Ravnkel Frejsgodes Saga

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Første side af Hrafnkels saga fra et islandsk manuskript (AM 156 fol) fra 17. århundrede
ISLANDIA MAPA tegnet af Abraham Ortelius, ca 1590 - Med tilføjet fokus på stednavne fra Ranvkel Frøjgodes Saga. F.eks. Adelból, Ravnkelsdal m.fl.

Ravnkel Frejsgodes Saga (Hrafnkels saga Freysgoða, kort Hrafnkatla) er en gammel islandsk Saga, som blev fortalt på kong Harald Hårfagers tid, et sted mellem 930 og 1100, men blev nedskrevet i middelalderen i 1200-tallet.

Sagaen handler om goden Ravnkel, som var søn af Halfred. Ravnkel voksede op på en islandsk gård, og som voksen rejste han hjemmefra for at bygge sin egen gård og danne familie. Han blev gode i sit område, og det gik ham godt i mange år. Ravnkel ansatte så en fårehyrde ved navn Ejnar og fortalte ham, at han absolut ikke måtte ride på Ravnkels hest, Frøjfaxe. Hingsten Frøjfaxe var nemlig en prægtig hest og Ravnkels kæreste eje, derudover havde Ravnkel svoret en ed til guden Frøj, om ikke at lade nogen anden ride på Frøjfaxe. Ejnar overtrådte denne regel og Ravnkel var derfor nødsaget til at henrette ham. Dette blev Ejnars familie meget oprørte over, og Ejnars far Torbjørn krævede mandebod, hvilket Ravnkel nægtede at give ham. Ravnkel tilbød til gengæld at forsyne og beskytte Torbjørn og hans familie, hvilket ansås for særdeles gode betingelser, men de vilkår ville Torbjørn ikke tage imod. Torbjørn drog så til tings for at skabe oprejsning mod Ravnkel. En af Torbjørns slægtninge, ved navn Sám, hjalp ham, og det endte med at de vandt tinget over Ravnkel. Ravnkel blev derfor dømt fredløs. Torbjørn og Sám tog til Ravnkels gård, ydmygede ham og tog gården fra ham, derefter blev Sám rådet til at dræbe Ravnkel, men han valgte at spare hans liv. Senere endte Ravnkel med at få hævn over Sám.

Slægt[redigér | redigér wikikode]

Ravnkels slægt og Sam og Torbjørns slægt.

Ravnkel var søn af Halfred og gift med Odbjørg som var datter af Skjoldulf. Sammen havde de to sønner; den ældste ved navn Tore og den yngste Asbjørn. Bjarne og Thorbjørn er brødre. Thorbjørn har en søn ved navn Ejnar. Bjarne har 2 sønner ved navn Sam og Øjvind. Torkel og Torgeir er brødre.

Sagatiden[redigér | redigér wikikode]

Sagatiden startede omkring år 930, lige efter Landnamstiden, og sluttede omkring år 1030. I denne tid forgik Ravnkel Frøjsgodes saga. Sagaerne opstod omkring dette tidspunkt, det er deres fortælle tid, og derved kommer navnet sagatiden.

I sagatiden betød slægten alt. Hvis der opstod en konflikt mellem to slægter, kunne denne konflikt fortsætte indtil den ene slægt var udryddet.

Slægten byggede en gård og hvis man blev anerkendt af de andre beboere, blev man gode, hvilket betyder ”hedensk præst”. Hvis man var gode, blev man set som høvding og præst, af det område man boede i. 

Sagaer er ofte skrevet i 1200-tallet, af anonyme forfattere, som skildrer bosættelsen på Island af typisk Nordmænd. Sagaer er skrevet af mange forskellige forfattere, men dog er sproget og fortællermåden meget ens.  

Fortælleren fremlægger en yderst autentisk historie. Han holder sin egen mening udenfor. Han er upartisk og tolker ikke handlingsforløbet. I stedet beskriver han grundigt de geografiske steder og deres slægtsskabsforhold. Overdrivelse har sin sjældenhed i sagaer, men dog forekommer mange underdrivelser, da det for karakterne til at fremstå meget hårde og overlegene. 

Nævnte steder[redigér | redigér wikikode]

  • Arnstrudsted: opkaldt efter en udenlandsk trælkvinde, Arntrud, som blev dræbt om vinteren.
  • Fjeldssletten
  • Gededal: Haldfred boede der, men flyttede videre men efterlod en kastereret orne og en gedebuk. Så den er opkaldt efter det.
  • Halfredssted
  • Halfredsvej: den vej som Halfred og hans far red på for at besøge hinanden over den meget ujævne slette, Fljótsdalsfjeldsletten.
  • Adelbo
  • Ejnarsvarde: den stenhob, der er, hvor Ejnars lig endte.
  • Frøjfaxeklippen: den klippe, hvor hesten Frøjfaxe blev kastet ud fra.

Personkarakteristik[redigér | redigér wikikode]

Ravnkel[redigér | redigér wikikode]

Han er sagaens hovedperson. Han er søn af Halfred. Han er gode for det område han bor i. Han tror på guden Frøj og holder altid hvad han lover. Han er gift med Odbjørg. Han har to sønner Tore og Asbjørn. Hans gård hedder Adelból. Han er hævngerrig, fordi han tager hævn mod Sám, fordi han har lavet en retssag mod ham. Han var venlig og medgørlig over for sine egne mænd, men strid over for andre. Han var vant til at vinde de kampe han tog, og det var aldrig ham som skulle bøde for det. Hans hest hedder Frøjfaxe og den er meget værdifuld for ham. Den er opkaldt efter guden Frøj som han er tror meget på. Ved retssagen bliver han dømt fredløs, derefter flytter han til Ravnkelssted, en ny gård som han opbygger.

Sám[redigér | redigér wikikode]

Sám kæmper for retfærdighed. Han kæmper for familiens ære og skam. Han er hjælpsom. Han er smuk og ung. Han er gift og har en lovende fremtid. Han er selvbevidst og velhavende. Han retter sig efter lovende og ønsker at andre også gør det.

Ejnar[redigér | redigér wikikode]

Han beskrives som både stærk og dygtig. Han er Torbjørns ældste søn. Han får et job hos Ravnkel og vil gøre alt for at fuldføre det. Derfor rider han på Frøjfaxe som han fik at vide han ikke måtte. Derfor bliver han dræbt af Ravnkel. Han er ærlig, han lyver ikke om at han har redet på Frøjfaxe som han ikke måtte.

Torkel[redigér | redigér wikikode]

Torkel er eventyrlysten og har svært ved at slå sig ned. Han er glad for sin familie. Han er hjælpsom, og tror på menneskers retfærdighed. Han er søn af Tjórstar og bror til Torkeir og Tormod. Hans slægt stammede fra Vestfjordene, hvor han også selv var vokset op, men nu boede han i Torskefjord. Han er høj men ikke kraftig. I historien bærer han et kostbart svær, hvilket kan betyde at han er rig. Han er arbejdsløs. Han er lige kommet tilbage til Island, efter at have været udenlands i syv år. Han besøgte blandt andet Miklagård (Istanbul). Lige nu bor han ved sin bror Torgeir som overtog hans høvdingedømme da han rejste udenlands                                                                                 

Torkeir[redigér | redigér wikikode]

Ifølge Torkel er han en ung og dygtig, dannet mand som gerne vil hjælpe andre. Han er bror til Torkel og Tormod. Han er ligesom sin bror hjælpsom overfor Sám.

Torbjørn[redigér | redigér wikikode]

Han er far til den dræbte Ejnar og onkel til Sám og Øjvind. Han er bror til Bjarne, og boede på gården lige over for Adelból mod øst. Han er gammel og fattig. Han kæmper for retfærdighed, og leder efter hjælp til at slæbe Ravnkel i retten. Han kan ikke forsørge hele sin familie og bliver derfor nødt til at sende Ejnar op til Ravnkel for at tjene.                                             

Bag historien[redigér | redigér wikikode]

Forfatteren til Ravnkels Saga er uidentificieret gennem hele fortællingen. Fortælling nævner aldrig hans navn; og heller ingen extern kilde kender navnet af fortællingen. He var dog med en rimelig sikkerhed Islændinge og har sandsynligvis boet tæt til sagens handling. Det er også ukendt i, hvilket år sagaen er forfattet, men det synes meget sandsynligt at sagaen er skrevet i det 1300-århundrede. Det ældst bevaret eksempel af fortælling er nedskrevet på kalveskind i det 1500 århunderede. P.G. Thorson and Konrá∂ Gíslason udgav den første udgivelse i København år 1839. Sagaen har mange populære udgaver og er oversat til adskelige sprog. Den populære version af Halldór Laxness fra 1942 betog en masse påstyr som den første version til at bruge moderne Islandsk stavning. I dag er Ravnkels saga en af de mest læste sagaer. Læsere værdsætter specielt den kohæsive og logiske det handlingsforløb, samt dens korthed, derfor er det den ideelle saga, for folk, der aldrig har læst sagaer før. Det har gennem en længere årrække været en standard tekst for islandske gymnasier og er blevet brugt som en indledende tekst for gammel norsk studerende. Den islandske forfatter udtalte sig om sagaen som værende “en af de bedste korte noveller i verdens historiens litteratur”.

Uddybende Handling[redigér | redigér wikikode]

Handlingen i sagaen kan deles i tre dele: Ravnkel dræber Einar, Ravnkel får sin straf, Ravnkel tager hævn. Hovedpersonen er blevet beskrevet som "i sin kjølige ro, selvsikker indtil det farlige, med ogsaa lærevillig, klok av skade - til syvende og sist den overlegne." [1]
Ill.: Andreas Bloch, 1898.

Ravnkel Frøjsgodes saga omhandler en gode ved navn Ravnkel Frøjsgode. Ravnkel boede på en gård, ved navn Adeból, som han selv havde bygget. Ravnkel havde mange dyr og arbejdere. På Adeból havde han bygget et gudehov til guden Frøj, som han blotede til og tilbad mere end noget andet. Hertil havde han også opkaldt sin elskede brune hingst Frøjfaxe efter guden. En ung mand ved navn Ejnar kom midt i sæsonen ridende på sin hest og søgte arbejde. Ravnkel havde da allerede fæstet de folk, som han havde brug for, men kunne dog godt bruge en fårehyrde. Dette arbejde indebar dog visse vilkår; Ejnar måtte sværge på ikke at ride på Frøjfaxe, for da ville Ravnkel blive nød til at henrette ham. Ejnar accepterede vilkårene og begyndte så sit arbejde. Det første stykke tid, gik det godt, men en nat forsvandt 30 hunfår. Da alle andre heste var sky og ikke ville lade Ejnar komme sig nær, red han ud for at finde fårene på Frøjfaxe. Da Ejnar havde reddet på Frøjfaxe fra tidligt daggry til sen aften, var Frøjfaxe meget udmattet, og efter deres færden, red Frøjfaxe ned til Adeból. Dette fandt Ravnkel yderst besynderligt, og det gik hurtigt op for ham, at Ejnar havde brudt sit løfte. Ejnar skulle nu straffes med døden på grund af overtrædelsen. Da nyheden om Ejnars død nåede til gården Hól i Ravnkelsdal, hvor dennes fader Torbjørn boede, mishagede det ham i høj grad. Han ville rejse en sag mod Ravnkel, og drog derfor til Adeból for at tale Ravnkel til fornuft. Ravnkel tilbød Torbjørn at forsyne hans husholdning med mælk og kød samt beskytte Torbjørns sønner og døtre, men dette afslog Torbjørn. Han krævede, at de skulle tage nogle mænd og afsige voldgiftskendelse i deres sag, men dette ville Ravnkel ikke, og derfor ville Torbjørn nu rejse en sag mod Ravnkel Frøjsgode. Derfor drog han hjem til sin frænde Sám, og herfra overtog Sám Torbjørns sag. Nu samlede Sám 70 mænd, deriblandt en høvding ved navn Torgeir og hans bror Torkel. Disse to mænd var vigtige for sagen, og Sám vandt sammen med sine mænd retssagen mod Ravnkel. Nu måtte Ravnkel drage væk fra Adelból og aldrig vise sig igen. Sám overtog Ravnkels plads som gode, og Ravnkel blev efter noget tid høvding på en ny gård øst for Ravnkelsdal, som hed Lokheilla. I 6 år levede de hver for sig, men så kom Sáms bror, Øjvind, hjem. Han mente, at Ravnkel stadig var en trussel, og drog derfor selv ud til Ravnkel sammen med 4 mænd. Da de traf Ravnkel med 11 af sine mænd, blev Øjvind dræbt af Ravnkel. Derefter tog Ravnkel Adeból tilbage fra Sám, og Sám blev nødt til at drage tilbage til sit gamle hus. Da Ravnkel døde af sygdom, overtog hans sønner, Asbjørn og Tore, gården efter ham.

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Fredrik Paasche. Norsk litteraturhistorie. Bind 1: Norges og Islands litteratur indtil utgangen av middelalderen. Aschehoug, 1924. Side 327-31



Historie Stub
Denne historieartikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.