Ksenija Aleksandrovna af Rusland

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Broom icon.svg Der er ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket muligvis er et problem.
Du kan hjælpe ved at angive kilder til de påstande, der fremføres i artiklen.
Question book-4.svg
Ksenija Aleksandrovna af Rusland
Storfyrstinde af Rusland
Ægtefælle Alexander Mikhailovitj af Rusland
Børn Irina Alexandrovna
Andrei Alexandrovitj
Feodor Alexandrovitj
Nikita Alexandrovitj
Dmitri Alexandrovitj
Rostislav Alexandrovitj
Vasili Alexandrovitj
Far Alexander 3. af Rusland
Mor Dagmar af Danmark
Født 6. april 1875
Anitjkovpaladset Skt. Petersborg Rusland
Død 20. april 1960
London Storbritannien
Hvilested Roquebrune-Cap-Martin Frankrig

Ksenija Aleksandrovna (russisk: Ксения Александровна, tr. Ksenija Aleksandrovna; født 6. april 1875, død 20. april 1960) storfyrstinde af Rusland, ældste datter af kejser Alexander 3. af Rusland og Dagmar af Danmark, tilhørte slægten Romanov.

Storfyrstinde Ksenija i russisk hofdragt

Familie[redigér | redigér wikikode]

En ung Ksenija med sin moder, kejserinde Dagmar

Ksenija blev født i 1875 som det fjerde barn og ældste datter af tronfølgeren storfyrst Alexander og Dagmar af Danmark. Hendes farfar var kejser Alexander 2. af Rusland, og hendes morfar var kong Christian 9. af Danmark.

Ksenija havde to ældre brødre, den senere Nikolai 2. af Rusland og storfyrst Georg Aleksandrovitj af Rusland. Senere blev endnu en bror født, storfyrst Mikhail Aleksandrovitj af Rusland, og endelig en søster Olga Alexandrovna.

Ksenija tilhørte den russiske kejserfamilie, Romanov, der havde flere sidelinier, heriblandt Mikhailovitji grenen, der talte hendes senere mand, storfyrst Alexander Mikhailovitj af Rusland.


Ungdom[redigér | redigér wikikode]

Ksenija voksede op i en spændt politisk atmosfære. Hendes bedstefader blev myrdet i 1881, og hun og hendes familie levede af sikkerhedsgrunde i Gatchina Paladset uden for Skt. Petersborg.

Ksenija blev som sine søskende undervist af private lærere. Der blev lagt vægt på fremmedsprog, især engelsk, fransk og tysk. Desuden lærte Ksenija at lave mad, og sy tøj, ridning og svømning. Og af at tegne, et talent hun delte med sin mor.

Som barn var hun meget genert og blev betraget som en vildkat.

Et fast ritual i Ksenijas barndom og ungdom var besøgene på Fredensborg Slot hos bedsteforældrene Christian 9. og dronning Louise af Hessen. Her mødte hun også sin bedste veninde og senere svigerinde, prinsesse Maria af Grækenland.

Den danske komponist Valdemar Vater komponerede et stykke musik til hendes ære Ksenija Polka mazurka.

Ægteskab[redigér | redigér wikikode]

Alexander og Ksenija som nygifte i 1894
Storfyrst Alexander Mikhailovitj og storfyrstinde Ksenija

I 1894 blev Ksenija gift med sin fars fætter storfyrst Alexander Mikhailovitj. De havde kendt hinanden siden barndommen og forholdet udviklede sig til kærlighed.

Ksenijas forældre var i første omgang imod forbindelsen, da de fandt Ksenija for ung og tvivlede på Alexanders egenskaber. Dagmar fandt ham arrogant og uhøflig.

Efter nogen tid gik Alexanders fader, storfyrst Mikhail Nikolaivitj af Rusland, der var afholdt af Dagmar, i forbøn for parret og de fik hendes tilladelse.

Brylluppet stod i august i Peterhof, og bryllupsrejsen gik til Krim, hvor parret fik godset Ai-Todor, der blev parrets foretrukne sommerresidens.

Senere på året døde Ksenijas far, og Ksenijas bryllup var en af de sidste lykkelige begivenheder for ham.

Gift storfyrstinde[redigér | redigér wikikode]

Ksenija ved det berømte kostume-bal i 1903

Ksenija og Alexander fik et palads i Skt. Petersborg. I starten havde de et lykkeligt ægteskab, men med tiden gled parret fra hinanden og begge havde affærer ved siden af. Parret blev dog ikke separeret, men levede en stor del af tiden adskilt.

Ksenija blev meget aktiv inden for velgørenhed. Hun var blandt meget andet protektrice for en organisation, der hjalp fattige børn, og hun støttede tuberkulosehospitaler.

Ligeledes var hun medlem af Kvinderenes Patriotiske Forening, og hun var protektor for Ksenija-instituttet, en kostskole for piger.

Til trods for hendes generthed, fulgte hun sin mors eksempel og deltog i sociale og repræsentive gøremål.

Ksenija holdt sig uden for politik i brorens regeringstid.

Ksenija havde et godt forhold til sin svigerinde, kejserinde Alexandra Feodorovna, men efterhånden som kejserinden fødte døtre og Ksenija sønner blev forholdet anstrengt.

Krig, revolution og eksil[redigér | redigér wikikode]

I 1914 brød 1. verdenskrig ud.

Ksenija kastede sig over velgørenhedsarbejde. Hun åbnede sit eget hospital, ligesom hun udstyrede hele hospitalstog, der blev sendt til fronten.

I takt med krigen steg de politiske uroligheder, og Ksenija forsøgte sammen med sin mor at få broderen, Nikolai 2. til at ændre kurs, men forgæves.

Ksenija var i Sankt Petersborg da den russiske revolution brød ud, men forlod byen efter sin brors abdikation i marts 1917.

Ksenija rejste til Ai-Todor på Krim, hvor også andre familiemedlemmer fulgte, heriblandt hendes mand og børn, kesjerinde Dagmar og søsteren Olga.

På Krim blev Ksenija vidne til bolsjevikkernes magtovertagelse og hørte om henrettelsen af hendes to brødre og andre slægtninge.

Under opholdet på Krim blev hun og familien udsat for flere husundersøgelser, og de var ofte i livsfare.

I 1919 forlod hun sammen med sin mor Rusland for altid, og slog sig ned i England.

Sidste år[redigér | redigér wikikode]

I England levede Ksenija alene. Hendes mand boede i Frankrig.

Hun fik af sin fætter, kong George 5. af Storbritannien, lov til at bo i nogle af kongefamiliens ejendomme, ligesom han også tildelte hende en pension.

Hendes mor døde i 1928 og det indbragte Ksenija en del indkomst fra salget af morens bolig, Hvidøre, og fra hendes smykker.

Ksenija døde i 1960 og blev begravet med sin mand, der var død i Frankrig i 1933.

Børn[redigér | redigér wikikode]

Alexander og Ksenija fik 7 børn.

Ingen af børnene indgik standsmæssige ægteskaber.

  • Irina Alexandrovna (1895–1970) gift med fyrst Felix Yussopov
  • Andrei Alexandrovitj (1897–1981) gift med donna Elisabetha Ruffo (1886–1940)
  • Feodor Alexandrovitj (1898–1968) gift med prinsesse Irina Paley (1903-1990) (skilt 1936)
  • Nikita Alexandrovitj (1900–1974) gift med Maria Vorontzova-Dashkova (1903-1997)
  • Dmitri Alexandrovitj (1901–1980)
  • Rostislav Alexandrovitj (1902–1978)
  • Vasili Alexandrovitj (1907–1989)