Atgeir

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Gunnar Hámundarson forsvarer sit hus med en atgeir i Njáls saga.

En atgeir, nogle gang kaldet "ringebrynje-spidder" eller "hugge-spyd", var en type stagevåben, der blev brugt i vikingetidens Skandinavien og nordboernes kolonier på De Britiske Øer og Island. Det bliver normalt oversat til "hellebard", men våbnet mindede sandsynligvis mere om en bilas eller glavind. Det er også muligt, at ordet ikke blev associeret med et specifikt våben indtil det blev brugt som en anakronisme i sagaltiteraturen for understrege beretninger om specielle våben. Senere blev ordet brugt om typiske europæiske hellebarder, og senere igen blev spydhovede med flere funktioner kaldt atgeirsstafir.

Termen er blev først brugt af teutonske kilder inden vikingetiden. Det bruges ikke i nogle af vikingetidens kilder, og der er ingen arkæologiske fund, der er blevet identificeret som en atgeir. Referencerne i sagalitteraturen kan ikke bruges som direkte kilder, da de blev nedskrevet på Island i 1200-tallet og fremefter. Oprindeligt betød det "meget spydlignende spyd", eller "bedste spyd", og kan referere til et let eller tungt våben..[1]

Den nok mest berømte atgeir var Gunnar Hámundarsons, som den bliver beskrevet i Njáls saga. Ifølge denne beretning lavede våbnet en ringende lyd (eller "sang"), når det blev taget ned i forventning om blodsudgydelser.[2] Njáls saga er en af de seneste og mest tydeligt forfattede sagaer, og detaljer om beklædning og våben er højst sandsynligt baseret på middelalderlige modeller og ikke genstande fra vikingetiden.[3]

Se også[redigér | redigér wikikode]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Keller 1906
  2. ^ Njal's Saga § 78
  3. ^ Sigurdsson 2004

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Cook, Robert (transl.) Njal's Saga. Penguin Classics, 2001.
  • Oakeshott, R. Ewart. The Archaeology of Weapons: Arms and Armour from Prehistory to the Age of Chivalry. London: Lutterworth Press, 1960. pp. 119–120.
  • Keller,M.C., The Anglo-Saxon Weapon Names Treated Etymologically and Archæologically, Heidelberg 1906.
  • Sigurdsson,G., The Medieval Icelandic Saga and Oral Tradition, Harvard University 2004.