Frankrig

Redigér links
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Den franske republik

République française[1]
Motto: 
Liberté, Égalité, Fraternité
(Frihed, lighed, broderskab)
 France métropolitaines placering  (mørkegrøn) – på det europæiske kontinent  (grøn og mørkegrå) – i den Europæiske Union  (grøn)  –  [Forklaring]
 France métropolitaines placering  (mørkegrøn)

– på det europæiske kontinent  (grøn og mørkegrå)
– i den Europæiske Union  (grøn)  –  [Forklaring]

Den Franske Republiks territorier i verden (ekskl. Antarktis, hvor suverænitet er suspenderet)
Den Franske Republiks territorier i verden
(ekskl. Antarktis, hvor suverænitet er suspenderet)
Hovedstad
og største by		 Paris
48°51.24′N 2°21.3′Ø / 48.85400°N 2.3550°Ø / 48.85400; 2.3550
Officielle sprog Fransk
Regionale sprog
(både officielle
og ikke officielle)
Demonym franskmand
Regeringsform Unitær semi-præsidentiel republik
François Hollande (PS)
Manuel Valls (PS)
Lovgivende forsamling Parlament
• Overhus
 le Sénat
Assemblée Nationale
Dannelse
486 (Forenet under Klodevig)
843 (Traktaten i Verdun)
5. oktober 1958 (Femte republik)
Optaget i EU 25. marts 1957
Areal
• Total[3]
 674.843 km2  (nr. 41) 
• IGN[4]
 551.695 km2 (nr. 47)
543.965 km2 (nr. 47)
Befolkning
 (2011 anslået)
• Total[3]
 65.821.885[6] (nr. 20)
63.136.180[6] (nr. 22)
116/km2  (nr. 89)
BNP (KKP) Anslået 2010
• Total
 2.145 mia. USD[8]
• Pr. indbygger
 34.077 USD[8]
BNP (nominelt) Anslået 2010
• Total
 2.582 mia. USD[8]
• Pr. indbygger
 41.018 USD[8]
Gini (2008) 32,7[9]
HDI (2010) Stigning 0,872[10] (meget høj) (nr. 14)
Valuta Euro,[11] CFP-franc[12]
  (EUR,    XPF)
Tidszone UTC+1 (CET[7])
UTC+2 (CEST[7])
Kører i højre side af vejen
Kendings-
bogstaver (bil)		 F
Luftfartøjs-
registreringskode		 F
Internetdomæne .fr[13]
Telefonkode +331
ISO 3166-kode FR, FRA, 250
  1. De oversøiske regioner og kollektiviteter er en del af den franske telefonnummerplan, men har deres egne telefonkoder: Guadeloupe +590; Martinique +596; Fransk Guyana +594, Réunion og Mayotte +262; Saint-Pierre og Miquelon +508. De oversøiske territorier er ikke en del af den franske telefonnummerplan, deres telefonkoder er: Ny Kaledonien +687, Fransk Polynesien +689; Wallis og Futuna +681
  2. Tales hovedsageligt i oversøiske territorier.

Frankrig (France; officielt Den franske republik, République française) er et land i Vesteuropa. Frankrig har kyst mod Atlanterhavet, den Engelske Kanal, Nordsøen og Middelhavet. I syd grænser det mod Spanien og Andorra, i øst mod Italien, Monaco og Schweiz og i nordøst mod Tyskland, Luxembourg og Belgien. Uden for Europa grænser franske besiddelser til Brasilien, som er den længste grænse (673 km), til Surinam og de Sint Maarten.

Frankrig er en demokratisk republik med en præsident, der har visse magtbeføjelser. Landet har siden starten af EU været aktiv i det europæiske samarbejde, og er med sine næsten 67 millioner indbyggere (2014) EU's næststørste medlem. Landet er medlem af G8, NATO og er et af fem lande i verden med en fast plads i FN's sikkerhedsråd.

Frankrig blev dannet på resterne af det romerske rige, hvor en germansk slægt kaldet frankerne tidligere styrede landet. Derfor kom det til at hedde Frankrig afledt af frankernes rige.

Historie

Uddybende Uddybende artikler: Frankrigs historie og Tidslinje for Frankrigs historie

Romerrige og germanske stammer

Det moderne Frankrig var oprindeligt befolket af gallere, der tilhørte den keltiske kultur. Gallien blev erobret af Romerriget (Julius Cæsar) i det første århundrede f.Kr., og gallerne tog derefter langsomt latinsk sprog og kultur til sig, dog med enkelte undtagelser: bl.a. vedblev den vestligste del af Frankrig, Bretagne at være præget af keltisk kultur. Kristendommen slog igennem via romerne og slog rødder i landet i det andet og tredje århundrede.

I forbindelse med romerrigets sammenbrud i det 5. århundrede blev Gallien flere gange invaderet af germanske folkestammer, der ikke blot vandrede igennem det galliske område, men også etablerede små kongeriger i Gallien. Visigoter havde i det 5. århundrede oprettet et germansk styret kongedømme i Sydfrankrig, mens burgundere havde grundlagt kongedømmer længere mod nordøst. I nord begyndte en kongeslægt af frankerne at sætte sig på magten. Som den første af de germanske invasorer konverterede den første kendte frankiske konge Klodevig i 498 til den romerske kristendom (de fleste germanere havde førhen tilhørt den østlige arianske kristendom). I løbet af de næste par århundreder konsoliderede de frankiske konger sig i landet og kunne efterhånden underlægge sig det meste af det område, vi i dag kender som Frankrig. Ved slaget ved Poitiers i 731 lykkedes det frankerne at stoppe arabiske hæres fremmarch i Europa.

Efterhånden blev frankerriget udvidet betragteligt, så det også omfattede store dele af Nederlandene og Tyskland. Tilværelsen som en uafhængig enhed startede for Frankrigs vedkommende først med delingen i 843 af Karl den Stores frankiske kejserrige i en østlig, en central og en vestlig del. Den østlige del var begyndelsen på det, som blev til Tyskland; den vestlige del er nu Frankrig.

Frankrig i middelalderen

Efter delingen blev Frankrig mere og mere præget af uro. Vikingerne hærgede nu landet, normannerne i nord kunne ikke altid styres, og den oldgermanske arveskik med at dele landet mellem arvingerne udskilte nye kongeriger. Landet var ekstremt decentraliseret på denne tid; hvis kongen bevægede sig ud fra sit magtcentrum, kunne han risikere at blive taget som gidsel af adelsmænd. Da engelske konger gennem normanniske forbindelser mente at have krav på den franske krone, var der garanteret strid mellem de to lande. Mest voldeligt blev sammenstødet i Hundredeårskrigen fra 1337 til 1453, som egentlig var en række forskellige krige. Krig og pest hærgede landet, og befolkningen blev kraftigt decimeret. Til sidst lykkedes det Frankrig at besejre sine fjender. Adelen havde måtte erkende, at det hidtidige feudale decentraliserede system ikke kunne sørge for et ordentligt forsvar, og den blev tvunget til at lade en samlende konge bestemme mere. Charles VII sørgede under Hundredeårskrigen for den første samlede franske hær.

Enevælde

Overgangen fra udpræget feudalstyre til stadig stigende magt til kongen fortsatte i løbet af det 16. og 17. århundrede. De franske konger gjorde efterhånden krav på at være "udvalgt af gud" for at legitimere deres status som herskere. Perioderne under de stærke franske konger blev præget af stigende religiøs uro. Den lutherske lære gav startskuddet til en række trosretninger, der udfordrede den enevældiges monarks gudgivne krav på tronen, og Frankrig indledte undertrykkelse af religiøse minoriteter. Under Bartholomæusnatten i 1572 blev flere tusinde huguenotter massakreret, og den efterfølgende udvandring af dygtige protestantiske håndværkere og handelsmænd betød visse økonomiske problemer for landet. Indadtil blev landet stabiliseret, da forskellige religiøse retninger nu ikke længere kunne forstyrre den enevældige orden.

Politik

Uddybende Uddybende artikel: Frankrigs politik

Frankrig er en sekulær republik med en folkevalgt præsident, premierminister og lovgivende forsamling. Grundloven er nedfæstet i den såkaldte Femte Republik fra 1958 med Charles de Gaulle som dens første præsident.

Nationalforsamlingen i Frankrig består af 577 medlemmer og senatet har 348 medlemmer.

Korruption

Korruption er i Frankrig et relativt stort problem i sammenligning med andre europæiske lande. Således ligger landet på en 12. plads internt i Eruopa og på en 22. plads globalt på en liste over lande med mindst korruption[14] og i en nylig rapport[15] fra EU-kommisionen, afslører en undersøgelse blandt EU's borgere at 68% af franskmændene mener at korruption er et udbredt problem i deres land og 60% af de franske firmaer mener at korruption udgør en hindring for at drive forretning i landet. Rapporten peger også på at det specielt er på det lokale niveau og i forbindelse med offentlige indkøb, at problemerne findes. Derudover anbefaler rapporten at man forbedrer lovgivningen om bestikkelse i udlandet, adresserer problemerne omkring finansiering af politiske partier og styrker de offentlige anklageres uafhængighed.

At korruptionen stikker dybt i det franske samfund kan man bl.a. se af de sager der med jævne mellemrum dukker op om franske toppolitkeres brug af belønning til venner for private tjenester med offentlige kontrakter,[16] eller brug af partimidler til at betale for vennetjenester[17] eller politikeres brug af hemmelige konti i skattelylande[18].

I 2013 vedtog man i Frankrig en lov, der skal sørge for at der under det nationale politi bliver oprettet et kontor til bekæmpelse af korruption[19].

Geografi

Uddybende Uddybende artikel: Frankrigs geografi

Frankrig strækker sig fra Middelhavet til Nordsøen og fra Rhinen til Atlanterhavet. Udover moderlandet i Vesteuropa (la métropole) består Frankrig af territorier i Nordamerika, Caribien, Sydamerika, det Indiske ocean, Stillehavet og Antarktis.

Frankrig rummer mange varierede typer af landskaber fra kystsletterne i nord og i vest ved Atlanten og Nordsøen til de store bjergkæder Pyrenæerne i syd og Alperne i øst med Alpernes højeste bjergtop Mont Blanc, 4.810 meter. Inde i landet findes andre bjergkæder som Centralmassivet, Juraen og Vogeserne.

Klima

Klimaet i det nordlige Frankrig er køligt og fugtigt, mens der i de sydlige dele er et tørt og varmt middelhavsklima. I området mellem Centralmassivet og Middelhavet findes også de legendariske vinde Mistral og Scirocco. Frankrig er, undtagen alpeområdet, forskånet for ekstreme klimaforhold. Sydfrankrig er et sub-tropisk klima bælte.

Søer

Uddybende Uddybende artikel: Søer i Frankrig

Floder

Uddybende Uddybende artikel: Floder i Frankrig

Frankrig deles af fire store flodsystemer, hvoraf tre udmunder i Atlanten.

De største franske floder er:

Den møder Dordogne ved "Bec d'Ambés" for at ende som den mægtige Gironde.

  • Meuse – udspringer i Frankrig og udmunder i Belgien og Holland.
  • Rhinen – udgør Frankrigs grænse mod Tyskland.

Større byer

Kort over større franske byer.

Større franske byer:

Bjerge

Regioner

Uddybende Uddybende artikel: Frankrigs administrative inddeling

Frankrig har 26 regioner og 96 departementer (formelt er Korsika (Corse) dog ikke en region, men omtales almindeligvis som en region). Af disse departementer ligger 5 undenfor det europæiske Frankrig. Disse departementer og regioner kaldes Départements et régions d'outre-mer (DOM-TOM) eller siden 2003 DOM-ROM/COM, det vil sige oversøiske departementer, regioner og kollektiviteter.

Departementerne er nummererede, og disse numre anvendes på bilers nummerplader (dog kun til 2008 hvor EU nummerplader erstatter det nuværende system). Departementerne ledes af en prefækt udpeget af regeringen og en folkevalgt forsamling.

De oversøiske departementer (altså les DOMs) er tidligere franske kolonier, som nu har samme eller tilsvarende status som det egentlige Frankrig. De betragtes som dele af Frankrig (og dermed også EU) snarere end afhængige territorier. De oversøiske territorier og lande (altså les ROMs og les COMs) udgør dele af den franske republik, men anses ikke som en del af Europa eller EU. På trods af dette anvendes euro som valuta også i disse områder. Frankrig kontrollerer også et antal øer i det Indiske ocean og Stillehavet: Ny Kaledonien, Fransk Polynesien, Wallis og Futuna og de Franske Sydlige og Antarktiske Territorier (de såkaldte TAAF), (Terre Adelie, 432.000 km², dog under den antarktiske traktats jurisdiktion).

Økonomi

Uddybende Uddybende artikel: Frankrigs økonomi

Frankrig har en diversificeret markedsøkonomi. Den franske økonomi er en af verdens højst udviklede og er orienteret mod højteknologi. Den regnes som verdens femtestørste efter USA, Japan, Tyskland og Storbritannien.

Ifølge WTO var Frankrig i 2003 verdens femtestørste vareeksportør efter USA, Tyskland, Japan og Kina og den fjerdestørste importør efter USA, Tyskland og Kina.

Frankrigs vigtigste mineralressourcer er kul og jern i Lorrainedalen og bauxit i den sydlige del af Frankrig.

Frankrig er verdens næststørste producent af atomkraft-el efter USA.

Retsvæsen

Uddybende Uddybende artikel: Frankrigs retsvæsen

Retsvæsnet i Frankrig er opdelt i de administrative domstole og de ordinære domstole. I hver af de to dele består domstole af tre instanser. Øverste instans i de ordinære domstole er Cour de cassation og for de administrative Conseil d'Etat.

Demografi

Uddybende Uddybende artikel: Frankrigs demografi

Sprog

Kort over dialekter og sprog i Frankrig

De fleste franskmænd har fransk som modersmål. Det er Frankrigs officielle sprog. Væsentlige regionale sprog er occitansk, korsikansk, bretonsk, catalansk, baskisk, nederlandsk og alsacisk. Det største indvandrersprog er arabisk.

Religion

80% af den franske befolkning er katolikker. Frankrigs næststørste religion er islam, som praktiseres af ca. 10%. Dernæst er der ca. 6% protestanter og ca. 4% Ortodokse.

Kultur

Uddybende Uddybende artikel: Frankrigs kultur

Se også

Kilder

  1. ^ Landets lange navn på dets regionale sprog:
  2. ^ Ministère de la culture et de la communication – Délégation générale à la langue française et aux langues de France. "(fransk) DGLF – Langues régionales et " trans-régionales " de France". Culture.gouv.fr. Hentet 27. januar 2010. {{cite web}}: Tjek datoværdier i: |besøgsdato= (hjælp)
  3. ^ a b Hele den Franske Republiks territorier, herunder alle de oversøiske departementer og territorier, men eksklusive franske territorium af Terre Adélie i Antarktis, hvor suveræniteten er suspenderet siden underskrivelsen af Antarktistraktaten i 1959.
  4. ^ (fransk) Data fra Institut Géographique National.
  5. ^ Fransk land registerdata, som ekskludere søer, vandhuller og and gletsjere der er større end 1 km² (247 hektar), sammen med flodmundinger.
  6. ^ a b INSEE, Frankrigs regering. "(fransk) Population totale par sexe et âge au 1er janvier 2011, France métropolitaine". Hentet 20. januar 2011. {{cite web}}: Tjek |fornavn= (hjælp); Tjek datoværdier i: |besøgsdato= (hjælp)
  7. ^ a b c Kun France métropolitaine.
  8. ^ a b c d "France" (engelsk). Internationale Valutafond. Hentet 26. april 2011. {{cite web}}: Tjek datoværdier i: |besøgsdato= (hjælp)
  9. ^ "The World Factbook : France" (engelsk). Cia.gov. Hentet 23. januar 2011. {{cite web}}: Tjek datoværdier i: |besøgsdato= (hjælp)
  10. ^ "Human Development Report 2010" (PDF) (engelsk). FN. 2010. Hentet 5. november 2010. {{cite web}}: Tjek datoværdier i: |besøgsdato= (hjælp)
  11. ^ Hele den Franske Republik, bortset fra de oversøiske territorier i Stillehavet.
  12. ^ Kun i de franske oversøiske territorier i Stillehavet.
  13. ^ Udover .fr, bliver flere andre internetdomæner brugt i franske oversøiske départements og territorier: .re, .mq, .gp, .tf, .nc, .pf, .wf, .pm, .gf og .yt. Frankrig bruger også .eu, som er delt med andre medlemmer af EU. .cat-domænet er brugt i de catalansktalende områder.
  14. ^ Transparency International. "Corruption Perceptions Index 2013" ((engelsk)). Hentet 2014-05-08.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Ukendt sprog (link)
  15. ^ EU-kommisionen. "Summaries of the national chapters from the European Anti-Corruption Report" ((engelsk)). Hentet 2014-05-08.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Ukendt sprog (link)
  16. ^ BBC. "French ex-President Jacques Chirac guilty of corruption" ((engelsk)). Hentet 2014-05-08.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Ukendt sprog (link)
  17. ^ The Independent. "French opposition leader Jean-François Copé hits back at corruption allegations" ((engelsk)). Hentet 2014-05-09.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Ukendt sprog (link)
  18. ^ tf1. "Affaire Cahuzac - 7 questions pour tout comprendre" ((fransk)). Hentet 2014-05-08.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Ukendt sprog (link)
  19. ^ "Décret n° 2013-960 du 25 octobre 2013" ((fransk)). Hentet 2014-05-08.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Ukendt sprog (link)


Koordinater: 47°N 2°Ø / 47°N 2°Ø / 47; 2

Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Frankrig&oldid=8150787"