Faste

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Fasten)
Spring til navigation Spring til søgning
Kirkeårets liturgiske farver
    1. søndag i advent
  2. s. i advent
  3. s. i advent
  4. s. i advent
  Juleaften
  Juledag
  Sankt Stefan
  Julesøndag
  Nytårsdag
    Helligtrekonger
  1. s. efter Helligtrekonger
  2. s. efter Helligtrekonger
  3. s. efter Helligtrekonger
  4. s. efter Helligtrekonger
  5. s. efter Helligtrekonger
  Sidste s. efter Helligtrekonger
  Septuagesima
  Seksagesima
  Fastelavn
  1. s. i Fasten
  2. s. i Fasten
  3. s. i Fasten
  Midfaste
  Mariæ bebudelsesdag
  Palmesøndag
  Skærtorsdag
  Langfredag
  Påskedag
  2. påskedag
  1. s. efter påske
  2. s. efter påske
  3. s. efter påske
  Store bededag
  4. s. efter påske
  5. s. efter påske
  Kristi himmelfartsdag
  6. s. efter påske
  Pinsedag
  2. pinsedag
    Trinitatis
  1. s. efter Trinitatis
  2. s. efter Trinitatis
  3. s. efter Trinitatis
  4. s. efter Trinitatis
  5. s. efter Trinitatis
  6. s. efter Trinitatis
  7. s. efter Trinitatis
  8. s. efter Trinitatis
  9. s. efter Trinitatis
  10. s. efter Trinitatis
  11. s. efter Trinitatis
  12. s. efter Trinitatis
  13. s. efter Trinitatis
  14. s. efter Trinitatis
  15. s. efter Trinitatis
  16. s. efter Trinitatis
  17. s. efter Trinitatis
  18. s. efter Trinitatis
  19. s. efter Trinitatis
  20. s. efter Trinitatis
  21. s. efter Trinitatis
  Allehelgen
  22. s. efter Trinitatis
  23. s. efter Trinitatis
  24. s. efter Trinitatis
  25. s. efter Trinitatis
  26. s. efter Trinitatis
  Sidste s. i kirkeåret

Faste er frivillig afholdelse fra føde og i nogle tilfælde drikke og sex. Man kan faste af flere grunde: religiøse, medicinske eller helsemæssige.

Religiøs faste[redigér | redigér wikikode]

Flere religioner og trosretninger benytter faste til åndelig hengivelse og oplysning. Udover rituel faste, hvor fasten er indlangt i kalenderen med fastsatte dage, kendes også individuel faste eller askese i forbindelse med overgangsriter eller stræben efter mystik og religiøs indsigt.

Kristendom[redigér | redigér wikikode]

Jesu fristelse af Ary Scheffer, 1854

Oldkirken opfordrede til faste onsdag og fredag for at lægge afstand til jødernes faste mandag og torsdag. Senere begrundedes valget med, at Jesus blev forrådt af Judas Iskariot på en onsdag, mens Tertullian anførte, at korsfæstelsen fandt sted på en fredag. Snart blev fasteopfordringerne udvidet til at omfatte ugen op til påske og dagene før dåben. Da bodsvæsenet blev sat i system, spillede fasten en fremtrædende rolle. Hermas Hyrden fra Rom mellem 120 og 140 opfordrer med tanke på den kommende dommedag stærkt til at gøre bod: der blev kun givet syndsforladelse én gang. I løbet af 200-tallet udtænkte man en graduering af synd. Mindre synder blev afbødet med faste, anger, bøn og almisse. [1] Før kristendommen blev statsreligion i 391, fandt dåben normalt sted påskenat, og den døbte viste sig værdig til optagelse i menigheden gennem bøn, faste og nattevågen i ugerne før dåben. I de følgende århundreder blev barnedåb gradvis det almindelige. [2]

Fasten tillægges forskellig betydning i de forskellige kristne kirkesamfund. Katolikkerne praktiserer en årlig rituel faste i de 40 dage (søndage tælles ikke med) fra askeonsdag til langfredag. Karnevallet (af middelalderlatin carne = "kød" + vale = "fjernelse") markerer begyndelsen på fasten. I fastetiden måtte kun ét dagligt måltid indtages ifølge kirkeretten.

Protestantisk kristendom har traditionelt været skeptisk over for faste og askese, men i nyere tid spores interesse i protestantiske kirker for kropslige, erfarings- og følelsesmæssige sider som de kristne fastetraditioner.

Tallet 40 er i kristen, jødisk og muslimsk tankegang et udtryk for faste og afholdenhed. (Ordet karantæne stammer fra det latinske ord for 40 dage.) 40-tallet sættes ofte i forbindelse med ørken; fx det jødiske folks 40-årige ørkenvandring på Sinai-halvøen forud for indgangen i "det forjættede land" og Det Ny Testamente tekst om Jesu 40 dages ørkenfaste som den egentlige forberedelse til hans virke og livsmission.

Kristen inspireret religion[redigér | redigér wikikode]

Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige har en månedlig fastedag (normalt den første søndag i måneden) hvor medlemmerne opfordres til at faste i stedet for at indtage to på hinanden følgende måltider – hvor de afstår fra mad og drikke. De opfordres til at give et pengebeløb "fasteoffer" svarende til det (eller mere), de har sparet ved ikke at spise. Det går til fattige.

Islam[redigér | redigér wikikode]

Hos muslimerne hedder fasten sawmarabisk og strækker sig over 30 dage i fastemåneden Ramadanen. Fasten er en af islams fem søjler. De faster hver dag fra daggry til solennedgang, og i dette tidsrum må de ikke drikke, spise, ryge eller have seksuelt samkvem. Efter solnedgang afbrydes dagens faste af et måltid, som samler familien. I ramadanen er fasten pålagt alle voksne raske muslimer, undtaget er gravide, ammende, menstruerende, børn, syge, ældre, rejsende og mænd i krig. Hvis nogen er for syg til at faste i ramadanen, kan de faste en anden dag, og hvis det heller ikke kan lade sig gøre, kan de give penge til fattige som bod.

Fasten i ramadanen afsluttes med en stor fest eid-festen, der samler familie og venner. Endvidere er der også tradition for give gaver, og mange vælger ofte denne dag til at markere zakat, og der er tradition for at aflægge familiegravstedet et besøg.

Blandt årsagerne til muslimernes faste er, at de vil underkaste sig og vise lydighed over for Allah. Muslimerne bliver befalet i Koranen: ”I som tror, fasten er pålagt jer, ligesom den var pålagt dem før jer, så I kan opnå gudsfrygtighed.” (al-Baqarah 2:183)

”Den af jer, der oplever måneden [Ramadanen] skal faste i den.” (al-Baqarah 2:185)

Andre årsager er, at fasten skal bruges til refleksion over, hvordan fattigere lever og taknemmelighed for at man er velsignet med frivilligt at afstå fra mad, drikke og seksuelt samkvem.

Fasten i alevismen har et andet indhold end traditionel islam.

Fasten bliver i Islam også brugt som en værn imod dårlige ting.[kilde mangler]

Jødedom[redigér | redigér wikikode]

I den jødiske kalender findes en række fastedage og fasteperioder. Mest udbredt er fasten i forbindelse med festerne yom kippur og purim. Endelig er der fastedage, der knytter sig til særlige begivenheder i jødedommens historie, som helligdagen tisha be-av, hvor der fastes til minde om templet i Jerusalems ødelæggelse i henholvsvis år 586 f.v.t. og år 70.

Hinduisme[redigér | redigér wikikode]

Hinduismen har indlagt flere fasteperioder af varierende strenghed, der falder optil de store helligdage. Ortodokse hinduer faster to gange ugentligt, tirsdage og fredage, og denne faste består af en mådeholden afståelse fra mad. Der spises højst én, måske to gange om dagen, og maden består fortinsvis af grønsager.

Medicinsk faste[redigér | redigér wikikode]

Før kirurgiske operationer er der fasteregler for at undgå opkastning under bedøvelsen. Det mest almindelige er 6 timers faste for fast føde og 2 timer for tynde væsker for personer over 4 år.

Helsefaste[redigér | redigér wikikode]

I nogle kostfilosofier indgår faste, gerne med begrundelsen "at kroppen skal renses ud".


Henvisninger[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Martin Schwarz Lausten: Kirkehistorie (s. 47-9), forlaget ANIS, Frederiksberg 1997, ISBN 87-7457-202-4
  2. ^ Martin Schwarz Lausten: Kirkehistorie (s. 63)

Kilder[redigér | redigér wikikode]

Gads Religionsleksikon

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til: