Russisk filosofi

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning

Russisk filosofi omfatter filosofi, der stammer fra Rusland.

Den russiske filosofi har for alvor udviklet sig fra det 19. århundrede.

Moderne tid[redigér | rediger kildetekst]

Litterær filosofi[redigér | rediger kildetekst]

Russisk filosofi har et vist overlap med russisk litteratur. Vigtige forfattere der også regnes som filosoffer er Fjodor Dostojevskij og Lev Tolstoj.[1] Dostojevski beskæftigede sig med tilværelsen og var en vigtig inspiration for den eksistentielle filosofi[2].

Mikhail Bahktin var en vigtig litteraturfilosof.

Spirituel filosofi[redigér | rediger kildetekst]

Russisk filosofi indeholder en særlig spirituel tradition, der blandt andet findes hos P.D. Ouspensky og Helena Petrovna Blavatsky[3][4]. Blavatsky er blandt andet kendt som grundlægger af teosofien, der er en spirituel livsanskuelse, som trækker på religion.

Politisk filosofi[redigér | rediger kildetekst]

En anden del har været politisk filosofi. Aleksandr Herzen var en socialistisk filosof, der ville have bøndernes livegenskab ophævet.

Fra 1920’erne til 1980’erne var russisk filosofi domineret af marxismen. I den forbindelse kan nævnes Vladimir Lenin.[5] Han stod for en særlig udformning af marxismen, der kaldes Leninisme. Lenins efterfølger var Josef Stalin, der grundlagde stalinismen.[6] Stalin blev blandt andet mødt med modstand fra Leon Trotskij, der blev grundlægger af trotskismen.[7] En anden vigtig filosof i marxismens fodspor er Evald Ilenkov.

Desuden kan nævnes den anarkistiske filosof Mikhail Bakunin. Bankunin gik blandt andet ind for afskaffelse af staten og fuld ligeværd mellem alle, herunder mellem mænd og kvinder. En anden vigtig anarkist var Peter Kropotkin.[8]

Nikolaj Berdjajev gjorde op med kommunismen og den russiske revolution ud fra et kristent, religiøst perspektiv.[9]

Ayn Rand emigrerede til USA og blev fortaler for en radikal liberalisme.[10] Rands filosofi er præget af en stærk modstand mod kommunismen til fordel for en tro på menneskets selviskhed.

Feminisme[redigér | rediger kildetekst]

Den russiske Feminisme har en lang historie, der går tilbage til den marxistiske feminisme. En af de tidligste feministiske filosoffer var Alexandra Mikhailovna Kollontai. Hun mente, at kvindekamp også måtte være klassekamp.[11]

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

Litteratur[redigér | rediger kildetekst]

  • Lossky, N. O. (1951). History of Russian Philosophy (История российской Философии) (engelsk). London: Allen & Unwin.
  • Copleston, Frederick (1986). A History of Philosophy, Volume 10: Russian Philosophy (engelsk). London: Continuum.
  • Zenkovsky, Vasilii Vasilevich (1953). A history of Russian Philosophy (2 vols.) (engelsk). Oversat af George L. Kline. Routledge & Kegan Paul.
  • Vasily Vanchugov, red. (2005). Russian Philosophy. English-Russian Dictionary. Moskva: People's Friendship University of Russia.
  • Bakunin, Michail (1982). God and the State (PDF) (engelsk).
  • Berdjajev, Nikolaj (2017). Ulighedens filosofi. Fønix.
  • Blavatsky, Helene (1999). The Secret Doctrine (engelsk). TUP.
  • Blavatsky, Helene (2016). Den hemmelige lærer.
  • Dostojevskij, Fjodor (2010). Forbrydelse og straf. Rosinante.
  • Kjetsaa, Geir (1986). Fjodor Dostojevskij – et digterliv. Erichsen.
  • Kolontai, Alexandra (1972). Sexual Relations and the Class Struggle: Love and the New Morality (engelsk). Bristol: Falling Wall Press.
  • Kropotkin, Peter (1984). En anarkists erindringerSerier . Oversat af Drachmann, Emmy. Forord af Georg Brandes. Gyldendal.
  • Lenin, Vladimir (1976). Venstre-kommunismen. En børnesygdom (PDF). Forlaget Tiden.
  • Lenin, Vladimir (1979). Til hele værket. Forlaget Tiden.
  • Lenin, Vladimir (1982). Udvalgte værker 1908-1914 (PDF). Forlaget Tiden.
  • Ouspensky, P. D. (2001). Psykologien om menneskets mulige udvikling. Ørnens Forlag.
  • Rand, Ayn (1943). Kun den stærke er fri (The Fountainhead). Høst & Søns Forlag.
  • Service, Robert (2000). Lenin, A Biography (engelsk). Harvard.
  • Stalin, Josef (1921). Om de russiske kommunisters politiske strategi og taktik.
  • Trotskij, Lev (1906). Hvad er den permanente revolution.
  • Wiilliams, Gertrude (1946). Priestess of the Occult (engelsk). Alfred A Knopf.