Rasmus Jansen: Forskelle mellem versioner

Tilføj links
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gennemse historikken interaktivt
← Gå til forrige forskelGå til næste forskel →
Content deleted Content added
VisueltWikitekst
Rodejong (diskussion | bidrag)
32.072 edits
+/+ Infoboks
Linje 1: Linje 1:
{{Infoboks Wikidata person | wikidata = alle | ingen_wikidata = <!-- Fx : religion, politik, partner (der så udelades) -->
⚫
'''Rasmus Jansen''' (født [[30. november]] [[1746]] i [[Horsens]], død [[26. juni]] [[1827]] i [[Aalborg]]) var en [[Danmark|dansk]] [[biskop]],
| titel =
| navn = <!--NB: For at rette navnet øverst i boksen-->
| fulde navn = <!--P2561 kan hentes fra Wikidata -->
| fødselsnavn = <!--P1477 kan hentes fra Wikidata -->
| billede = <!--P18 kan hentes fra Wikidata -->
| billedtekst = <!--P2096 og P585 kan hentes fra Wikidata -->
| billedstørrelse =
| imagealt =
| fødselsdag = <!--P3150 kan hentes fra Wikidata ɸ--><!--NB: Kun hvis fødselsdato ikke er kendt -->
| fødselsdato = <!--P569 kan hentes fra Wikidata -->
| fødested = <!--P19 kan hentes fra Wikidata -->
| dødsdato = <!--P570 kan hentes fra Wikidata --><!-- {{dødsdato og alder|dødsår|måned|dag|Fødselsår|måned|dag}} -->
| dødsted = <!--P20 kan hentes fra Wikidata -->
| dødsmåde = <!--P1196 kan hentes fra Wikidata ɸ-->
| dødsårsag = <!--P509 kan hentes fra Wikidata ɸ-->
| dræbt af = <!--P157 kan hentes fra Wikidata ɸ-->
| bopæl = <!--P551 kan hentes fra Wikidata -->
| gravsted = <!--P119 kan hentes fra Wikidata -->
| statsborgerskab = <!--P27 kan hentes fra Wikidata -->
| sprog = <!--P1412 kan hentes fra Wikidata -->
| religion = <!--P140 kan hentes fra Wikidata ɸ-->
| politik = <!--P102 kan hentes fra Wikidata ɸ-->
| far = <!--P22 kan hentes fra Wikidata -->
| mor = <!--P25 kan hentes fra Wikidata -->
| søskende = <!--P3373 kan hentes fra Wikidata ɸ-->
| ægtefælle = <!--P26 kan hentes fra Wikidata ɸ--><!-- Brug {{marriage}}, hvis muligt -->
| partner = <!--P451 kan hentes fra Wikidata ɸ-->
| børn = <!--P40 kan hentes fra Wikidata ɸ-->
| uddannelsessted = <!--P69 kan hentes fra Wikidata ɸ-->
| kendt_for =
| beskæftigelse = <!--P106 kan hentes fra Wikidata -->
| beskrevet = <!--P1343 kan hentes fra Wikidata ɸ-->
| webside = <!--P856 kan hentes fra Wikidata ɸ-->
| signatur = <!--P109 kan hentes fra Wikidata -->
| signaturstørrelse =
| andet =
| noter =
⚫
}}'''Rasmus Jansen''' (født [[30. november]] [[1746]] i [[Horsens]], død [[26. juni]] [[1827]] i [[Aalborg]]) var en [[Danmark|dansk]] [[biskop]].


Hans oven angivne fødselsdag er den han selv opgiver, ifølge [[kirkebog]]en skal han være [[døbt]] [[25. november]]. Han blev dimitteret fra son fødebys [[latinskole]] [[1766]]. Den [[astronomisk]]e [[professor]] [[Christian Horrebow]] gav ham smag for [[matematisk]]e [[studier]], og [[1770]] blev han [[alumnus]] på [[Borchs Kollegium]] og 2. observator ved det astronomiske [[observatorium]]. Herved vandt han, der havde været en meget fattig student, et anstændigt udkomme; men han beklagede siden at have tabt alt for megen tid for sit egentlige studium, [[teologien]].
Jansens oven angivne fødselsdag er den han selv opgiver, ifølge [[kirkebog]]en skal han være [[døbt]] [[25. november]]. Han blev dimitteret fra son fødebys [[latinskole]] [[1766]]. Den [[astronomisk]]e [[professor]] [[Christian Horrebow]] gav ham smag for [[matematisk]]e [[studier]], og [[1770]] blev han [[alumnus]] på [[Borchs Kollegium]] og 2. observator ved det astronomiske [[observatorium]]. Herved vandt han, der havde været en meget fattig student, et anstændigt udkomme; men han beklagede siden at have tabt alt for megen tid for sit egentlige studium, [[teologien]].


Efter at være vendt tilbage til dette tog han [[1774]] teologisk [[embedsexamen]] og ansattes året efter som [[kapellan]] i [[Holstebro]] og [[Måbjerg Sogn|Maabjærg]]. Her kom han i "en meget vanskelig forbindelse", formodentlig med [[sognepræst]]en C.H. Holm, hvilket foranledigede hans forflyttelse til sognepræsteembedet for [[Flade Sogn (Frederikshavn Kommune)|Flade]], [[Fladstrand]] og [[Gærum Sogn|Gærum]] menigheder [[1779]]. Her fra befordredes han atter til [[Nykøbing Mors|Nykøbing]], [[Lødderup]] og [[Elsø]] på [[Mors]] [[1782]], i hvilket embede han kort efter blev [[provst]] i [[Morsø Sønder Herred|Sønderherred]].
Efter at være vendt tilbage til dette tog han [[1774]] teologisk [[embedseksamen]] og ansattes året efter som [[kapellan]] i [[Holstebro]] og [[Måbjerg Sogn|Måbjerg]]. Her kom han i "en meget vanskelig forbindelse", formodentlig med [[sognepræst]]en C.H. Holm, hvilket foranledigede hans forflyttelse til sognepræsteembedet for [[Flade Sogn (Frederikshavn Kommune)|Flade]], [[Fladstrand]] og [[Gærum Sogn|Gærum]] menigheder [[1779]]. Her fra befordredes han atter til [[Nykøbing Mors|Nykøbing]], [[Lødderup]] og [[Elsø]] på [[Mors]] [[1782]], i hvilket embede han kort efter blev [[provst]] i [[Morsø Sønder Herred|Sønderherred]].


Da [[stiftsprovst]]iet i [[Aarhus]] [[1793]] blev ledigt, opfordrede kancelliets præsident ham til at søge det. Begge de biskopper, i hvis stifter han havde været ansat, [[Peder Tetens|Tetens]] og [[Christian Beverlin Studsgaard|Studsgaard]], gave ham de bedste anbefalinger, de roser hans duelighed og veltalenhed; den sidste kalder ham et lysende eksempel i stiftet, særdeles skikket til at blive præst i en større [[købstad]]. Under påberåbelse heraf, så vel som fordi han havde så stor en familie (10 børn), indstillede kancelliet ham til embedet, som han også fik. Da Studsgaard [[1806]] tog sin afsked fra bispeembedet i [[Aalborg Stift|Aalborg]], blev han hans eftermand. I [[1817]] fik han [[Dannebrogsordenen]]s [[kommandørkors]].
Da [[stiftsprovst]]iet i [[Aarhus]] [[1793]] blev ledigt, opfordrede kancelliets præsident ham til at søge det. Begge de biskopper, i hvis stifter han havde været ansat, [[Peder Tetens|Tetens]] og [[Christian Beverlin Studsgaard|Studsgaard]], gave ham de bedste anbefalinger, de roser hans duelighed og veltalenhed; den sidste kalder ham et lysende eksempel i stiftet, særdeles skikket til at blive præst i en større [[købstad]]. Under påberåbelse heraf, så vel som fordi han havde så stor en familie (10 børn), indstillede kancelliet ham til embedet, som han også fik. Da Studsgaard [[1806]] tog sin afsked fra bispeembedet i [[Aalborg Stift|Aalborg]], blev han hans eftermand. I [[1817]] fik han [[Dannebrogsordenen]]s [[kommandørkors]].


Der fældtes forskellige domme over ham efter hans død; mange beskyldte ham for [[hykleri]] og [[nepotisme]]. [[Jørgen Thisted]], der som kapellan ved [[Budolphi Kirke]] i Aalborg havde lært ham nøje at kende, roser ham derimod meget for den kærlighed, hvormed han antog sig unge præster – aldrig, siger han, gik nogen præst rådvild fra ham – og for den nidkærhed, hvormed han holdt over lærens renhed. Han havde den vane selv i store selskaber at sige højt, hvad han tænkte; men derved lagde han kun for dagen, hvor rent hans hjerte var. Han pådrog bispestolen en betydelig gæld, så at regeringen for at få den af betalt lod embedet efter hans død stå ubesat i henved 6 år, medens stiftsprovsten som vikar besørgede forretningerne.
Der faldt forskellige domme over ham efter hans død; mange beskyldte ham for [[hykleri]] og [[nepotisme]]. [[Jørgen Thisted]], der som kapellan ved [[Budolphi Kirke]] i Aalborg havde lært ham nøje at kende, roser ham derimod meget for den kærlighed, hvormed han antog sig unge præster – aldrig, siger han, gik nogen præst rådvild fra ham – og for den nidkærhed, hvormed han holdt over lærens renhed. Han havde den vane selv i store selskaber at sige højt, hvad han tænkte; men derved lagde han kun for dagen, hvor rent hans hjerte var. Han pådrog bispestolen en betydelig gæld, så at regeringen for at få den af betalt lod embedet efter hans død stå ubesat i henved 6 år, medens stiftsprovsten som vikar besørgede forretningerne.


Han er begravet på Hospitalskirkegården i Aalborg.
Han er begravet på Hospitalskirkegården i Aalborg.


== Kilder ==
== Kilder ==
⚫
{{FD|1746|1827|Jansen, Rasmus}}
* {{runeberg.org|dbl|8|0387.html Jansen, Rasmus|[[L. Koch]]}}
* {{runeberg.org|dbl|8|0387.html Jansen, Rasmus|[[L. Koch]]}}


{{dansk teologi og kirkeliv i 1700-tallet}}
{{dansk teologi og kirkeliv i 1700-tallet}}
{{dansk teologi og kirkeliv i 1800-tallet}}
{{dansk teologi og kirkeliv i 1800-tallet}}
{{autoritetsdata}}


⚫
{{FD|1746|1827|Jansen, Rasmus}}
[[Kategori:Biskopper over Aalborg Stift]]
[[Kategori:Biskopper over Aalborg Stift]]
[[Kategori:Danskere i 1700-tallet]]
[[Kategori:Danskere i 1700-tallet]]

Versionen fra 4. jul. 2017, 12:56

Rasmus Jansen
Født 30. november 1746 Rediger på Wikidata
Død 26. juni 1827 (80 år) Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Beskæftigelse Præst Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Rasmus Jansen (født 30. november 1746 i Horsens, død 26. juni 1827 i Aalborg) var en dansk biskop.

Jansens oven angivne fødselsdag er den han selv opgiver, ifølge kirkebogen skal han være døbt 25. november. Han blev dimitteret fra son fødebys latinskole 1766. Den astronomiske professor Christian Horrebow gav ham smag for matematiske studier, og 1770 blev han alumnus på Borchs Kollegium og 2. observator ved det astronomiske observatorium. Herved vandt han, der havde været en meget fattig student, et anstændigt udkomme; men han beklagede siden at have tabt alt for megen tid for sit egentlige studium, teologien.

Efter at være vendt tilbage til dette tog han 1774 teologisk embedseksamen og ansattes året efter som kapellan i Holstebro og Måbjerg. Her kom han i "en meget vanskelig forbindelse", formodentlig med sognepræsten C.H. Holm, hvilket foranledigede hans forflyttelse til sognepræsteembedet for Flade, Fladstrand og Gærum menigheder 1779. Her fra befordredes han atter til Nykøbing, Lødderup og Elsø på Mors 1782, i hvilket embede han kort efter blev provst i Sønderherred.

Da stiftsprovstiet i Aarhus 1793 blev ledigt, opfordrede kancelliets præsident ham til at søge det. Begge de biskopper, i hvis stifter han havde været ansat, Tetens og Studsgaard, gave ham de bedste anbefalinger, de roser hans duelighed og veltalenhed; den sidste kalder ham et lysende eksempel i stiftet, særdeles skikket til at blive præst i en større købstad. Under påberåbelse heraf, så vel som fordi han havde så stor en familie (10 børn), indstillede kancelliet ham til embedet, som han også fik. Da Studsgaard 1806 tog sin afsked fra bispeembedet i Aalborg, blev han hans eftermand. I 1817 fik han Dannebrogsordenens kommandørkors.

Der faldt forskellige domme over ham efter hans død; mange beskyldte ham for hykleri og nepotisme. Jørgen Thisted, der som kapellan ved Budolphi Kirke i Aalborg havde lært ham nøje at kende, roser ham derimod meget for den kærlighed, hvormed han antog sig unge præster – aldrig, siger han, gik nogen præst rådvild fra ham – og for den nidkærhed, hvormed han holdt over lærens renhed. Han havde den vane selv i store selskaber at sige højt, hvad han tænkte; men derved lagde han kun for dagen, hvor rent hans hjerte var. Han pådrog bispestolen en betydelig gæld, så at regeringen for at få den af betalt lod embedet efter hans død stå ubesat i henved 6 år, medens stiftsprovsten som vikar besørgede forretningerne.

Han er begravet på Hospitalskirkegården i Aalborg.

Kilder

Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Rasmus_Jansen&oldid=9134921"