Pinse: Forskelle mellem versioner
YurikBot (diskussion | bidrag) m robot Tilføjer: hr:Duhovi, lt:Sekminės |
No edit summary |
||
| Linje 3: | Linje 3: | ||
'''Pinse''' kommer af [[græsk]] πεντηκοστή ''pentēkostḗ'', der betyder "halvtredsindstyvende" (dag efter [[påske]]) og er en [[kristendom|kristen]] [[højtid]], der holdes årligt til minde om [[Helligånden]]s komme. |
'''Pinse''' kommer af [[græsk]] πεντηκοστή ''pentēkostḗ'', der betyder "halvtredsindstyvende" (dag efter [[påske]]) og er en [[kristendom|kristen]] [[højtid]], der holdes årligt til minde om [[Helligånden]]s komme. |
||
Ifølge beretningen i [[Apostlenes Gerninger]] 2 hændte det ti dage efter [[Kristi himmelfart]], at [[apostel|apostlene]] var samlede for at fejre den jødiske højtid |
Ifølge beretningen i [[Apostlenes Gerninger]] 2 hændte det ti dage efter [[Kristi himmelfart]], at [[apostel|apostlene]] var samlede for at fejre den jødiske højtid Shavuot, da der pludselig kommer et kraftigt vindstød og ''tunger som af ild'' kommer til syne og sætter sig på hver af dem. De bliver derefter fyldt af Helligånden og begynder at [[tungetale|tale i tunger]], hvorved de kan forkynde det kristne budskab for de jøder fra mange forskellige verdensdele, der var i [[Jerusalem]] -- denne episode kaldes normalt "pinseunderet". Pinsen regnes således traditionelt for den kristne kirkes fødsel. |
||
[[Pinsekirken]] har taget navn efter netop denne begivenhed, fordi den i særlig grad blandt de kristne trossamfund vægtlægger tungetalen og de øvrige [[nådegave]]r, som Helligånden menes at udstyre de genfødte kristne med. |
[[Pinsekirken]] har taget navn efter netop denne begivenhed, fordi den i særlig grad blandt de kristne trossamfund vægtlægger tungetalen og de øvrige [[nådegave]]r, som Helligånden menes at udstyre de genfødte kristne med. |
||
Versionen fra 4. jun. 2006, 20:24
| Kirkeårets liturgiske farver | ||
|---|---|---|
| 1. søndag i advent | ||
| 2. s. i advent | ||
| 3. s. i advent | ||
| 4. s. i advent | ||
| Juleaften | ||
| Juledag | ||
| Sankt Stefan | ||
| Julesøndag | ||
| Nytårsdag | ||
| Helligtrekonger | ||
| 1. s. efter helligtrekonger | ||
| 2. s. efter helligtrekonger | ||
| 3. s. efter helligtrekonger | ||
| 4. s. efter helligtrekonger | ||
| 5. s. efter helligtrekonger | ||
| Sidste s. efter helligtrekonger | ||
| Septuagesima | ||
| Seksagesima | ||
| Fastelavn | ||
| 1. s. i fasten | ||
| 2. s. i fasten | ||
| 3. s. i fasten | ||
| Midfaste | ||
| Mariæ bebudelsesdag | ||
| Palmesøndag | ||
| Skærtorsdag | ||
| Langfredag | ||
| Påskedag | ||
| 2. påskedag | ||
| 1. s. efter påske | ||
| 2. s. efter påske | ||
| 3. s. efter påske | ||
| Store bededag | ||
| 4. s. efter påske | ||
| 5. s. efter påske | ||
| Kristi himmelfartsdag | ||
| 6. s. efter påske | ||
| Pinsedag | ||
| 2. pinsedag | ||
| Trinitatis | ||
| 1. s. efter trinitatis | ||
| 2. s. efter trinitatis | ||
| 3. s. efter trinitatis | ||
| 4. s. efter trinitatis | ||
| 5. s. efter trinitatis | ||
| 6. s. efter trinitatis | ||
| 7. s. efter trinitatis | ||
| 8. s. efter trinitatis | ||
| 9. s. efter trinitatis | ||
| 10. s. efter trinitatis | ||
| 11. s. efter trinitatis | ||
| 12. s. efter trinitatis | ||
| 13. s. efter trinitatis | ||
| 14. s. efter trinitatis | ||
| 15. s. efter trinitatis | ||
| 16. s. efter trinitatis | ||
| 17. s. efter trinitatis | ||
| 18. s. efter trinitatis | ||
| 19. s. efter trinitatis | ||
| 20. s. efter trinitatis | ||
| 21. s. efter trinitatis | ||
| Allehelgen | ||
| 22. s. efter trinitatis | ||
| 23. s. efter trinitatis | ||
| 24. s. efter trinitatis | ||
| 25. s. efter trinitatis | ||
| 26. s. efter trinitatis | ||
| Sidste s. i kirkeåret | ||
| Kristendommens historie |  | ||||||||||||||||||||||||||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Skrifter | |||||||||||||||||||||||||||||||
| Økumeni | |||||||||||||||||||||||||||||||
| Retninger |
| ||||||||||||||||||||||||||||||
| Varierer med retning |
| ||||||||||||||||||||||||||||||
| Den danske folkekirke |
| ||||||||||||||||||||||||||||||
| Mission | |||||||||||||||||||||||||||||||
Pinse kommer af græsk πεντηκοστή pentēkostḗ, der betyder "halvtredsindstyvende" (dag efter påske) og er en kristen højtid, der holdes årligt til minde om Helligåndens komme.
Ifølge beretningen i Apostlenes Gerninger 2 hændte det ti dage efter Kristi himmelfart, at apostlene var samlede for at fejre den jødiske højtid Shavuot, da der pludselig kommer et kraftigt vindstød og tunger som af ild kommer til syne og sætter sig på hver af dem. De bliver derefter fyldt af Helligånden og begynder at tale i tunger, hvorved de kan forkynde det kristne budskab for de jøder fra mange forskellige verdensdele, der var i Jerusalem -- denne episode kaldes normalt "pinseunderet". Pinsen regnes således traditionelt for den kristne kirkes fødsel.
Pinsekirken har taget navn efter netop denne begivenhed, fordi den i særlig grad blandt de kristne trossamfund vægtlægger tungetalen og de øvrige nådegaver, som Helligånden menes at udstyre de genfødte kristne med.
Pinsedag falder altid på den syvende søndag efter påske. Såvel pinsedag som den følgende dag, 2. pinsedag, er i Danmark helligdage.
En gammel tradition foreskriver, at man pinsemorgen skulle gå ud af sit hus og feje ind mod døren, da man så ville samle lykke til huset resten af året.
Se også
Kilder/henvisninger
Denne artikel stammer oprindelig fra Lexopen. Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af en anden tekst, bedes skabelonen venligst fjernet.