Indisk filosofi

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Broom icon.svgFormatering
Denne artikel bør formateres (med interne links, afsnitsinddeling o.l.) som det anbefales i Wikipedias stilmanual. Husk også at tilføje kilder!
Wikitext.svg

Den indiske filosofi omfatter de filosofiske traditioner, der har udviklet sig i Indien siden oldtiden[1][2].

Den indiske filosofi er muligvis den ældste af de filosofiske traditioner, og den opstår senest det sjette århundrede før vor tidsregning[3][4]. Den oprindelige indiske filosofi indeholder ontologi og erkendelsesteori samt etik og logik men en vis del er overvejende livskunst og åndsfilosofi[5]. En del af oprindelige indiske filosofi er meget åndeligt orienteret og har er fokus på frigørelse.

Moderne indisk filosofi har flere lighedspunkter med den vestlige. Indisk filosofi i det 21 århundrede beskæftiger sig blandt andet med etik, politisk filosofi, metafysik, epistemologi og spiritualitet.


Hinduistisk og buddhistisk filosofi[redigér | redigér wikikode]

Flere af de oprindelige filosofiske skoler har udviklet sig på baggrund af hinduismen og buddhismen[6]. Flere af disse skoler er ateistiske.

Yoga er oprindeligt en hinduistisk filosofi, der har fået stor udbredelse i den moderne verden. Simon Krohn giver en dansk indføring i yogafilosofien i bogen “Nærmere noget” fra 2013[7][8][9]. En anden vigtig skole er Samkhya. Begge skoler betoner menneskets frigørelse fra det materielle.

Flere retninger af buddhismen kan betragtes som en filosofi, og den omfatter flere filosofiske skoler, der har udviklet dig siden antikken.

Moderne indisk filosofi[redigér | redigér wikikode]

Sarvepalli Radhakrishnan viste, at den østlige og vestlige filosofi havde mange fællestræk[10]. Hver tradition kunne begribe den anden tradition inden for sin egen begrebsramme. Radakrishnan var indisk præsident mellem 1952 og 1962.

Også Mahatma Gandhi har haft en stor betydning[11]. Han forsvarede en ikke-voldelig livsanskuelse. Denne filosofi kaldes Satyagraha.

Rabindranath Tagore har blandt andet haft stor betydning som pædagogisk filosof og politisk filosof. Han modtog Nobelprisen i litteratur i 1913.

I nyere tid har Jiddu Krishnamurti gjort sig gældende som en betydningsfuld filosof. Han lægger vægt på individets frihed og erkendelse[12].

Amartya Sen er en nulevende indisk filosof og økonom, der har haft indflydelse i meget af verden[13][14]. Han er blandt andet inspireret af Aristoteles og er tilhænger af en såkaldt capability approach.

Indisk feminisme[redigér | redigér wikikode]

Det indiske samfund er traditionelt et mandsdomineret samfund, men der er også en voksende indisk feminisme[15][16]. En af de mere betydningsfulde feministiske filosoffer i Indien er Uma Narayan, der blandt andet har skrevet bogen Dislocating Cultures: Identities, Traditions and Third World Feminism[17]. Her viser hun, at feminisme ikke behøver at være vestligt orienteret og kan have en østlig udformning.

Vigtige indiske filosoffer[redigér | redigér wikikode]

Se også[redigér | redigér wikikode]

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Balcerowicz, Piotr (2015). Early Asceticism in India: Ājīvikism and Jainism (1st ed.). Routledge.
  • Dræby, Anders (2018): “Livskunsten”. Akademisk Forlag
  • Ghandi, Arun (2018). “Vreden er en gave. Ghandi livsfilosofi”. Kristeligt Dagblads Forlag
  • Krishnamurti, Jiddu (2004): “At være menneske” / redigeret af David Skitt ; oversat af Kirsten Kincaid og Karsten Lieberkind. 1. udgave. - Kbh. : Aschehoug, 2004. Originaltitel: To be human
  • Krishnamurti, Jiddu (1998): “Frihed i nuet” ; oversat af Erik Stinus.3. [i.e. ny] udgave, 1. oplag. - Valby : Borgen, 1998. Originaltitel: Freedom from the known.Tidligere: 1. udgave. Borgen, 1969
  • Krishnamurti, Jiddu (1975): “Fri for vold”. 139 i serien Borgens billigbøger. - Borgen. Originaltitel: Beyond violenc
  • Krishnamurti, Jiddu (1973): “Ørnens flugt”. 128 i serien Borgens billigbøger. - Borgen. Originaltitel: The flight of the eagle
  • Krishnamurti, Jiddu (197x) “En forvandling er nødvendig” / redigeret af Mary Lutyens ; oversat af Erik Stinus. 109 i serien Borgens billigbøger. - Borgen. Originaltitel: The urgency of change
  • Krishnsmurti, Jiddu (1970) “Den eneste revolution” / redigeret af Mary Lutyens ; oversat af Erik Stinus. 104 i serien Borgens billigbøger. . - Borgen. Originaltitel: The only revolution
  • Krishnsmurti, Jiddu (1965-7): “Om at leve” / oversat fra engelsk af Erik Stinus. Borgen - 2 bind.
  • Krishnamurti, Jiddu (1964): “Frygt og frigørelse”, oversat af Erik Stinus. - Borgen . Oversat efter: Life ahead
  • Krishnamurti, Jiddu: Den eneste frihed / forord af Aldous Huxley ; oversat af Erik Stinus. - Borgen, 1962. Originaltitel: The first and last freedom.
  • Krohn, Simon (2013): “Nærmere noget. Filosofien bag yoga”. People’s Press. Svensk oversættelse udgivet i 2015
  • Narayan, Uma (1997). "Dislocating Cultures: Identities, Traditions, and Third-World Feminism". Psychology Press
  • Perrett, Roy (Editor, 2000), Indian Philosophy: Metaphysics, Volume 3, Taylor & Francis
  • Radakrishnan, S (1918): The philosophy of Rabindranath Tagore (1918), Macmillan, London, 294 pageS
  • Radakrishnan, S. (1923): Indian Philosophy. Oxford University Press.
  • Sen, Amartya (2007): "Identitet og vold". Informations Forlag

Kilder[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Radakrishnan 1927 Indian Philosophy
  2. ^ “Filosofien som universel livsform og dens globale rødder”. Anders Dræby i Mikkel Thorup og Casper John Andersen: “Global idehistorie”. Aarhus: Forlaget Baggrund 2018
  3. ^ Radakrishnan, S. (1923): Indian Philosophy. Oxford University Press
  4. ^ “Filosofien som universel livsform og dens globale rødder”. Af A.D. i Mikkel Thorup og Casper Andersen: “Global idehistorie”. Aarhus: Baggrund 2018
  5. ^ Kapitel 2 i “Livskunsten”, Anders Dræby, Akademisk Forlag 2018,
  6. ^ “Livskunsten”. Akademisk Forlag 2018
  7. ^ Simon Krohn (2013). Nærmere noget. Peoples Press
  8. ^ https://soelvstein.dk/simon-krohn/
  9. ^ Se også Simon Krohn (2017) “Nærmere yoga”. Kognition og pædagogik, nr 104
  10. ^ Hawley, Michael. "Sarvepalli Radhakrishnan (1888—1975)". Internet Encyclopedia of Philosophy
  11. ^ Ghandi 2018
  12. ^ Krishnamurti 1998
  13. ^ https://www.information.dk/udland/2018/10/amartya-sen-genoprettede-etiske-dimension-diskussionen-oekonomiske-problemer
  14. ^ Sen, Amartya (2007): "Identitet og vold". Informations Forlag
  15. ^ https://www.information.dk/udland/2008/01/kvinder-goer-traditionerne
  16. ^ https://globalnyt.dk/content/feministisk-avis-vil-aendre-indien
  17. ^ Narayan, Uma. Dislocating Cultures: Identities, Traditions, and Third-World Feminism. Psychology Press, 1997.