Knud den Stores invasion af England

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Knud den Stores invasion af England
Del af Vikingernes invasion af England
Ashingdon hill der muligvis er stedet, hvor slaget ved Assandun fandt sted.
Ashingdon hill der muligvis er stedet, hvor slaget ved Assandun fandt sted.
Sted
Resultat Dansk sejr:
  • Dansk overherredømme over England
  • Det danske herredømme over England slutter med Knud søm Hardeknuds død
Territoriale
ændringer
* Kong Edmund underskrev en traktat med Knud, hvor hele England, undtagen Wessex ville blive kontrolelret af Knud.[1]
  • Ved Edmunds død den 30. november, herskede Knud over hele England som enekonge.
Parter
Kongeriget Danmark Kongeriget England
Ledere
Knud den Store Edmund 2.  Overgav sig
Eadnoth den yngre  
Ulfcytel Snillingr  

Knud den Stores invasion af England skete i efteråret 1016, hvor den danske kong Knud den Store invaderede England. Knuds far, Svend Tveskæg, havde erobret og hersket over England i en kort periode i 1013-1014.

Slaget ved Brentford blev udkæmpet i 1016 mellem den 9. maj (der er den omtrentlige dato, hvor Knud gik i land ved Greenwich og den 18. oktober (datoen for slaget ved Ashingdon) mellem englænderne, der blev ledet af Edmund Jernside og danerne, der blev ledet af Knud den Store. Det var en i en serie kampe, der blev udkæmpet mellem Edmund og Knud, hvilket endte med at resultere i, at det land som Edmunds far, Ethelred 2. den Rådvilde, havde haft, blev delt imellem de to. Edmund vandt slaget ved Brentford, men formåede i sidste ende ikke at forsvare det landområde, som han havde arvet efter sin far.

Citat "Da samlede han [Edmund] sine tropper den tredje gang, og de drog til London, alle nord for Themsen, og så ud igennem Clayhanger, og han befriede befolkningen, og drev fjenden til deres skibe. Det var inden for to nætter efter at kongen gik over ved Brentford; hvor han kæmpede mod fjenden, og sendte dem på flugt: men der var mange englændere, som druknede af deres egen skødesløshed; der var taget forud for hæren for at plyndre" Citat
Angelsaksiske Krønike

Slaget ved Assandun (eller Essendune)[2] blev udkmæpet mellem danernes og englændernes hære den 18. oktober 1016. Der er uenighed om Assandun muligvis er Ashdon nær Saffron Walden i det nordlige Essex eller om det Ashingdon nær Rochford i det sydøstlige Essex som man længe har troet. Det endte med sejr til danerne under ledelse af Knud den store, der triumferede over den engelsk hær ledet af Edmund Jernside. Slaget blev afslutningen på den danske erobring af England.

Slaget nævnes kort i Knýtlingesaga'en, som citerer et vers af Óttarr svarti, der var en af Knuds hofskjalde.

Citat Kong Knud kæmpede i det tredje slag, et stort ét, mod sønner af Æthelred på et sted kaldet Ashington, nord for danernes skove. Med Ottars ord:
Ved Ashington virkede du vel
i skjold-krig, krigerkonge;
brun var ligenes kød
serveret til blod-fuglen
i slaget du vand
sir, med dit sværd
nok af et navn her,
nord for danernes skove.[3]
Citat

Under slaget blev Eädnoth den yngre, Biskop af Dorchester, dræbt af Knuds mænd, mens han var i gang med at messe for Edmunds mænd. Ifølge Liber Eliensis blev Eadnoths hånd først hugget af for en ring, og hans krop blev herefter hugget i stykker.[4] Ealdormanden Ulfcytel Snillingr blev også dræbt under slaget.

Efterspil[redigér | redigér wikikode]

Efter sit nederlag blev Edmund tvunget til underskrive en traktat med Knud. I denne traktat anerkendte han at hele England, med undtagelse af Wessex, ville blive regeret af Knud, og at når en af de to konger døde, så ville den anden overrtage hele landet, og at kongens søn herefter ville være arving til tronen.[5]

Efter Edmunds død den 30. november byggede Knud en kirke, et kapel eller lignende hellig bygning på stedet, hvor han vandt slaget, for at mindes de soldater, der var døde i kamp. Nogle få år senere, i 1020, stod kirken færdig og den blev kendt som Ashingdon Minster, på toppen af bakken ved stedet for slaget ved Ashingdon. Kirken står der fortsat i dag. Knud deltog ved indvielsen af kirken sammen med sine biskopper og han udpegede sin personlige præst, Stigand, til at være præst her.[6][7] Kirken er i dag tilegnet sankt Andres (Saint Andrew), men man mener, at den tidligere har været dedikeret til sankt Mikael, der blev betragtet som en militær skysthelgen. Mange kirker dedikeret til ham er placeret på en bakketop.

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Edmund II (king of England) @ Britannica.com. Retrieved 25 March 2010.
  2. ^ Smith, Ernest F. Fairbairn, W. H., (red.). Tewkesbury Abbey. Notes on Famous Churches and Abbeys. [1916]. London: SPCK. s. 2. 
  3. ^ "Knut's Invasion of England in 1015-16, according to the Knytlinga Saga". De Re Militari. Arkiveret fra originalen 26. september 2011. Hentet 17. oktober 2011. 
  4. ^ Fairweather, Janet, trans., Liber Eliensis (Woodbridge, 2005), p. 169
  5. ^ Lawson, M. K.: "Edmund II". Oxford Dictionary of National Biography. Oxford University Press.
  6. ^ Fryde, E. B.; Greenway, D. E.; Porter, S.; Roy, I. (1996). Handbook of British Chronology (Third revised udgave). Cambridge, UK: Cambridge University Press. s. 28. ISBN 0-521-56350-X. 
  7. ^ Lawson, M. K. (2000). Cnut: England's Viking King. Stroud, UK: Tempus Publishing, Limited. s. 138. ISBN 0-7524-2964-7. 

Koordinater: 51°28′43″N 0°18′25″V / 51.47861°N 0.30694°V / 51.47861; -0.30694