Danske Samfund
Danske Samfund eller Det Danske Samfund var en forening der blev grundlagt i København 1839 af blandt andre N.F.S. Grundtvig, Frederik Barfod, Frederik Hammerich, P.C. Kierkegaard og Orla Lehmann.[2] I "Københavns hvornår skete det" er foreningen noteret som ophørt ca. 1878.[3]
Grundtvigs Mands Minde-foredrag[redigér | rediger kildetekst]
Baggrunden for oprettelsen af foreningen var en række foredrag Grundtvig med stor tilslutning havde holdt på Borchs Kollegium fra juni til november 1838. De er senere kendt som Grundtvigs "Mands Minde-foredrag" og udgivet 1877 af sønnen Svend Grundtvig som Mands Minde 1788-1838. Foredrag over det sidste halve Aarhundredes Historie, holdte 1838.
Efter censurdommen i kølvandet på pamfletten mod H.N. Clausen, Kirkens Gienmæle, havde Grundtvig været under skriftlig censur. I årene 1829, 1830 og 1831 havde han med støtte fra kongen været på studierejser til England hvor han blev opmærksom på nødvendigheden af mere frihed for befolkningen.[4],[5] Da hans skriftlige censur så blev ophævet 1837 fik han bevilget lov til at holde de nævnte foredrag i anledning af 50-året for stavnsbåndets løsning.[4]
Foreningen[redigér | rediger kildetekst]
Da disse foredrag fik stor tilstrømning, blev Grundtvig i april 1839 opfordret til at danne "et levende folkeligt selskab til fremme af danskhed."[2] Efter nogle prøveforedrag i samme måned enedes man om at stifte en forening. Grundtvig havde haft flere forslag under overvejelse til foreninges navn, blandt andet Den danske Prøve, Almindingen, Holger Danskes Herberge. Man endte med Danske Samfund.
Et nøgleord for Grundtvig var 'levende "Vexel-Virkning" ' for at undgå at deltagerne blot var passivt lyttende. Man skulle også synge moderne sange med historiske emner. Grundtvigs svigersøn P.O. Boisen samlede nogle af disse sange i Viser og sange for Danske Samfund 1840-47, og et af oplagene blev senere første version af Højskolesangbogen fra 1894.[6],[7]
Møderne fandt sted på tirsdage kl. 19, og Christian 8.'s spioner kunne rapportere, at ved populære talere som Jacob Christian Lindberg og Grundtvig selv måtte man komme en halv time før for at få plads.[8]
Flemming Lundgreen-Nielsen afslutter sin omtale af foreningen med bemærkningen: "... at Grundtvigs aftenskole for det levende ord i hovedstaden blev en generalprøve på folkehøjskolen, Danmarks største pædagogiske succes og måske holdbareste arv fra Guldalderen."[9] Grundtvig gik i første omgang af som formand for foreningen i 1843. 1844 grundlagde Christian Flor folkehøjskolen i Rødding.
Se også[redigér | rediger kildetekst]
Noter[redigér | rediger kildetekst]
- ^ Introduktion til og begyndelsen af Grundtvigs første foredrag i foreningen Arkiveret 24. februar 2017 hos Wayback Machine, 18. april 1839. Fra Arkiv for Dansk Litteratur, Adl.dk
- ^ a b "Grundtvig om danskhed og modersmål i 1839. En tale 5. november 1839." Ved Flemming Lundgreen-Nielsen. I denne introduktion gives desuden henvisninger til litteratur om Danske Samfund
- ^ Om oprettelse og ophør af foreningen : "Danske Samfund, den første foredragsforening i København, stiftes af Grundtvig, Fred. Barfod m. fl.; ophørt ca. 1878." fra "Københavns hvornår skete det" Arkiveret 25. februar 2017 hos Wayback Machine fra KobenhavnsHistorie.dk
- ^ a b Tidslinje for Grundtvig Arkiveret 15. marts 2017 hos Wayback Machine fra Grundtvig.dk. Indgang 1829, 1830, 1831, 1843
- ^ "Frihedskæmperen: Religion og samfund" fra Teol.ku.dk
- ^ Flemming Lundgreen-Nielsen, side 103
- ^ "En 150 år gammel melodibog" med afsnittet "P.O.Boisen og Danske Samfunds visebøger − Fra Det Kongelige Bibliotek. Kb.dk
- ^ Flemming Lundgreen-Nielsen, side 102
- ^ Flemming Lundgreen-Nielsen, side 109
Litteratur[redigér | rediger kildetekst]
- Flemming Lundgreen-Nielsen: "Grundtvigs københavnske aftenskole - Omkring den folkelige forening 'Danske Samfund' 1839-43" i Guldalderhistorier - 20 nærbilleder af perioden 1800-1850 red. Bente Scavenius, ISBN 8700190527
- N.F.S. Grundtvig: Mands Minde 1788-1838. Foredrag over det sidste halve Aarhundredes Historie, holdte 1838. Karl Schønberg, København 1877. − Udgivet af sønnen Svend Grundtvig (Tekstoplysninger / Tekstbeskrivelse Arkiveret 22. december 2015 hos Wayback Machine fra adl.dk, Arkiv for Dansk Litteratur)
Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]
- "DET DANSKE SAMFUND" Arkiveret 24. februar 2017 hos Wayback Machine Arkiv for Dansk Litteratur, fra adl.dk − Om baggrunden for foreningen. I Grundtvigs "Mands Minde"-forelæsninger − (faksimile) Arkiveret 24. februar 2017 hos Wayback Machine
- "Grundtvig om danskhed og modersmål i 1839. En tale 5. november 1839" Ved Flemming Lundgreen-Nielsen, fra Statsbiblioteket.dk
- "N.F.S. Grundtvigs foredrag i Danske Samfund 21. september 1841" af Ulrik Overgaard fra Statsbiblioteket.dk
- Tidslinje for Grundtvig Arkiveret 15. marts 2017 hos Wayback Machine fra Grundtvig.dk