Grevinde Danner: Forskelle mellem versioner

Grevinde Danner
Grevinde Danner
	Grevinde Danner.
Personlig information
Født	Louise Christine Rasmussen; 21. april 1815; København
Død	6. marts 1874 (58 år); Genova, Italien
Gravsted	Jægerspris' have
Forældre	Gotthilf Ludewig Køppen og Juliane Caroline Rasmussen
Børn	Frederik Carl Christian Louis (1841)

Gennemse historikken interaktivt

← Gå til forrige forskel Gå til næste forskel →

Content deleted Content added

VisueltWikitekst

Inline

Versionen fra 11. mar. 2016, 13:29

Louise Christine lensgrevinde af Danner (født Louise Christine Rasmussen 21. april 1815 i København – 6. marts 1874 i Genua ^[1]) var gift "til venstre hånd" med kong Frederik 7. af Danmark.

Opvækst og ungdom

Louise C. Rasmussen var født uden for ægteskab. Moderen var tjenestepige Juliane Caroline Rasmussen og faderen grosserer Gotthilf L. Køppen. Hun voksede op hos moderen og blev i 1826 optaget på Det Kongelige Teaters Balletskole, hvor Johanne Luise Heiberg var på samme tid. Hun fik løn ved teatret fra 1830, og fra 1835 blev hun ansat som figurantinde. Efter ansøgning blev hun august 1841 fritaget for tjeneste. Baggrunden var, at hun fødte en søn, som blev sat i pleje. Faderen til barnet var bogtrykker Johan Carl Ernst Berling. Ægteskab kom ikke på tale, men i stedet etableredes Louise Rasmussen som modehandlerske i København. 1842 blev hun afskediget fra Det Kongelige Teater med pension.

Kongens gemalinde

Gennem Carl Berling lærte hun i 1830'erne kronprins Frederik at kende. Han var forvist til Fredericia. Forbindelsen bestod gennem 1840'erne, og efter sin tronbestigelse i 1848 ville Frederik 7. gifte sig med Louise Rasmussen. Regeringen fik i første omgang forhindret det, da kongens to første ægteskaber var barnløse, og tronfølgen ikke var sikret. Hvis Frederik og Louise fik børn, ville de ikke være arveberettigede. Med gennemførelsen af junigrundloven 1849 blev kongens popularitet så stor, at han satte sin vilje igennem: Ved kongelig resolution af 8. august 1850 blev Louise Rasmussen ophøjet til lensgrevinde af Danner. Samme dag blev hun og kongen viet i Frederiksborg Slotskirke af biskop J.P. Mynster. Hun var kongens hustru til venstre hånd. Det betød, at deres eventuelle børn ikke fik arveret til tronen.

Frederik 7. var tidligere gift med Vilhelmine, som var datter af Frederik 6., og med Mariane af Mecklenburg-Strelitz. Begge ægteskaber blev opløst ved skilsmisse. Ingen af de standsmæssige ægtefæller synes at have haft samme viljestyrke som grevinde Danner, der kunne styre kongen.

Forargelsen i det højere borgerskab og aristokratiet var stor. Grevinde Danner var udsat for chikane på forskellig vis. I 1854 købte parret Jægerspris Slot af staten og tog ophold der. Efter kongens død i 1863 levede grevinde Danner et tilbagetrukket liv. Hun ejede Rudbjerggaard.

Hun testamenterede Jægerspris Slot "til gavn for fattige og efterladte piger". Efter hendes død blev der etableret børnehjemsbygninger nær slottet. Herudover oprettede hun i 1873 "Kong Frederik den Syvendes Stiftelse for fattige fruentimmere af arbejderstanden". Et hus, som stod færdigt i 1875, blev senere kendt som Dannerhuset.

Grevinde Danner døde i 1874 og blev begravet i slotshaven til Jægerspris Slot, hvor hendes marmorkiste kan ses i gravhøjen, som er åben er siden.

Eksterne kilder/henvisninger

Wikimedia Commons har flere filer relateret til Grevinde Danner

^ Grevinde Danner på gravsted.dk

Jægerspris Slot og Kong Frederik den syvendes Stiftelse af Roar Skovmand, 1974
Stiftelsestøser – Kongebørn, af Lis Petersen, 1987
Grevinde Danner – en oprørsk kvinde af Morten Meisner, 1990
Grevinden af Bodil Wamberg, 2004
Kvinderummet. Dannerhuset som kvindepolitisk forum og krisecenter af Britta M. Lindqvist, Kari Helene Partapuoli og Lea Holst Spenceley, 2004. Se også hjemmeside om bogen
Louise længe leve af Maria Helleberg. 1993.
Dansk Biografisk Leksikons 2. udgave (bind 5, 1934), forfattet af Robert Neiiendam, og Louise_Rasmussen 3. udgave (1979-84, indgår i SDE)

Grevinde Danner i Dansk Kvindebiografisk Leksikon på Lex.dk, tidl. Kvinfo.dk

[1] Grevinde Danner på gravsted.dk

[1]

@@ Linje 42: / Linje 42: @@
 == Opvækst og ungdom ==
-Louise C. Rasmussen var født uden for ægteskab. Moderen var tjenestepige Juliane Caroline Rasmussen og faderen grosserer Gotthilf L. Køppen. Hun voksede op hos moderen og blev i [[1826]] optaget på [[Det Kongelige Teaters Balletskole]], hvor [[Johanne Luise Heiberg]] var på samme tid. Hun fik løn ved teatret fra 1830, og fra 1835 blev hun ansat som figurantinde. Efter ansøgning blev hun august 1841 fritaget for tjeneste. Baggrunden var, at hun fødte en søn, som blev sat i pleje. Faderen var bogtrykker [[Johan Carl Ernst Berling]]. Ægteskab kom ikke på tale, men i stedet etableredes Louise Rasmussen som modehandlerske i København. 1842 blev hun afskediget fra Det kongelige Teater med pension.
+Louise C. Rasmussen var født uden for ægteskab. Moderen var tjenestepige Juliane Caroline Rasmussen og faderen grosserer Gotthilf L. Køppen. Hun voksede op hos moderen og blev i [[1826]] optaget på [[Det Kongelige Teaters Balletskole]], hvor [[Johanne Luise Heiberg]] var på samme tid. Hun fik løn ved teatret fra 1830, og fra 1835 blev hun ansat som figurantinde. Efter ansøgning blev hun august 1841 fritaget for tjeneste. Baggrunden var, at hun fødte en søn, som blev sat i pleje. Faderen til barnet var bogtrykker [[Johan Carl Ernst Berling]]. Ægteskab kom ikke på tale, men i stedet etableredes Louise Rasmussen som modehandlerske i København. 1842 blev hun afskediget fra Det Kongelige Teater med pension.
 == Kongens gemalinde ==
-Gennem Carl Berling lærte hun i 1830'erne [[Frederik 7.|kronprins Frederik]] at kende. Han var forvist til Fredericia. Forbindelsen bestod gennem 1840'erne, og efter sin tronbestigelse i 1848 ville [[Frederik 7.]] gifte sig med Louise Rasmussen. Regeringen fik  i første omgang forhindret det, da kongens to første ægteskaber var barnløse, og tronfølgen ikke var sikret. Hvis Frederik og Louise fik børn, ville de ikke være arveberettigede. Med gennemførelsen af junigrundloven 1849 blev kongens popularitet så stor, at han satte sin vilje igennem: Ved kongelig resolution af 8. august 1850 blev Louise Rasmussen ophøjet til lensgrevinde af Danner. Samme dag blev hun og kongen viet i [[Frederiksborg Slotskirke]] af biskop [[Jacob Peter Mynster|J. P. Mynster]]. Hun var kongens hustru til venstre hånd. Det betød, at deres eventuelle børn ikke fik arveret til tronen.
+Gennem Carl Berling lærte hun i 1830'erne [[Frederik 7.|kronprins Frederik]] at kende. Han var forvist til Fredericia. Forbindelsen bestod gennem 1840'erne, og efter sin tronbestigelse i 1848 ville [[Frederik 7.]] gifte sig med Louise Rasmussen. Regeringen fik  i første omgang forhindret det, da kongens to første ægteskaber var barnløse, og tronfølgen ikke var sikret. Hvis Frederik og Louise fik børn, ville de ikke være arveberettigede. Med gennemførelsen af [[junigrundloven]] 1849 blev kongens popularitet så stor, at han satte sin vilje igennem: Ved kongelig resolution af 8. august 1850 blev Louise Rasmussen ophøjet til lensgrevinde af Danner. Samme dag blev hun og kongen viet i [[Frederiksborg Slotskirke]] af biskop [[J.P. Mynster]]. Hun var kongens hustru til venstre hånd. Det betød, at deres eventuelle børn ikke fik arveret til tronen.
-Frederik 7.'s var tidligere gift med [[Vilhelmine Marie|Vilhelmine]], som var datter af [[Frederik 6.]], og med [[Mariane af Mecklenburg-Strelitz]]. Begge ægteskaber blev opløst ved skilsmisse. Ingen af de standsmæssige ægtefæller synes at have haft samme viljestyrke som grevinde Danner, der kunne styre kongen.
+Frederik 7. var tidligere gift med [[Vilhelmine Marie|Vilhelmine]], som var datter af [[Frederik 6.]], og med [[Mariane af Mecklenburg-Strelitz]]. Begge ægteskaber blev opløst ved skilsmisse. Ingen af de standsmæssige ægtefæller synes at have haft samme viljestyrke som grevinde Danner, der kunne styre kongen.
 [[Fil:Grevinde Danners gravmæle.JPG|thumb|Grevinde Danners grav.]]
 Forargelsen i det højere borgerskab og aristokratiet var stor. Grevinde Danner var udsat for chikane på forskellig vis. I 1854 købte parret [[Jægerspris Slot]] af staten og tog ophold der. Efter kongens død i 1863 levede grevinde Danner et tilbagetrukket liv. Hun ejede [[Rudbjerggaard]].