Kiel

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
For alternative betydninger, se Kiel (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Kiel)
Kiel
Luftfoto af Kiel
Luftfoto af Kiel
Luftfoto af Kiel
Våben Beliggenhed
Coat of arms of Kiel
Coat of arms of Kiel
Kiel ligger i Tyskland
Kiel
Administration
Land Tyskland Tyskland
Delstat Slesvig-Holsten
Kreis Kreisfri by
Underinddeling af byer 18 bydele
Overborgmester Ulf Kämpfer [1] (SPD)
Statistiske data
Areal 118,6 km²
Højde 5 m
Indbyggere 241.533  (31/12/2013)
 - Tæthed 2 Indb./km²
Andre informationer
Tidszone CET/CEST (UTC+1/UTC+2)
Nummerplade KI
Postnr. 24103–24159
Tlf.-forvalg 0431
Hjemmeside www.kiel.de

Kiel er en havneby i Nordtyskland med 241.533 indbyggere (2013)[2]. Det er hovedstaden i delstaten Slesvig-Holsten. Byen var længe den tyske hovedmarinebase.

Kiel ligger ved Kielerfjorden, en del af Østersøen ud for Langeland og Ærø. Den nærmeste større by i området er Hamborg ca- 100 km mod syd. Den danske grænse ligger ca. 80 km mod nord. Ejderen har sit udspring i nærheden af Kiel. Selv om udspringet ligger tæt på Østersøen, bevæger floden sig den lange vej til Vesterhavet. For over tusind år siden dannede stedet en sprogtrekantdansk i nord, tysk (saksisk) i vest og slavisk i øst, før tysk bredte sig ud mod nord og øst.

Historie

Udsigt over Kielfjorden, Tysklands sejlerparadis. De to kraner på værftet HDW er byens vartegn.

Marinebasen var hovedårsagen til Kiels hurtige vækst til storby fra 1865. En anden betydelig faktor var Kielerkanalen.

I 1918 begyndte novemberrevolutionen med et oprør blandt matroserne i den kejserlige marine i Kiel. Det var begyndelsen til oprettelse af Weimarrepublikken. Under 2. verdenskrig blev Kiel stærkt ødelagt på grund af sine værfter. I dag er værfterne stadig en vigtig økonomisk faktor: de bygger især ubåde.

Nicolaikirche fra 1200-tallet er genopbygget efter 2. verdenskrig. Et tidligere franciskanerkloster fra 1200-tallet er kun delvis bevaret.

Museet Kunsthalle zu Kiel rummer især tysk kunst, men har mange danske og norske værker, bl.a. af Jens Juel, C.W. Eckersberg, Per Kirkeby og Bjørn Nørgaard.

Christian-Albrechts-Universitetet blev grundlagt 1665 som det andet universitet i den dansk-norsk-slesvig-holstenske helstat. I dag læser her 20.000 studerende. I Tyskland er universitetet berømt for havbiologi og skandinaviske sprog (nordisk). Instituttet for Verdensøkonomi er en yderligere specialitet.

Transport og færgeforbindelser

Færger i Kiels havn. I forgrunden Color Lines færge til Oslo og til højre i baggrunden Stena Lines færge til Göteborg. Den store skib til venstre er luksuslineren Aida Blue.

Som nogle af de første byer i Tyskland fik Kiel i 1844 en jernbaneforbindelse med Altona Christian VIII. Østersø Jernbane . I dag er der fire jernbanestrækninger til Hamborg, Lübeck, Husum og Flensborg.

Der sejler dagligt færger mellem Kiel og Göteborg, Oslo og Litauen.

På Kielerfjorden sejler personfærger, fordi der ikke er fast forbindelse over eller under fjorden. Den tunnel, der er, er kun forsyningstunnel for elektricitet. Der er også en bro ved havnemolen Hörn, men kun for fodgængere og cyklister. Hörnbrücke er en særlig attraktion, fordi den er en trefoldet klap- og togbro. Den forbinder Norgeskajen med hovedbanegården, og på broen er den bedste udsigt over havnen.

Sejlsport og anden sport

Sejlsportsfolk kender Kiel for den årlige Kieler Woche, verdens største sejlsportsbegivenhed. Sejlsportskonkurrencerne ved sommer-OL i 1936 og 1972 foregik også i Kiel. I dag lærer ethvert skolebarn i Kiel at sejle.[kilde mangler]

THW Kiel er en af Tysklands betydeligste håndboldklubber. Følgelig er sporten meget populær blandt kielerne.

Ostseehalle (Østersøhallen) har plads til 13.000 tilskuere. Den er også kongres- og koncerthal.

Seværdigheder

Kiels rådhus

Holstenstraße var den anden gågade i Tyskland. På Rådhuspladsen findes også Operahuset. Kiellinie er havnepromenaden med delstatens regeringshuse og et akvarium med gratis adgang til et sælbassin. Den nordlige ende af promenaden er Düsternbrook med sin yachthavn, den gamle Olympiahavn. Den nye Olympiahavn ligger nord fra kanalen i Schilksee. Alle ovennævnte steder ligger på vestbredden. Det traditionelle arbejderkvarter Gaarden ligger på østbredden. Her findes også Tysklands største værft HDW.

Kendte personer fra Kiel

Opfinderen Rudolf Hell boede i Kiel.

Telefax og billedscannere er fra Kiel (1956 og 1963)[kilde mangler]. Den digitale fotosats i 1965 er ligeledes fra Kiel.[kilde mangler].

Eksterne henvisninger