Valdemar den Store: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gennemse historikken interaktivt
← Gå til forrige forskelGå til næste forskel →
Content deleted Content added
VisueltWikitekst
No edit summary
Linje 11: Linje 11:
|tronfølger = [[Knud 6.]]
|tronfølger = [[Knud 6.]]
|regent = Valdemar 1. den Store
|regent = Valdemar 1. den Store
|ægtefælle = [[Sophie af Minsk]]
|ægtefælle = [[Sofia af Minsk]]
|børn = Udenfor ægteskab med Tove:
|børn = Udenfor ægteskab med Tove:
* [[Christoffer Valdemarsen]]
* [[Christoffer Valdemarsen]]
Med Sophie af Minsk:
Med Sofia af Minsk:
* [[Sophia af Danmark|Sophie]]
* [[Sophia af Danmark|Sophie]]
* [[Knud 6.]]
* [[Knud 6.]]
Linje 20: Linje 20:
* [[Maria]]
* [[Maria]]
* [[Valdemar 2. Sejr]]
* [[Valdemar 2. Sejr]]
* [[Rikissa af Danmark]],<br /> dronning af [[Sverige]]
* [[Richiza (datter af Valdemar den Store)|Rikissa]],<br /> dronning af [[Sverige]]
* [[Ingeborg af Danmark (fransk dronning)|Ingeborg af Danmark]],<br /> dronning af [[Frankrig]]
* [[Ingeborg af Danmark (fransk dronning)|Ingeborg af Danmark]],<br /> dronning af [[Frankrig]]
* [[Helene af Danmark]]
* [[Helene af Danmark]]
Linje 42: Linje 42:
{{Main|Borgerkrigen 1146-1157}}
{{Main|Borgerkrigen 1146-1157}}


Under stridighederne om retten til tronen mellem [[Svend 3. Grathe]] og [[Knud 5.]] sluttede han sig til Svend, som i [[1147]] gjorde ham til [[hertug]] af [[Hertugdømmet Slesvig|Slesvig]]. I [[1154]] skiftede Valdemar over på Knuds side og forlovede sig med hans halvsøster [[Sofia af Minsk|Sofie]]. Han blev konge i [[Jylland]] [[1157]] ved rigets deling mellem Svend, Knud og Valdemar og enekonge samme år, efter at Knud blev dræbt under "[[blodgildet i Roskilde]]". Det lykkedes Valdemar at undslippe, og efter at have samlet en hær slog han Svend på [[Slaget på Grathe Hede|Grathe Hede]] og var nu enekonge. Som tak til Gud for sejren grundlagde han det følgende år den 1. april 1158 det store ansete [[cistercienserordenen|cistercienser]][[kloster]] [[Vitskøl Kloster|Vitskøl]] ved Limfjorden.
Under stridighederne om retten til tronen mellem [[Svend 3. Grathe]] og [[Knud 5.]] sluttede han sig til Svend, som i [[1147]] gjorde ham til [[hertug]] af [[Hertugdømmet Slesvig|Slesvig]]. I [[1154]] skiftede Valdemar over på Knuds side og forlovede sig med hans halvsøster [[Sofia af Minsk|Sofia]]. Han blev konge i [[Jylland]] [[1157]] ved rigets deling mellem Svend, Knud og Valdemar og enekonge samme år, efter at Knud blev dræbt under "[[blodgildet i Roskilde]]". Det lykkedes Valdemar at undslippe, og efter at have samlet en hær slog han Svend på [[Slaget på Grathe Hede|Grathe Hede]] og var nu enekonge. Som tak til Gud for sejren grundlagde han det følgende år den 1. april 1158 det store ansete [[cistercienserordenen|cistercienske]] [[kloster]] [[Vitskøl Kloster|Vitskøl]] ved Limfjorden.


==Enekonge==
==Enekonge==
Linje 51: Linje 51:
Under Valdemars regeringstid skete der store forandringer i det danske samfund. Ledingspligten blev afløst af en [[leding]]sskat og frem for at skulle huse kongen, når han rejste rundt i landet, skulle bønderne nu betale en skat til kongens [[ombudsmand]] (hele apparatet med ombudsmænd blev udbygget og væsentlig forbedret under Valdemar 1. den Store). Kongen fik også flere indtægter i form af kongens overtagelse af ingenmandsland – hvad ingen ejer, ejer kongen. Valdemar tjente også godt på afgifter på [[Skånemarkedet|sildemarkedet]] i Skåne.
Under Valdemars regeringstid skete der store forandringer i det danske samfund. Ledingspligten blev afløst af en [[leding]]sskat og frem for at skulle huse kongen, når han rejste rundt i landet, skulle bønderne nu betale en skat til kongens [[ombudsmand]] (hele apparatet med ombudsmænd blev udbygget og væsentlig forbedret under Valdemar 1. den Store). Kongen fik også flere indtægter i form af kongens overtagelse af ingenmandsland – hvad ingen ejer, ejer kongen. Valdemar tjente også godt på afgifter på [[Skånemarkedet|sildemarkedet]] i Skåne.


Valdemar døde den [[12. maj]] [[1182]] på [[Vordingborg Slotsruin|Vordingborg Slot]]. Hans lig blev af bønder båret til [[Skt. Bendts Kirke]], hvor han blev begravet. Sammen med sin hustru Sofie fik han sønnerne [[Knud 6.|Knud (6.)]] og [[Valdemar 2. Sejr]] foruden seks døtre, hvoraf [[Ingeborg af Danmark (fransk dronning)|Ingeborg]] blev gift med [[Filip 2. August af Frankrig]], og blandt katolikker har [[tilnavn]]et "den Hellige".<ref>http://www.katolsk.no/biografier/historisk/ingeborg</ref>
Valdemar døde den [[12. maj]] [[1182]] på [[Vordingborg Slotsruin|Vordingborg Slot]]. Hans lig blev af bønder båret til [[Skt. Bendts Kirke]], hvor han blev begravet. Sammen med sin hustru Sofia fik han sønnerne [[Knud 6.|Knud (6.)]] og [[Valdemar 2. Sejr]] foruden seks døtre, hvoraf [[Ingeborg af Danmark (fransk dronning)|Ingeborg]] blev gift med [[Filip 2. August af Frankrig]], og blandt katolikker har [[tilnavn]]et "den Hellige".<ref>http://www.katolsk.no/biografier/historisk/ingeborg</ref>


== Anetavle ==
== Anetavle ==

Versionen fra 6. nov. 2019, 08:29

Valdemar den Store
Konge af Danmark
Regerede Jylland 1147-1157
Danmark 1154-1182
Forgænger Erik Lam
Regent Valdemar 1. den Store
Efterfølger Knud 6.
Ægtefælle Sofia af Minsk
Børn

Udenfor ægteskab med Tove:

Med Sofia af Minsk:

Hus Jellingdynastiet
Far Knud Lavard
Mor Ingeborg af Novgorod
Født 14. januar 1131
Død 12. maj 1182
Hvilested Sankt Bendts Kirke

Valdemar den Store (14. januar 1131 – 12. maj 1182[1]) søn af Knud Lavard og Ingeborg, fyrstinde af Novgorod, dansk medkonge fra 1154 og enekonge fra 1157 til 1182.

Tidlige liv og magtkamp

Valdemar blev født blot syv dage efter at hans fader, Knud Lavard, blev myrdet. Han voksede op hos Asser Rig, og var fostbroder med dennes sønner Absalon og Esbern Snare.

Hovedartikel: Borgerkrigen 1146-1157.

Under stridighederne om retten til tronen mellem Svend 3. Grathe og Knud 5. sluttede han sig til Svend, som i 1147 gjorde ham til hertug af Slesvig. I 1154 skiftede Valdemar over på Knuds side og forlovede sig med hans halvsøster Sofia. Han blev konge i Jylland 1157 ved rigets deling mellem Svend, Knud og Valdemar og enekonge samme år, efter at Knud blev dræbt under "blodgildet i Roskilde". Det lykkedes Valdemar at undslippe, og efter at have samlet en hær slog han Svend på Grathe Hede og var nu enekonge. Som tak til Gud for sejren grundlagde han det følgende år den 1. april 1158 det store ansete cistercienske kloster Vitskøl ved Limfjorden.

Enekonge

Valdemar opbyggede en stærk kongemagt og rettede flere slag mod venderne, støttet af vennen Absalon, som han i 1158 udnævnte til biskop i Roskilde. I 1159 samlede Valdemar en sjællandsk ledingsflåde og gennemførte et togt mod venderne. I de følgende år gennemførtes en række togter, der kulminerede med indtagelsen af Rügen i 1169. I den forbindelse omstyrtedes de kendte gudebilleder. Valdemar gik i gang med at sikre rigets grænse mod syd dels ved at opføre Valdemarsmuren i tilknytning til Dannevirke, dels ved at bygge fæstningsanlæg flere steder i landet, bl.a. ved Korsør og Nyborg. Absalon byggede en fæstning på en lille ø ud for handelspladsen Havn (senere København) ved Øresund.

Den europæiske magtkamp mellem paven og den tysk-romerske kejser nåede Danmark i 1160, da de fleste bisper med Absalon i spidsen støttede kongen, og ærkebiskop Eskil måtte drage i landflygtighed i Frankrig. Kronen og kirken forsonedes dog, og det markeredes med, at Valdemars fader, Knud Lavard, blev helgenkåret af pave Alexander 3. og gravsat i Skt Bendts Kirke i Ringsted. Samtidig fik Valdemar sin syvårige søn, Knud 6. kronet og salvet som medkonge for at sikre arvefølgen. I 1177 trak Eskil sig tilbage, og Absalon udnævntes til ærkebiskop i Lund. Absalon indsatte flere venner på ledende poster, og i 1180 udbrød der åbent oprør, og Absalon måtte flygte. Valdemar og Absalon vendte tilbage i 1181 med en hær og nedkæmpede oprøret.

Under Valdemars regeringstid skete der store forandringer i det danske samfund. Ledingspligten blev afløst af en ledingsskat og frem for at skulle huse kongen, når han rejste rundt i landet, skulle bønderne nu betale en skat til kongens ombudsmand (hele apparatet med ombudsmænd blev udbygget og væsentlig forbedret under Valdemar 1. den Store). Kongen fik også flere indtægter i form af kongens overtagelse af ingenmandsland – hvad ingen ejer, ejer kongen. Valdemar tjente også godt på afgifter på sildemarkedet i Skåne.

Valdemar døde den 12. maj 1182 på Vordingborg Slot. Hans lig blev af bønder båret til Skt. Bendts Kirke, hvor han blev begravet. Sammen med sin hustru Sofia fik han sønnerne Knud (6.) og Valdemar 2. Sejr foruden seks døtre, hvoraf Ingeborg blev gift med Filip 2. August af Frankrig, og blandt katolikker har tilnavnet "den Hellige".[2]

Anetavle

Valdemar den Stores anetavle
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
32. Thorgils Sprakeleg
 
 
 
 
 
 
 
16. Ulf Jarl
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
33. N.N.
 
 
 
 
 
 
 
8. Svend Estridsen
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
34. Svend Tveskæg
 
 
 
 
 
 
 
17. Estrid
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
35. Sigrid Storråde [fn 1]
 
 
 
 
 
 
 
4. Erik Ejegod
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
9. en frille (navn ukendt)
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
2. Knud Lavard
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
20. Ulv Galiciefarer
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
10. Jarl Thrugot Fagerskind
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
42. Håkon Eriksson Ladejarl
 
 
 
 
 
 
 
21. Bodil Håkonsdatter
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
43. Gunhild
 
 
 
 
 
 
 
5. Dronning Bodil
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
44. Aki / Åge (søn af Palnatoke)
 
 
 
 
 
 
 
22. Vagn Ågesen
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
45. Thorgunna (datter af Vesete af Bornholm)
 
 
 
 
 
 
 
11. Thorgunna Vagnsdatter
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
46. Thorkel Leira (nn)
 
 
 
 
 
 
 
23. Ingeborg Thorkelsdatter
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
47. N.N.
 
 
 
 
 
 
 
1. Valdemar den Store
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
48. Jaroslav 1. af Kijev
 
 
 
 
 
 
 
24. Vsevolod 1. af Kiev
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
49. Ingegerd (datter af Olof Skötkonung)
 
 
 
 
 
 
 
12. Vladimir 2. Monomakh
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
50. Konstantin 9. Monomachos
 
 
 
 
 
 
 
25. Anastasia
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
51. Helena Skleraina
 
 
 
 
 
 
 
6. Mstislaw 1. af Kiev
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
52. Godwin af Wessex
 
 
 
 
 
 
 
26. Harold Godvinson
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
53. Gytha (datter af Thorgils Sprakeleg)
 
 
 
 
 
 
 
13. Gytha
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
27. Edith Swanneck
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
3. Ingeborg af Novgorod
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
56. Rangvald, jarl i Västergötland
 
 
 
 
 
 
 
28. Stenkil Rangvaldsson
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
57. N.N. fra Norge
 
 
 
 
 
 
 
14. Inge Stenkilsen
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
58. Anund Jakob
 
 
 
 
 
 
 
29. N.N.
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
59. N.N.
 
 
 
 
 
 
 
7. Kristine Ingesdatter
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
15. Helena af Östergötland
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

For flere linjer se eventuelt anetavlerne for: Ingeborg af Novgorod, Knud Lavard, Dronning Bodil, Svend Estridsen, Vladimir Monomakh, Ulf Jarl, Harold Godvinson, Anund Jakob, Håkon Jarl, Harald Hårfager og Harald Hildetand

Fodnoter

  1. ^ Der er rejst en del tvivl om identiteten af Svend Tveskægs ægtefæller, og om hvorvidt der er tale om 1 eller 2 ægtefæller og hvad navnet eller navnene i givet fald var, men her angives Sigrid Storråde som Estrids mor, da dette synes at komme i mindst konflikt med traditionen.
  1. ^ Valdemar den Store på gravsted.dk
  2. ^ http://www.katolsk.no/biografier/historisk/ingeborg

Litteratur og eksterne henvisninger

 Wikimedia Commons har medier relateret til:



Foregående: Kongerækken
Regerede som medkonge med Svend 3. Grathe, Knud 5. 1154-1157
Som enekonge: 1157-1182 		Efterfølgende:
Erik 3. Lam Knud 6.
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Valdemar_den_Store&oldid=10119897"