprins Frederik. Kl. 12 den 15. oktober 2005 blev der, som dansk kongelig tradition foreskriver, affyret en kanonsalut til ære for tronarvingens fødsel fra Batteriet SixtusHolmen i København og fra Kronborg Slot i Helsingør.[7] På samme tid flagede alle offentlige bygninger og busser med dannebrog.[8]

Prinsen blev om natten den 22. oktober 2005 indlagt på Rigshospitalet, hvor han blev behandlet for gulsot.[9] Han blev udskrevet den følgende dag.[9]

Prins Christian blev døbt den 21. januar 2006 i Christiansborg Slotskirke i København af kongelig konfessionarius, Erik Norman Svendsen.[10][11] Han blev døbt ved den kongelige døbefont, som er blevet brugt ved dåb af alle kongelige børn i Danmark siden 1671, og han var iført den danske kongefamilies dåbskjole, der blev lavet til hans tipoldefar, Christian 10., i 1870.[12] Prinsen blev døbt Christian Valdemar Henri John og fulgte dermed det danske kongehus' tradition med at skifte mellem navnene Christian og Frederik ved mandlige tronfølgere. Prinsens otte faddere var Kronprinsesse Victoria af Sverige, Kronprins Haakon af Norge, Kronprinsesse Mette-Marit af Norge, Prins Joachim af Danmark, Kronprins Pavlos af Grækenland, Jane Stephens, Jeppe Handwerk og Hamish Campbell. [13]

Prinsen modtog et stort antal dåbsgaver, heriblandt en pony kaldet Flikflak fra Folketinget,[14] og nationen Danmark fik tasmanske djævle som en gave af den tasmanske regering.[15]

Den 11. september 2006 underskrev udenrigsminister Per Stig Møller et håndskrevet dokument, der officielt placerede prins Christian i tronfølgen. Prinsens fulde navn, datoen for både fødslen og dåben og navnene på hans faddere blev nedskrevet, som det foreskrives i Kongeloven fra 1799.[16][17]

Den 27. marts 2007 startede prins Christian i vuggestue og efterfølgende børnehave i Dronning Louises Asyl i Fredensborg.[18] Prinsen blev herved den første kommende konge til at gå i en kommunal daginstitution. Han og hans yngre søster, Isabella, skiftede senere til Garnisons Sogns Menigheds Børnehave på Sankt Annæ Plads i København.[19][18] En ansat fra Politiets Efterretningstjeneste var til stede i institutionen hver dag under prinsens dagligdag.[18]

Den 12. august 2011 startede prins Christian i 0. klasse på Tranegårdsskolen i Hellerup.[20] Hans forældre brød her med kongehusets tradition med at sende kongelige børn i privatskole, da Christian som den første kongelige nogensinde gik i folkeskole.[21] Prinsens yngre søskende gik herefter ligeledes også i samme folkeskole.

Prins Christian begyndte den 6. januar 2020 på et 12-ugers skoleophold på skolen Lemania-Verbier i Schweiz sammen med sine søskende.[22][23] Opholdet blev dog afbrudt før tid på grund af coronaviruspandemien.[24]

Prins Christian blev konfirmeret den 15. maj 2021 i Fredensborg Slotskirke ved Fredensborg Slot.[25]

I august 2021 begyndte prinsen i gymnasiet på Herlufsholm Kostskole.[26] I juni 2022 annoncerede Kongehuset, at prins Christian ikke ville forsætte på skolen efter sommerferien, efter beskyldninger om mobning, vold og seksuelle overgreb på institutionen dukkede op i en dokumentar. [27] Han fortsatte efterfølgende sin gymnasieuddannelse på Ordrup Gymnasium fra august 2022.[28] Herfra blev han student den 24. juni 2024.[29][30]

Christian havde sin første officielle opgave, da han deltog i åbningen af et nyt elefanthus i København Zoo sammen med sin farfar, Prins Henrik, i 2008. Christian indviede elefanthuset ved at trykke på en knap på en fjernstyret konsol. Elefanterne var en gave fra Kongen og Dronningen af Thailand til Dronning Margrethe og prinsgemalen i forbindelse med deres besøg i Thailand.[31][32]

18-års fødselsdag

[redigér | rediger kildetekst]
Kronprins Christian på sin første skoledag i august 2011

I august 2023 annoncerede Kongehuset, at Dronning Margrethe 2. i forbindelse med prins Christians 18-års fødselsdag ville invitere til et gallataffel på prinsens fødselsdag den 15. oktober 2023, hvor blandt andre repræsentanter fra et udvalg af landets ungdomsorganisationer samt unge, som havde markeret sig inden for sportens, kunstens og kulturens verden, var inviteret.[33] Derudover blev 200 unge fra det danske rigsfællesskab inviteret; alle landets 98 kommuner (samt Grønland og Færøerne) skulle udvælge to 18-årige, som skulle deltage i gallataffelet.[33] Denne utraditionelle invitation blev besluttet, for at festen skulle afspejle prins Christians generation.[34] På sin fødselsdag den 15. oktober 2023 blev prinsen af dronning Margrethe 2. tildelt Elefantordenen, som tidligere havde været båret af hans farfar, prins Henrik.[35] Dronningens gallataffel blev indledt i Riddersalen på Christiansborg Slot[36] med 360 indbudte gæster, og hvor prins Christian holdt sin første officielle tale.[37] Under festen optrådte den danske musiker Benjamin Hav & familien som en overraskelse fra Dronning Margrethe.[38]

I forbindelse med at prinsen fyldte 18 år og dermed blev myndig, udløb den uofficielle aftale mellem Kongehuset og den danske presse, som går ud på, at unge uledsagede kongelige under 18 år ikke dækkes af pressen.[39] I juni 2023, som forberedelse til prinsens 18 års fødselsdag, annoncerede Kongehuset, at prinsen ikke ville modtage apanage (årpenge) før sin 21-års fødselsdag, medmindre et tronskifte ville ske inden da og gøre prinsen til tronfølger.[40] Kongehuset bekendtgjorde, at denne frasigelse af årpenge ville betyde, at prinsen fortsat kun i begrænset omfang ville indgå i officielle sammenhænge.[40]

I forbindelse med tildelingen af Elefantordenen på sin 18-års fødselsdag den 15. oktober 2023 fik kronprinsen også tildelt sit eget elefantridderskjold.[41] Det færdige ridderskjold blev offentliggjort den 23. april 2024, hvor det blev ophængt i Ridderkapellet i Slotskirken på Frederiksborg Slot i Hillerød.[41] Elefantridderskjoldet var påskrevet titlen CHRISTIAN PRINCEPS DANIAE[42] (Christian, prins af Danmark), da kronprinsen kun var prins, da han blev tildelt Elefantordenen.[41]

Kronprins af Danmark

[redigér | rediger kildetekst]

Den 31. december 2023 bekendtgjorde Dronning Margrethe 2. under sin nytårstale, at hun ville abdicere og overlade den danske trone til sin søn, kronprins Frederik.[43][44] Abdikationen fandt sted den 14. januar 2024, hvilket markerede 52-årsdagen for, at dronningen selv overtog tronen efter sin far, Frederik 9., i 1972.[45] Kl. 14 den 14. januar 2024 deltog Dronning Margrethe, kronprins Frederik og prins Christian i et statsråd sammen med regeringen og statsrådssekretæren.[46] Under mødet underskrev dronningen en erklæring om sin abdikation, hvorved kronprins Frederik tiltrådte den danske trone som kong Frederik X, og prins Christian tiltrådte som kronprins Christian.[47] Med sin indtrædelse som kronprins og myndig tronfølger blev Christian tildelt en fast plads i Statsrådet, siddende til højre for kongen.[47] Kronprins Christians nye titel blev herefter Hans Kongelig Højhed Kronprins Christian.[48]

Den 14. november 2023 deltog prins Christian i et møde med statsrådet, da han i forbindelse med sin udpegelse som rigsforstander først skulle afgive en højtidelig erklæring om, at han ville overholde grundloven.[49][50] Prinsen underskrev sin erklæring under overværelse af Dronning Margrethe og kronprins Frederik, hvilket markerede første gang i grundlovens historie, hvor tre generationer i arvefølgen var til stede i statsrådet på samme tid.[49] Ved sin indtrædelse som kronprins den 14. januar 2024 blev Christian, i kraft sin rolle som nu tronfølger, ophøjet til regent (og ikke blot rigsforstander) i tilfælde af sin fars fravær, og han er dermed først i rækkefølgen over alle de øvrige rigsforstandere, som tæller hans mor, Dronning Mary, prins Joachim, Dronning Margrethe og prinsesse Benedikte.[49]

I maj 2024 vedtog Folketinget i finansloven at kronprins Christian vil modtage syv millioner kroner i apanage, men først når han flytter i egen bolig og får personale. De fire millioner vil komme fra hans far, Kong Frederiks, årpenge, og de resterende tre millioner fra staten.[51] Ved modtagelse af apanage, skal kronprinsen ikke betale indkomstskat, registreringsafgift eller grøn ejerafgift.

Militærtjeneste

[redigér | rediger kildetekst]

I august 2024 annoncerede Kongehuset, at kronprinsen den 4. september 2024 ville rejse ud på et tre måneder langt udlandsophold til Østafrika, hvor han skulle hjælpe til og arbejde på uangivede farme og herved få praktisk og administrativ erfaring og samtidig få et indblik i lokal naturbeskyttelse.[52][53]

Den 3. februar 2025 påbegyndte kronprinsen sin værnepligt hos GardehusarregimentetAntvorskov Kaserne ved Slagelse.[54][55] Værnepligten varede i fire måneder.[54] Kongehuset rapporterede at kronprinsen havde frasagt sig værnepligtløn og kostpenge under sin værnepligt.[56] Kongehuset annoncerede i maj 2025 at kronprinsen efter endt værnepligt ville videreuddanne sig til løjtnant med start i august 2025.[57][58]

Christian er gudfar til sin grandfætter, Prins Gustav Albrecht, søn af Prins Gustav af Sayn-Wittgenstein-Berleburg.[59] Han var ringbærer ved sin gudmor, Kronprinsesse Victoria af Sveriges, bryllup i 2010.[60]

Christian er udtalt fan af den danske fodboldklub, F.C. København og er ofte tilskuer til holdets kampe.[61]

Titler, prædikater og æresbevisninger

[redigér | rediger kildetekst]
Royalt monogram
  • 21. januar 2006 - 30. april 2008: Hans Kongelige Højhed Prins Christian til Danmark
  • 30. april 2008-14. januar 2024: Hans Kongelige Højhed Prins Christian til Danmark, greve af Monpezat
  • 14. januar 2024-nu: Hans Kongelige Højhed Kronprins Christian til Danmark, greve af Monpezat

Greve af Monpezat

[redigér | rediger kildetekst]

I april 2008 tildelte Dronning Margrethe 2. sine sønner, deres ægtefæller og deres efterkommere titlen af "greve, grevinde og komtesse af Monpezat".[62] Adelstitlen blev indstiftet for at ære Prins Henriks herkomst fra Monpezat-familien i Frankrig, og for at imødekomme fremtidige ikke-kongelige sidelinjer til Kongehuset.[63]

Nationale æresbevisninger og dekorationer

[redigér | rediger kildetekst]
  • Ridder af Elefantordenen (R.E.) (15. oktober 2023)[64]

Medaljer og dekorationer

[redigér | rediger kildetekst]
  • 11. juni 2009: Prins Henriks 75 års fødselsdagsmedalje[65]
  • 16. april 2010: Dronning Margrethe 2.s 70 års fødselsdagsmedalje[66]
  • 14. januar 2012: Dronning Margrethe 2.s 40 års regeringsjubilæum.[66]
  • 16. april 2015: Dronning Margrethe 2.s 75 års fødselsdagsmedalje[66]
  • 10. juni 2017: Dronning Margrethe 2. og Prins Henriks guldbryllupsmedalje[66]
  • 11. juni 2018: Prins Henriks mindemedaille[67]
  • 16. april 2020: Dronning Margrethe 2.s 80 års fødselsdagsmedalje[66]
  • 14. januar 2022: Dronning Margrethe 2.s 50 års regentsjubilæum[68]

Udenlandske dekorationer

[redigér | rediger kildetekst]

Øvrige æresbevisninger

[redigér | rediger kildetekst]

I 2006 indkøbte Scandinavian Airlines System (SAS) nye Airbus A319-fly, og til kronprins Christians ære valgte flyselskabet at navngive den første maskine (som blev leveret den 8. august 2006) som Christian Valdemar Viking.[71]

  1. Ændringer i den kongelige families titler https://www.kongehuset.dk/nyheder/ændringer-i-den-kongelige-families-titler Hentet 02-01-2024
  2. Pressemeddelelse fra statsministeriet "Hendes Majestæt Dronningen abdicerer" (31-12-2023) https://www.stm.dk/presse/pressemeddelelser/hendes-majestaet-dronningen-abdicerer/ Hentet 01-01-2024
  3. Snart kan prins Christian træde i dronningens sted (14. november 2023), Josephine Adsbøl le sage de Fontenay TV 2 Danmarkhttps://nyheder.tv2.dk/samfund/2023-11-13-snart-kan-prins-christian-traede-i-dronningens-sted Hentet 02-01-2024
  4. Ida Meesenburg (30. januar 2024), Kronprins Christian bliver for første gang regent
  5. Hindø, Lone; Boelskifte, Else (2007). Kongelig Dåb. Fjorten generationer ved Rosenborg-døbefonten [Royal Baptisms. Fourteen generations at the Rosenborg baptismal font]. Forlaget Hovedland. s. 127. ISBN 978-87-7070-014-6.
  6. Danmark har fået en ny tronarving | Indland | DR
  7. 21 skud fyret af for tronarvingen | Indland | DR
  8. Hindø & Boelskifte 2007, s. 127-128.
  9. 1 2 Nyfødt prins behandlet for gulsot | Indland | DR
  10. Hindø, Lone; Boelskifte, Else (2007). Kongelig Dåb. Fjorten generationer ved Rosenborg-døbefonten. Forlaget Hovedland. s. 127-131. ISBN 978-87-7070-014-6.
  11. "TRH The Crown Prince Couple: The Christening ceremony". Arkiveret fra originalen 27. september 2007.
  12. Hindø & Boelskifte 2007, s. 130-131.
  13. "TRH The Crown Prince Couple: Godfathers and godmothers to the little Prince". Arkiveret fra originalen 15. august 2007.
  14. "Dåbsgave: En glad pony". Jyllands-Posten.
  15. Ebbe Grunwald; Verica Rupar (12. november 2010). "Capturing meaning-making in journalism". Journalistica (2). doi:10.7146/JOURNALISTICA.V4I2.2676. ISSN 1901-6220. Wikidata Q108163727.
  16. TV2 (11. september 2006). "Prince Christian is Now the Successor". TV2. Hentet 31. maj 2017.[permanent dødt link]
  17. "Succession is Secure". Arkiveret fra originalen 27. september 2007.
  18. 1 2 3 Prins Christians første dag i vuggestue | BT Royale - www.bt.dk
  19. https://www.billedbladet.dk/kongelige/hvor-gaar-christian-og-isabella-i-boernehave
  20. Prins Christian skal gå i folkeskole
  21. Prins Christian skal i folkeskole - Royale | www.bt.dk
  22. kongehuset.dk (10. oktober 2019). "Pressemeddelelse: Kronprinsparrets fire børn tager på skoleophold i Schweiz". Pressemeddelelse. Hentet 10. oktober 2019. Arkiveret fra originalen den 10. oktober 2019.
  23. kongehuset.dk (6. januar 2020). "D.K.H. Prins Christian, Prinsesse Isabella, Prins Vincent og Prinsesse Josephines første skoledag i Schweiz". Pressemeddelelse. Hentet 6. januar 2020.
  24. kongehuset.dk (12. marts 2020). "Pressemeddelelse: Kronprinsfamilien vender hjem". Pressemeddelelse. Hentet 19. april 2020.
  25. "HRH Prince Christian's confirmation". Danish royal family. Hentet 15. maj 2021.
  26. "Nyt fra kongehuset: Prins Christian er flyttet ind på Herlufsholm". BilledBladet. 10. august 2021. Hentet 13. august 2021.
  27. Louise Bolvig Hansen (26. juni 2022). "Kronprinsparret trækker prins Christian ud af Herlufsholm". TV2. Hentet 26. juni 2022.
  28. Hans-Henrik Busk Stie (7. august 2022). "Prins Christian og prinsesse Isabellas skoleplaner er på plads". TV2. Hentet 8. august 2022.
  29. Maja Lærke Maach (24. juni 2024). "Kronprins Christian er blevet student". DR. Hentet 24. juni 2024.
  30. Kongehusets hjemmeside på Kronprinsen blev student
  31. https://www.billedbladet.dk/Kongelige/ArticleFolder/2008/6/Prins%20Christian%20og%20farfar%20saa%20elefanterne.aspx
  32. https://www.bt.dk/article/20080610/royalt/80610043
  33. 1 2 H.K.H. Prins Christians 18-års fødselsdag
  34. Prins Christian er nu 18 år. Se, hvordan det blev fejret | Ligetil | DR
  35. H.K.H. Prins Christian tildeles Elefantordenen
  36. Prins Christian: 'Jeg vil være den bedst tænkelige tronarving, men jeg kommer til at træde ved siden af' | Indland | DR
  37. H.K.H. Prins Christians tale ved gallataffel på Christiansborg Slot den 15. oktober 2023 i anledning af Prinsens 18-års fødselsdag
  38. Benjamin Hav spillede for kongefamilien: 'Dronningen havde ringet til mig' | BT Royale - www.bt.dk
  39. Prins Christian er fyldt 18 år – her er hans nye liv
  40. 1 2 Prins Christian får først årpenge som 21-årig
  41. 1 2 3 Ophængning af H.K.H. Kronprinsens elefantridderskjold
  42. https://latinskordbog.dk/ordbog?query=princeps
  43. "Read HM The Queen's New Year Address 2023". kongehuset.dk. 31. december 2023.
  44. Hendes Majestæt Dronningen abdicerer - Statsministeriet
  45. Dronning Margrethe abdicerer: Træder tilbage 14. januar | Indland | DR
  46. Program for tronskiftet
  47. 1 2 "Statsråd". kongehuset.dk. 12. januar 2024.
  48. Changes in the titles of The Royal Family
  49. 1 2 3 Prins Christian på vej til at afgive højtidelig erklæring - Jyllands-Posten
  50. H.K.H. Prins Christians 18-års fødselsdag
  51. https://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/folketinget-godkender-flere-penge-til-kongehuset-efter-tronskifte
  52. Kronprins Christian skifter i dag Amalienborg ud med Østafrika | Indland | DR
  53. Nye detaljer: Kronprins Christian afsted med tre venner – Ekstra Bladet
  54. 1 2 https://www.dr.dk/nyheder/indland/i-dag-paabegynder-kronprins-christian-sin-konge-uddannelse
  55. Kronprinsen trækker i uniform til februar
  56. https://www.bt.dk/royale/derfor-naegter-kronprinsen-at-tage-imod-loen-som-vaernepligtig
  57. https://www.dr.dk/nyheder/seneste/kronprins-christian-skal-vaere-loejtnant
  58. https://www.kongehuset.dk/presse/pressemeddelelse-h-k-h-kronprinsen-er-nu-gardehusar-og-fortsaetter-paa-uddannelsen-som-loejtnant-til-august
  59. "Det var uventet: Prins Christian står fadder ved prins Gustav og prinsesse Carinas søns dåb". Billed Bladet. 26. august 2023. Arkiveret fra originalen 29. juni 2024. Hentet 26. august 2023.
  60. Royal Court of Sweden (16. juni 2010). "Ten young bridesmaids and page boys at the wedding at Stockholm Cathedral". Pressemeddelelse. Hentet 6. oktober 2025. Arkiveret fra originalen den 21. juni 2010.
  61. "Prins Christians FCK-tørklæde har skabt voldsom debat: - Jeg tvivler på, han gør det igen, siger ekspert - TV 2". 19. april 2022.
  62. https://www.kongehuset.dk/nyheder/%C3%A6ndringer-i-titler-og-tiltaleformer-i-den-kongelige-familie
  63. https://www.billedbladet.dk/kongelige/danmark/monpezat-titlerne-blev-kaldt-fuptitler-men-sandheden-er-en-helt-anden
  64. H.K.H. Prins Christian tildeles Elefantordenen
  65. "Lille prins Christian fik medalje" [Little Prince Christian got a medal]. Ekstra Bladet. 19. juli 2009. Arkiveret fra originalen 9. september 2023. Hentet 15. april 2021.
  66. 1 2 3 4 5 "H.K.H. Prins Christian — Dekorationer" [HRH Prince Christian — Decoration]. Kongehuset.dk. Arkiveret fra originalen 20. oktober 2023. Hentet 20. oktober 2023.
  67. "Mindemedaille for Prins Henrik" [Prince Henrik's Memorial Medal]. Kongehuset.dk. 11. juni 2018. Arkiveret fra originalen 16. oktober 2023. Hentet 15. oktober 2023. Hendes Majestæt Dronningen har i dag den 11. juni 2018 tildelt en mindemedaille for Prins Henrik til den kongelige familie, hoffets medarbejdere og personer, der har bistået på særlig vis ved Prinsens sygdom, død og bisættelse.
  68. "Commemorative medal in connection with the 50th anniversary of HM The Queen's accession to the throne". Kongehuset.dk. 14. januar 2022. Arkiveret fra originalen 16. oktober 2023. Hentet 15. oktober 2023. ... the Royal Family, the Court’s employees and other individuals have received the Commemorative Medal in connection with the 50th anniversary of Her Majesty The Queen’s accession to the throne.
  69. https://www.kongehuset.no/tildelinger.html?tid=28028&sek=27995/
  70. "Tildelinger av ordener og medaljer" [Awards of orders and medals]. Det Norske Kongheus (norsk). Arkiveret fra originalen 16. oktober 2023. Hentet 15. oktober 2023.
  71. "SCANDINAVIAN AIRLINES TAKES OFF FROM HEATHROW TERMINAL 2". Danish-UK Chamber of Commerce. 12. september 2014. Hentet 18. juni 2017.[permanent dødt link]
  72. Aner for Christian Valdemar Henri John: Europas Konger og Fyrster[permanent dødt link]

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]