Indisk filosofi

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Broom icon.svgFormatering
Denne artikel bør formateres (med interne links, afsnitsinddeling o.l.) som det anbefales i Wikipedias stilmanual. Husk også at tilføje kilder!
Wikitext.svg

Den indiske filosofi omfatter de filosofiske ideer, der har udviklet sig i Indien[1][2].

Før moderne tid[redigér | rediger kildetekst]

Indtil det 20. århundrede var filosofien overvejende livskunst[3], der havde et praktisk fokus[4]. Indien havde flere kvindelige filosoffer før moderne tid, som Akka Mahadevi der skrev digte inden for mysticismen.

Moderne tid[redigér | rediger kildetekst]

Moderne indisk filosofi beskæftiger sig blandt andet med etik, politisk filosofi, metafysik, ontologi og epistemologi og spiritualitet. Den moderne indiske filosofi har i stort omfang bevaret sit særpræg, samtidig med at den er blevet påvirket af vestlig filosofi. Flere indiske filosoffer har haft indflydelse:

Sarvepalli Radhakrishnan viste, at den østlige og vestlige filosofi havde mange fællestræk[5]. Hver tradition kunne begribe den anden tradition inden for sin egen begrebsramme. Radakrishnan var indisk præsident mellem 1952 og 1962.

Desuden har Mahatma Gandhi haft en stor betydning[6]. Han forsvarede en ikke-voldelig livsanskuelse. Denne filosofi kaldes Satyagraha. Ghandi var en indisk politiker og åndelig leder, der stod i spidsen for Indiens uafhængighedsbevægelse. Han levede enkelt med bøn, faste og meditation, og var vegetar.

Rabindranath Tagore har blandt andet haft stor betydning som forfatter og digter samt som pædagogisk filosof og politisk filosof. Han modtog Nobelprisen i litteratur i 1913. Lakshman Joo bidrog til gengæld til at genoplive og forny Kashmir-filosofien[7].

I senere tid har Jiddu Krishnamurti gjort sig gældende som en betydningsfuld filosof. Han lægger vægt på individets frihed og erkendelse[8]. Det særlige ved Krishnamurtis opfattelse af menneskets frigørelse - set i forhold til mange andre aktuelle åndelige strømninger - er, at den ikke fordrer nogen tro på metafysiske eller religiøse ideer, ikke indebærer nogen tro på overnaturlige fænomener. Krishnamurti afviser helt enkelt tro som basis for gyldig erkendelse. Hans tankegang er dermed fuldstændig forenelig med de centrale principper for videnskabelig skepticisme.

Amartya Sen er en nulevende indisk filosof og økonom, der har haft indflydelse i meget af verden[9][10]. Han er blandt andet inspireret af Aristoteles og er tilhænger af en såkaldt capability approach. Han blev vinder af Nobelprisen i økonomi i 1998 på baggrund af hans arbejde inden for velfærdsøkonomi. Bhikhu Parekh er en anden nulevende politisk filosof, der står for en multikulturalisme. Således skal samfundet kunne rumme forskellige kulturelle fællesskaber.

Det indiske samfund er traditionelt et mandsdomineret samfund, men der er også en voksende indisk feminisme[11][12][13][14]. Den moderne indiske feminisme opstår dog rent historisk allerede i 1800-tallet[15]. I senere år er en af de mere betydningsfulde feministiske filosoffer i Indien Uma Narayan, der blandt andet har skrevet bogen Dislocating Cultures: Identities, Traditions and Third World Feminism[16]. Her viser hun, at feminisme ikke behøver at være vestligt orienteret og kan have en østlig udformning.

En anden feminist var den tamilske forfatter Rajan Krishkan, der levede fra 1925 til 2014. Hun var meget optaget af de sociale betingelser for kvinder i Indien og regnes som for vigtig for Indiens hermeneutiske feminisme[17].

Danske introduktioner og oversættelser[redigér | rediger kildetekst]

Mange værker af Jiddu Krishnamurti er oversat til dansk samt Identiet og vold af Amartya Sen. Anders Dræby giver i Livskunsten en introduktion til den tidlige indiske filosofi[3], og Simon Krohn har skrevet om yoga[18][19][20].

Store indiske filosoffer[redigér | rediger kildetekst]

Se også[redigér | rediger kildetekst]

Litteratur på engelsk[redigér | rediger kildetekst]

  • Balcerowicz, Piotr (2015). Early Asceticism in India: Ājīvikism and Jainism (1st ed.). Routledge.
  • Narayan, Uma (1997). "Dislocating Cultures: Identities, Traditions, and Third-World Feminism". Psychology Press
  • Perrett, Roy (Editor, 2000), Indian Philosophy: Metaphysics, Volume 3, Taylor & Francis
  • Radakrishnan, S (1918): The philosophy of Rabindranath Tagore (1918), Macmillan, London, 294 page

Litteratur på dansk[redigér | rediger kildetekst]

  • Dræby, Anders (2018): “Livskunsten. Filosofien om at vågne op til livet”. Akademisk Forlag
  • Krishnamurti, Jiddu (2004): “At være menneske” / redigeret af David Skitt ; oversat af Kirsten Kincaid og Karsten Lieberkind. 1. udgave. - Kbh. : Aschehoug, 2004. Originaltitel: To be human
  • Krishnamurti, Jiddu (1998): “Frihed i nuet” ; oversat af Erik Stinus.3. [i.e. ny] udgave, 1. oplag. - Valby : Borgen, 1998. Originaltitel: Freedom from the known.Tidligere: 1. udgave. Borgen, 1969
  • Krishnamurti, Jiddu (1975): “Fri for vold”. 139 i serien Borgens billigbøger. - Borgen. Originaltitel: Beyond violenc
  • Krishnamurti, Jiddu (1973): “Ørnens flugt”. 128 i serien Borgens billigbøger. - Borgen. Originaltitel: The flight of the eagle
  • Krishnamurti, Jiddu (197x) “En forvandling er nødvendig” / redigeret af Mary Lutyens ; oversat af Erik Stinus. 109 i serien Borgens billigbøger. - Borgen. Originaltitel: The urgency of change
  • Krishnsmurti, Jiddu (1970) “Den eneste revolution” / redigeret af Mary Lutyens ; oversat af Erik Stinus. 104 i serien Borgens billigbøger. . - Borgen. Originaltitel: The only revolution
  • Krishnsmurti, Jiddu (1965-7): “Om at leve” / oversat fra engelsk af Erik Stinus. Borgen - 2 bind.
  • Krishnamurti, Jiddu (1964): “Frygt og frigørelse”, oversat af Erik Stinus. - Borgen . Oversat efter: Life ahead
  • Krishnamurti, Jiddu: Den eneste frihed / forord af Aldous Huxley ; oversat af Erik Stinus. - Borgen, 1962. Originaltitel: The first and last freedom.
  • Krohn, Simon (2013): “Nærmere noget. Filosofien bag yoga”. People’s Press. Svensk oversættelse udgivet i 2015
  • Sen, Amartya (2007): "Identitet og vold". Informations Forlag

Kilder[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ Radakrishnan 1927 Indian Philosophy
  2. ^ “Filosofien som universel livsform og dens globale rødder”. Anders Dræby i Mikkel Thorup og Casper John Andersen: “Global idehistorie”. Aarhus: Forlaget Baggrund 2018
  3. ^ a b Kapitel 2 i “Livskunsten”, Anders Dræby, Akademisk Forlag 2018,
  4. ^ “Livskunsten”. Anders Dræby, Akademisk Forlag 2018
  5. ^ Hawley, Michael. "Sarvepalli Radhakrishnan (1888—1975)". Internet Encyclopedia of Philosophy
  6. ^ Ghandi 2018
  7. ^ 1985 – Kashmir Shaivism: The Secret Supreme, edited by John Hughes (the essence of the first fifteen chapters of Abhinavagupta's Tantraloka)
  8. ^ Krishnamurti 1998
  9. ^ https://www.information.dk/udland/2018/10/amartya-sen-genoprettede-etiske-dimension-diskussionen-oekonomiske-problemer
  10. ^ Sen, Amartya (2007): "Identitet og vold". Informations Forlag
  11. ^ https://www.thebetterindia.com/69782/feminism-through-the-ages-in-india/
  12. ^ https://www.information.dk/udland/2008/01/kvinder-goer-traditionerne
  13. ^ https://globalnyt.dk/content/feministisk-avis-vil-aendre-indien
  14. ^ https://shodhganga.inflibnet.ac.in/bitstream/10603/6880/6/06_chapter%201.pdf
  15. ^ https://books.google.dk/books?id=UORADgAAQBAJ&dq=indian+feminist+philosophers&hl=da&source=gbs_navlinks_s
  16. ^ Narayan, Uma. Dislocating Cultures: Identities, Traditions, and Third-World Feminism. Psychology Press, 1997.
  17. ^ Sarada Thallam (2017). Rajan Krishnan and Indian feminist hermeneutics. Cambridge S. Publishing
  18. ^ Simon Krohn (2013). Nærmere noget. Peoples Press
  19. ^ https://soelvstein.dk/simon-krohn/
  20. ^ Se også Simon Krohn (2017) “Nærmere yoga”. Kognition og pædagogik, nr 104