Det danske kongehus
Denne artikel bør gennemlæses af en person med fagkendskab for at sikre den faglige korrekthed.
Det danske kongehus er formelt set en betegnelse for de medlemmer af den danske monarks familie, der indgår i den danske tronfølge, samt deres ægtefæller. I daglig tale anvendes betegnelsen dog ofte for alle kongefamiliens medlemmer.
Medlemmer af kongehuset har som regel titler og prædikater, der afspejler deres forhold til monarken eller tronen. For medlemmer af kongehuset gælder endvidere enkelte særlige retlige regler, der afviger fra den almindeligt gældende lovgivning. Ifølge Grundloven kan der ved lov fastsættes en årlig pengeydelse (årpenge), der udbetales til enkelte medlemmer af kongehuset.[1]
Indholdsfortegnelse
Personkreds[redigér | redigér wikikode]
Til den kongelige familie regnes i dag:[2]
- Dronning Margrethe (ægtefællen Prins Henrik døde 13. februar 2018)
- Kronprins Frederik og kronprinsesse Mary
- Prins Joachim og Prinsesse Marie (Hendes Excellence Alexandra Christina, grevinde af Frederiksborg udtrådte af kongehuset den 3. marts 2007)
- Prinsesse Benedikte (ægtefællen prins Richard døde 13. marts 2017)
- Dronning Anne-Marie og kong Konstantin 2. af Grækenland
- Prinsesse Elisabeth (datter af arveprins Knud)
Verdens næstældste monarki[redigér | redigér wikikode]
Det danske kongehus er et af verdens ældste eksisterende monarkier. Rækkefølgen lyder nogenlunde således[fn 1]:
- Kejserriget Japan siden ca. 1. århundrede f.Kr. (ifølge legenderne siden år 660 f.v.t.), + 2050 år
- Kongeriget Danmark siden ca. år 700 eller tidligere,[fn 2] + 1300 år
- Sultanatet Oman siden år 751, 1267 år
- Kongeriget Marokko siden år 788, 1230 år
- Kongeriget Norge siden år 872, 1146 år
- Kongeriget Sverige siden år ?
Kongen forsvarer sit land og folk[redigér | redigér wikikode]
Kongens fornemste opgave var at holde landet uden for krig og ulykke; men kunne det ikke undgås, var kongens opgave at forsvare sine landsmænd med væbnet magt. Kun et ordnet samfund kunne gennemføre det. For ikke at blive nedkæmpet og opslugt af en fremmed magt – politisk og religiøst – måtte en ophøjet og overordnet magt stå bagved: en konge. Kongen sørgede på den måde for sikkerhed, hvor borgerne måtte betale, hvis landet kom i nød. Indtil 1660 e.Kr. var de danske konger valgkonger.
Prinser og prinsesser[redigér | redigér wikikode]
De danske kongelige blev gift med kongelige fra Europa. Tit var den danske konge søn af den forrige konge eller nært beslægtet. Den romerske forfatter Tacitus beskrev i år 98 e.Kr., at "... ofte udpegedes der ved hvert Valg en Person fra samme Slægt, som man antog var af Guddommelig Oprindelse ... en germansk Konge havde endnu en Betydningsfuld Funktion, idet han var Stammens selvskrevne Hærfører". Flere kongelige dynastier har hersket i Danmark. De to seneste er:
- Det Oldenborgske Hus blev af kong Christian I blev indført i 1448 i Danmark. Han var søn af grev Dietrich den Lykkelige af Oldenborg og Delmenhorst og grevinde Hedvig, som var datter af grev Gerhard VI af Holsten, og søster til hertug Adolf af Slesvig. Kongen var således på mødrene side efterkommer i 6. slægtled af kong Erik Klipping. Kong Frederik VII var den sidste fra Det Oldenborgske Hus, idet han ingen børn fik. Han var søn af Christian VIII og dronning Charlotte Frederikke. I alt beklædte 16 oldenborgske konger den danske trone i 415 år.
- Kong Christian IX blev den første i Det Glücksborgske Hus i 1863. Han var søn af hertug Frederik Wilhelm af Glücksborg m.m. og prinsesse Louise af Hessen-Kassel (en søster til kong Frederik V's dronning). Kongen stammede gennem hertug Hans den Yngre fra kong Christian III i direkte mandlig linje, og gennem sin mor fra Frederik V.
Økonomi[redigér | redigér wikikode]
Kongehuset modtager årligt omkring 98 mio. kr. fra Staten. Dronning Margrethe modtager de 76 mio. kr. i apanage; heraf fik prins Henrik 10% (indtil 2018) og Prinsesse Benedikte 1,5%.
Herudover modtager kronprins Frederik 18,7 mio. kr. og prins Joachim 3,3 mio kr. i årpenge. Kronprinsesse Mary modtager 10% af de årpenge, der tilfalder kronprins Frederik.
Dronningen Margrethe, prinsgemalen, prinsesse Benedikte, kronprins Frederik og kronprinsesse Mary, prins Joachim og prinsesse Marie betaler hverken registrerings- og vægtafgift af erhvervede motorkøretøjer, indkomstskat eller moms. De er underlagt de almindelige regler for betaling af arve- og gaveafgift samt ejendomsskatter. [3]
Kirkelige begivenheder i kongehuset[redigér | redigér wikikode]
1935-1999[redigér | redigér wikikode]
| År | Dato | Ugedag | Begivenhed | Kongelige person | Kirke | Bemærkning |
|---|---|---|---|---|---|---|
| 1935 | 24. maj | Lørdag | Bryllup | Frederik IX og Dronning Ingrid | Storkyrkan, Stockholm | |
| 1940 | 14. maj | Lørdag | Dåb | Dronning Margrethe | Holmens Kirke | |
| 1955 | 1. april | Fredag | Konfirmation | Dronning Margrethe | Fredensborg Slotskirke | |
| 1967 | 10. juni | Lørdag | Bryllup | Dronning Margrethe og Prinsgemal Henrik | Holmens Kirke | |
| 1968 | 24. juni | Mandag | Dåb | Kronprins Frederik | Holmens Kirke | |
| 1969 | 15. juli | Tirsdag | Dåb | Prins Joachim | Århus Domkirke | |
| 1972 | 24. januar | Mandag | Begravelse | Frederik IX | Christiansborg Slotskirke/Roskilde Domkirke | Levede 1899-1972 |
| 1981 | 28. maj | Torsdag | Konfirmation | Kronprins Frederik | Fredensborg Slotskirke | |
| 1982 | 10. juni | Torsdag | Konfirmation | Prins Joachim | Fredensborg Slotskirke | |
| 1995 | 18. november | Lørdag | Bryllup | Prins Joachim og Prinsesse Alexandra | Frederiksborg Slotskirke | Separeret 22/10-04 & skilt 8/4-05 |
| 1999 | 6. november | Lørdag | Dåb | Prins Nikolai | Fredensborg Slotskirke |
2000-nu[redigér | redigér wikikode]
| År | Dato | Ugedag | Begivenhed | Kongelige person | Kirke | Bemærkning |
|---|---|---|---|---|---|---|
| 2000 | 14. november | Tirsdag | Begravelse | Dronning Ingrid | Christiansborg Slotskirke/Roskilde Domkirke | 1910-2000 |
| 2002 | 4. oktober | Fredag | Dåb | Prins Felix | Møgeltønder Kirke | |
| 2004 | 14. maj | Fredag | Bryllup | Kronprins Frederik og Kronprinsesse Mary | Vor Frue Kirke (Københavns Domkirke) | |
| 2006 | 21. januar | Lørdag | Dåb | Prins Christian | Christiansborg Slotskirke | |
| 2007 | 1. juli | Søndag | Dåb | Prinsesse Isabella | Fredensborg Slotskirke | |
| 2008 | 24. maj | Lørdag | Bryllup | Prins Joachim og Prinsesse Marie | Møgeltønder Kirke | |
| 2009 | 26. juli | Søndag | Dåb | Prins Henrik | Møgeltønder Kirke | |
| 2011 | 14. april | Torsdag | Dåb | Prins Vincent | Holmens Kirke | |
| 2011 | 14. april | Torsdag | Dåb | Prinsesse Josephine | Holmens Kirke | |
| 2012 | 20. maj | Søndag | Dåb | Prinsesse Athena | Møgeltønder Kirke | |
| 2013 | 18. maj | Lørdag | Konfirmation | Prins Nikolai | Fredensborg Slotskirke | |
| 2017 | 1. april | Lørdag | Konfirmation | Prins Felix | Fredensborg Slotskirke | |
| 2018 | 20. februar | Tirsdag | Bisættelse | Prins Henrik | Christiansborg Slotskirke | 1934-2018 |
Se også[redigér | redigér wikikode]
- Alexandra, grevinde af Frederiksborg
- Den danske tronfølge
- Glücksburgske slægt
- Kongelige og fyrstelige titler
- Monarki
Fodnoter[redigér | redigér wikikode]
- ^ Kongeriget Cambodja havde vekslende ikke-monarkiske styreformer mellem 1960 og 1993, så Cambodja kan ikke opvise en ubrudt monarkisk tradition. Et samlet cambodiansk rige så sin begyndelse med Khmerrigets grundlæggelse i 802, men forud for denne samling havde der eksisteret en række mindre riger, heriblandt Funan, hvis grundlæggelse af nogle sættes til år 69 e.kr. Regnes længden af det cambodianske monarki som tiden fra 802-1960 + tiden fra 1993 til nu, så har det cambodianske monarki således eksisteret i ca. 1183 år.
- ^ Byggefaserne på Dannevirke og udsagn i udenlandske kilder såsom Kosmografien fra Ravenna lader antyde, at vi allerede i anden halvdel af 600-tallet har at gøre med et dansk rige
Referencer[redigér | redigér wikikode]
- ^ Danmarks Riges Grundlov, § 11. Retsinformation.dk.
- ^ Kongehuset.dk – den kongelige familie
- ^ Kongehusets økonomi
Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]
 |
Wikimedia Commons har medier relateret til: |
