Fed Cup

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Fed Cup er den højst rangerende turnering for kvindelige landshold i tennis. Turneringen blev oprettet i 1963 i anledningen af International Tennis Federations 50 års jubilæum og er afviklet hver år siden da. Indtil 1995 hed turneringen Federation Cup. Fed Cup virker som det direkte modstykke til mændenes Davis Cup.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Turneringens oprindelse kan spores tilbage til 1919, hvor Hazel Hotchkiss Wightman foreslog et koncept for en international holdturnering for kvinder. Eftersom dette blev afslået, oprettede hun i stedet i 1923 en årlig holdkamp mellem USA og Storbritannien, som på det tidspunkt var de stærkeste tennisnationer. Denne årlige kamp blev kendt som Wightman Cup.

I 1962 offentliggjorde Mary Hardwick Hare, en brite bosat i USA, at støtten til en international turnering for kvindelige landshold var overvældende, og ITF blev overbevist om at det var en 'god ide' med et holdmesterskab for kvinder afviklet over en uge i forskellige værtsbyer hver år. I 1963 lancerede ITF endelig Federation Cup i anledning af forbundets 50 års jubilæum. Turneringen var åben for alle nationer, og den meget imødesete turnering blev hurtigt en stor succes. Men det havde altså taget over 40 år, før Wightmans forslag om en kvindelig Davis Cup blev realiseret.

Den første udgave af Federation Cup tiltrak deltagelse af 16 nationer og blev fra starten støttet af sportens topspillere. Den første kamp mellem Australien og USA i Queen's Club i London slog tonen an med deltagelse af de fire grand slam-vindere Darlene Hard, Billie Jean King, Margaret Smith og Lesley Turner. USA vandt turneringen og har siden domineret med (pr. 2009) 17 Fed Cup-titler gennem årene.

De 16 tilmeldte hold ved den første Federation Cup-turnering var et respektabelt antal i betragtning af at der ingen præmiepenge var og at holdene selv skulle afholde sine udgifter i forbindelse med deltagelse i turneringen. Senere muliggjorde sponsorater at deltagerantallet steg dramatisk. Turneringens første sponsor var Colgate-gruppen i 1976. Fra 1981 til 1994 var det japanske kommunikations- og computerfirma NEC turneringens hovedsponsor. Og i 1994 var antallet af deltagende nationer steget til 73, og værtsnationen for Federation Cup-ugen blev nu pålagt at bygge et særligt tenniskompleks til begivenheden, hvilket blev kendt som Federation Cup-arven.

Stigningen i deltagerantallet medførte, at man i 1992 var nødt til at indføre regionale kvalifikationsturneringer, og i 1995 blev formatet for turneringen helt ændret og navnet blev forkortet til Fed Cup. Det nye format lagde sig tæt op ad Davis Cup-formatet, hvor kampene i de øverste niveauer blev afviklet på det ene holds hjemmebane i stedet for på neutral bane i et forudbestemt værtsland.

Formatet er blevet justeret flere gange siden 1995, og det nuværende format (indført i 2005) omfatter en World Group med otte hold og en World Group II med otte hold, der spiller sine kampe over tre weekender i løbet af kalenderåret.

Format[redigér | redigér wikikode]

Turneringsstruktur[redigér | redigér wikikode]

Niveau
1 World Group
8 hold
World Group playoff
4 hold fra World Group + 4 hold fra World Group II
2 World Group II
8 hold
World Group II playoff
4 hold fra World Group II + 2 hold fra Gruppe I (Europa/Afrika) + 1 hold fra Gruppe I (Amerika)
+ 1 hold fra Gruppe I (Asien/Oceanien)
3 Gruppe I (Amerika)
ca. 6 hold[1]
Gruppe I (Europa/Afrika)
ca. 15 hold[1]
Gruppe I (Asien/Oceanien)
ca. 8 hold[1]
4 Gruppe II (Amerika)
ca. 12 hold[2]
Gruppe II (Europa/Afrika)
ca. 7 hold[2]
Gruppe II (Asien/Oceanien)
ca. 4 hold[2]
5 Gruppe III (Europa/Afrika)
ca. 15 hold[2]

Fed Cup er opdelt i fem niveauer. De to øverste niveauer (World Group og World Group II) har hver deltagelse af otte hold.

World Group består af de fire hold, der vandt sine 1. runde-kampe i turneringen året før, samt de fire hold, der vandt sine kampe i World Group playoff. De otte hold seedes i henhold til deres placering på Fed Cup-ranglisten og mødes i fire 1. runde-kampe. De fire vindere går videre til semifinalerne og kvalificerer sig dermed til den efterfølgende sæson i World Group. De fire tabere i 1. runde spiller videre i World Group playoff mod de fire vindere fra World Group II om op- og nedrykning mellem de to niveauer. De fire vindere fra playoff-kampene spiller året efter i World Group, mens de fire tabere må tage til takke med at spille i World Group II.

World Group II består af de fire hold, der tabte sine kampe World Group playoff i turneringen året før, samt de fire hold, der vandt sine kampe i World Group II playoff det foregående år. De otte hold seedes i henhold til deres placering på Fed Cup-ranglisten og mødes i fire kampe. De fire vindere går videre til World Group playoff, hvor de spiller om oprykning til World Group mod de fire tabere fra World Groups 1. runde. De fire tabere spiller videre i World Group II playoff mod fire hold fra Gruppe I om op- og nedrykning mellem de to niveauer. De fire vindere fra playoff-kampene spiller året efter i World Group II, mens de fire tabere må tage til takke med at spille i Gruppe I det efterfølgende år.

I niveauerne under World Group og World Group II, konkurrerer holdene i tre zone-opdelte turneringer: Amerika, Europa/Afrika og Asien/Oceanien. I hver zone er der to niveauer: Gruppe I og Gruppe II, bortset fra Europa/Afrika-zonen, som tillige har en Gruppe III. I hver gruppe i hver zone bliver holdene inddelt i puljer, hvor de spiller mod hinanden i et alle-mod-alle-format, og hver delturnering afvikles i løbet af en uge i en forudbestemt værtsby. Det præcise format og antallet af op- og nedrykkere for hver delturnering afhænger af deltagerantallet fra år til år. Det eneste som ligger fast er, at fire hold fra Gruppe I kvalificerer sig til World Group II playoff – to fra Europa/Afrika, ét fra Amerika og ét fra Asien/Oceanien.

Holdkampe[redigér | redigér wikikode]

I World Group og World Group II samt playoff-kampene til de to grupper spilles holdkampene bedst af fem kampe. Den første dag spilles to singler, og den følgende dag spilles yderligere to singler og en double-kamp. I disse holdkampe har ét af holdene hjemmebane og bestemmer dermed værtsby, arena, underlag m.v.

I Gruppe I, II og III spilles alle holkampene bedst af tre kampe (to singler og en double), som alle spilles samme dag.

Finaler[redigér | redigér wikikode]

Femten forskellige hold har deltaget i en Fed Cup-finale siden den første turnering i 1963. USA har rekorden med flest optrædender i en en finale: 27. Fire byer har indtil nu været værtsby for finalen tre gange: Melbourne, Frankfurt am Main, Madrid og Moskva.

År Vinder Res. Finalist Arena (underlag)[3] By
1963 USA USA (1) 2-1 Australien Australien (1) Queen's Club (G) London, Storbritannien
1964 Australien Australien (1) 2-1 USA USA (1) Germantown Cricket Club (G) Philadelphia, USA
1965 Australien Australien (2) 2-1 USA USA (2) Kooyong Club (G) Melbourne, Australien
1966 USA USA (2) 3-0 Vesttyskland Vesttyskland (1) Turin Press Sporting Club (C) Torino, Italien
1967 USA USA (3) 2-0 Storbritannien Storbritannien (1) Blau-Weiss T.C. (C) Vestberlin
1968 Australien Australien (3) 3-0 Holland Holland (1) Stade Roland Garros (C) Paris, Frankrig
1969 USA USA (4) 2-1 Australien Australien (2) Athens Tennis Club (C) Athen, Grækenland
1970 Australien Australien (4) 3-0 Vesttyskland Vesttyskland (2) Freiburg T.C. (C) Freiburg, Vesttyskland
1971 Australien Australien (5) 3-0 Storbritannien Storbritannien (2) Royal King's Park T.C. (G) Perth, Australien
1972 Sydafrika Sydafrika (1) 2-1 Storbritannien Storbritannien (3) Ellis Park (H) Johannesburg, Sydafrika
1973 Australien Australien (6) 3-0 Sydafrika Sydafrika (1) Bad Homburg T.C. (C) Bad Homburg, Vesttyskland
1974 Australien Australien (7) 2-1 USA USA (3) Naples T.C. (C) Napoli, Italien
1975 Tjekkoslovakiet Tjekkoslovakiet (1) 3-0 Australien Australien (3) Aixoise C.C. (C) Aix-en-Provence, Frankrig
1976 USA USA (5) 2-1 Australien Australien (4) The Spectrum (ICp) Philadelphia, USA
1977 USA USA (6) 2-1 Australien Australien (5) Devonshire Park (G) Eastbourne, Storbritannien
1978 USA USA (7) 2-1 Australien Australien (6) Kooyong Club (G) Melbourne, Australien
1979 USA USA (8) 3-0 Australien Australien (7) RSHE Club Campo (C) Madrid, Spanien
1980 USA USA (9) 3-0 Australien Australien (8) Rot-Weiss Tennis Club (C) Vestberlin
1981 USA USA (10) 3-0 Storbritannien Storbritannien (4) Tamagawa-en Racquet Club (C) Tokyo, Japan
1982 USA USA (11) 3-0 Vesttyskland Vesttyskland (3) Decathlon Club (H) Santa Clara, USA
1983 Tjekkoslovakiet Tjekkoslovakiet (2) 2-1 Vesttyskland Vesttyskland (4) Albisguetli T.C. (C) Zürich, Schweiz
1984 Tjekkoslovakiet Tjekkoslovakiet (3) 2-1 Australien Australien (9) Pinheiros Sports Club (C) São Paulo, Brasilien
1985 Tjekkoslovakiet Tjekkoslovakiet (4) 2-1 USA USA (4) Nagoya Green T.C. (H) Nagoya, Japan
1986 USA USA (12) 3-0 Tjekkoslovakiet Tjekkoslovakiet (1) Stvanice Stadium (C) Prag, Tjekkoslovakiet
1987 Vesttyskland Vesttyskland (1) 2-1 USA USA (5) Hollyburn C.C. (H) Vancouver, Canada
1988 Tjekkoslovakiet Tjekkoslovakiet (5) 2-1 Sovjetunionen Sovjetunionen (1) Flinders Park (H) Melbourne, Australien
1989 USA USA (13) 3-0 Spanien Spanien (1) Ariake Forest Park Centre (H) Tokyo, Japan
1990 USA USA (14) 2-1 Sovjetunionen Sovjetunionen (2) Peachtree W.O.T. (H) Atlanta, USA
1991 Spanien Spanien (1) 2-1 USA USA (6) Nottingham Tennis Centre (H) Nottingham, Storbritannien
1992 Tyskland Tyskland (2) 2-1 Spanien Spanien (2) Waldstadion T.C. (C) Frankfurt am Main, Tyskland
1993 Spanien Spanien (2) 3-0 Australien Australien (10) Waldstadion T.C. (C) Frankfurt am Main, Tyskland
1994 Spanien Spanien (3) 3-0 USA USA (7) Waldstadion T.C. (C) Frankfurt am Main, Tyskland
1995 Spanien Spanien (4) 3-2 USA USA (8) Valencia T.C. (C) Valencia, Spanien
1996 USA USA (15) 5-0 Spanien Spanien (3) Atlantic City Convention Center (ICp) Atlantic City, USA
1997 Frankrig Frankrig (1) 4-1 Holland Holland (2) Brabant Hall (ICp) Den Bosch, Holland
1998 Spanien Spanien (5) 3-2 Schweiz  Schweiz (1) Palexpo Hall (IH) Geneve, Schweiz
1999 USA USA (16) 4-1 Rusland Rusland (1) Taube Tennis Stadium (H) Stanford, USA
2000 USA USA (17) 5-0 Spanien Spanien (4) Mandalay Bay Events Center (ICp) Las Vegas, USA
2001 Belgien Belgien (1) 2-1 Rusland Rusland (2) Parque Ferial Juan Carlos I (IC) Madrid, Spanien
2002 Slovakiet Slovakiet (1) 3-1 Spanien Spanien (5) Palacio de Congresos (IH) Gran Canaria, Spanien
2003 Frankrig Frankrig (2) 4-1 USA USA (9) Olimpijskij (ICp) Moskva, Rusland
2004 Rusland Rusland (1) 3-2 Frankrig Frankrig (1) Krylatskoe Sportspalads (ICp) Moskva, Rusland
2005 Rusland Rusland (2) 3-2 Frankrig Frankrig (2) Stade Roland Garros (C) Paris, Frankrig
2006 Italien Italien (1) 3-2 Belgien Belgien (1) Spiroudome (IH) Charleroi, Belgien
2007 Rusland Rusland (3) 4-0 Italien Italien (1) Luzjniki Sportspalads (IH) Moskva, Rusland
2008 Rusland Rusland (4) 4-0 Spanien Spanien (6) Club de Campo Villa de Madrid (C) Madrid, Spanien
2009 Italien Italien (2) 4-0 USA USA (10) Circolo del Tennis (C) Reggio Calabria, Italien
2010 Italien Italien (3) 3-1 USA USA (11) San Diego Sports Arena (IH) San Diego, USA

Statistik og rekorder[redigér | redigér wikikode]

Hold[redigér | redigér wikikode]

Vindere og finalister[redigér | redigér wikikode]

Land Sejre Tabte finaler Vinderår Finalistår
USA USA 17 11 1963, 1966, 1967, 1969, 1976, 1977, 1978, 1979, 1980, 1981, 1982, 1986, 1989, 1990, 1996, 1999, 2000 1964, 1965, 1974, 1985, 1987, 1991, 1994, 1995, 2003, 2009, 2010
Australien Australien 7 10 1964, 1965, 1968, 1970, 1971, 1973, 1974 1963, 1969, 1975, 1976, 1977, 1978, 1979, 1980, 1984, 1993
Spanien Spanien 5 6 1991, 1993, 1994, 1995, 1998 1989, 1992, 1996, 2000, 2002, 2008
Tjekkoslovakiet Tjekkoslovakiet 5 1 1975, 1983, 1984, 1985, 1988 1986
Rusland Rusland 4 2 2004, 2005, 2007, 2008 1999, 2001
Italien Italien 3 1 2006, 2009, 2010 2007
Tyskland Tyskland 2 4 1987, 1992 1966, 1970, 1982, 1983
Frankrig Frankrig 2 2 1997, 2003 2004, 2005
Sydafrika Sydafrika 1 1 1972 1973
Belgien Belgien 1 1 2001 2006
Slovakiet Slovakiet 1 - 2002
Storbritannien Storbritannien - 4 1967, 1971, 1972, 1981
Holland Holland - 2 1968, 1997
Sovjetunionen Sovjetunionen - 2 1988, 1990
Schweiz  Schweiz - 1 1998

Øvrige holdrekorder[redigér | redigér wikikode]

Rekord Antal Hold Periode
Flest titler i træk 7 USA USA 19761982
Finalist flest år i træk 8 Australien Australien 19731980

Individuelle rekorder[redigér | redigér wikikode]

Rekord Alder Spiller Dato Holdkamp
Yngste spiller[4] 12 år 360 dage Grækenland Denise Panagopoulou 13. juni 1977 GrækenlandPortugal 3-0 (1. runde)
Ældste spiller 52 år 162 dage Bermuda Gill Butterfield 10. maj 1996 JamaicaBermuda 3-0 (Amerika Gruppe II, gruppekamp)
Rekord Antal Spiller Periode
Flest holdkampe 61 Israel Anna Smashnova
Israel Tzipora Obziler
Flest enkeltkampe 100 Spanien Arantxa Sánchez Vicario
Flest sejre enkeltkampe (total) 72 Spanien Arantxa Sánchez Vicario
Flest sejre enkeltkampe (single) 50 Spanien Arantxa Sánchez Vicario
Flest sejre enkeltkampe (double) 38 SovjetunionenLetland Larisa Neiland

Holdkampe[redigér | redigér wikikode]

Rekord Antal Holdkamp Kamptype
Højeste antal partier i en holdkamp 172 Frankrig - Japan 4-1 Fed Cup 1997, World Group, 1. runde

Kilder / eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. 1,0 1,1 1,2 Det præcise antal af hold fra år til år afhænger af antallet af nedrykkere fra World Group II.
  2. 2,0 2,1 2,2 2,3 Det præcise antal af hold afhænger fra år til år af hvor mange lande, som vælger at tilmelde et hold.
  3. (G): Græs, (C): Grus, (H): Hardcourt, (Cp): Tæppe, (I): Indendørs
  4. Der er nu en nedre aldersgrænse på 14 år for spillere i Fed Cup.