Berdalstil

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Tidslinje, som viser den omtrentlige kronologiske udbredelse af vikingetidens stilarter.

Berdalstilen er en nordisk kunst- eller kunsthåndværkerstil fra slutningen af germansk jernalder i 8. århundrede og den tidlige vikingetid i første halvdel af 9. århundrede. Den var omtrent samtidig med Broastilen, men var primært udbredt i Vestskandinavien. Dog er der også fundet genstande med udsmykninger i denne stil i Birka i Østsverige. Stilen er opkaldt efter et norsk fundsted af et depot med skålformede dragtspænder. Sandsynligvis har det været Ribe, der var hovedproduktionsområde for den type dragtspænder. [1]

Berdal er især kendetegnet af langstrakte eller buttede dyrefigurer med trekantede poter. Billeder er i modsætning til senere stilperioder udført med en vis naturalisme.[1]

Berdalstil er en af tidlig vikingetids stilarter. Almindeligvis deles vikingetidens i: Broa- (tidl. Oseberg), Berdal-, Borre-, Jelling-, Mammen-, Ringerike- og Urnesstil.[2]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Klæsøe, Iben Skibsted (2002); Den tidlige vikingetids kunst. i Bertelsen (red.); Vikingetidens kunst; en udstilling om kunsten i vikingernes verden og efterverden ca. 800 – 1250. Kongernes Jelling 2002 ISBN 87-989042-0-5