Indisk filosofi

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Broom icon.svgFormatering
Denne artikel bør formateres (med interne links, afsnitsinddeling o.l.) som det anbefales i Wikipedias stilmanual. Husk også at tilføje kilder!
Wikitext.svg

Den indiske filosofi omfatter de filosofiske traditioner, der har udviklet sig i Indien siden oldtiden[1][2].

Den oprindelige indiske filosofi er overvejende livskunst[3]. Moderne indisk filosofi beskæftiger sig blandt andet med etik, politisk filosofi, metafysik, ontologi og epistemologi og spiritualitet.

Oprindelig hinduistisk og buddhistisk filosofi[redigér | redigér wikikode]

Anders Dræby giver i “Livskunsten” en generel dansk indføring i de oprindelige indiske filosofiske skoler, der har udviklet sig på baggrund af hinduismen og buddhismen[4]. Flere af disse skoler er ateistiske. Desuden giver Simon Krohn en dansk indføring i den særlige yogafilosofi i bogen “Nærmere noget” fra 2013[5][6][7]. Denne filosofi betoner menneskets frigørelse fra det materielle[3].

Kvindelige filosoffer i tidlig indisk filosofi[redigér | redigér wikikode]

Kvindelige filosoffer havde en vigtig rolle i grundlæggelsen af den indiske filosofi. Meitreyi var en af historiens første filosoffer og tilhørte den tidlige hinduistiske filosofi. Akka Mahadevi var en vigtig hinduistisk filosof, der levede i det 12. århundrede. Hun skrev digte inden for mysticismen.

Moderne indisk filosofi[redigér | redigér wikikode]

Den moderne indiske filosofi har i stort omfang bevaret sit særpræg, samtidig med at den er blevet påvirket af vestlig filosofi.

Sarvepalli Radhakrishnan viste, at den østlige og vestlige filosofi havde mange fællestræk[8]. Hver tradition kunne begribe den anden tradition inden for sin egen begrebsramme. Radakrishnan var indisk præsident mellem 1952 og 1962.

Også Mahatma Gandhi har haft en stor betydning[9]. Han forsvarede en ikke-voldelig livsanskuelse. Denne filosofi kaldes Satyagraha. Ghandi var leder af den indiske uafhængighedsbevægelse.

Rabindranath Tagore har blandt andet haft stor betydning som forfatter og digter samt som pædagogisk filosof og politisk filosof. Han modtog Nobelprisen i litteratur i 1913.

I nyere tid har Jiddu Krishnamurti gjort sig gældende som en betydningsfuld filosof. Han lægger vægt på individets frihed og erkendelse[10]. Således er der tale om et meget individualistisk og spirituelt livssyn.

En anden betydningsfuld filosof var Rajneesh, der på mange måder var en spirituel hinduistisk filosof i en moderne udgave. Lakshman Joo bidrog til gengæld til at genoplive og forny Kashmir-filosofien[11].

Amartya Sen er en nulevende indisk filosof og økonom, der har haft indflydelse i meget af verden[12][13]. Han er blandt andet inspireret af Aristoteles og er tilhænger af en såkaldt capability approach. Bhikhu Parekh er en anden politisk filosof, der står for en multikulturalisne. Således skal samfundet kunne rumme forskellige kulturelle fællesskaber.

Indisk feminisme[redigér | redigér wikikode]

Det indiske samfund er traditionelt et mandsdomineret samfund, men der er også en voksende indisk feminisme[14][15][16][17]. Den moderne indiske feminisme opstår dog rent historisk allerede i 1800-tallet[18].

I senere år er en af de mere betydningsfulde feministiske filosoffer i Indien Uma Narayan, der blandt andet har skrevet bogen Dislocating Cultures: Identities, Traditions and Third World Feminism[19]. Her viser hun, at feminisme ikke behøver at være vestligt orienteret og kan have en østlig udformning.

En anden var den tamilske forfatter Rajan Krishkan, der levede fra 1925 til 2014. Hun var meget optaget af de sociale betingelser for kvinder i Indien og regnes som for vigtig for Indiens hermeneutiske feminisme[20].

Vigtige indiske filosoffer[redigér | redigér wikikode]

Se også[redigér | redigér wikikode]

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Balcerowicz, Piotr (2015). Early Asceticism in India: Ājīvikism and Jainism (1st ed.). Routledge.
  • Dræby, Anders (2018): “Livskunsten”. Akademisk Forlag
  • Ghandi, Arun (2018). “Vreden er en gave. Ghandi livsfilosofi”. Kristeligt Dagblads Forlag
  • Krishnamurti, Jiddu (2004): “At være menneske” / redigeret af David Skitt ; oversat af Kirsten Kincaid og Karsten Lieberkind. 1. udgave. - Kbh. : Aschehoug, 2004. Originaltitel: To be human
  • Krishnamurti, Jiddu (1998): “Frihed i nuet” ; oversat af Erik Stinus.3. [i.e. ny] udgave, 1. oplag. - Valby : Borgen, 1998. Originaltitel: Freedom from the known.Tidligere: 1. udgave. Borgen, 1969
  • Krishnamurti, Jiddu (1975): “Fri for vold”. 139 i serien Borgens billigbøger. - Borgen. Originaltitel: Beyond violenc
  • Krishnamurti, Jiddu (1973): “Ørnens flugt”. 128 i serien Borgens billigbøger. - Borgen. Originaltitel: The flight of the eagle
  • Krishnamurti, Jiddu (197x) “En forvandling er nødvendig” / redigeret af Mary Lutyens ; oversat af Erik Stinus. 109 i serien Borgens billigbøger. - Borgen. Originaltitel: The urgency of change
  • Krishnsmurti, Jiddu (1970) “Den eneste revolution” / redigeret af Mary Lutyens ; oversat af Erik Stinus. 104 i serien Borgens billigbøger. . - Borgen. Originaltitel: The only revolution
  • Krishnsmurti, Jiddu (1965-7): “Om at leve” / oversat fra engelsk af Erik Stinus. Borgen - 2 bind.
  • Krishnamurti, Jiddu (1964): “Frygt og frigørelse”, oversat af Erik Stinus. - Borgen . Oversat efter: Life ahead
  • Krishnamurti, Jiddu: Den eneste frihed / forord af Aldous Huxley ; oversat af Erik Stinus. - Borgen, 1962. Originaltitel: The first and last freedom.
  • Krohn, Simon (2013): “Nærmere noget. Filosofien bag yoga”. People’s Press. Svensk oversættelse udgivet i 2015
  • Narayan, Uma (1997). "Dislocating Cultures: Identities, Traditions, and Third-World Feminism". Psychology Press
  • Perrett, Roy (Editor, 2000), Indian Philosophy: Metaphysics, Volume 3, Taylor & Francis
  • Radakrishnan, S (1918): The philosophy of Rabindranath Tagore (1918), Macmillan, London, 294 pageS
  • Radakrishnan, S. (1923): Indian Philosophy. Oxford University Press.
  • Sen, Amartya (2007): "Identitet og vold". Informations Forlag

Kilder[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Radakrishnan 1927 Indian Philosophy
  2. ^ “Filosofien som universel livsform og dens globale rødder”. Anders Dræby i Mikkel Thorup og Casper John Andersen: “Global idehistorie”. Aarhus: Forlaget Baggrund 2018
  3. ^ a b Kapitel 2 i “Livskunsten”, Anders Dræby, Akademisk Forlag 2018,
  4. ^ “Livskunsten”. Anders Dræby, Akademisk Forlag 2018
  5. ^ Simon Krohn (2013). Nærmere noget. Peoples Press
  6. ^ https://soelvstein.dk/simon-krohn/
  7. ^ Se også Simon Krohn (2017) “Nærmere yoga”. Kognition og pædagogik, nr 104
  8. ^ Hawley, Michael. "Sarvepalli Radhakrishnan (1888—1975)". Internet Encyclopedia of Philosophy
  9. ^ Ghandi 2018
  10. ^ Krishnamurti 1998
  11. ^ 1985 – Kashmir Shaivism: The Secret Supreme, edited by John Hughes (the essence of the first fifteen chapters of Abhinavagupta's Tantraloka)
  12. ^ https://www.information.dk/udland/2018/10/amartya-sen-genoprettede-etiske-dimension-diskussionen-oekonomiske-problemer
  13. ^ Sen, Amartya (2007): "Identitet og vold". Informations Forlag
  14. ^ https://www.thebetterindia.com/69782/feminism-through-the-ages-in-india/
  15. ^ https://www.information.dk/udland/2008/01/kvinder-goer-traditionerne
  16. ^ https://globalnyt.dk/content/feministisk-avis-vil-aendre-indien
  17. ^ https://shodhganga.inflibnet.ac.in/bitstream/10603/6880/6/06_chapter%201.pdf
  18. ^ https://books.google.dk/books?id=UORADgAAQBAJ&dq=indian+feminist+philosophers&hl=da&source=gbs_navlinks_s
  19. ^ Narayan, Uma. Dislocating Cultures: Identities, Traditions, and Third-World Feminism. Psychology Press, 1997.
  20. ^ Sarada Thallam (2017). Rajan Krishnan and Indian feminist hermeneutics. Cambridge S. Publishing