Johan Ernst Hartmann

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Johan Ernst Hartmann (2. marts 177016. december 1844) var en dansk organist.

Han var søn af Johann Hartmann og bror til Ludvig August Hartmann og August Wilhelm Hartmann. Fra 1795-1806 var han organist og kantor ved Christians Kirke i København og derefter kantor ved Roskilde Domkirke fra 1806-1844 og sanglærer ved Roskilde Katedralskole fra 1815. Han komponerede også musik. Allerede 1789 skrev han en kantate til Musikens Dyrkeres og Elskeres Selskab. Senere fik han opført nogle kompositioner i Det forenede musikalske Selskab. Efter sin ansættelse i Roskilde skrev han musik til brug i kirken, bl.a. nogle motetter, der blev spillet i Roskilde Domkirke i 1835.

Sønnen Søren Friedrich Bruun Hartmann (1815-1912) var også organist og vikarierede tit for sin fætter J.P.E. Hartmann ved orglet i Garnisons Kirke. Fra 1843-1883 var han kantor ved Roskilde Domkirke, hvor han altså overtog sin fars embede

Kilder m.m.[redigér | redigér wikikode]

Organist Stub
Denne biografi om en organist er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.
Biografi