Daneøkse

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Rekonstruktion af en daneøkse baseret på en original, der findes på Tower of London.

Daneøkse eller den danske økse[1] er en stridsøkse, der primært blev brugt i vikingetiden og i den tidlige middelalder. Navnet indikerer, at den var særlig populær blandt danske vikinger.[1]

Et andet navn er en engelsk langøkse. Øksen har et stort blad og et skaft på op til en meter.

Historie[redigér | redigér wikikode]

En daneøkse på Bayeux-tapetet.

I løbet af 900- og 1000-tallet var daneøksen populær uden for Skandinavien i områder, hvor indflydelsen fra vikingerne var stærk som i England, Irland og i Normandiet. Historiske beretninger fortæller om daneøksen som et våben for krigereliten i denne periode som eksempelvis huskarle fra det angelsaksiske England. På Bayeux-tapetet, der viser hvordan Vilhelm Erobreren vandt Englands trone, bliver daneøksen næsten udelukkende brugt af huskarle. Disse var Harold Godvinsons nærmeste soldater under Slaget ved Hastings. Bayeux-tapetet viser også en normanner, der kløver et hestehoved med ét hug.[2] Daneøksen blev også brugt af Væringerne kendt som pelekyphoros phroura (πελεκυφόρος φρουρά), den "øksebærende vagt". Billedmateriale fra Konstantinopel] viser en vagt fra væringerne, der holder en høj økse.

Selv om den stammer fra Skandinavien, blev daneøksen brugt i store områder af Europa i 1100-tallet, hvor økser blev anset for et ridderligt våben, selv om det ikke helt nåede samme status som sværdet.[3] De begyndte også at blive brugt som et stagevåben til infanteri med et længere skaft på omkring 1,8 m.[4][5] I 1200- og 1300-tallet blev formen også ændret ved at gøre bladet længere og lade den nederste del komme hel ned og røre skaftet. Denne type våben blev i England kaldt en sparth-økse. Nogle mener, at dette er foreløberen for hellebarden.[6]

Brugen af daneøksen fortsatte ind i 1300-tallet, men økser med spydspidser og spidser bag på bladet, som eksempelvis en stridshammer, blev mere populære, da de nemmere kunne ødelægge rustninger. De udviklede sig til den såkaldte poleaxe i 1400-tallet.[7] Den simple daneøkse blev fortsat brugt i Skotland og Irland op i 1500-tallet.[8] I Irland blev den særlig associeret med Gallóglaigh-lejesoldater.[9]

Berømtheder associeret med øksen[redigér | redigér wikikode]

Under Slaget ved Stiklestad i 1030 blev kong Olav dræbt med et slag fra en daneøkse, der i dag indgår i Norges rigsvåben.

Stefan af Blois - konge af England - brugte efter sigende en daneøkse under slaget ved Lincoln i 1141. En beretning siger, at hans sværd knækkede,[10] mens en anden siger at han først brugte sit sværd, efter at hans økse var gået i stykker.[11]

Se også[redigér | redigér wikikode]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ a b Vikingernes økser. Nationalmuseet. Hentet 16/2-2016
  2. ^ Bayeux Tapestry image. Cache-media.britannica.com. Hentet 2013-10-22. 
  3. ^ Edge, David; John Miles Paddock (1988). Arms and Armour of the Medieval Knight. London: Defoe. s. 31–32. ISBN 1-870981-00-6. 
  4. ^ Se eksempel Maciejowskibiblen
  5. ^ The Morgan Library & Museum Online Exhibitions - The Morgan Picture Bible. Themorgan.org. Hentet 2012-08-20. 
  6. ^ Oakeshott, Ewart (1980). European Weapons and Armour. Lutterworth Press. s. 47. ISBN 0-7188-2126-2. 
  7. ^ Miles & Paddock, op.cit. p.69
  8. ^ Caldwell, David (1981). "Some Notes on Scottish Axes and Long Shafted Weapons". I: Caldwell, David. Scottish Weapons and Fortifications 1100–1800. Edinburgh: John Donald. s. 253–314. ISBN 0-85976-047-2. 
  9. ^ Marsden, John (2003). Galloglas. East Linton: Tuckwell Press. ISBN 1-86232-251-1. 
  10. ^ Oman, Sir Charles (1924). A History of the Art of War in the Middle Ages vol.1. London: Greenhill Books. s. 399. ISBN 1-85367-100-2. 
  11. ^ Roger de Hoveden, Translated Henry T. Riley (1853). The Annals of Roger de Hoveden: Comprising The History of England and of Other Countries of Europe from A.D. 732 to A.D. 1201, Vol 1. H. G. Bohn. s. 243, 244. 

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]