Det danske kongehus
Denne artikel bør gennemlæses af en person med fagkendskab for at sikre den faglige korrekthed.
| Danmark | ||||||||||||||||||||
 Denne artikel er en del af: | ||||||||||||||||||||
|
| ||||||||||||||||||||
| ||||||||||||||||||||
|
Andre lande • Politik |
Det danske kongehus er formelt set en betegnelse for de medlemmer af den danske monarks familie, der indgår i den danske tronfølge, samt deres ægtefæller. I daglig tale anvendes betegnelsen dog ofte for alle kongefamiliens medlemmer.
Medlemmer af kongehuset har som regel titler og prædikater, der afspejler deres forhold til monarken eller tronen. For medlemmer af kongehuset gælder endvidere enkelte særlige retlige regler, der afviger fra den almindeligt gældende lovgivning. Ifølge Grundloven kan der ved lov fastsættes en årlig pengeydelse (årpenge), der udbetales til enkelte medlemmer af kongehuset.[1]
Personkreds[redigér | rediger kildetekst]
Til den kongelige familie regnes i dag:[2]
Majestæten[redigér | rediger kildetekst]
- Dronning Margrethe (dronningens mand Prins Henrik døde 13. februar 2018)
Majestætens børn og efterslægt[redigér | rediger kildetekst]
- Kronprins Frederik og Kronprinsesse Mary
- Prins Joachim og Prinsesse Marie
(Hendes Excellence Alexandra Christina, grevinde af Frederiksborg udtrådte af kongehuset den 3. marts 2007)
Øvrige medlemmer af den kongelige familie[redigér | rediger kildetekst]
- Prinsesse Benedikte (ægtefællen prins Richard døde 13. marts 2017)
- Dronning Anne-Marie og kong Konstantin 2. af Grækenland
Verdens næstældste monarki[redigér | rediger kildetekst]
Det danske kongehus er et af verdens ældste eksisterende monarkier. Rækkefølgen lyder nogenlunde således[fn 1]:
- Kejserriget Japan, Det japanske kejserhus siden ca. 1. århundrede f.Kr. eller siden ca. år 250 e.kr. (ifølge legenderne siden år 660 f.v.t.), +2050 år eller +1770 år
- Kongeriget Danmark siden ca. år 700 eller tidligere,[fn 2] +1300 år
- Sultanatet Oman siden år 751, 1270 år
- Kongeriget Marokko siden år 788, 1233 år
- Kongeriget Norge siden år 872, 1149 år
- Kongeriget Sverige siden år ?
Kongen forsvarer sit land og folk[redigér | rediger kildetekst]
Kongens fornemste opgave var at holde landet uden for krig og ulykke; men kunne det ikke undgås, var kongens opgave at forsvare sine landsmænd med væbnet magt. Kun et ordnet samfund kunne gennemføre det. For ikke at blive nedkæmpet og opslugt af en fremmed magt – politisk og religiøst – måtte en ophøjet og overordnet magt stå bagved: en konge. Kongen sørgede på den måde for sikkerhed, hvor borgerne måtte betale, hvis landet kom i nød. Indtil 1660 e.Kr. var de danske konger valgkonger.
Prinser og prinsesser[redigér | rediger kildetekst]
De danske kongelige blev gift med kongelige fra Europa. Tit var den danske konge søn af den forrige konge eller nært beslægtet. Den romerske forfatter Tacitus beskrev i år 98 e.Kr., at "... ofte udpegedes der ved hvert Valg en Person fra samme Slægt, som man antog var af Guddommelig Oprindelse ... en germansk Konge havde endnu en Betydningsfuld Funktion, idet han var Stammens selvskrevne Hærfører". Flere kongelige dynastier har hersket i Danmark. De to seneste er:
- Det Oldenborgske Hus blev indført i Danmark med kong Christian I's trontilrædelse i 1448. Han var søn af grev Dietrich den Lykkelige af Oldenborg og Delmenhorst og grevinde Hedvig, som var datter af grev Gerhard VI af Holsten, og søster til hertug Adolf af Slesvig. Kongen var således på mødrene side efterkommer i 6. slægtled af kong Erik Klipping.
Kong Frederik VII var den sidste fra Det Oldenborgske Hus. Han var søn af Christian VIII og prinsesse Charlotte Frederikke. Han døde i 1863.
I alt beklædte 16 oldenborgske konger den danske trone i 415 år. - Kong Christian IX blev den første i Det Glücksborgske Hus i 1863. Han var søn af hertug Frederik Wilhelm af Glücksborg m.m. og prinsesse Louise af Hessen-Kassel (barnebarn af Frederik V). Kongen stammede gennem hertug Hans den Yngre fra kong Christian III i direkte mandlig linje.
Specielle status i samfundet (herunder økonomi)[redigér | rediger kildetekst]
Kongehuset modtager årligt omkring 98 mio. kr. fra Staten. Dronning Margrethe modtager de 76 mio. kr. i apanage; heraf fik prins Henrik 10% (indtil 2018) og Prinsesse Benedikte 1,5%. Herudover modtager kronprins Frederik 18,7 mio. kr. og prins Joachim 3,3 mio kr. i årpenge. Kronprinsesse Mary modtager 10% af de årpenge, der tilfalder kronprins Frederik. En opgørelse der inddrager mere end blot apanage anslår, at statens udgifter til kongehuset er lige under 400 mio. kr.[3][4][fn 3] Herudover modtager bl.a. Dronning Magrethe private gaver (skattefrit).[5][6]
Mange medlemmer af Kongehuset betaler ikke registrerings- og vægtafgift af erhvervede motorkøretøjer, indkomstskat eller moms. Dog er de underlagt almindelige regler for skattebetaling af arve- og gaveafgift (ved indbyrdes gaveudveksling i Kongehuset[6]) samt ejendomsskatter.[7] Det betyder bl.a., at Dronning Magrethe betaler ejendomsskat i Århus kommune for Marselisborg Slot, da det er dronningens private ejendom.
Den regerende monark kan ikke straffes i Danmark jf. grundloven.[8] Fritagelse for straf omfatter også andre medlemmer af kongehuset, bl.a. har kronprins Frederik og andre medlemmer af kongefamilien flere gange overskredet fartgrænserne uden at få forelagt et bødekrav[9]. Det må formodes at immuniteten også omfatter civile retsspørgsmål.
Ved kriminelle handlinger fordobles straffen hvis forbrydelsen er sket mod den regerende monark. Dette gælder bl.a. æreskrænkelser.[10]
Opbakning i befolkningen[redigér | rediger kildetekst]
Kongehuset har bred opbakning i den danske befolkning. Mere end 70% af befolkningen anslås at bakke op om Kongehuset.[11]
Kirkelige begivenheder i kongehuset[redigér | rediger kildetekst]
1933-1999[redigér | rediger kildetekst]
(I udvalg)
2000-nu[redigér | rediger kildetekst]
| År | Dato | Ugedag | Begivenhed | Kongelige person | Kirke | Bemærkning |
|---|---|---|---|---|---|---|
| 2000 | 14. november | Tirsdag | Begravelse | Dronning Ingrid | Christiansborg Slotskirke/Roskilde Domkirke | 1910-2000 |
| 2002 | 4. oktober | Fredag | Dåb | Prins Felix | Møgeltønder Kirke | |
| 2004 | 14. maj | Fredag | Bryllup | Kronprins Frederik og Kronprinsesse Mary | Vor Frue Kirke (Københavns Domkirke) | |
| 2006 | 21. januar | Lørdag | Dåb | Prins Christian | Christiansborg Slotskirke | |
| 2007 | 1. juli | Søndag | Dåb | Prinsesse Isabella | Fredensborg Slotskirke | |
| 2008 | 24. maj | Lørdag | Bryllup | Prins Joachim og Prinsesse Marie | Møgeltønder Kirke | |
| 2009 | 26. juli | Søndag | Dåb | Prins Henrik | Møgeltønder Kirke | |
| 2011 | 14. april | Torsdag | Dåb | Prins Vincent | Holmens Kirke | |
| 2011 | 14. april | Torsdag | Dåb | Prinsesse Josephine | Holmens Kirke | |
| 2012 | 20. maj | Søndag | Dåb | Prinsesse Athena | Møgeltønder Kirke | |
| 2013 | 18. maj | Lørdag | Konfirmation | Prins Nikolai | Fredensborg Slotskirke | |
| 2017 | 1. april | Lørdag | Konfirmation | Prins Felix | Fredensborg Slotskirke | |
| 2018 | 20. februar | Tirsdag | Bisættelse | Prins Henrik | Christiansborg Slotskirke | 1934-2018 |
| 2018 | 25. juni | Mandag | Bisættelse | Prinsesse Elisabeth | Lyngby Kirke | 1935-2018 |
| 2021 | 15. maj | Lørdag | Konfirmation | Prins Christian | Fredensborg Slotskirke |
Se også[redigér | rediger kildetekst]
- Alexandra, grevinde af Frederiksborg
- Den danske tronfølge
- Glücksburgske slægt
- Kongelige og fyrstelige titler
- Monarki
Fodnoter[redigér | rediger kildetekst]
- ^ Kongeriget Cambodja havde vekslende ikke-monarkiske styreformer mellem 1970 og 1993, så Cambodja kan ikke opvise en ubrudt monarkisk tradition. Et samlet cambodiansk rige så sin begyndelse med Khmerrigets grundlæggelse i 802, men forud for denne samling havde der eksisteret en række mindre riger, heriblandt Funan, hvis grundlæggelse af nogle sættes til år 69 e.kr. Regnes længden af det cambodianske monarki som tiden fra 802-1970 + tiden fra 1993 til nu, så har det cambodianske monarki således eksisteret i ca. 1196 år.
- ^ Byggefaserne på Dannevirke og udsagn i udenlandske kilder såsom Kosmografien fra Ravenna lader antyde, at vi allerede i anden halvdel af 600-tallet har at gøre med et dansk rige
- ^ I opgørelsesmetoden i disse undersøgelser, er der dog i flere tilfælde blevet valgt at medregne udgifter til en række formål som udgifter specifikt relateret til kongehuset, uagtet at en del af disse udgifter ville blive afholdt under alle omstændigheder uafhængigt af, hvilken regeringsform landet måtte have.
Referencer[redigér | rediger kildetekst]
- ^ "Danmarks Riges Grundlov, § 11". Retsinformation.dk. Arkiveret fra originalen 25. oktober 2019. Hentet 2015-04-07.
- ^ "Kongehuset.dk – den kongelige familie". Arkiveret fra originalen 30. september 2013. Hentet 22. august 2012.
- ^ "Kongehusets skjulte pris: Koster 386.000.000 i alt – Ekstra Bladet". Arkiveret fra originalen 21. januar 2020. Hentet 26. februar 2020.
- ^ "Hvorfor skal danskerne finansiere et kongehus? | Information". Arkiveret fra originalen 17. februar 2020. Hentet 27. februar 2020.
- ^ "Danske rigmænd bag stor gave til Dronningen: De skulle gerne holde i 100 år | BT Royale - www.bt.dk". Arkiveret fra originalen 27. februar 2020. Hentet 27. februar 2020.
- ^ a b "Hvad er grænsen for royale gaver – Ekstra Bladet". Arkiveret fra originalen 12. august 2020. Hentet 27. februar 2020.
- ^ "Kongehusets økonomi". Arkiveret fra originalen 18. oktober 2012. Hentet 21. august 2012.
- ^ "Grundloven - Danmarks Riges Grundlov (Grundloven) (* 1) - retsinformation.dk". Arkiveret fra originalen 25. oktober 2019. Hentet 26. februar 2020.
- ^ "Hvad hvis Frederik begik mord?". Arkiveret fra originalen 26. februar 2020. Hentet 26. februar 2020.
- ^ Straffeloven - Bekendtgørelse af straffeloven - retsinformation.dk
- ^ "Opbakning til kongehuset: Over 70 procent vil have et monarki frem for en republik - Indland". Arkiveret fra originalen 26. februar 2020. Hentet 26. februar 2020.
Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]
 |
Wikimedia Commons har medier relateret til: |
- Kongehuset.dk – Kongehusets officielle hjemmeside Arkiveret 29. oktober 2019 hos Wayback Machine