Wikipedia:Landsbybrønden/arkiv42

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Dette er en side med arkiverede diskussioner fra Wikipedia:Landsbybrønden. Ønsker du at genoptage en arkiveret diskussion, skal du flytte den tilbage til landsbybrønden. Er du i tvivl om hvordan du gør det, kan den detaljerede vejledning hjælpe dig på vej.


Arkiverede debatter[rediger kildetekst]

Tematiske arkiver[rediger kildetekst]

Disse arkivsider indeholder emner der er blevet diskuteret flere gange. Arkiveres en debat her, skal den også arkiveres i et kronologisk arkiv.

Kronologiske arkiver[rediger kildetekst]

Samtlige debatter på Wikipedia:Landsbybrønden, arkiveret mere eller mindre kronologisk.


Udfasning af {{substub}}[rediger kildetekst]

Nu har jeg så gennemgået alle substubbene en gang til. Konklusionen er at jeg ikke synes at vi kan tillade os at slette en eneste af artiklerne i Kategori:For korte artikler. Jeg mener derfor at vi skal udfase skabelonen og i stedet bruge andre skabeloner der passer bedre og som rent faktisk udstråler det rette budskab:

  • {{ordbog}} - På artikler der ikke kan blive andet end et ordbogsopslag
  • {{snævert emne}} - På artikler der bør flettes ind i en anden artikel, i det mindste indtil videre
    {{snævert emne}} skal stoppe samtidig stoppe med at være en sletningsskabelon.
  • Diverse {{stub}}-skabeloner - På artikler som kan udvides ud over stub-længde på langt sigt
    Stub-begrebet skal udvides til at dække alle artikler der er for korte
  • {{notabilitet}} - På artikler som beskriver et emne der ikke er relevant for særligt mange mennesker

Når {{substub}} ikke bliver brugt længere skal den slettes.

Med disse ændringer håber jeg at vi kan ændre brugen af skabeloner så sletningsskabeloner kun bruges når der rent faktisk kan komme en sletning på tale. --Morten LJ 25. jun 2007, 00:17 (CEST)

Jeg kan kun tilslutte mig ovenstående forslag, hvilket i lyset af tidligere diskussioner nok næppe kommer som nogen overraskelse. Jeg synes de andre sletteskabeloner udmærket dækker alle artikler der i fremtiden bør slettes fra wikipedia. Substub-skabelonen er blevet til et redskab kun få administratorer bruger, og er som sådan undtaget fra en almindelig konsensussøgende debat om hvad der bør slettes og hvad der bør bevares på wikipedia. --Rasmus81 25. jun 2007, 00:55 (CEST)
Jeg må lige anholde den der administrator-myte; der er flere brugere, der påsætter {{substub}} - men den har da det problem, at den gør artikellængde til et argument i sig selv. --Palnatoke 25. jun 2007, 12:00 (CEST)
Mht. sletning af skabeloner, så vil jeg nu hellere kaste udtjente skabeloner over i en kasse for sig; det gør det nemmere at læse tilbage gennem artikelhistorikken - også for ikke-administratorer. --Palnatoke 25. jun 2007, 12:03 (CEST)

(redigeringskonflikt med Palnatoke)

Jeg er ikke enig (hvad der nok heller ikke er overraskende ;). Jeg vil gerne støtte ideen om at benytte mere beskrivende skabeloner (ordbog/snævert emne/notabilitet) hvor det er muligt, men jeg er uenig i at substub-markering bliver overflødiggjort alene ved at øge brugen af andre skabeloner.
Et par eksempler:
  • Gustaf Fröding. {{ordbog}} er af indlysende grunde ikke relevant. {{snævert emne}} - tja, hvis man skal flette artiklen ind i en anden, skulle det være en oversigtsartikel over svenske digtere - en sådan har vi vist ikke. {{notabilitet}}? - ikke i mine øjne. Han regnes jf. enWiki og noWiki for en af Sveriges største digtere, så der skulle ikke være problemer med notabiliteten.
  • Henrik Prip. Hvis der ikke havde været en del henvisninger, ville jeg have slettet den - de tre informationer den indeholder nu (han er dansk, skuespiller og har medvirket i Absalons hemmelighed) er for lidt til at give mening. Omvendt tager det kun et øjeblik at lokalisere ham på IMDB og danskefilm.dk - og med de to sider som kilder, kan artiklen hurtigt bringes væk fra substub. Mht. skabelonmærkning er det samme smøre som før - jeg mener ikke der er problemer med notabilitet eller at det er et snævert emne.
  • Koi... Mil Gaya. Notabel og ikke udpræget snæver - men kort.
  • Paso doble. Flere andre danse har korte eller længere artikler, så notabiliteten skulle være i orden. Snævert emne kunne måske være relevant, men hvis man skal reagere på en sådan markering, skal der findes (eller oprettes) en artikel som det snævre emne kan skrives ind i. Det kunne måske være dans her, men den er ikke helt oplagt. Hvis man sætter {{snævert emne}} på paso doble antyder man vel også at det ikke kan bære en hel artikel i sig selv - hvad jeg mener er forkert. Problemet med artiklen (og andre lignende artikler) er at der er skrevet for lidt om dem - ikke at det er svært/umuligt at skrive nok om dem.
Summa summarum - jeg synes det er en fin hensigtserklæring at prøve at holde antallet af artikler i Kategori:For korte artikler nede, men jeg mener ikke at kategorien kan udfases. -- JGC 25. jun 2007, 12:12 (CEST)

Palnatoke: Enig, så skal der bare lige sættes en eller anden kommentar på skabelonen om at den altså ikke skal/må bruges længere.

JGC: Jeg forstår ikke din argumentation, hvordan kan det være argument nok for sletning at en artikel er for kort? Hvis en artikel er for kort så skal den i mine øjne gøres længere, til at opfordre til at skrive længere har vi allerede {{stub}}. Jeg forstår ikke hvorfor vi skal genere folk med en skabelon der fortæller dem at en artikel er kortere end kort og derfor vil blive slettet, uden at den nogensinde bliver det. Sandheden er at vi ikke kan tillade os at slette substubbene og det skal vi tilrette vores praksis med skabelonerne til. --Morten LJ 25. jun 2007, 12:23 (CEST)

Konkret forslag: lad {{substub}} redirecte til {{stub}} - så kan vi nøjes med at finde de kritisk korte artikler via Speciel:Korteste sider. --Palnatoke 25. jun 2007, 12:37 (CEST)

Jeg behøver vist bare at henvise til Wikipedia:Landsbybrønden/Sletning af gamle "For korte artikler" for at gøre mit synspunkt klart. Vi skal selvfølgelig være i god tro men at bruge stub er måske ikke det bedste. Jeg ved ikke om folk har kigget i Kategori:Artikelstump for nylig men den er "pænt" stor og dette selvom der findes stubbe til forskellige emner (som folk desværre ikke bruger). Jeg vil medgive at ikke alle substubbe skal slettes, men jeg synes at substubbe bør have akut hjælp da vi som før skrevet ikke kan være bekendt at gøre grin med folk med artikler som Henrik Prip. Hvis folk søger efter ham er det nok fordi de vidste han var med Absalons hemmelighed (som jo automatisk gør ham til skuespiller). Altså får jeg intet ud af at bruge Wikipedia, det tror jeg ikke jeg vil mere og det vil jeg sige til alle mine venner. --Broadbeer, Thomas 25. jun 2007, 13:07 (CEST)--Broadbeer, Thomas 3. jul 2007, 14:30 (CEST)

(redigeringskonflikt med Broadbeer)

Hvis en artikel er så kort at den ikke giver mening som selvstændig artikel, kan jeg ikke se problemet i at slette den. Jeg er enig i at den bedste måde at håndtere en substub på er ved at udvide den så den ikke længere er substub - men jeg mener det er en dårlig ide at forbyde sletninger af substubbe. Du skriver at vi ikke kan tillade os at slette substubbene - hvad er begrundelsen for det? Så vidt jeg kan se har du i din - i øvrigt prisværdige - oprydning af Kategori:For korte artikler selv slettet flere substubbe ([1]) - hvorfor er det så et problem at slette flere/andre?
Jeg er enig i at det kan være et problem at have artikler der ligger i substub-kategorien for evigt. For mig at se er det bare en dårlig løsning at fjerne kategorien. Uden substubmarkeringen risikerer vi at mængden af helt korte artikler vokser, fordi brugere ikke bliver opmærksomme på at en artikel er så kort at det er et problem. Det vil samtidig også udvande stubbegrebet hvis man ikke længere kan sortere for korte artikler fra i en oversigt over stubbe.
For mig at se er der to emner der er relevante her i debatten. Dels spørgsmålet om hvorvidt {{substub}} skal være en slettekategori og dels spørgsmålet om hvorvidt skabelonen overhovedet skal bruges. Jeg mener stadig det er relevant at have "slettetruslen" med i substub-teksten, men hvis der er stemning for at substubbe generelt ikke skal slettes er det fint nok at ændre den. Jeg vil til gengæld være meget imod helt at udfase skabelonen. For mig at se er fordelen ved at have den langt større end ulempen ved "evige substubbe". -- JGC 25. jun 2007, 13:12 (CEST)

Igen enig med Palnatokes udvidede foreslag, korteste sider er i øvrigt mere praktisk end substub idet substub kategorien er en manuelt genereret udgave af den automatiske liste. Broadbeer, hvis du er så træt af Henrik Prip så sæt den ind på WP:SDBS eller skriv den længere. Og JGC og Broadbeer, hvis i virkelig tror at substub "truer" folk til at skrive længere, hvorfor er der så så mange substubbe? --Morten LJ 25. jun 2007, 22:28 (CEST)

Problemet med Speciel:Korteste sider er at den har ALT med, således også flertydige sider og sågar forsiden, altså ikke direkte nyttig. --Broadbeer, Thomas 25. jun 2007, 23:33 (CEST)
Det er korrekt at Speciel:Korteste sider har et antal sider med, som *skal* være korte. For den rutinerede bruger er dette problem nok ikke så stort, men det er da en irriterende ting. Man kunne muligvis lokke Bruger:Byrial eller en anden til periodisk at fremtrylle en "vasket" version af siden. --Palnatoke 25. jun 2007, 23:56 (CEST)
Morten, Lhademmor har givet et konkret eksempel på at truslen om sletning faktisk bevirkede at en artikel blev udvidet (jf Sletning af gamle "For korte artikler", 5. jun 2007, 11:55 (CEST)). Men det er da ingen mirakelkur. En del - formentlig de fleste - substubartikler oprettes af folk med ret få redigeringer på bagen. Nogle af disse brugere bliver grebet af projektet og finder ud af at skrive gode (og lidt længere) artikler. Mange andre siver formentlig væk igen - næsten uanset hvad man gør ved det. Ja, der er mange substubbe pt - men det er svært at vide om der ville være flere eller færre hvis substub-markeringen ikke blev brugt - eller hvis den ikke indeholdt noten vedr. sletning. -- JGC 26. jun 2007, 02:06 (CEST)

JGC: Eftersom den redigering du henviser til er lavet af Lhademmor selv, skal jeg så forstå det således at substubbe er til for at lokke rutinerede brugere til? --Morten LJ 26. jun 2007, 09:24 (CEST)

Jeg kan ikke se hvorfor man ikke specielt skal mæreke artikler som ingern vel er uenig om at helst skulle udvides straks. ved at mærke en artikel med substub er det mugligt at finde for tynde artikler samtidigt gør det læseren opmærksom på at vi godt ved at artiklen er for kort/tyndæ. De gange jeg har gemmengået kategorien mht sletning var der ca en fjeredel af aftiklerne ser blev omklaseret til sutbbe. Desuden er der sikkert mange substube som i løbet af en måned er blevet udvidt ug samtidigt omklaseret.--Jan Friberg 26. jun 2007, 09:50 (CEST)

Substubskabelonen er ikke en motivationsfaktor, men snarere en nødvendig kvalitetsforanstaltning. De allergroveste substubbe skader Wikipedia mere, end de gavner, af følgende årsager (som jeg også tidligere har givet udtryk for):

  • De giver ingen information, som man ikke ville have fået ved en simpel Google-søgning.
  • De giver et indtryk af, at dansk Wikipedia er umodent og af lav kvalitet.
  • De fjerner muligheden for at motivere gennem røde links. Intet giver blod på tanden som muligheden for at oprette en ønsket artikel fra bunden. Vi har tidligere debatteret, om denne faktor er vigtig – det vil jeg stadig mene, den er.

Så det kan godt være, at der nu er blevet ryddet flot ud i substubbene, men der vil konstant komme nye til, og af den grund er det nødvendigt med en skabelon til at udpege dem. Derved kan skribenterne hurtigt se, at der forventes et lidt højere kvalitetsniveau, og hvis de ikke udvider artiklen af den grund, er alle bedre tjent med en sletning. --PhoenixV 26. jun 2007, 09:55 (CEST)

Jeg er langt hen ad vejen enig med PhoenixV. Spørgsmålet er så hvor konkret advarslen om evt. sletning skal være.
Morten - formålet med substubmarkeringen er ikke at lokke rutinerede brugere til, men at gøre opmærksom på en artikel med en problematisk længde (se PhoenixV's liste mht. de konkrete problemer). Det er sådan set underordnet om det er en rutineret bruger eller en nybegynder der reagerer på en slettemarkering - det væsentlige er at man qua truslen om sletning kan se om der er brugere der kerer sig om en artikel eller om den i forfattermæssig henseende er forældreløs.
Det kunne være interessant at se en opgørelse over udviklingen blandt substubbe. Fx en fordeling på følgende kategorier:
  • substub → udvidelse → stub (el. normal artikel)
  • substub → anden kvalitetsskabelon (snævert emne/notabilitet etc.)
  • substub → sletning
  • substub → stub (uden reel udvidelse)
Jeg ved ikke om der kan laves databasekørsler der kan sætte nogle tal på, eller om det er noget man må tage på fornemmelsen. Lige nu synes jeg der er lidt for mange usikkerheder i hvordan substubbene egentlig udvikler sig. -- JGC 26. jun 2007, 10:46 (CEST)
PhoenixV: Dine tre punkter: 1) Jeg kan ikke se hvordan det skader at vi videregiver information som man kan finde et andet sted, måske bliver folk endda provokeret til at forlænge artiklen, hvem ved. 2) Vi er på et tidligt stadie og det kan vi ikke skjule, 3) Motivationen med røde links udebliver fordi substubbe IKKE slettes (og i øvrigt aldrig vil blive slettet). JGC: Til at gøre opmærksom på artikler af problematisk længde har vi allerede diverse {{stub}}-skabeloner. --Morten LJ 26. jun 2007, 12:43 (CEST)
Der er for mig at se en væsentlig gradsforskel på den problematiske længde i en substub og den problematiske længde i en stub. Stubmarkeringen behøver i øvrigt ikke at handle om længde - jeg kan sagtens forestille mig lange artikler der stadig er stubbe fordi de kun berører dele af et emne (eksempelvis lange lister uden nogen god indledning).
Mht til sletningen er det jo ikke rigtigt at substubbe ikke slettes - som nævnt tidligere har du selv slettet substubbe, senest for mindre end en time siden. Nogle substubbe bliver måske aldrig slettet - og det kan være at det er et problem. I mine øjne burde man tage disse "langvarige substubbe" op en gang imellem på WP:SDBS og så lade dem blive slettet hvis ingen vil udvide dem. Men vælger man bare at holde status quo - og dermed lade visse substubbe ligge - er det i mine øjne stadig bedre end bare (teknisk) at opgradere dem til rigtige stubbe. -- JGC 26. jun 2007, 13:01 (CEST)
(redigeringskonflikt) Jeg er ret uenig i din argumentation, Morten.
1. Det skader selvfølgelig ikke i sig selv med information, men fordi artiklen så allerede er oprettet, er der måske ikke andre, som vil lægge arbejde i den. Hvad motiverer mest:
  • Teksten "Wikipedia har ingen artikel med dette navn. Du kan oprette en artikel med dette navn eller efterspørge den."
  • En underforstået mulighed for at klikke på et "redigér"-link i toppen og derved forbedre en dårlig artikel.
2. Det er kun på visse punkter, at vi er på et tidligt stadie. Vores anbefalede artikler er fx mindst lige så gode som dem på mange andre Wikipediaer. Vi får ikke nye brugere til projektet, hvis de kun møder amatøragtige artikler, og derfor må vi gøre vores bedste for at vise projektets hensigter. Det er heller ikke optimalt at møde en ikkeeksisterende artikel, men i det mindste fremgår det da, at vi meget gerne ser den oprettet, mens en substub giver indtryk af, at vi egentlig er ret ligeglade med artiklernes kvalitet.
3. Hvorfor vil substubbe aldrig blive slettet? Det er netop det, som i hvert fald Broadbeer, JGC og jeg advokerer for.
--PhoenixV 26. jun 2007, 13:05 (CEST)

::::Nu er jeg jo enig med PhoenixV, men specielt punkt 2 er vigtig. Hvis vi siger at vi godt kan have substubbe fordi vi ikke er nået særlig langt synes jeg vi skal nedlægge dansk Wikipedia, for det er jo netop som PhoenixV skriver ved at vise (lange,) gode artikler at vi kommer videre ikke ved at få 100.000 artikler med 10% substubbe. --Broadbeer, Thomas 26. jun 2007, 13:13 (CEST)--Broadbeer, Thomas 3. jul 2007, 14:30 (CEST)


JGC: Til lister uden indledning har vi {{kun liste}} og {{QA-intro}}. Det er i øvrigt korrekt at jeg sletter substubbe løbende nu, fx den senste: Jomfruhinde, som indeholdt "den hinde som kvindelige jomfruer har", altså ikke en artikel hvor længden er problemet men snarere indholdet (artiklen indeholdt ingen information). Jeg har også slettet andre artikler hvis indhold passede bedre ind andre steder som nævnt tidligere.

PhoenixV: 1) Hvis folk ikke har forstået at de kan redigere Wikipedia er der noget helt galt, i så fald burde vi gøre det tydligere på alle artikler, ikke kun artikler der ikke eksister, projektets hensigt mener jeg bør være klar for enhver. 2) At markere en artikel med {{substub}} gør den ikke mindre amatøragtig. 3) Det er hyklerisk at påstå at i tre gør noget for at få de artikler slettet, det eneste i gør er at sige at de "bør" slettes eller "bør" tages op på WP:SDBS, tag dog hver uge at lægge 6 substubbe (2 hver) ind på WP:SDBS. Jeg kan ikke forestille mig at særlig mange artikler vil blive slettet på et argument om at de er for korte, men lad os dog se. --Morten LJ 26. jun 2007, 13:40 (CEST)

Vi taler vist forbi hinanden. Jeg prøver lige at præcisere mine pointer:
1. Mange (ikke alle) folk forstår godt, at de har mulighed for at redigere på Wikipedia, men de opfordres jo ikke ligefrem af den blotte mulighed. Det er min vurdering, at en minimal mængde tekst ikke er lige så velegnet til at motivere folk som en tom side.
2. Jo, et substub-mærkat får en artikel til at virke mindre amatøragtig, da det i det mindste viser en hensigt om at skabe bedre kvalitet. Men det er heller ikke så meget det, jeg tænker på: En sletning af den pågældende substub vil være det bedste for Wikipedia, hvis den ikke bliver udvidet inden for kort tid. Hvorfor jeg mener det, har jeg anført ovenfor.
3. Jeg har aldrig påstået, at jeg gør nogen nævneværdig indsats på dette punkt. Jeg mener blot, at det bør være en administrators ret selv at slette de allergroveste substubbe uden at skulle overbelaste WP:SDBS. Du nævner selv et eksempel om jomfruhinder – der bliver dagligt oprettet flere af dens slags artikler, som efter min mening derfor bør markeres som "substub" og slettes efter et par timers ventetid. --PhoenixV 26. jun 2007, 14:05 (CEST)

(redigeringskonflikt)

Morten, hvad er den grundlæggende forskel på jomfruhinde og fx galon? Begge artikler indeholder (indeholdt) information - bare i stærkt begrænset form. Med hensyn til hvad jeg og andre gør, så er mit mål med denne - og tidligere - debatter at nå til en form for enighed. Jeg kunne godt bare gå i gang med at slette - eller evt. blot lægge artikler ind på WP:SDBS - men så længe der er så stor uenighed om hvordan substubbe skal håndteres, mener jeg ikke at det er praktisk at starte SDBS-debatter om enkelte substubartikler. Mht. de alternative skabelonmarkeringer du foreslår er de fine nok - men de dækker bare ikke alle tilfælde. Et eksempel er diktator - der er indledning og masser af længde, men ordets brug og betydning i dag er kun nævnt i en bisætning, og de kontroverser der kan opstå når det skal afgøres hvem der kan/må/bør kaldes diktator er ikke nævnt med et ord. -- JGC 26. jun 2007, 14:49 (CEST)

De første 5 artikler i substub kategorien er: Aida (pigenavn), Antonov An-26, Bjarne Hartung Kirkegaard, Egedal Musikskole og Fender Twin Reverb. Hvilke af disse er det OK at slette uden begrundelse? --Morten LJ 26. jun 2007, 14:40 (CEST)

Artiklerne Aida (pigenavn) og Fender Twin Reverb bør slettes, da den første er et ordbogsopslag, mens den anden er så tæt på en definitionsartikel, som man kan komme. De tre andre indeholder nyttig information med wikilinks og endda et billede i et af tilfældene, og disse tre artikler burde derfor ikke have været markeret som substubs. --PhoenixV 26. jun 2007, 14:55 (CEST)

(redigeringskonflikt)

I mine øjne kan de alle slettes uden problemer. De har stort set ingen henvisninger og indeholder kun begrænset med information. Hovedartiklen Antonov har også info om An-26 og Fender-artiklen kan snildt udvides til også at fortælle om Twin Reverb. Musikskolen og regionspolitikeren har jeg ikke problemer med at slette - hvis der ikke er folk der vil skrive om dem - hverken direkte (i artiklen) eller inddirekte (via henvisninger), er der nok ikke behov for artiklen her og nu. -- JGC 26. jun 2007, 14:58 (CEST)
PhoenixV: Nu forstår jeg ingenting, du siger tre af artiklerne ikke burde have været markeret med {{substub}}, men en ultra-kort artikel er jo pr. definitionen en substub. Med hensyn til dem der skal slettes argumenterer du kun for den ene artikels vedkommende med at den er for kort.
JGC: Dit Antonov-argument svarer til {{snævert emne}}, det samme for Fender. Musikskolen og regionspolitikeren virker som et {{notabilitet}}-argument. --Morten LJ 26. jun 2007, 15:07 (CEST)
JGC: "Jomfruhinde" fortalte hvad ordets to dele betyder (ingen information), Galon fortæller at det er pynt hvilket jeg ikke vidste (information). --Morten LJ 26. jun 2007, 15:15 (CEST)
(redigeringskonflikt) O.k., Morten, men det er så fordi du ikke har nærlæst min argumentation. Substub-mærkatet afhænger efter min mening ikke kun af artiklens længde, men også af kvalitet. Ordlyden på den nuværende skabelon burde måske præcisere dette. Der findes ikke nogen "definition" af en substub, men i visse tilfælde (som fx med de to artikler, jeg udpeger) er informationsværdien oplagt ikke nok til at opveje de negative sider, som jeg tidligere har gjort rede for. Det er et spørgsmål om at afveje: Er denne artikel noget værd i sin nuværende form? Hvis den indeholder billeder, wiki og/eller interwiki, er svaret selvfølgelig "ja", og derfor er det ikke en substub, da den så ikke bør slettes. --PhoenixV 26. jun 2007, 15:20 (CEST)
(redigeringskonflikt)Jeg er enig så langt at min begrundelse for de nævnte substubsletninger (eller rettere sletningsforslag) svarer til hhv. snævert emne og notabilitet. I praksis er der bare den forskel at hvor en notabilitetsmærkning ikke går væk bare fordi artiklen bliver udvidet, så er det præcis hvad der sker hvis en substubartikel bliver udvidet. Notabilitetsmærket siger "denne artikel handler om noget der ikke er relevant for wikipedia". Substubmærkningen betyder derimod "der er ikke skrevet nok i denne artikel til at den giver mening". Årsagen til at der ikke er skrevet mere i fx Bjarne Hartung Kirkegaard er måske at notabiliteten er begrænset, men begrundelsen for at slette den er ikke mangel på notabilitet, men mangel på indhold. Mht. snævert emne er jeg enig i at den skabelon passer på antonov og fender-artiklerne - retter efterfølgende markeringen. -- JGC 26. jun 2007, 15:26 (CEST)

PhoenixV: Definition af en substub (fra {{substub}}) er: "Dette opslag er kort og indeholder lidt formatering." Det er denne tekst vi bliver nødt til at forholde os til. Jeg er også mere tilhænger af den definition som du giver udtryk for her, men sådan er det bare ikke. http://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Wikipedia:Landsbybr%C3%B8nden/Udfasning_af_substub&action=edit&section=1 Redigerer Wikipedia:Landsbybrønden/Udfasning af substub (afsnit) - Wikipedia, den frie encyklopædi JGC: Jeg kan ikke se hvordan man kan blive mere notabel fordi ens artikel på Wiki bliver længere. Ligesom PhoenixV passer din definition af en substub ikke med den tekst der står i skabelonen. --Morten LJ 26. jun 2007, 15:35 (CEST)

Teksten på substub-skabelonen er ikke blevet til efter konsensus. Men under alle omstændigheder indeholder den kvalificeringen "indeholder lidt formatering", hvilket automatisk udelukker fx Antonov-artiklen.
For at vi ikke skal fortsætte med at tale i øst og vest foreslår jeg følgende omformulering af substub-skabelonen:
Dette opslag indeholder ikke nok information.
Dette opslag er enten for kort, for uinformativt eller indeholder for lidt formatering. Opslaget bør snarest muligt udvides til en artikel eller indskrives i en eksisterende artikel.
Sker dette ikke inden for tre dage, bliver det slettet. Husk at fjerne skabelonen, hvis opslaget udvides.
Man kan så lade substubbene havne i en kategori à la "Substubbe fra den 26. juni 2007", ligesom det gøres med billeder uden licens. Dermed vil det være nemt med en daglig rutine at rydde op og holde orden i substubbene. --PhoenixV 26. jun 2007, 16:40 (CEST)
Godt forslag Phoenix - dog synes jeg tre dage er for kort. Jeg vil mene at de fjorten dage der er fristen når det handler om billeder er et mere rimeligt niveau. Den nuværende substubtekst er i øvrigt også noget vrøvl, da "lidt formatering" ikke giver mening i sig selv (det kunne være "for lidt" eller "kun lidt" - selv om sidstnævnte så ville være en forkert beskrivelse for de mange artikler der slet ikke indeholder wikiformatering.
Morten - nej, man bliver ikke mere notabel af at få en længere artikel - det var netop hvad jeg skrev før. En substubsletning er ikke begrundet med manglende notabilitet, men forklaringen på at en artikel vedbliver med at være substub kan sagtens hænge sammen med begrænset notabilitet. Jeg går ud fra at du er enig i at notabilitetsspørgsmålet ikke er sort og hvidt - uanset hvor man vælger at sætte grænsen vil der være emner der ligger tæt på og emner der er klart over eller under notabilitetsgrænsen. -- JGC 26. jun 2007, 16:57 (CEST)

JGC: Jeg er med. PhoenixV: Udemærket foreslag, 14 dage vil dog være mere passende synes jeg, desuden synes jeg ikke "for lidt formatering" skal være en sletningsgrund. Men for at undgå de samme problemer som den "gamle" substub bliver vi nok nødt til at konkretisere hvornår skabelonen kan bruges da den bliver en skabelon som berettiger administrative sletninger uden diskussion. Det kunne være at en substub skal opfylde et af følgende kriterier:

  • Artiklen uden formatering og skabeloner er under 15 ord
  • Artiklen indeholder 2 eller færre informationer

--Morten LJ 26. jun 2007, 18:54 (CEST)

Yes - det ser ud til at vi nærmer os en gangbar løsning. Jeg er enig i at formateringen ikke skal være sletningsgrund. Det er en meget simpel opgave at wikificere en kort artikel, og hvis den er længere, kan man bruge {{wikify}}. For mig at se er det informationsmængden og længden der skal skal være de afgørende faktorer hvis en substub skal slettes (de to størrelser er selvfølgelig ret afhængige, men pointen er at fraværet af en rimelig mængde information kan være sletningsgrund for en artikel (efter en rimelig frist).
I forhold til grænserne synes jeg det er for firkantet at sætte en helt konkret grænse pr x antal ord eller y antal informationer. Hvis der er uenighed om en konkret substubmarkering, sikrer de fjorten dages ventetid at andre kan protestere inden artiklen slettes. -- JGC 26. jun 2007, 19:31 (CEST)
Ja hvem sku ha troet vi skulle have nået hertil. Du kan have ret i at faste værdier måske ikke er den bedste ide, men jeg tror det er vigtigt at vi får specificeret så præcist som muligt hvornår skabelonen kan bruges. Det kunne være de to punkter jeg nævnte før hvor de bliver set som vejledende i stedet. --Morten LJ 26. jun 2007, 19:34 (CEST)

O.k., hvad så med følgende:

Dette opslag indeholder ikke nok information.
Dette opslag er enten for kort eller for uinformativt. Opslaget bør snarest muligt udvides til en artikel eller indskrives i en eksisterende artikel.
Sker dette ikke inden for 14 dage, bliver det slettet. Husk at fjerne skabelonen, hvis opslaget udvides.

Efter min mening bør retningslinjerne kun være vejledende og formuleres som følger:

Et opslag kan markeres som substub, hvis et af følgende kriterier er opfyldt:
  1. Opslaget indeholder ingen eller næsten ingen formatering samt højst to sætningers tekst.
  2. Opslaget indeholder to eller færre separate informationer med encyklopædisk relevans.

--PhoenixV 26. jun 2007, 19:51 (CEST)

Dermed vil det fra nu af kun være tilladt for administratorer at slette nyoprettede artikler uden videre, hvis der er tale om hærværk. --PhoenixV 26. jun 2007, 19:53 (CEST)
Skabelonen ser fin ud nu. Jeg er også med på dine to retningslinjer hvis det med formateringen tages ud. Vi skal nok også lige have nogle flere ind over før vi kan gå over til den nye model. Inden vi gør det synes jeg at vi tre plus andre der måtte følge med i tråden skal blive helt enige om et foreslag, men vi er vist tæt på. Vi skal derefter have skrevet et nyt indlæg med resume af de vigtigste punkter i denne diskussion samt vores foreslag. --Morten LJ 26. jun 2007, 20:37 (CEST)
Hvis du synes, dette er en lang debat, skulle du have prøvet at være med i diskussionen om anbefalede artikler! :) Anyways, jeg er enig i, at det er nødvendigt at oprette en ny tråd på Landsbybrønden for at gøre det klart for alle, hvad vi prøver at få gennemført. Når vi så er kommet til en afgørelse, skal retningslinjerne lægges ind på substub-skabelonsiden, ligesom der skal henvises til dem fra Wikipedia:Vejledning for administratorer. Jeg er i øvrigt villig til at fjerne det om formatering fra retningslinjerne. --PhoenixV 26. jun 2007, 20:44 (CEST)
Indholdet i skabelonen er fint nu. Rent sprogligt ville jeg gerne have luget "uinformativt" ud, men de alternativer jeg umiddelbart kan komme på bliver nærmest bare en kopi af overskriften (der sådan set også siger det meste). Måske skulle vi også have en Hjælp:Substubbe eller Wikipedia:Stubpolitik hvor den generelle begrundelse for at slette substubbe var nedfældet.
Mht. det praktiske kunne man overveje at bruge modellen fra billedoprydningen - {{Billede TvivlsomLicens}} hvor en skabelon subst'es ind hvorved henvisningen til den rette datokategori automatisk oprettes. Det har bare den ulempe at syntaksen er noget vanskeligere at håndtere (der skal subst'es og hvis kategorien ikke allerede findes, skal den oprettes). Hvis man kan få en fast bot til at konvertere en normal substub-markering med en datospecfik udgave inkl. kategori, er problemet måske til at overskue - men det kan også være at det er lettere at angive en dato eller måned i hånden - som fx i den engelske unreferenced-skabelon (se fx en:Alliance Academy International).
Endelig et lille spørgsmål til PhoenixV - du ændrede undervejs i debatten ordlyden i skabelonen fra artikel til opslag - hvorfor egentlig det? Jeg har ikke noget generelt problem med opslag selv om jeg nok mere forbinder det med en fysisk bog. Hvis tilsvarende wikiskabeloner bruger opslag, er det helt fint med mig. Men hvis formålet alene er at markere at den aktuelle side er for kort til at være en "rigtig" artikel, synes jeg ikke det er nok til at opveje fordelen ved at anvende samme betegnelse på tværs af skabelonerne. -- JGC 26. jun 2007, 22:46 (CEST)


(redigeringskonflikt) Jeg skriver lige første udkast til en konklusion rediger den gerne så den bliver mere neutral, så kan i jo også sætte jeres navne på når i er færdige. Jeg er godt klar over vi ikke har diskuteret helt færdigt, men vi er jo enige i de større linjer (tror jeg). Jeg har oprettet et udkast til vores udkast på Wikipedia:Landsbybrønden/Foreslag til ny substub-politik, sæt jeres signatur på i bunden hvis i er tilfredse med det, ellers må vi lige diskutere lidt videre her (over konklusionen). --Morten LJ 26. jun 2007, 23:12 (CEST)

JGC: Hvordan det teknisk skal gøres ved jeg ikke, så længe det bare virker og man kan se på en artikel at den har været markeret i over 14 dage så er jeg glad. Jeg er også enig i at politiken skal dokumenteres et eller andet sted, men jeg tror vi skal starte med at se om vi overhovedet kan få vores ide vedtaget. Formuleringen uinformativ: "Opslaget er enten for kort eller indeholder meget lidt information" kunne være bedre? Artikel eller oplsag er lige meget for mig. --Morten LJ 26. jun 2007, 23:16 (CEST)

Hvis de fjorten dage skal holdes rimeligt strikt, skal man nok sørge for at få artiklerne ind i en datospecifik kategori - ellers bliver det svært at overskue. Hvis bot-ideen er realistisk, mener jeg den bør foretrækkes - dels for at undgå fejl og dels for ikke at gøre det for vanskeligt at anvende substubmarkering. Jeg har brugt billedlicensskabelonen nogle gange nu, men selv om jeg føler mig rimelig godt hjemme i wikisyntaksen nu, er proceduren med substitution og efterfølgende kategorioprettelse ikke lige noget der sætter sig på rygraden.
Mht. dokumentationen er vi enige - der skal ikke spildes tid på at formulere en poltik eller en hjælpeside hvis den ikke skal i brug. Jeg vil så bare mene at vi vente med at sætte politikken i værk til dokumentationen er på plads. Med andre ord - proceduren nu er:
  1. Vi færdiggør konklusion og forslag til ny politik her.
  2. Forslaget lægges ud på landsbybrønden til debat
  3. Hvis forslaget godkendes, udarbejdes dokumentation, tekniske hjælpeværktøjer (skabeloner og/eller botjobs) og evt. hjælpesider
  4. Når alt er på plads sættes politikken i værk
Vedr. formuleringen vil det for hovedparten af substubbene nok gælde at den både er for kort og har for få infomationer. En alternativ model: "Opslaget indeholder ikke informationer nok til at gøre fyldest som selvstændig artikel i Wikpedia" - med passende link til en side der så forklarer hvor mange informationer man som minimum forventer fra en artikel. -- JGC 26. jun 2007, 23:48 (CEST)

Enig i det hele. --Morten LJ 26. jun 2007, 23:52 (CEST)

Det vil være godt at få nogle rammer omkring problematikken, og jeg finder stort set forslaget sympatisk. Man mangler måske en afgrænsning mellem substub/nonsens/hærværk/notabilitet/... -- Nico 27. jun 2007, 09:44 (CEST)
Jeg tror det vil være en for stor mundfuld at tage dem med i denne diskussion. Men jeg synes det skal tages op efter denne ændring evt. er vedtaget. --Morten LJ 29. jun 2007, 11:08 (CEST)


Delkonklusion[rediger kildetekst]

Diskussionen har primært været mellem Bruger:PhoenixV, Bruger:JGC og Bruger:Morten_LJ som alle er administratorer.

Vi skal foreslå en ny version af substub som gerne skulle betyde at ultra-korte artikler bliver slettet 14 dage efter at de er blevet markeret. Forslaget skulle gerne føre til mindre utilfredshed og færre tomme sletningstrusler hvis det bliver vedtaget, altså et system som er mere gennemskueligt. Foreslaget vil blive fremsat i Wikipedia:Landsbybrønden/Foreslag til ny substub-politik.

Det virker som om der har været mange forskellige definitioner af en substub I løbet af debatten har det vist sig at der at var mange bud på hvordan en substub defineres, og det virker som om at det er kilden til mange af problemerne. Samtidig giver den hidtidige skabelon udtryk for at en artikel vil blive slettet hvis den ikke udvides, uden at det reelt sker. Formuleringen af skabelonen har ligeledes været alt for firkantet til reelt at kunne bruges i praksis. Således har mange artikler været nomineret til sletning gennem Kategori:For korte artikler i længere tid, uden at der er sket videre i sagen. Det er blevet foreslået at en bot kunne lave en liste over for korte artikler som et alternativ til at finde dem via Kategori:For korte artikler. Der er igen blevet gisnet om hvad der motiverer folk, et "rødt link" eller en kort artikel, på dette punkt er der ikke fundet enighed.

Foreslaget lød oprindeligt på at stoppe med at bruge substub helt. Denne model kunne der imidlertid ikke opnås enighed om idet det skønnes at være nødvendigt at kunne markere artikler der er så korte / indeholder så lidt information, at de reelt er ubrugelige.

Resume af Morten LJ 26. jun 2007, 23:12 (CEST)
Redigeret af JGC 26. jun 2007, 23:25 (CEST) (tilføjet tekst markeret med understregning, fjernet tekst med gennemstregning)
Enig i ny tekst --Morten LJ 26. jun 2007, 23:32 (CEST)

Jeg tilslutter mig også. Formuleringen "Opslaget indeholder ikke informationer nok til at gøre fyldest som selvstændig artikel i Wikipedia" virker umiddelbart bedre end min, så lad os indsætte den i forslaget til skabelonen. Vi må også understrege, at administratorer nu ikke længere bør slette artikler uden videre, med mindre der er tale om hærværk, for ellers har tiltaget jo næsten ingen reel effekt. --PhoenixV 27. jun 2007, 08:21 (CEST)

Det sidste synes jeg lyder lidt problematisk (lad os antage jeg er aktivt patruljerende for et øjeblik :-) Hvis jeg på min patruljering møder en nyoprettet artikel - f.eks. om Jesus. Bidragsyderen har skrevet tre ord: "Han er død". Kan jeg når dette forslag er vedtaget så ikke slette den artikel igen første gang jeg møder den, men kun markere den som substub? Mvh Malene Thyssen 29. jun 2007, 12:41 (CEST)

::Hvis den ikke kan slettes med det samme kan jeg slet ikke støtte noget i denne diskussion. --Broadbeer, Thomas 29. jun 2007, 13:00 (CEST)--Broadbeer, Thomas 3. jul 2007, 14:30 (CEST)

Mon ikke en sådan artikel vil være at betragte som hærværk? Men ellers er jeg helt enig med Broadbeer. -- Danielle 29. jun 2007, 13:02 (CEST)
Formuleringen, "Opslaget indeholder ikke informationer nok til at gøre fyldest som selvstændig artikel i Wikipedia", synes jeg, lyder som en rigtig god ide. Den kunne eventuelt følges op med en besked på bidragsyderens diskussionsside om, at artiklen vil blive slettet inden for en rimelig periode, fx 7 eller 14 dage, så der gives mulighed for at udvide den. Det vil selvfølgelig give lidt ekstra administrativt arbejde, men det må vi jo bare tage med. Med hensyn til Malenes eksempel, må der vel være en bagatelgrænse, så helt ultrakorte og ikke særligt informative artikler uden videre kan slettes. Og hvornår er ligger en artikel så under for bagatelgrænsen, vil nogen sikkert spørge. Her kan jeg jo så henvise til citatet: "Hvad er godt, Faidros, og hvad er ikke godt - behøver vi spørge nogen om det?". - apw 29. jun 2007, 13:16 (CEST)

Godt der er nogle flere der blander sig i diskussionen! Jeg kan sagtens se problemet, måske man i stedet for de 14 dage bare skulle slette skidtet med det samme og så til gengæld altid sætte en besked ind på den relevante brugerdiskussion, det kunne jo laves som en skabelon. --Morten LJ 29. jun 2007, 14:28 (CEST)

Sku måske lige tilføje at muligheden for at genskabe skal nævnes i skabelonen. --Morten LJ 29. jun 2007, 14:29 (CEST)

Det hjælper ikke meget at nævne muligheden for at genskabe i skabelonen, hvis artiklen er slettet før brugeren når at se skabelonmærkningen. Men måske skulle man lave en passende skabelon der kan smækkes på brugerdiskussionssiden til den bruger der har oprettet en artikel der er slettet pga længden.
Mht. "han er død"-eksemplet falder det i mine øjne ind under hærværkshatten. -- JGC 29. jun 2007, 15:01 (CEST)
Der er et yderst alvorligt problem i den formulering i har snakket jer frem til. Problemet er at der helt konkret er stærkt divergerende opfattelser af hvad "information nok" dækker. Se for eksempel Antonov An-26, der åbenbart ikke må eksistere fremover. Nu ved jeg at den artikel har været nævnt ovenfor, og det formentlig er derfor den har været igennem en så hastig skabelonudskiftning, som det er tilfældet. Det sammenskrivningsforslag der pt. er på artiklen, er ca. lige så velbegrundet som at sammenskrive Datid med Grammatik. Så inden i begynder at konkludere noget, skulle i måske overveje at indbygge en mekanisme, der forhindrer folk uden indsigt i et emne at komme med forhastede konklusioner om det. -- Anders Wegge Jakobsen (diskussion) 29. jun 2007, 15:22 (CEST)
Til Malene og Broadbeer: Eksemplet med "Han er død" ville jeg også betragte som hærværk, men man kunne selvfølgelig tænke sig noget à la Kim Larsen: dansk sanger. Jeg må nu indrømme, at så længe der er en fast procedure for at slette sådanne ultrakorte artikler efter en given tidsperiode, kan jeg ikke se, at de skader det store. Det ville derimod være kluntet at skulle påføre retningslinjerne en masse undtagelser. Ville I ikke kunne leve med at lade substubbe, der er oprettet i god tro, løbe tidsfristen ud? Det er jo trods alt stadig muligt for andre at udvide artiklen.
Til Wegge: Har du et forslag til en mekanisme? Efter min mening er det mekanisme nok, at der går 14 dage. Derved kan man nå at klage over substub-markeringen på artiklens diskussionsside. I Antonov-tilfældet ville jeg ikke støtte en substub-markering, da artiklen trods alt indeholder en relevant illustration samt interwiki. --PhoenixV 29. jun 2007, 15:33 (CEST)
Nej, jeg har ikke en god løsning. Dels mener jeg ikke at man skal slette substubbene, dels er jeg uenig i overhovedet at have det begreb, og dels ser jeg det ikke som et problem at vi har nogle ultrakorte artikler. Så jeg vil nøjes med at påpege et problem i den konklusion i tre oprindelige disputanter var ved at møde op med, og bede jer om at tænke en løsning på det ind i forslaget. Da JGC er med i den gruppe, vil det bestemt være interessant at høre hans argument for at netop den artikel ikke være levedygtig i hans øjne. Det kan måske give udgangspunkt for at komme nærmere på en løsning. -- Anders Wegge Jakobsen (diskussion) 29. jun 2007, 15:43 (CEST)

(efter dobbelt redigeringskonflikt)

Hvis du mener at sammenskrivningsforslaget med Antonov er dårligt, så brug diskussionssiden til at gøre opmærksom på det. Antonov-artiklen indeholder en lang liste med fly produceret af virksomheden Antonov - jeg har svært ved at se hvad der er så galt i at have information om An-26 inde i hovedartiklen - præcis som den information der fx er om An-71 og An-218. Mht. Datid og Grammatik ville det nok være mere relevant at skrive datid ind i udsagnsord.
Den mekanisme du efterlyser er i mine øjne allerede på plads - hvis folk med indsigt i et emne er uenige i en markering, står det dem frit for at ændre den. En artikel som Antonov An-26 vil netop ikke blive slettet eller sammenskrevet uden varsel efter det foreliggende forslag. -- JGC 29. jun 2007, 15:47 (CEST)
Nu spurgte jeg specifik til hvorfor du mente at den artikel ikke var levedygtig. Det er da korrekt at andre flytyper fra samme producent er nævnt i listeform i artiklen om producenten, men hvis det i sig selv er et argument, kan vi jo (ved rekursion) skrive alle artikler sammen i en lang smøre. Hvad angår "mekanismen", så er den ret dårlig. For det første er 14 dage alt for lidt tid at regne med at folk tilfældigvis kommer forbi, og ser at en eller anden der lider af sletteritis har set sig sur på den. For det andet burde det være langt sværere at fjerne en artikel, end at beholde den. Med de 14 dage i lægger op til, bliver det stik modsat. Et afsluttende spørgsmål: Hvorfor? Jeg kan ikke se ud af den hidtidige debat, at der overhovedet har været en diskussion om hvorfor der ikke må være små og korte artikler. -- Anders Wegge Jakobsen (diskussion) 29. jun 2007, 15:58 (CEST)
Hvis du ikke kan se det, Wegge, er du seriøst nærsynet – eller seriøst langsynet. :) Sådan cirka en tredjedel af denne diskussion handler om mine tre årsager for, hvorfor substubbe er skadelige for Wikipedia (hvilket Morten LJ til dels var uenig i). --PhoenixV 29. jun 2007, 16:00 (CEST)
Vis mig det! -- Anders Wegge Jakobsen (diskussion) 29. jun 2007, 16:10 (CEST)
Prøv at se følgende indlæg: [2], [3], [4] - og kommentarerne til dem.
Jeg tror og håber at du misforstår mit spørgsmål. Jeg kan godt se at i er tre personer, der har udviklet en ide om at afskaffe substub-begrebet til en principiel beslutning om at artikler uden videre kan slettes, hvis de opfylder nogle bestemte kriterier. Den beslutning er bare ikke jeres at træffe. Hvor er koncensusen om at slette for korte artikler? Sidst spørgsmålet var oppe at vende, lod det ikke til at der var voldsom enighed om en en bloc sletning. Tværtimod, mener jeg at der var rimelig stor tilslutning til ikke at slette de korte artikler, hvorfor der blev lagt op til en ny diskussion med det formål at finde ud af hvad man så skulle gøre ved dem. Jeg, og formentlig flere andre der var enige i den konklusion, har ikke fulgt med i hvad der er sket her. Personligt har jeg holdt mig væk, fordi jeg ikke i min vildeste fantasi kunne forestille mig at det ville udvikle sig til det problematiske resultat i er nået frem til. For mig at se, svarer det til at en diskussion om det upassende i at have brugere der kalder sig Bruger:Wikiadmin munder ud i en konklusion om at alle brugernavne uden vokaler er uønskede, og vedkommende bandlyses for tid og evighed. -- Anders Wegge Jakobsen (diskussion) 2. jul 2007, 21:06 (CEST)
Mht. de 14 dage er det ikke nogen naturlov at det lige præcis skal være dette tidsrum. Det er valgt, fordi det svarer til det tidsrum der gives til folk der har uploadet billeder med en tvivlsom licens. Og det er langt sværere at slette en artikel end at beholde den, når man ser bort fra decideret hærværk. -- JGC 29. jun 2007, 23:32 (CEST)
Hvad angår sletning, så forstår jeg ikke din sammenligning? Mener du i ramme alvor at det er sammenlignligt med problematisk omgang med ophavsret at oprette en for kort artikel? Hvad angår sværheden, så forstår jeg slet ikke hvorfor du vil slette en artikel, der både har et billede og henvisninger til andre sprog. -- Anders Wegge Jakobsen (diskussion) 2. jul 2007, 21:06 (CEST)


Som JGC siger så synes jeg ikke at vi skal slette artikler udelukkende på grund af deres omfang, men vi kunne ikke blive enige om at fjerne begrebet substub helt. Jeg må derfor stille mig tilfreds med den i mine øjne næstbedste løsning, nemlig at slette artikler som indeholder meget lidt information. Jeg synes dette skift er vigtigt fordi det nuværende system fungerer meget dårligt i mine øjne, med en masse artikler der er sletningstruede, men som aldrig bliver slettet. Det trods alt et skridt fremad at der er en sammenhæng mellem ord og handling. Med det reviderede substubbegreb er en subtub ikke en kort artikel, men en kort artikel der er praktisk ubrugelig. --Morten LJ 1. jul 2007, 14:25 (CEST)

Jeg vil lige komme med et par "ønsker" til en evt. Die Endlösung der Substub så vil jeg foreslå:

  • Dato-kategorier, så man nemt og hurtigt kan "identificere" de artikler der har ligget i det givne tidsrum.
  • Artiklerne kan så nemt tjekkes for om de har ændret sig således at substub markeringen kan fjernes eller artiklen skal slettes.
  • Tidsrummet bør nok være omkring en måned/4 uger (1 måned er et vidt begreb).

--Broadbeer, Thomas 2. jul 2007, 15:19 (CEST)--Broadbeer, Thomas 3. jul 2007, 14:30 (CEST)

Wegge, gider du ikke skrive dine kommentarer kronologisk (dvs. i bunden af diskussionen)? Jeg har slet ikke nok overblik så tidligt i sommerferien til at kunne følge med i de mange indryk forskellige steder på siden. :)
Der er vist ingen af "os tre" (Morten, JGC og jeg), der har forsøgt at skjule denne diskussion og liste en konklusion igennem uden om andre. Der står tydeligt som konklusion på den tidligere brønddebat, at den fortsætter over i denne tråd, og det har vi så gjort. Hvis folk ikke kommer med deres input, kan vi ikke gøre så forfærdelig meget ved det.
Jeg er stærk modstander af laissez-faire-politik mht. substubs, for jeg ved fra mig selv, at jeg flere gange i forløbet, før jeg blev administrator, overvejede at droppe dansk Wikipedia pga. de enorme mængder ufiltreret information herinde – og substubs er absolut det ækleste grums på bunden af da:wikis kaffefilter. Ikke dermed sagt, at de ikke har udviklingsmuligheder, men det må være fint med 14-28 dages frist. Derefter er en sletning tvingende nødvendig.
Du har ikke ret til at sige, at sletningsjuntaen prøver at kuppe sig til en ny konsensus, efter den gamle er blevet etableret, for det er den aldrig blevet. Vi forsøger bare at fortsætte debatten og – som noget helt nyt og banebrydende – give konstruktive forslag til forbedringer. --PhoenixV 2. jul 2007, 21:18 (CEST)
Jeg svarer - som alle andre - umiddelbart under det jeg kommenterer. Hvis du ikke kan leve med det, er det dit problem. Hvad angår din utilfredshed med korte artikler, så synes jeg du skulle tage at følge din første indskydelse. Der er masser af indhold på dawiki, der ikke siger mig noget, men det har ikke fået mig til at ønske at slette det, medmindre det har været direkte forkert eller forvrøvlet. Og jo, i er ved at kuppe noget igennem. Jeg tror bare ikke i selv er klar over det. -- Anders Wegge Jakobsen (diskussion) 2. jul 2007, 21:24 (CEST)
Lad os nu holde et lidt højere debatniveau, tak. Jeg kan godt leve med rod, men jeg beder pænt (og med en smiley) om din hjælp til at lette overskueligheden. Umiddelbart har jeg ikke tænkt mig at opfylde dit ønske om, at jeg forlader stedet her. Dertil er jeg lidt for besat.
Jeg svarer som der bliver råbt i skoven. Du har lige fortalt en hel masse (nye?) brugere at deres bidrag bidrager til en forværring af dit velbefindende, så jeg kan ikke se det store problem i at give dig samme besked igen. -- Anders Wegge Jakobsen (diskussion) 2. jul 2007, 21:48 (CEST)
Men lad os nu høre noget argumentation, Wegge! :) Hvor er de konstruktive idéer og den gode, gamle du-skriver-måske-det-dér-men-hør-så-her. Du kan vel ikke bare nøjes med at anklage os andre for fascisme og så ellers forholde dig tavs over for problematikken? Skal vi bare lade stå til? --PhoenixV 2. jul 2007, 21:37 (CEST)
Jeg har allerede udtrykt min mening: Erstat substub med stub, og lad tingene udvikle sig hen ad vejen. Vi vil alle sammen gerne have nogle fyldige og veldokumenterede artikler, men det får vi ikke af at vi sletter ethvert tilløb, heller ikke selvom det er 2 uger gammelt. Igennem tiden er jeg blevet mere og mere overbevist om at vi får en god mængde nye brugere på at folk søger efter et eller andet de ved noget om, og ser det endnu mindre vi har skrevet. Og dem får vi altså ikke fat i, hvis vi ikke har en artikel om emnet. -- Anders Wegge Jakobsen (diskussion) 2. jul 2007, 21:48 (CEST)
Og det er så dér, jeg er lodret uenig. At mærke en artikel som substub er ikke at slå velmenende bidragydere i hovedet, men snarere en måde at fortælle dem, at dette er en encyklopædi og ikke et lommeleksikon. Den nye ordning, som er blevet foreslået ovenfor, vil give brugere god tid til at indse dette og reagere på det.
Folk bliver ikke motiveret nær så godt af reelt helt at skulle omskrive 1-2 linjers uformateret og ukategoriseret indhold som af en mulighed for selv at starte en artikel fra bunden. Det er en mening, jeg har givet udtryk for flere gange, og jeg ved, at andre herinde deler den. Vi er altså ikke nået frem til nogen konsensus, men det synes jeg da, vi skal prøve på, så vi i det mindste finder en løsning. Jeg glæder mig til at høre, hvad andre har at sige. --PhoenixV 2. jul 2007, 22:01 (CEST)
Det kan godt være det ikke er din mening, men det er det du gør. Jeg har aldrig talt med nogen der er blevet skræmt væk, så jeg baserer min holdning på iagttagelser, som f.eks. [5], den tilhørende diskussionsside og brugerbidragene fra den pågældende person. Jeg kunne tage fejl, men det får du mig ikke overbevist om. Når det er sagt, så gør du dig en antagelse der er ubegrundet efter min mening. Hvis den samme person er interesseret i at skrive en velformuleret og fuldbyrdet artikel, så sker det uafhængigt af truslen om sletning. Du skal se en kort artikel som en investering i fremtiden. En bruger opretter en artikel der er meget kort (men korrekt). Senere, og senere kan være lang tid, kommer en anden bruger forbi og sætter en sætning eller to mere på. Eller retter en faktuel fejl. Eller noget. Dem får du aldrig fat i, hvis du har fjernet de lavt hængende frugter. -- Anders Wegge Jakobsen (diskussion) 2. jul 2007, 22:09 (CEST)

Wegge, jeg vil ikke finde mig i at du stempler os som nogle der bare vil trumfe noget igennem. Da vi kom frem til noget vi var enige om formulerede vi en konklusion og det var så meningen at et nyt brøndindlæg skulle præsentere vores ide for et bredere udsnit af Wikipedianere, hvilket også skulle være tydeligt ud fra vores konklusion. --Morten LJ 3. jul 2007, 08:27 (CEST)

Jeg siger ikke at det var jeres oprindelige mål. Kun at det er der i er endt, formentlig i en eufori over at i overhovedet kunne blive enige. -- Anders Wegge Jakobsen (diskussion) 3. jul 2007, 08:43 (CEST)
Men du har jo nu en gang heller ikke læst denne tråd særlig grundigt. Vi havde planer om snarest muligt at oprette en ny brønddiskussion, så alle kunne give deres input omkring vores forslag. At inputtene så allerede er kommet i denne har bare overflødiggjort dén plan. --PhoenixV 3. jul 2007, 09:54 (CEST)
Jeg ville godt kunne forstå hvis Wegge ikke har læst det hele, det er famer en lang diskussion. Som diskussion mellem de to andre og jeg skred frem begyndte jeg at tro på at vi kunne opnå enighed om at erstatte en dårlig praksis (som er opstået ud af det blå) med en mindre dårlig en (som er et kompromis). Men hvis alle stejlt står på deres holdninger, så når vi altså ingen vegne. --Morten LJ 3. jul 2007, 10:16 (CEST) (formulering rettet 3. jul 2007, 10:46 (CEST))

Nu har jeg kigget en del af artiklerne i Kategori:For korte artikler efter, og jeg kan ikke se at en eneste af dem fortjener at blive slettet. Jeg mener at substub begrebet er forfejlet og bør afskaffes. Vi har allerede stub systemet, som glimrende kan bruges på alle disse artikler. Som eksempel nævnes det ovenfor at Aida (pigenavn) bør slettes, men kig engang på en:Aida (name) hvor meget der kan skrives i denne artikel. Nu har jeg udvidet den lidt, ligesom jeg mener vi bør gøre med alle de andre substub artikler i stedet for at slette dem. --Christian List 4. jul 2007, 22:05 (CEST) (der gerne indrømmer at han ikke har læst hele diskussionen)

Din (Christian List) mening om substubbe svarer nogenlunde til min egen, se mit oprindelige forslag (meeeeeget lææææængere oooooppe). Jeg så hellere at vi lod substubbe blive lavet om til stubbe og så finde de meget korte artikler via en jævnligt opdateret botgenereret side. Men det viser sig jo at det er meget svært at finde koncensus om at afskaffe {{substub}} selvom det i øvrigt ser ud til at den er indført uden koncensus. Jeg ved bare ikke rigtig hvad vi skal gøre ved dether, alle ser ud til at være utilfredse med skabelonen men det er umuligt at finde koncensus. Måske ville en god gammeldags afstemning mellem et par forslag kunne få os lidt videre? --Morten LJ 4. jul 2007, 23:09 (CEST)
Jeg mener også substubben skal afskaffes, hvilket jeg har også tidligere har givet udtryk for. Det er underligt at administratorer kan slette artikler uden nogen form for koncensus overhovedet, men hvis man så vil have sat en stopper for det vilkårlige sletteri, så kræver det åbenbart fuldstændig enighed. Hvis man vil slette artikler med korrekt indhold, så burde de komme til sletningsafstemning hver gang, i stedet for at enkelte "smagsdommere" egenhændigt beslutter hvad de mener man kan acceptere. --Rasmus81 5. jul 2007, 01:09 (CEST)
En anden måde at undgå vilkårligt sletteri er, at skrive nogle længere og mere fyldestgørende artikler. :-) --Palnatoke 5. jul 2007, 07:07 (CEST)

Jeg er enig i, at det bedste ville være, hvis man altid skabte fuld enighed omkring, hvilke artikler, der skulle slettes, og hvilke, der ikke skulle. Hvis man skulle gøre dette i hver eneste sag, ville WP:SDBS imidlertid blive fuldstændig overfyldt, hvilket blot vil fjerne al interesse for at gøre noget ved problemet. Jeg har efterhånden indset, at anarkisterne herinde (jeg mener ikke dette nedsættende!) ikke kan forlige sig med tanken om, at artikler kan slettes uden videre, og selvom det irriterer mig grænseløst, er det derfor svært at konkludere andet, end at vi må ændre praksis og tage dét kvalitetsvåben fra administratorerne.

Jeg forstår dog ikke, at brugere i sådan en principiel diskussion ikke lige vil tage sig tid til at skimme diskussionen igennem. Så lang er diskussionen heller ikke (jeg kan igen kun henvise til alle AA-diskussionerne sidste år og tidligere i dette år). Jeg mener selv, at jeg har gjort grundigt rede for min modstand mod substubbe, men modstanderne af "automatisk" sletning gider tilsyneladende ikke sætte sig ind i mine (og andres) synspunkter. --PhoenixV 5. jul 2007, 10:27 (CEST)

Anarkister? Det plejer at være dem der gør noget uden at spørge andre, så betegnelsen passer vel egentlig bedre på dem der sletter uden at spørge andre om lov. Og at man er uenig betyder ikke at man ikke gider sætte sig ind i modstandernes synspunkt, man er såmænd bare uenig. mvh--Rasmus81 5. jul 2007, 12:53 (CEST)
Anarkisme betyder, at man ikke tror på regler og retningslinjer. Derfor ordvalget (som sagt mener jeg det ikke nedsættende – Wikipedia er grundlæggende en anarkistisk idé). Men du kan vel ikke være uenig, før du ved, hvad du er uenig i. Der er endnu ikke nogen, der rigtig har forsøgt at gendrive mine tre argumenter for, hvorfor substubbe skader Wikipedia, men til gengæld er der en masse, som bare uden videre skriver, at "information ikke bør slettes". Det er for så vidt også den smukkeste tanke, men det kan altså som skrevet ovenfor i diskussionen være en god måde at skyde sig selv i foden på. --PhoenixV 5. jul 2007, 13:19 (CEST)
PhoenixV sagde:
1. Mange (ikke alle) folk forstår godt, at de har mulighed for at redigere på Wikipedia, men de opfordres jo ikke ligefrem af den blotte mulighed. Det er min vurdering, at en minimal mængde tekst ikke er lige så velegnet til at motivere folk som en tom side.
2. Jo, et substub-mærkat får en artikel til at virke mindre amatøragtig, da det i det mindste viser en hensigt om at skabe bedre kvalitet. Men det er heller ikke så meget det, jeg tænker på: En sletning af den pågældende substub vil være det bedste for Wikipedia, hvis den ikke bliver udvidet inden for kort tid. Hvorfor jeg mener det, har jeg anført ovenfor.
3. Jeg har aldrig påstået, at jeg gør nogen nævneværdig indsats på dette punkt. Jeg mener blot, at det bør være en administrators ret selv at slette de allergroveste substubbe uden at skulle overbelaste WP:SDBS. Du nævner selv et eksempel om jomfruhinder – der bliver dagligt oprettet flere af dens slags artikler, som efter min mening derfor bør markeres som "substub" og slettes efter et par timers
1. Det er din egen helt personlige vurdering. Som jeg har nævnt tusind gange før i andre debatter skal wikipedia desuden ikke indrettes efter hvordan man får folk til at bidrage, men indrettes så det kan give folk så meget information som muligt.
2. Det er muligt det får det til at virke mindre amatøragtigt, men formålet med wikipedia er vel ikke at skulle være en perfekt encyclopædi, det er et projekt der skal udvikle sig. Dette indebærer også artikler af mindre god kvalitet. Hvis du vil bruge tiden på kvalitetsarbejde findes der blandt den danske wikipedias mest læste et utal artikler der trænger til en kærlig hånd.
3. Ja, det bør være en administrators ret at slette hærværk, for snævre artikler, reklamer osv osv. Men korrekt information er en hel anden sag. Grunden til hele diskussionen er ikke selve substubben, men det er (mis)brugen af den, der efter min mening har taget overhånd, og som gør at jeg mener man bør afskaffe den. Det skal dog siges, at denne diskussion heldigvis har fået brugen af den til at falde. --Rasmus81 5. jul 2007, 14:04 (CEST)
1. Nogle vil motiveres af en tom side, andre motiveres af en kort tekst der kan udvides - folk er ikke ens og det bliver uhyggeligt svært for os at gisne om, hvad der motiverer en stor uhomogen gruppe som vi ikke rigtigt har mulighed for at spørge. Jeg er ikke sikker på, at jeg tror på din (altså PhoenixV's) udlægning her som værende den måde vi motiverer flest til at bidrage.
2. Enig med Rasmus og Christian her - stub-mærkaten burde være nok til at signalere at en artikel ikke er perfekt...endnu
3. Enig, hvis vi skal diskutere og opnå konsensus hver eneste gang en admin, eller en almindelig bruger for den sags skyld, skal tage en beslutning så ender vi i ingenting. Vi er nødt til også til en vis grad at stole på hinandens dømmekraft her - ellers er projektet intet værd. Det indebærer flydende grænser for, hvornår en artikel ingen info har og dermed er slettemoden, men det er konsekvensen, når vi arbejder så mange sammen - det kan ikke blive så strømlinet. Mvh Malene Thyssen 5. jul 2007, 15:11 (CEST)
Måske kunne et kompromis lyde, at administratorer ganske enkelt besinder sig når de vil slette for korte artikler. Problemet er selvfølgelig, at der ikke skal mere end en administrator til for at ødelægge tilliden til systemet, men lad os da prøve at se. Hvis vi bare lover at holde lidt øje med at ingen begynder at slette for meget kan det være det går. --Rasmus81 5. jul 2007, 16:29 (CEST)
Jeg er glad for, at I forholder jer til mit indlæg, og jeg må konstatere, at jeg står alene med mine synspunkter. Efter min mening kommer disse to påstande dog ud på ét:
  1. Wikipedia skal indrettes efter, at folk får så meget information som muligt.
  2. Wikipedia skal indrettes efter, hvordan man får folk til at bidrage så meget som muligt.
Det er en alt for løs indstilling at sige, at "nogle motiveres af det ene, og nogle af det andet". Det er naturligvis rigtigt, men det giver ingen information om, hvilken vej vi skal gå. Hvis vi tager det ekstreme eksempel, hvor alle wikilinks var blå, er jeg sikker på, vi ville se væsentligt færre forsøg på virkelig at tilføje meningsfulde mængder information, og langt de fleste redigeringer ville bestå af finpudsninger.
Jeg mener, det er problematisk ikke at have retningslinjer på dette punkt. Det har jo altid været tilfældet, at administratorer skulle besinde sig, og alligevel er vi røget ud i denne diskussion. Man kan ikke både have en laissez faire-politik og samtidig lade hver administrator slette for sig. Men det lader til at være det eneste mulige "kompromis" (dvs. status quo)? --PhoenixV 6. jul 2007, 10:12 (CEST)

Jeg kunne godt tænke mig at konkretisere dether show lidt, jeg har gendannet en artikel, PowerDVD, som jeg tidligere har slettet fordi jeg syntes den indeholdt for lidt information. (Jeg skal selvfølgelig starte med at beklage hvis jeg har trådt nogen over tærene.) Denne artikel er et perfekt eksempel på en artikel der er meget meget kort men indeholder brugbar information. Hvad er jeres mening om den? Det skal siges at jeg nok har ændret lidt mening siden jeg slettede den og egentlig ikke selv mere synes den skal slettes. --Morten LJ 6. jul 2007, 11:43 (CEST)

2. omgang[rediger kildetekst]

Jeg synes aldrig, der kom nogen enighed ud af denne diskussion, som vel derfor stadig principielt er åben. Derfor vil jeg tage mig den frækhed bare her at understrege, at jeg er enig med Lhademmor (på brønden) og på det stærkeste er imod, at man uden videre sletter informative artikler med henvisning til artikelstørrelsen. Udfas gerne substub og erstat med stub og lad så være med at fjerne information. Jeg tror simpelthen ikke på, at daWiki i sidste ende får mere information af en praksis, hvorved man rutinemæssigt sletter information. --Pinnerup 21. aug 2007, 15:17 (CEST)

Grunden til der aldrig kom en konklusion på denne diskussion var at den ene lejr ikke kunne acceptere at nogle artikler er så korte at de bør slettes mens den anden lejr ikke kan acceptere at korte artikler ikke har en trussel om sletning påskrevet ({{substub}}). Således er denne diskussion et mindesmærke på hvordan evnen til at indgå kompromiser på Wikipedia ikke er til stede hvormed vi er endt med det vi startede med, og det er ærlig talt et meget dårligt "system". --Morten LJ 21. aug 2007, 16:24 (CEST)
Enig med blandt andre Pinnerup og Morten LJ. Herudover Morten LJ; synes jeg kun det er et fåtal diskussioner, som midlertidigt ender krompromisløst. Det er jo blot udtryk for at der pt. ikke findes et kompromis og sådan er det. --Glenn 21. aug 2007, 16:40 (CEST)
Jeg er for så vidt enig i at vi ikke skal slette informative artikler uanset størrelsen, men nogle af substubbene har efter min vurdering ingen nyttig information. Jeg får for eksempel intet ud af at læse Trørødskolen. Vi kan - og skal efter min mening - udrydde de fleste substubbe ved simpelthen at indskrive deres korte indhold i en mere generel artikel om emnet - for eksempel lidt om Trørødskolen (hvis der ellers havde været håndfast information) i artiklen Trørød. Byrial 21. aug 2007, 16:49 (CEST)

Der er skam kommet et kompromis ud af det. Jeg holder mig langt fra de små artikler, desværre er mit generelle bidragsniveau også faldet støt siden da, men det er jo en anden historie... --Broadbeer, Thomas 21. aug 2007, 20:38 (CEST)

Jeg har heller ikke slettet artikler på baggrund af deres længde i lang tid nu (selvom mine tarme vrider sig af det). Jeg markerer dem dog stadig som "substub" i håbet om, at andre efterhånden vil indse, at de skader Wikipedias renommé som grundig encyklopædi. --PhoenixV 21. aug 2007, 20:52 (CEST)
Den er stadig ikke ret sigende. Tænk at en skuespiller der har medvirket i så mange fil (og endag har en film opkaldt efter ham står som berømt for at hjælpe en anden (ikke nær så stor, men mere publiceret) skuespiller frem :-S. --Broadbeer, Thomas 21. aug 2007, 23:03 (CEST)
Et lillebitte indspark til en opgivet og død diskussion: i dag har jeg for sjov skyld udvidet et på substubber: Bruce Guthro‎ og Loge (måne), jeg brugte sammenlagt 5 minutter på de to. Jeg tænkte, at den tid, man bruger på at markerer med substub, vride sine tarme og skrige sin frustration til himlen på, mens man venter på en lejlighed til at slette de ubrugelige artikler, måske kunne bruges en smule mere konstruktivt på at udvide de artikler, der, som i disse tilfælde, nemt kan findes mere info på en:wiki? Dette er ikke et oplæg til fornyet diskussion, blot et forslag til en konstruktiv måde, hvorpå man overføre sine frustationer til noget positivt (damn, jeg ku' jo have udvidet to substubber, mens jeg skriver det her). --Ktp72 30. aug 2007, 15:26 (CEST)
Fint nok, mit problem er motivation. Jeg har nogle artikler (på min private wiki) jeg gerne vil bruge tid på, så jeg gider ikke bruge tid til at sætte mig ind i et nyt emne for at lave stubbe. (Dem laver jeg rigeligt af på egen hånd). Desuden markerer jeg ikke artikler som substubbe mere; jeg sletter de håbløse og stubmarkerer resten (eller lader andre gøre the dirty work). --Broadbeer, Thomas 30. aug 2007, 15:44 (CEST)

(redigeringskonflikt)

Et par indvendinger mod ovenstående [⇒Ktp72] (de står sikkert også et sted i den kilometerlange debat herover, men jeg er nok ikke den eneste der har opgivet at genlæse hele smøren).
  1. Hvis man - mere eller mindre implicit - forventer at andre udvider ens artikel, uanset hvor kort den måtte være, har man i praksis kortsluttet systemet med efterspurgte artikler. I stedet for at sætte Tristan-akkorden på listen over efterspurgte artikler, kunne jeg så bare oprette den helt korte version "Tristanakkorden er en berømt akkord") og så vente på at andre fortsætter arbejdet.
  2. De 2½ minut det - i dit eksempel - tager at udvide en substub er stadig noget mere end den tid det tager at markere substubben med {{substub}}
  3. Man må som udgangspunkt gå ud fra at den person der har oprettet en artikel også har en grundlæggende interesse for/viden om det pågældende emne. Derfor vil ophavsmanden (m/k) normalt have lettere ved at udvide den sammenlignet med en tilfældig wikibruger.
  4. En af effekterne ved skabelonmarkeringer er at de hjælper brugere med at blive opmærksomme på uhensigtsmæssige redigeringer. Hvis man bare rydder op uden at gøre opmærksom på det, risikerer man at få "curlingbørn". Markeringer på artikelsider hjælper i sagens natur ikke på "hit and run"-redigeringer, men de mange brugere der gerne vil bidrage med noget positivt kan blive bedre ved at få fortalt når de laver noget problematisk (naturligvis på en sober og venlig facon).
-- JGC 30. aug 2007, 15:57 (CEST)
Til JGC: Forstår udemærket dine indvendinger, men jeg tror personligt at eksemplets magt virker lige så godt - uden dog på nogen måde at kunne føre bevis hverken den ene eller den anden vej - jeg tror endda at "positiv" feedback i form af wikificering virker bedre end "negativ" i form af en trussel om sletning - dog stadig uden at kunne føre bevis. Jeg tjekker da mine gamle artikler fra tid til anden og lærer af andres rettelser. Jeg fremførte blot eksemplet for at vise at tidsforbruget ikke er meget længere end der samlet set skal bruges på en fuld substub rutine, dvs. markering + overvågning + sletning. De minutter man så bruger ekstra medfører endda en positiv oplevelse - frem for den negative irritation over folks dovenskab/dumhed/sløsethed osv. Men har man bedre ting at tage sig til så gør det...
FYI jeg finder også forekomsten af ikke-artikler dræbende. Mao. mit indspark er ikke et forsøg på at indføre en ny norm, men blot et oplysende eksempel på en tredje udvej af substub-problemet (ja de er et problem), nogen kan så følge dette eksempel, andre kan så gøre noget andet, eller helt lade være - enighed bliver der aldrig, og gud bedre det.--Ktp72 30. aug 2007, 16:37 (CEST)
I mine øjne er der stor forskel på wikificering og substubopgradering. Wikificering kræver først og fremmest kendskab til wikikoder og wikipedias standarder. Her har erfarne brugere langt lettere ved at forbedre artiklen end nybegyndere. Det er anderledes med udvidelse af en substub - her er det primært kendskab til indholdet der er praktisk at have - og her kan en nytilkommen wikibruger sagtens have samme eller større viden end mere erfarne brugere.
Jeg er enig i at "positiv feedback" i form af udvidelser/wikificering er bedre end at bare at putte skabeloner på - men når jeg alligevel forsvarer brugen af skabelonmarkeringer (herunder substub), er det fordi skabelonmarkeringerne ofte kan gøres langt hurtigere end en "rigtig" udvidelse, og hvis alternativet er at der slet ikke sker noget med artiklen, vil jeg afgjort foretrække skabelonerne. Skabelonmarkeringerne forhindrer hverken tidligere eller kommende bidragsydere til en artikel i at udvide den - og de kan slettes lige så let som de kan tilføjes. -- JGC 30. aug 2007, 22:46 (CEST)
Du må undskylde, hvis jeg ikke har forklaret mig godt nok, det er ikke et krav om nedlæggelse af substub-skabelonen - i en presset situation er den brugbar, som du skriver. Jeg har blot prøvet at sætte tingene lidt i perspektiv: Har man de 2½ minut, så synes jeg personligt at den bedste løsning vil være at udvide den ellers ubrugelige artikel, frem for at kræve den slettet. Igen, jeg prøver bare at introducere en tredje mulighed, ved siden af at substubmarkere og ignorere substubbene. Jeg har fuld forståelse for dem der føler, at det gider de ikke at spilde deres tid på. --Ktp72 31. aug 2007, 16:03 (CEST)
Du skal ikke undskylde noget - jeg har ikke opfattet det som en opfordring til at nedlægge substub-markeringen. Og jeg er enig i at det i mange tilfælde er den bedste løsning at udvide artiklen selv - evt. bare til stubniveau. Jeg vil dog lige indsparke at en substub-markering i mine øjne bestemt ikke er en indstilling til sletning. Udover at flere har opponeret mod at slette substubbe uanset indhold, har substubskabelonens slettetrussel først og fremmest haft til formål at få bidragydere til at udvide artiklen inden for rimelig kort tid. -- JGC 31. aug 2007, 16:14 (CEST)

3. omgang[rediger kildetekst]

Vil lige gøre opmærksom på at jeg har lavet et forslag til ny tekst på Skabelondiskussion:Substub. Debatten kan godt køre herover hvis det er mere bevendt, men som udgangspunkt mener jeg at det pt drejer sig om at få formuleringen af teksten til at svare til praksis, mere end det handler om at ændre praksis. -- JGC 18. feb 2008, 11:36 (CET)

4. omgang[rediger kildetekst]

Nå, nu har debatten været død i mere end 1 år. Hvad gør vi med substubbe? Har nogen et bud? Jeg mener selv at vi bør have en eller anden "spærregrænse", hvor artikler anses for substubbe og stubbe. Hvis en artikel så bliver anset for en substub, skal vi så tillade sletning (efter en given periode?), eller skal vi beholde dem? Jeg er mest for sletning efter en given periode, for substubbe er ikke en pind værd. --Masz () 27. jun 2009, 12:42 (CEST)

Vi bliver nok aldrig enige om hvornår noget er en stub og hvornår det er en substub. Derudover mener nogle at både stubbe og substubbe skal slettes mens andre mener at de er gode og have og at det motiverer andre til at udvide når bare artiklen er startet.
I min verden er lidt af det samme gældende med {{ordbog}} hvor jeg har forsøgt at starte en diskussion af om vi skal slette artiklen helt, lave en henvisning til wiktionary eller beholde artiklen eller drøfte på WP:SDBS hver gang.
Min erfaring siger mig, at hvis en artikel nomineres på WP:SDBS så bliver artiklerne nogle gange kraftigt forbedret i løbet af kort tid.
Jeg har derfor to forslag:
1. Vi dropper skabelonen {{substub}} og i stedet nominerer dem til sletning på WP:SDBS.
2. Vi indsætter en datomærkning og putter dem i kategorier fx 1 pr. måned, og når der så er gået 2 måneder efter udgangen af måneden, så sletter vi alle artikler i kategorien, der ikke er blevet udvidet. Dvs. hvis jeg sætter substub på en artikel i dag, så kommer den i Kategori:Substubbe 2009 - juni og når vi så når ind i september 2009 så er der fri sletning af alle artikler fra juni (og før). --MGA73 27. jun 2009, 13:09 (CEST)
Jeg synes det lyder fint... --Masz () 27. jun 2009, 13:15 (CEST)
Taget i betragtning af at substubbene skal tælles i hundreder vil forslag 2 nok være det nemmeste at administrere. Undertegnede har ihvertfald ikke noget imod det.
Grænsen for substub? Tja, ihvertfald mere end hvad der skal til for at fylde en linie i bredden på et gennemsnitligt skærmbillede eller sådan noget som 170-200 bytes. Begge dele esklusive kategorier, skabeloner og interwiki. Måske skal grænsen sættes lidt højere, men her er vi ihvertfald på den sikre side. --Dannebrog Spy 1. jul 2009, 22:58 (CEST)
Jeg så på kategori:For korte artikler (der var 197) og tog et par stikprøver. Det var ikke på nogen måde alarmerende - der er godt nok nogle, som kan slettes, men også mange som ikke bør. Så jeg foreslår, at vi ikke gør noget drastisk. For sletninger gælder som for skrivning, at man skal have forstand på emnet - ikke kun tælle bytes. Desuden har sletning ingen hast og behøver slet ikke nogen tidsfrist.
Artiklen saddelpunkt viste sig at være en substub, selv om emnet er notabelt og behandlet godt på andre sprog. Det fik mig til tænke på, at jeg på andre wikier har set en skabelon, der i stedet opfordrer til at udvide artiklen og peger på steder, hvor man kan hente information til at gøre det. Interwiki og anden søgning i andre sprogversioner er i øvrigt en god metode at anvende, inden man benytter sletteknapper.
En sidste bemærkning: Det er helt naturligt, at en begynder på wikipedia opretter en substub/stub, når bare emnet er relevant, for den bliver nok udvidet på et tidspunkt. Derimod anser jeg det for skadeligt, når nogen - som det er forekommet - masseopretter småartikler. Det bør ikke tillades. --Sir48 (Thyge) 3. jul 2009, 10:09 (CEST)

5. omgang[rediger kildetekst]

Enig med MGA73 og foreslår hans model med nedenstående undtagelser. Samme system bruges også på svwiki (se f.eks. sv:Kategori:Substubbar og sv:Mall:Substub).

  • Substubbe uden interwiki slettes efter 3 måneder uden menneskelige redigeringer[5 1].
  • Substubbe med interwiki slettes efter 6 måneder uden menneskelige redigeringer[5 1].

Dog synes jeg, at artikler med indhold f.eks. "Volkswagen er et tysk bilmærke." bør kunne slettes straks. Som nævnt ovenfor har sådanne artikler ikke værdi for andre end nyankomne personer fra Mars. Ikke notable artikler bør herudover også kunne slettes straks jf. Wikipedia:Kriterier for artikler.

Herudover synes jeg der bør være en grænse for, hvornår en artikel er {{substub}} og hvornår den ikke er. Herudover bør normen indskrives på en side f.eks. Wikipedia:Substubbe.

Med venlig hilsen Christian Giersing [ disk // bidrag // e-mail ] 11. maj 2010, 17:44 (CEST)[svar]

Som udgangspunkt synes jeg der skal gøres noget. For det første kan jeg ikke forstå hvorfor interwiki skal give forlænget levetid, og for det andet har jeg skiftet mening mht. den før omtalte "spærregrænse". Jeg vil så mene, at administratorerne har en nok stor omtanke, til ikke at slette en kort, men ikke for kort, artikel. Så spærregrænsen bør fastsættes der, hvor man får noget at vide af artiklen. Ligesom du siger, bidrager artikler som fx "Volkswagen er et bilmærke" eller Depot ikke til noget, da man jo ved det i forvejen, og de gør ikke andet end at fylde. Så ud med dem. Men ellers er jeg enig i at der bør sættes en grænse for hvor lang tid sådanne intetsigende artikler skal have lov til at fylde. På den anden side kan man så sige at de ikke skader nogen, men jeg vil dog tro, at hvis der er en sletningsrisiko, vil man prøve at udvide dem hurtigere. --Masz 11. maj 2010, 18:25 (CEST)[svar]
Jeg er uenig i at de ikke skader - jeg har tidligere været pænt træt af den danske wikipedia fordi hvergang jeg søgte på Google og kom til dawiki fik jeg intet ud af det (udover at kunne springe hurtigt videre til enwiki).
Der er i "mine indstillinger" mulighed for at markere at stubbe skal markeres med røde links (så man slipper for at trykke på dem) - men dette er dog ikke sat op på dawiki (det fungerer på enwiki).
Og mht. det svenske forslag kommer det til at give endnu mere bureaukrati og diskussion om noget er en stub eller ej (hvilket dog kunne fastsættes mekanisk med antal tegn i artiklen). Det skal dog bemærkes at vi har over 20.000 stubbe. Christian75 11. maj 2010, 18:54 (CEST)[svar]
Masz, interwiki kan da have to relevante betydninger her: 1. iw antyder emnets notabilitet og 2. iw henviser til, hvor der kan hentes inspiration til udvidelse. En substub som natriumthiosulfat er et glimrende eksempel. --Sir48 (Thyge) 11. maj 2010, 20:27 (CEST)[svar]
Ja, jeg kan godt se pointen med notabiliteten, men jeg vil nok ikke sige, at substubbe ikke nødvendigvis er unotable. Hvis nogen vil tilføje noget, burde personen da finde ud af at selv søge efter på andre wp'er og nettet. Men for nybegyndere kan jeg godt se pointen. --Masz 11. maj 2010, 20:31 (CEST)[svar]
Kan nogen finde på en grænse for mig? − hvornår er en artikel en substub, hvornår er den en stub og hvornår er den en "rigtig" artikel? mvh Christian Giersing [ disk // bidrag // e-mail ] 17. maj 2010, 19:18 (CEST)[svar]
Det er umuligt at opstille en fast grænse. Hvis de ovenstående indlæg ikke i tilstrækkelig grad forklarer, hvornår en artikel er en substub, bliver det meget svært at give dig en god forklaring. --|EPO| COM: 17. maj 2010, 21:28 (CEST)[svar]

Jeg har ikke læst hele diskussionen, men jeg har arbejdet med substubbene i Kategori:For korte artikler de sidste par dage. Mange af substubbene der er særdeles relevante for encyklopædien og kan let udvides. Jeg har udvidet 5-10 stykker og min konklusion er at det ville være meget uheldigt at hurtigslette dem mekanisk. Hvis der ikke er tale om hærværk skal de efter min mening altid på WP:SLET før en sletning kommer på tale. Muligvis skal der gælde særlige krav for artikler om levende personer, men det skal ikke diskuteres her. Nillerdk 18. maj 2010, 09:06 (CEST)[svar]

Lige nu er der 262 substubbe. Bestemt ikke noget alarmerende tal i forhold til de ca. 20.000 stubbe eller de 129.000 artikler vi har i alt. Men på den anden side også nok til at de vil fylde alt for meget på Wikipedia:Sletningsforslag, der i forvejen er ved at flyde over med sletningsforslag, de færreste gider tage stilling til. Jeg medgiver at mange af substubbenes emner er relevante, hvilket nok også er årsagen til, at opretterne syntes, at det kunne de da godt lige bidrage med en definition af. Problemet er bare, at det som oftest er blevet ved det. De kan let udvides ja, men hvem gør det? Og er substubbene særligt koncentreret om bestemte emner/fagområder, hvor en målrettet indsats fra brugere med interesse for netop det kan redde meget. Eller er det så spredt, at den enkeltes indsats bare bliver dråber i havet?
Christian Giersing: Et bud på grænsen mellem substub og stub kunne være en linie i bredden på et gennemsnitligt skærmbillede. Er der en infoboks kan der dog godt være mindre egentlig tekst. For grænsen mellem stub og "rigtig" artikel er et bud 15-20 linier og et andet hvad der svarer til et gennemsnitligt skærmbillede. Men ved begge dele bør man naturligvis samtidig følge sin sunde fornuft. Mange substubbe kan som Nillerdk påpeger nemt udvides. Mens der omvendt kan være andre problemer med en artikel, der ikke kan løses alene ved en udvidelse, f.eks. manglende notabilitet eller dårligt sprog i den oprindelige del. Og så har vi slet ikke taget fat på, hvad der skal forstås ved "gennemsnitligt skærmbillede". --Dannebrog Spy 18. maj 2010, 23:02 (CEST)[svar]

6. omgang[rediger kildetekst]

Hvad med vi bruger den norske model hvor man sletter dem en uge efter at de er mærket substub i stedet for? --Trade 23. sep 2011, 18:14 (CEST)

Nu er vi på 314 så tendensen er klar... Der kommer flere og flere...
Jeg synes at 1 uger er for lidt og 6 måneder er for meget. Så et sted imellem er fint med mig (fx 3 uger). Men reglen bør først gælde nye substubbe og først, når vi har fået ryddet lidt op i dem, vi allerede har. Hvis vi "massesletter" nu, så risikerer vi at miste artikler blot fordi der var så mange, at man ikke kunne overskue at tage stilling.
Så jeg foreslår, at vi deler artiklerne op i flere kategorier. Fx 50 i hver, og så arbejdes der på en kategori ad gangen. Dvs. 50 indstilles til sletning i uge 41, 50 andre i uge 42, osv. Når vi så er nede under 50 i alt, så indføres den nye procedure med sletning efter 3 (?) uger.
Mit forslag er, at hvis man vil redde en artikel, så udvider man artiklen og fjerner substub. Hvis nogen så er uenige, så må de oprette et sletteforslag. Hvis man vil redde artiklen, men ikke kan eller vil udvide artiklen nu, så opretter man et sletteforslag. Efter nogle uger er der så kun de substubbe tilbage, som ingen kan/vil redde. Herefter gennemgår en admin substubbene vurderer en ekstra gang, om de bør slettes. Er pågældende admin uenig eller i tvivl, så retter han/hun eller konverterer til et sletteforslag. --MGA73 23. sep 2011, 18:45 (CEST)

Hvis det er meningen at skabelonen {{Substub}} udfases så syntes jeg at vi skal starte med at opnå enighed om at stoppe med at sætte den på nye artikler. Hvis substub fortsat bliver sat på nye artikler samtidig med at det bliver besluttet er substub mærkede artikler kan slettes så virker substub jo som en slette skabelon uden at det fremgår af skabelonen. --Wholle 4. nov 2011, 07:53 (CET)

Jeg vil foreslå følgende model:
  • Substubbe uden iw slettes efter 3 uger uden menneskelig redigering.
  • Substubbe med iw slettes efter 5-6? uger uden menneskelig redigering.

Mvh Christian Giersing [ disk // bidrag // e-mail ] 4. nov 2011, 09:55 (CET)

Hvorfor skal substub til at være en slette skabelon?
Hvorfor skal substub artikler ikke slettes via et sletteforslag?
At gørre substub til en slette skabelon kan kun skyldes at nogen har fået sletitis og syntes at det er forbesværligt at oprette et sletteforslag. --Wholle 4. nov 2011, 12:35 (CET)
Allerførst: en anden gang nogen vil genoptage en gammel lang diskussion, vil jeg stærkt anbefale i stedet at starte en ny. Den her er simpelthen alt for lang til, at nogen orker at læse den igennem.
MGA73: det samlede antal artikler er altså også steget en del, siden diskussionen var oppe at vende. At antallet af substubbe er steget tilsvarende, er der sådan set ikke noget mærkeligt i. Men da antallet af aktive brugere ikke er steget tilsvarende, er udfordringen i at gøre noget ved dem derimod selvfølgelig blevet større.
Christian Giersing: interwiki er generelt et dårligt parameter, da det hverken tager højde for indhold eller notabilitet. Mange emner er f.eks. notable, men der er bare ikke skrevet om dem på andre sprog endnu.
Wholle: Det generelle problem med substubbe er, at mens mange af dem nok omhandler notable emner, så er teksten om dem for kort. Typisk er der kun en kort definition a la "X er en Y fra Z", hvilket simpelthen er for lidt til en encyklopædi, og ofte ikke mere end mange læsere allerede ved eller godt selv kunne regne ud. Selvfølgelig kan man oprette sletningsforslag men at lave 314 af slagsen vil altså være overdrevet, for så mange orker folk ikke at tage stilling til. Dertil kommer så det absurde i, at sådanne sletningsforslag konsekvent vil blive meget større end de omhandlede artikler, som jo netop typisk kun er på en enkelt linie. --Dannebrog Spy 4. nov 2011, 14:02 (CET)

Fodnote[rediger kildetekst]

  1. ^ a b Menneskelige redigeringer = ikke botter, vandaler og gendannelser.


Bogforum 2011[rediger kildetekst]

I år finder Bogforum sted den 11.-13. november, og der vil med stor sikkerhed være et antal forfattere, som vi kan tage billeder af. Wikimedia Danmark har en rimelig forventning om at få en stand i 2012, hvor Bogforum flytter fra Forum til Bellacenteret, men i år er Bogforum mest af interesse for os som enkelt-wikipedianere, der godt kan lide bøger. Jeg regner selv med at opsøge Bogforum lørdag eller søndag, men lad os prøve at koordinere det, når vi kommer tættere på og der kommer et program op på http://www.bogforum.dk/ --Palnatoke 3. okt 2011, 19:31 (CEST)


Videobiografier[rediger kildetekst]

Jeg tvivler ikke på at indholdet af de sider, Hemmje henviser til er sagligt. Min anke går primært på at man skal betale for at få adgang til indholdet. Dermed mener jeg at der opstår et problem i forhold til Wikipedia:Eksterne henvisninger.

Brugeren argumenterer bl.a. på sin brugerdiskussionsside at indholdets saglighed vægter så meget tungere at der bør dispenseres. Men hvad mener andre om sagen? --|EPO| COM: 4. okt 2011, 15:34 (CEST)

Præcisering: En del af indholdet er gratis, men der er også en del indhold, som der skal betales for. --|EPO| COM: 4. okt 2011, 15:50 (CEST)

(redigeringskonflikt) Wikipedia handler om fri og direkte tilgængelighed; det kan man ikke sige et betalingssite er. Det er også nævnt på WP:EH som steder man ikke bør man ikke henvise til . - Nico 4. okt 2011, 15:57 (CEST)

Grunden til jeg i det hele taget at valgte at gå ind og linke profilerne op, var sagligheden og nytteværdien af den viden som korridoren.tv giver almenheden. Så spørgsmålet går vel, som |EPO| påpeger, vægten af sagligheden. Mange af de link jeg ser på Wikipedia - der er langt de fleste sites banner sponsoreret. Eneste mulighed for at skabe vækst via bannere er .... mere trafik. Skal man have mere trafik, så skal man også have flere backlinks. Korridoren.tv har ingen bannere... Der er direkte tilgængelighed på korridoren.tv til at finde information på ALT det indhold de har og fri kan vel ikke bare defineres som gratis. Hvis alle bannerpengene forsvandt fra de andre sites, som der linkes til i øvrigt fra Wikipedia så ville de jo holde op med at eksistere. På en eller anden måde så er der nogen der betaler. Samtidig så må det vel også være en af Wikipedias fornemmeste opgaver at bibringe viden om nye tilgange og formater for information. Det må man jo sige Korridoren.tv gør ved at være de, måske, første som prøver at skabe viden(udover tutorials)via Webtv. Beklager hvis jeg virker lidt irriteret. Det er ikke min hensigt. Det er bare naivt at tro at 100% non kommercielt findes. Her handler det om kilden til empiri/data, og her er det kilden selv der fortæller om sit liv. Det bliver linket til en offentlig profil som er indskrevet som en artikel på Wikipedia i forvejen. Kan det komme tættere på en valid kildeangivelse? Hemmje

Først skal man til at lede på en tom reklameside, - hvis man så finder den pågældende der påstås lænket til kommer man ind på en anden reklameside der primært siger Køb abonnement nu:, ... det er ikke Wikipedias opgave at sælge abonnementer - Nico 4. okt 2011, 16:54 (CEST)


Jeg er tilbøjelig til at have henvisninger til betalingssider. MEN!!! Så taler jeg om fx soefart.dk. Et renommeret hjemmeside hvor udvidede historier kan læses når man har et abonnement. Vi kan heller ikke få adgang til fx nye bøger online, som man skal købe i forretningen. Men her kan man også gå på Bibliotek. Og her er jeg (nu) ikke sikker på at man kan læse Søfart. Jeg mener dog at der skal være et grænse ved at noget skal være renommeret, før vi henviser til det. Det kan vi tydeligt ikke sige af korridoren.tv. Og derfor siger jeg i dette tilfælde at vi ikke skal tillade denne hjemmeside. --Med venlig hilsen, RodeJong 4. okt 2011, 17:29 (CEST)
Jeg havde egentlig tænkt at lade den her diskussion køre af sig selv. Men jeg synes, at jeg bør reagere på de argumenter som bliver fremlagt for ikke at tillade korridoren.tv som reference/link/kilde. Argumenterne er så langt fra perspektivet om HVAD indholdet er på korridoren.tv, men mere en anti-kommerciel holdning som bremser netop dét, som jeg mener legitimerer Wikipedia som valid reference/kilde på uddannelsesinstitutioner. Dét, at indholdet afspejler faktuel og verificerbar viden eller information, og dermed kan benyttes som opslagsværk mod henvisning i fodnote/reference til at understøtte en givet argumentrække.

Med det in mente, så vil jeg referere til Anna ThygesenEn profil som også har fået lavet en videobiografi på korridoren.tv. Det er en personprofil som er historisk/faktuel, da hun har været involveret i signifikante historiske begivenheder og hermed er blevet en offentlig men også fremtrædende profil, som kan benyttes til eks. reference til en afhandling om eks Kurt Thorsen finans skandalen. I videobiografien fortæller på korridoren.tv fortæller hun om hendes rolle i skandalen - information som man ikke får andre steder og som i den grad er faktuel, da hun var en af de nøglepersoner, som var med til at vælte hele korthuset. Hemmje Nuvel - hvordan kan det være at korridoren.tv - med en komplet videobiografi om Anna Thygesen, fortalt af Anna Thygensen selv IKKE kan ligges som reference, men nederst i beskrivelsen om Anna Thygesen kan man se en reference til TV2's underholdningsprogram Varm på is? Hvori afspejles den faglige vurdering om faktualitet/viden og indhold i forhold til Wikipedias værdigrundlag her? Min akademiske fornuft er provokeret over sondringen mellem viden og en subjektiv holdning til at der er elementer på Korridoren.tv der skal betales for, frem for fokus på selve indholdet.Hemmje

Efter at have set hvad korridoren.tv er for noget, er jeg enig i, at det ikke er en rimelig kilde at henvise til overhovedet. --Rmir2 5. okt 2011, 14:37 (CEST)

Er der nogen der ser på hvad det er man siger nej til eller er det de to prismærker i venstre hjørne der bare giver anledning til at sige nej? Hvis man studerer køber man så ikke kompendium, bøger og tilgang til øvrige opslagsværk? Jeg er virkelig uforstående overfor at Rmir2 blot siger: efter at have set hvad korridoren.tv er for noget så... nej. Argumentér i det mindste for afvisningen. Det er da det mindste man burde gøre. Andet er ganske enkelt usagligt og arrogant i et åbent forum, og i plenum for i øvrigt, som lever af faktuelt indhold på "frivillig" basis. Hemmje

Taget i betragtning at man ikke præsenteres for, hvad der angiveligt linkes til (jf. Anna Thygesen-eksemplet højere oppe, som giver mig en tom side kun med menu og sidefod), kan jeg ikke se hvordan korridoren.tv overhovedet kan komme på tale som en ekstern henvisning jf. den allerede nævnte Wikipedia:Eksterne henvisninger. korridoren.tv kan måske anvendes som kilde til specifikke oplysninger, på samme måde som vi i øvrigt benytter kildeangivelser, der ikke er begrænset til frit tilgængelige kilder. Bemærk at "eksterne henvisninger" og "kilder" er to forskellige ting, med hver sine regler. - Kåre Thor Olsen (Kaare) 5. okt 2011, 17:34 (CEST)
Kaare har egentlig ramt min tankegang ret præcist. Når man ender på en side, hvor der forlanges betaling, så er det i strid med de retningslinier, vi bruger, jævnfør også Nicos bemærkninger oven for. venlig hilsen --Rmir2 5. okt 2011, 19:46 (CEST)

Jeg beklager meget til både Rmir2, Kåre Thor Olsen (Kaare) og andre. Det link som jeg satte ind som korridoren er et dødt link. Det var absolut ikke min mening. tjek dette link - http://www.korridoren.tv/dk/medvirkende.htm?id=114110000000433 - jeg håber det kaster et bedre lys over min disposition i denne diskussion. Jeg beklager endnu en gang for det forkerte link - mvh Hemmje

Specifikt angående links til korridoren.tv: Det er lidt svært at vurdere kvaliteten af korridoren.tv, når man ikke umiddelbart kan se indholdet, men jeg opfatter egentligt sitet som værende okay. Generelt angående links til sites med betalingsinformation: Jeg mener egentlig det er okay, at linke til et site med betalingsinformation, såfremt den information der findes der, ikke findes i en nogenlunde tilsvarende udgave et andet sted, hvilket jeg også tolker som værende i tråd med konklusionen i Referencer til ikke-offentlige kilder. Jeg mener det er en større fordel for læseren, at der er linket til en betalt information, end slet ingen (hvis ellers informationen har et passende niveau). Det kan dog diskuteres om det ikke ville være mere anstændigt overfor læseren, at der angives, når der linkes til et betalingssite på en eller anden måde (måske bør vi indføre en regel om at links til betalingssites kun sker via en skabelon f.eks. {{Betalingssite|http://betalingshest.dk/|Betalingshest}} som bliver til betalingshest eller hvad ved jeg), men det er en anden diskussion. MVH Henrik (heb, Diskussion   Bidrag   E-mail) 7. okt 2011, 09:15 (CEST)


Salmonsens konversationsleksikon[rediger kildetekst]

Den 4 oktober 2011 blev alla 26 bind av Salmonsens konversationsleksikon, 2. udgave (1915-1930), korrekturlæst i Projekt Runeberg, och den 7 oktober var allt också indexerat. Detta är en unik milsten i digitaliseringen av det danska kulturarvet. Kan någon göra en pressrelease? Sedan tidigare är alla 19 bind av Dansk biografisk Lexikon, 1. udgave ("Bricka") korrekturlæst. --LA2 4. okt 2011, 22:25 (CEST)


Det fleste infobokse fungere ikke længere[rediger kildetekst]

Det lader til at en ny version af Mediawiki-software har gjort at de fleste infobokse ikke længere fungere efter hensigten. Nu ligner de jo noget der burde være løgn. Kan der ikke gøres et eller andet ved det? Mvh. --Pixi Uno 6. okt 2011, 20:55 (CEST)

Hmmm, jeg har lige forsøgt at gennemskue fejlene i Skabelon:Infoboks by, men havde ikke held til at finde fejlen. Hvis det er fortolkeren i softwaren som den er gal med, så kan jeg bedre forstå det. Hvad gør vi? --VicVal 6. okt 2011, 22:34 (CEST)
Det nærmeste jeg kan komme det er brugen af nedenstående struktur til at undertrykke rows som ikke skal vises fordi en given parameter (her motto) ikke er udfyldt.
|- class="hiddenStructure{{{motto|}}}"
Kan det være et stylesheet problem? --VicVal 6. okt 2011, 22:49 (CEST)
Prøv evt. at undersøge, om problemet allerede er beskrevet i Mediawikis Bugzilla. I MediaWikis IRC-kanal kan jeg se, at de har arbejdet på flere andre fejl, som er opstået i forbindelse med version 1.18. - Kåre Thor Olsen (Kaare) 6. okt 2011, 22:53 (CEST)
Jeg forsøgte mig med Bugzilla, men jeg tror ikke jeg er erfaren nok i den sammenhæng til at vurdere om der var nogle rimelige hits. Andre der kan gøre et forsøg? --VicVal 7. okt 2011, 09:30 (CEST)
Det ser ud til at være bugzilla:17009. "hiddenStructure" er blevet fjernet, fordi den åbenbart ikke fungerede i alle tilfælde. Peter Alberti 8. okt 2011, 09:27 (CEST)
Jeg kan heller ikke overskue kodesproget i bugzilla, men ved sammenligning med andre funktionelle bokse, fik jeg strikket en brugbar løsning sammen på Skabelon:Sogn, som formentlig kan anvendes de fleste andre steder med "hiddenStructure": |- {{#if:{{{stift|}}}| {{!}} valign="top" {{!}}'''Stift''' {{!}}{{{stift|}}}}} Jeg har ikke noget overblik over hvor mange skabeloner det drejer sig om, men det er en brugbar her og nu-løsning. - Nico 8. okt 2011, 09:57 (CEST)
Den bedste løsning er at tilføje
.hiddenStructure {
  display: none;
}
til MediaWiki:Common.css. Så fungerer de præcis som før. Jeg ved ikke, hvad grunden til fjernelsen af denne funktion var helt præcist, for tingene virkede perfekt, og der var ingen problemer med noget (hvis der var, så opdagede jeg dem i hvert fald ikke). Jeg har derfor tilføjet det førnævnte til Common.css, så vi kan vælge at finde en anden løsning eller nøjes med den nuværende. --Masz 8. okt 2011, 10:51 (CEST)
Smart :-) - ser ud til at virke perfekt - Nico 8. okt 2011, 11:32 (CEST)

HotCat fungerer heller ikke som normalt - er der nogen, der kan løse problemet? Mvh. --KLN 9. okt 2011, 22:39 (CEST)


Wikipedia på Verdensarvslisten?[rediger kildetekst]

Der er en igangværende underskriftindsamling for at få Wikipedia optaget på UNESCOs Verdensarvsliste som det første digitale værk nogensinde. Interesserede kan finde yderligere information på denne side på Meta. --Medic (Lindblad) 7. okt 2011, 12:32 (CEST)


Regionsrådsmedlemmer - notable eller ej?[rediger kildetekst]

Wikipedia:Sletningsforslag/Anders Kühnau har vi sneget os ud i (nok en) diskussion om hvorvidt regionsrådsmedlemmer er notable eller ej. Det har vi gjort i tidligere sletteforslag (jeg kan lige finde Wikipedia:Sletningsforslag/Anders Primdahl Vistisen og i Wikipedia:Sletningsforslag/Kristian Kirk Mailand - er der flere?) men også i Wikipedia:Landsbybrønden/Politisk notabilitet?. Artiklerne om Anders Primdahl Vistisen og Kristian Kirk Mailand fik lov til at overleve. Artiklen om Anders fordi det viste sig, at han havde været næstformand i DFU, mens der i tilfældet omkring artiklen om Kristian, blot ikke kunne samles konsensus til en sletning.
Kigger jeg på det aktuelle sletteforslag, udleder jeg umiddelbart, at Bruger:KLN læser sætningen "Menige medlemmer af bestyrelser, råd, nævn, udvalg og lignende samt kandidater og suppleanter til samme." under Wikipedia:Kriterier for biografier#Ikke_nok, som det at være medlem af et regionsråd ikke i sig selv er notabelt (idet der ind til for meget kort tid siden var en lidt anden formulering). Jeg derimod gør, men det falder muligvis tilbage til, at jeg rent faktisk mener at menige medlemmer af regionsråd er notable, og vi måske nok mere er i en gråzone. Da det jo tydeligvis ikke er første gang vi har haft problemstillingen - og derfor nok heller ikke sidste - bør vi jo nok fyre op under en diskussion her.
Personligt mener jeg, at de 205 regionsmedlemmer (5 regioner à 41 medlemmer), godt i nogen udstrækning kan sammenlignes med de 228 borgmestre/overborgmesteren/viceborgmestre/næstformanden for borgerrepræsentationen/rådmænd vi allerede automatisk gør notable i dag, og derfor også automatisk bør være notable. MVH Henrik (heb, Diskussion   Bidrag   E-mail) 11. okt 2011, 11:52 (CEST)

  • Støtter - Jeg er fuldstændig enige med dig Henrik. --Med venlig hilsen, RodeJong 11. okt 2011, 12:21 (CEST)

Jeg mener ikke at menige regionrådssmedlemmer er notable, hvis de er det så er menige byrådsmedlemmer også notable. At sammenligne menige regionsrådsmedlemmer med borgmestre og rådmænd holder ikke, borgmestre og rådmænd er fuldtidsansatte det er menige regionsrådsmedlemmer ikke. --Wholle 11. okt 2011, 13:25 (CEST)

Hvorvidt sammenligningen "holder" eller ej, er jo et spørgsmål, om hvilken parameter man kigger på. Kigger man på parameteren "folkevalgt", holder sammenligningen udemærket. Jeg er også af det klare indtryk fra mine mange tjenesterejser i det ganske danske land, at lige så snart vi bevæger os ud af TV 2/Lorrys dækningsområde, så får regionsmedlemmer mindst lige så meget TV-tid i regionernes sendeflade som borgmestre (hvis ikke mere), så også på den parameter vil jeg hævde at den holder. Men du har da ret: Hvis man kigger snævert på fuldtidsansat eller ej, så kan man ikke sammenligne dem. MVH Henrik (heb, Diskussion   Bidrag   E-mail) 11. okt 2011, 14:14 (CEST)
  • Støtter Regionsmedlemmer er notable. De er folkevalgte - tit med meget store stemmetal og styrer kæmpe budgetter i regionerne. Vi må skelne meget skarpt mellem regionsråd og råd, udvalg og nævn etc., der er nedsat af hvem som helst. Regionsråd er der kun fem af i hele landet. De andre er der titusinder af. Peter Mulvany 11. okt 2011, 13:53 (CEST)
Lige en praktisk afklaring: det var undertegnede, der skrev den citerede sætning, dog eskl. EPO's nu fjernede tilføjelse. Det jeg tænkte på var dels bestyrelser i foreninger, virksomheder og fonde og dels råd, nævn og udvalg nedsat af både dem og offentlige myndigheder. Derimod ikke folkevalgte forsamlinger som kommunalbestyrelser og og regionsråd, da der jo netop er uenighed om dem. Kommunalbestyrelsesmedlemmer er dog nævnt som eksempel i afsnittet om gråzoner.
Hvor vidt regionsrådsmedlemmer er notable er jeg sådan set ligeglad med, om end jeg er noget skeptisk overfor deres betydning. De forvalter ganske rigtig kæmpe budgetter, men det er penge, der er bevilget af staten, der også har en betydelig indflydelse på brugen, hvad enten det gælder placeringen af supersygehuse eller øremærkede tilskud til privatbanerne. At stemmetallene er store er der ikke noget underligt i, da indbyggertallene for de enkelte regioner jo også er store, netop p.gr.a. at der jo kun er fem regioner.
Noget andet er så hvor man skal trække grænsen derudover. Er kommunalbestyrelsesmedlemmer også notable? Deres beslutninger er jo ofte særdeles konkrete og betydende for borgerne. Eller hvad med de tidligere amtsrådsmedlemmer eller medlemmerne af de i sin tid omkring 1.300 folkevalgte sogneråd? --Dannebrog Spy 11. okt 2011, 14:37 (CEST)
Personligt synes jeg umiddelbart at den "nedre" grænse går ved nuværende (og tidl.) regionsmedlemmer (og amtsmedlemmer), set over en samlet vurdering af antal, medieoptræden samt geografisk og befolkningsmæssig indflydelse. MVH Henrik (heb, Diskussion   Bidrag   E-mail) 12. okt 2011, 08:30 (CEST)
  • Støtter heb - jeg synes også, at regionsrådsmedlemmer skal have lov til at have en artikel. På samme måde synes jeg, at byrådsmedlemmer også skal have lov til at have en artikel. Begge slags politikere er valgt ved almindelig afstemning, og det kan være meget smart at have mulighed for at slå disse personers baggrund op i en artikel på WP. Jeg synes, at et af de større problemer vi kan have, er, at lave regler, der drastisk indskrænker muligheden for at have artikler om læseværdige ting/folk. --Masz 11. okt 2011, 22:48 (CEST)
  •  Kommentar Det reelle problem med WP:BIO er at vi faktisk siger at "uanset at Person X ikke har foretaget sig noget, der er værd at skrive om, sletter vi ikke artiklen - fordi Person X overholder notabilitetskravene". For eksempel vil en nyfødt prins(esse) eller en departementschef ikke nødvendigvis have gjort meget andet end at passe sit job - og i forhold til gruppen af "biograferede andetsteds" lægger vi jo helt og aldeles vurderingen over til redaktioner, der kan have ganske andre ideer om hvad der er relevant end det, vi når frem til her. --Palnatoke 12. okt 2011, 00:10 (CEST)
Jeg er for så vidt enig, men umiddelbart kan jeg ikke se, hvordan vi kan slippe uden om denne problemstilling, sålænge der er notabilitetskrav. Hvis vi skal ud over dette, skal vi tænke i helt nye baner (f.eks. mindst 25 optrædner i trykte medier eller mindst 5 minutters omtale i national TV-dækning eller 10 minutters omtale i regional TV-dækning - og det åbner så helt nye diskussioner, for som tidligere diskussioner har vist, så er der uenighed om hvorvidt Ekstra Bladet kan bruges og hvad med TV2 News, hvor en enkelt 30 sekunders optræden hurtigt bliver til 10 minutter takket være loop-metodikken...) og jeg kan desværre ikke lige komme på noget brugbart (som den sidste parantesbemærkning jo tydeligt illustrerer :)). Men det er nok også noget der egentligt bør have en diskussion for sig selv. MVH Henrik (heb, Diskussion   Bidrag   E-mail) 12. okt 2011, 08:30 (CEST)
  • Støtter - Mener ikke der bør være et problem med folkevalgtes notabilitet; omvendt ser jeg heller ikke nogen ide i at skrive om dem alle sammen - Det afgørende må være om der er en almen interessant historie at fortælle, altså udover at de er folkevalgt til det og det, for x-partiet. - Nico 12. okt 2011, 15:03 (CEST)
  •  Kommentar Så det at være folkevalgt er nok? Altså hvad så med Byrådsmedlemmer, Kommunalbestyrelsesmedlemmer og Sognerådsmedlemmer da er de vel også notable? --Rasmusbyg 13. okt 2011, 21:32 (CEST)
    • Nej ikke alle, men det jeg taler for er at flytte fokus fra formelle regler, til en vurdering af om der er en historie med noget kød på. - Nico 14. okt 2011, 20:01 (CEST)
  • Støtter Regionsmedlemmer bør være notable. Peter Mulvany 19. okt 2011, 22:15 (CEST)
Peter, det er sikkert bare en smutter, men du har allerede tilkendegivet din støtte længere oppe (d. 11. okt 2011, 13:53) ;) MVH Henrik (heb, Diskussion   Bidrag   E-mail) 21. okt 2011, 09:59 (CEST)
Konklusion:
Der er ikke konsensus, men 5 personer tilkendegiver at regionsmedlemmer er notable, 1 tilkendegiver at de ikke er og der er således overvældende flertal for at regionsmedlemmer er notable. --Henrik (heb, Diskussion   Bidrag   E-mail) 4. nov 2011, 10:13 (CET)


Vedligeholdelse af fremragende artikler[rediger kildetekst]

Jeg har for nogle dage siden rejst et spørgsmål her: Hvordan vedligeholdes/revurderes disse artikler?.

Jeg vil være glad for tanker og kommentarer på den omtalte dikussion :-) --VicVal 12. okt 2011, 08:52 (CEST)

Man kunne som en start lave en/tilpasse en skabelon som angiver hvilken version der har opnået godkendelsen, så man har et udgangspunkt for om senere redigeringer forbedrer artiklen eller ej. F.eks. som på tysk Wikipedia: de:Vorlage:Exzellent - Nico 12. okt 2011, 09:25 (CEST)


DSDE 10 år[rediger kildetekst]

"Folkeoplysning findes" skrev Bjørn Bredal i Politiken den 13 oktober 2001, i en recension av det 20. og sidste bind av Den Store Danske Encyklopædi (20 bd, 1996-2001). Har detta 10-årsjubileum blivit uppmärksammat i Danmark? --LA2 12. okt 2011, 17:31 (CEST)

Har ikke set noget - i deres nyhedsbrev (om netversionen) i dag om indsættelse af 13.000 biografier fra Dansk Biografisk Leksikon nævner de ikke noget om jubilæet. - Nico 12. okt 2011, 17:50 (CEST)


Besøgsstatistik[rediger kildetekst]

Hvordan kan man se statistik over antal besøgende til en artikel, og måske uddybende oplysninger om hvornår og hvorfra m.m.? Jeg har ledt efter anvisninger til dette, men leder stadig forgæves. Måske har jeg overset det indlysende, eller også mangler der måske en facilitet i Wikipedia. mvh -15. okt 2011, 12:13 (CEST)

En liste over de mest læste sider kan ses på http://wikistics.falsikon.de/latest/. Statistikker over en bestemt side kan findes, ved at klikke på "historik" på en side og derefter klikke på "sidevisningshistorik".
- Sarrus (db) d. 15. okt 2011, 12:13 (CEST)
stats.grok.se/da/ giver dig muligheden for at få visningsstatistik for en hvilkensomhelst side du taster navnet ind på. --Saddhiyama 17. okt 2011, 10:47 (CEST)


Oprettelse af ny skabelon[rediger kildetekst]

Jeg har brug for en tennis skabelon med 4 spillere således, at der kun er semifinale og finale. Den skal være identisk med denne: Skabelon:8TeamBracket-Compact-Tennis3. Altså bare med 4 spillere i stedet for 8 spillere. Er der nogen, som kan hjælpe mig? (Skrev Ajvd (diskussion • bidrag) . Husk at signere dine indlæg.)


Er kriminalitet nok til notabilitet?[rediger kildetekst]

Vi har på det seneste - dels i forbindelse med en infoboks, dels i forbindelse med en bestemt artikels notabilitet - haft problemet, om en begået forbrydelse er nok til notabilitet. Efter min opfattelse bør vi tage en principdiskussion herom her på Landsbybrønden. Lad os stille spørgsmålet kort og bredt: er kriminalitet (fx en dom) nok til notabilitet på wikipedia? Skal dommen have en vis alvor (fx fængselsstraf - men ikke bøder, uanset størrelsen) eller hvordan skal eventuel "notabilitet" fastlægges? --Rmir2 17. okt 2011, 19:13 (CEST)

Indledningsvis vil jeg sige, at det er et godt og relevant diskussionsoplæg, som Bruger:Rmir2 kommer med her. Dernæst mener jeg at vi bør helt afholde os fra, at foretage vurderinger ud fra kriminel eller ej kriteriet. Selv om der er gode argumenter for og imod i Wikipedia:Sletningsforslag/Kategori:Kriminelle, mener jeg, at vi bør anvende dømte, da vi så overlader vurderingen til en anden instans (domstolene) og vi anvender noget der er ret let at verificere. Umiddelbart tror jeg også, at det vil gøre det lettere at lave nogle kriterier, f.eks. ''personer/organisationer dømt i principdomme, dømt i 3. instans (hvor procesbevillingsnævnets afdeling for appeltilladelser har foretaget vurderinger af "notabiliteten") eller idømt mere end 8 års ubetinget fængselsstraf/4 års betinget fængselsstraf" (ret bred definition, men dækker så vidt jeg lige kan se de fleste af vores nuværende artikler, men kan sagtens skære "smallere"). MVH Henrik (heb, Diskussion   Bidrag   E-mail) 18. okt 2011, 09:49 (CEST)
Vær opmærksom på, at det efter omstændighederne kan være strafbart at hænge navngivne personer ud som kriminelle - eller dømte - hvis der ikke er en konkret interesse i at angive en person som værende dømt for kriminalitet. En irrelevant omtale af en gammel straffedom kan efter omstændighederne være ærekrænkende for en person, og omtalen kan pådrage den person, der foretager omtalen et strafansvar. Vi skal tænke os meget godt om før end vi påklistrer "dømt" eller "kriminel" på en nulevende person.
Til Rmir2's relevante indspark er det min opfattelse, at kriminalitet kan give anledning til notabilitet. Stein Bagger ville næppe være notabel, hvis ikke han havde begået økonomisk kriminalitet. Men diverse tvivlsomme småsvindlere, bandemedlemmer osv. bliver ikke notable af at have en kriminel levevis, heller ikke selv om de kommer i avisen en enkelt gang eller to. Men hvor snittet præcist skal lægges, har jeg ingen forudfattet mening om, men mener at det må være en konkret bedømmelse. Pugilist 18. okt 2011, 12:53 (CEST)
Jeg ville lægge grænsen ved navne som alle kan huske. Stein Bagger kender vi alle, og terroristerne Lors Doukaiev og Anders Breivik også. Men personer der en enkelt gang kommer i nyhederne burde ikke være notabel. Jeg ville betegne alle (succesfulde) terrorister for notabel men en menig bandemedlemmer ikke. Vi skriver heller ikke om en menig soldat, men dem der er ledere fx kan godt være notabel. --Med venlig hilsen, RodeJong 18. okt 2011, 17:27 (CEST)

Sådan meget apropos, så er der en artikel på politiken.dk, der berører det Bruger:Pugilist nævner ovenfor: Pædofile udstilles med navn og billede på nettet. --Henrik (heb, Diskussion   Bidrag   E-mail) 18. okt 2011, 20:10 (CEST)

Hvis de er for at undgå at udstille visse personer så i kategorien Crips har jeg oversat beskrivelsen fra en wiki der siger at de er kun for folk som har hævdet at de har tilknytning til gruppen, altså ikke baseret på mediers formodninger, diverse rygter, eller beskyldninger fra enkeltpersoner. Kunne man mon også bruge det kriterie på andre kategorier om kriminelle for at undgå at folk bliver hængt ud? Mvh. --Trade 19. okt 2011, 09:17 (CEST)

For lige at åbne denne op igen. Hvad siger folk til en formulering som følgende (forsøg på sammenskrivning af min, Pugilists og Rodejongs forslag):

personer/organisationer, der opfylder (mindst et punkt i) hvert af de fire følgende kriterier:
  • Vedrørende dommens karakter:
    • Dømt i en principdom
    • Dømt i 3. instans
  • Vedrørende straffens længde:
    • (En nøgleperson) Idømt mere end 8 års ubetinget fængselsstraf
    • (En nøgleperson) Idømt mere end 4 års betinget fængselsstraf
  • Omtale af dommen i artiklen, skal være relevant for personen/organisationen - f.eks. i artiklen Stein Bagger, hvor dommen er af stor relevans for artiklen
  • Omtale af dommen skal opnå, så meget medieomtale, at dansker i almindelighed må forventes at have hørt om dommen i relation til personen/organisationen. D.v.s. en principdom, der kun har opnået omtale i et snævert fagblad/en faglig kreds, ikke automatisk medfører notabilitet.

Det er lidt snørklet, men jeg tror det giver en passende balance. --Henrik (heb, Diskussion   Bidrag   E-mail) 4. nov 2011, 10:28 (CET)

Det er et godt bud. Dog vil jeg mene, at kriteriet "principdom" bliver vanskeligt at håndtere. Desuden virker det besynderligt med forskellen på betinget og ubetinget fængselsstraf. Lad os enes om en fælles tidsgrænse, fx mindst 4 år. Jeg vil desuden mene, at fradømmelse af retten til at udøve et diplomeret fag (fx Glistrup som advokat) er så alvorligt, at det kan berettige til omtale. Derimod mener jeg ikke, at pædofile skal omtales her (jeg betragter det snarere som en sygdom, ikke som en forbrydelse i almindelig forstand). I Estland har politiet offentliggjort folk dømt for spritkørsel (om det er tilladt i Danmark, ved jeg ikke, men det ville med garanti blive en af de mest besøgte artikler, hvis den blev oprettet). Jeg kan oplyse, at jeg - privat - rettede henvendelse til justitsministeriet for at få svar på om offentlig omtale af domme er en krænkelse af privatlivets fred - men man nægtede at give et bindende eller blot retningsgivende svar på min henvendelse. Jeg ser helst at en jurist/advokat rådgiver os i denne henseende. Jeg er tilbageholdende med at gøre presseomtale i sig selv til et kriterium, idet det bliver for tilfældigt hvilke sager, der får større medieomtale.
Kort sagt, mit bud er:
  1. mindst 4 års betinget eller ubetinget fængselsstraf og/eller
  2. fratagelse af retten til at bedrive sit diplomerede fag,
  3. samtlige domme for spritkørsel (hvis det er tilladt).
  4. Endelig kunne det gøres tilladt at omtale domme for alle, der har bedrevet offentligt hverv (fx som politiker eller domme for lovovertrædelser i forbindelse med bedreven journalistik).
Jeg tror, at vi med disse kriterier vil have skabt let overskuelige rammer for omtale. Men jeg ser fortsat (helst), at vi har mindst een jurists ord for, at vi har lov til det.--Rmir2 4. nov 2011, 14:28 (CET)
Det er fint, at vi prøver med nogle retninglinier, men jeg er ikke sikker på, at vi rammer plet. Et banal bankrøver, der har begået væbnet røveri vil formentlig få 4-5 år ubetinget, og det gør efter min opfattelse ikke røveren notabel. Omvendt behøver der ikke at være tale om en principdom. Principdomme handler jo om et eller andet juridisk princip (eksempelvis spørgsmålet, om man kan dømmes for vold for at hælde en spand vand i hovedet på folk), og ikke om, hvorvidt gerningsmanden er notabel eller ej. Rettighedsfrakendelse er temmelig banalt ved økonomisk kriminalitet. Jeg forstår ikke helt bemærkningen om spritdomme. Menes, at enhver, der har fået en spritdom, er notabel ??? Eller menes blot, at i øvrigt notable personer,skal have omtalt en spritdom, hvis de har fået en ?? Hvis det er det sidste, står det mig så ikke klart, om det er et sådant princip, der skal besvare overskriftens spørgsmål.
Min egen holdning er, at vi det er vanskeligt at opstille stramme regler, der på forhånd definerer domfældte personer som notable i sig selv. Jeg hælder mere til, at det må være en konkret vurdering, hvori indgår en betydeligt hensyn til den domfældte, eventuelle ofre og de involverede familier. Sidstnævnte gør sig i høj grad gældende ved nulevende personer. Pugilist 4. nov 2011, 15:01 (CET)


Ikke egnet til pænt brug[rediger kildetekst]

Det sker undertiden at der lyder kritik af Wikipedia eller Wikimedia Commons for at der er artikler eller billeder, som man ikke har lyst til at ens chef eller kolleger ser at man har på sin computer (på engelsk "not safe for work" (NSFW)) - eller artikler, man ikke ønsker at ens børn eller livsledsager ser. Men hvor stort er problemet egentlig? Lad os lave en test. --Palnatoke 19. okt 2011, 11:46 (CEST)

Test[rediger kildetekst]

  1. Åbn et separat browservindue eller -faneblad
  2. Find Wikipedia eller Commons
  3. Klik på "Tilfældig artikel" eller "Tilfældig fil" (alt efter projekt)
  4. Notér nedenfor, hvilken artikel eller fil, du fik
  5. Fortsæt pkt. 3 og 4 til du lander på en artikel, som (jf. ovennævnte definition) ikke er til pænt brug.
  6. Beskriv kort hvad problemet er.

Dansk Wikipedia[rediger kildetekst]




 Kommentar På EnWiki, definerer artiklen Not safe for work begrebet som (min oversættelse) "materialer, så som pornografi eller bandeord, som brugeren ikke ønsker blive set kigge på i en offentlig eller formel sammenhæng så som arbejde." Denne definition, har jeg indtryk af, er meget farvet af den kultur der hersker i USA. Personligt ville jeg måske finde det mere betænkeligt at se folk læse om f.eks. David Berkowitz, menneskeofring eller Barrett M82, men det kommer helt an på konteksten og hvis jeg ser en der sidder på en cafe og er i gang med at læse artiklen onani, vil jeg nok ikke tænke mindre om vedkommende af den grund (nok snarere: Fedt hun bruger Wikipedia). Personligt ser jeg umiddelbart ikke noget problem med Dansk Wikipedia. --Henrik (heb, Diskussion   Bidrag   E-mail) 21. okt 2011, 12:05 (CEST)

Wikimedia Commons[rediger kildetekst]





Rettelser i typografi, stavemåde og indsættelse af skabelonen kilde mangler[rediger kildetekst]

Det forekommer mig, at alt for mange forivrer sig med "sprogrøgteri" og indsættelse af [kilde mangler]. Nogle eksempler: Visse brugere kan ikke lide store bogstaver; det betyder bl.a., at artiklen New public management ignorerer, at det staves med STORE BOGSTAVER og forkortes NPM. Engelske og franske betegnelser med stort som fx Miss og Madame staves med stort på originalsproget, ligesom udenlandske titler, der reelt er uoversættelige (fx Chief Inspector) "oversættes" til betegnelser, som enten ikke findes på dansk eller har en anden betydning på dansk. Det ender vel med, at nogle begynder at oversætte egennavne, Ginger Baker betyder jo ingefærbageren, osv. osv. Jeg opfordrer derfor alle til at være varsomme med denne type rettelser.

Et særligt problem er rettelser af citater. Her må man i det mindste forvente, at sprogrøgterne checker det originale citat, inden de retter i det. Alt andet er faktisk citatfusk!! Hvis citatet indeholder ordet mayonnaise er det naturligvis forkert at rette det til majonæse. Osv.

Manglende kilder er naturligvis et problem, men husk, at mange artikler slet ikke angiver kilder. Derfor er det lidt tosset, hvis en artikel med både udførlige kilder og referencer udstyres med prædikatet, blot fordi enkelte passager ikke er behæftet med kilder. Et eksempel er Den kolde krig, hvor et enkelt afsnit har betegnelsen 2 gange pr. linje i gennemsnit. I andre tilfælde er der faktisk angivet en kilde, som dækker et afsnit af artiklen, men en eller anden sprogrøgter synes, at der burde være flere.

Opsummerende: Brug energien på sprogrøgteri i artikler, hvor der er oplagte sproglige problemer og spar på energien i de ovennænte eksempler.Ramloser 22. okt 2011, 20:17 (CEST)

  • Støtter denne opfordring. Jeg vil også tilføje at jeg har irriteret mig flere gange nu. Når en tekst står mellem gåseøjne "" skal der ikke rettes et eneste bogstav, tal eller læsetegn. Hvis der er stavefejl i teksten, så er det fordi det sandsynligvis også er stavet forkert i kildeteksten. --Med venlig hilsen, RodeJong 22. okt 2011, 22:13 (CEST)
  • Støtter Det er jeg helt enig i. Kilder er vigtige men man kan også gå over gevind med kravet om kilder. Fx mener jeg godt at man kan skrive "Roskilde er en by på Sjælland" uden at forlange kilder, der bekræfter, at det er en by og at den ligger på Sjælland. Det er jeg i øvrigt sikker på at alle andre også kan se fornuften i, så det svære er selvfølgelig at finde grænsen. En praktisk tommelfinger regel kunne være, at hvis man tvivler på om påstanden er korrekt, eller hvis den er af afgørende betydning for artiklen, så er [kilde mangler] helt berettiget, hvorimod det er overflødigt hvis man er overbevist om at det er korrekt, og det ikke har nogen væsentlig betydning for artiklen. --MGA73 29. okt 2011, 11:48 (CEST)
Tja... ifølge Dansk Sprognævn skal titler jo skrives med småt på dansk, og det gælder også de udenlandske, dvs. at det hedder miss, mr. og ph.d. Langt de fleste titler kan sagtens oversættes, og det er i mange tilfælde fornuftigt og naturligt at gøre det. Hvorfor mener du fx ikke at en alm. politirang som chief inspector skulle kunne oversættes? Vh --X 31. okt 2011, 02:24 (CET)
Det kan godt oversattes i mange tilfælde. Men hvis det handler om titler, en del af navnet eller et begreb, så er jeg overbvist om at de ikke skal oversattes. "Chief Inspector Japp" fx skal ikke oversattes. Det er i serien Hercule Poirot et begreb, et navn. Det sammen gælder ved Miss Marple. Man kan bare ikke oversatte det.--Med venlig hilsen, RodeJong 31. okt 2011, 10:17 (CET)
Selvom en titel indgår i et navn, kan den sagtens oversættes: greven af Monte Christo for le comte de Monte Christo fx Chief inspector Japp oversættes bedst med kriminalkommissær, der var den tilsvarende danske titel i mellemkrigstiden, hvor historierne foregår. Det går der jo ikke noget tabt ved, og man får en betegnelse, der siger danske læsere noget.
Jeg synes ikke, det givet mening at kalde en titel et "begreb". En titel er en titel - hverken mere eller mindre, og som regel findes der en dækkende dansk oversættelse.
Miss Marple er et bogstavrim, og titlen frøken bruges reelt ikke længere på dansk, så den ville jeg bevare, men skrevet med småt efter dansk retskrivning. Sherif, shogun og mandarin er eksempler på reelt uoversættelige titler, men der er ikke ret mange af dem. --X 1. nov 2011, 01:43 (CET)
Du har stadig ikke forstået det. men jeg gider ikke at gentage mig selv. --Med venlig hilsen, RodeJong 1. nov 2011, 12:45 (CET)

Det der er brug for er heller ikke, at du gentager dig selv, men at du kommer med en egentlig argumentation for dit synspunkt. Pt. er det bare noget, du hævder. Jf. din brug af "man kan bare ikke" oversætte det. Her er du nødt til at argumentere for, hvorfor man ikke kan det, hvis andre skal bruge det til noget ift. deres redigeringspraksis.--Hildurx 3. nov 2011, 19:43 (CET)


Terms of Use update[rediger kildetekst]

I apologize that you are receiving this message in English. Please help translate it.

Hello,

The Wikimedia Foundation is discussing changes to its Terms of Use. The discussion can be found at Talk:Terms of use. Everyone is invited to join in. Because the new version of Terms of use is not in final form, we are not able to present official translations of it. Volunteers are welcome to translate it, as German volunteers have done at m:Terms of use/de, but we ask that you note at the top that the translation is unofficial and may become outdated as the English version is changed. The translation request can be found at m:Translation requests/WMF/Terms of Use 2 -- Maggie Dennis, Community Liaison 27. okt 2011, 02:38 (CEST)



2011 Fundraising Is Almost Here[rediger kildetekst]

Hello Wikipedians, my name is Alex and I am working for the Wikimedia Foundation during the 2011 Fundraiser. This year's fundraiser is intended to be a collaborative and global effort; we recognize that messages which may perform well in the United States don't necessarily translate well, or appeal to international audiences.

I'm contacting you as I am currently looking for volunteers who are willing to contribute to this project by helping translate and localize messages into your local language, suggesting community appeals for us to use, and to provide us with feedback on the Fundraising Meta Page. We've started the setup on meta for both translation, statistical analysis, and local discussion and testing. We actively encourage focusing discussion on meta so we can all work together.
Use the talk pages on meta, talk to your local communities, talk to others, talk to us. Engagement is what we strive for, without each other we would never had made Wikimedia succeed. The staff working on this fundraiser is comprised of long-time Wikimedians with as much care and concern for the success of this drive as the volunteers, and we want you to actively participate and have a voice. Everyone is welcome to contact any of us on staff at any time with a timely response to follow. I look forward to working with you during this year's fundraiser.

If someone could translate this message I would really appreciate it so that everyone is able to understand our goals and contribute to this year's campaign.
Azariv 1. nov 2011, 00:24 (CET)

Dansk oversættelse:

Hej Wikipedianere. Mit navn er Alex og jeg arbejder for Wikimedia Foundation i forbindelse med Indsamlingen 2011. Dette års indsamling sigter mod at blive et samarbejde om en global indsats. Vi har indset at meddelelser der fungerer godt i USA ikke nødvendigvis er lige så brugbare efter oversættelse, da de ikke nødvendigvis taler til et internationalt publikum.

Jeg tager kontakt til jer nu, da jeg er på udkig efter frivillige der har lyst til at bidrage til dette projekt ved at oversætte og gøre beskeder lokale på jeres sprog, ved at foreslå fælles beskeder fra det samfund der ligger bagved Wikipedia, og ved at give os tilbagemeldinger på Indsamlingens side på Meta. Vi har påbegyndt siderne på meta for både oversættelser, statistisk analyse og lokale diskussioner og tests. Vi opfordrer kraftigt til at diskussioner føres på meta så vi alle kan arbejde sammen.
Brug diskussionssiderne på meta, snak med dit lokale samfund, snak med andre, snak med os. Engagement er hvad vi stræber mod; uden hinanden ville vi aldrig have skabt den succes, Wikipedia har. Staben der arbejder på denne indsamling er sammensat af erfarne Wikimedianere, der bekymrer sig lige så meget om denne aktions succes som de frivillige gør, og vi ønsker at du deltager aktivt og lader din stemme høre. Enhver er velkommen til at kontakte hver af os i staben når som helst, og svaret kan forventes hurtigt. Jeg ser frem imod at arbejde sammen med dig på dette års indsamling.

(Medic for Azariv, 1. november 2011, 04:24)


fodboldspillere[rediger kildetekst]

Jeg har gennemgået en del fodboldspillerprofiler. Umiddelbart er der efter mit skøn ca. 2000 artikler af denne type på da:wiki. Problemet er, at siderne som udgangspunkt kræver en del opdatering i forhold til kampe, mål, klubinformation osv. Mange af siderne fremgår derfor som forældet med i bedste fald et år, i værste fald op til flere år. Mit spørgsmål er, hvad man/vi kan gøre for at denne type sider kvalitetsmæssigt bliver forbedret? Problemet ville ikke være så stort, hvis det ikke var fordi der var så mange af denne typeartikler.Orwell123 1. nov 2011, 15:44 (CET)

Du har jo ret i, at langt de fleste af disse artikler ikke opdateres løbende. Jeg har et par kommentarer til det.
Det gælder vel for fodboldspillere som for de fleste levende personer, at deres liv udvikler sig, og det er et vilkår, man må leve med og affinde sig med, at artiklerne om disse ikke nødvendigvis er opdateret.
For en hel del af informationerne (kampe, mål, klub etc.) i infoboksen kan man sige, at der er tilknyttet opdateringsdatoer til henh. klub- som landskampe. Forhåbentlig husker folk at opdatere disse sammen med kamp/mål-informationerne, selv om det ikke altid er tilfældet, måske fordi parameteren ikke er så nem at få øje på.
Hvis man fortsat mener, at det er et problem, kunne man måske foreslå en lille informationsboks allerøverst i stil med {{aktuel}} med tekst noget i retning af "Artiklen handler om en aktiv fodboldspiller. Muligvis er ikke alle informationer opdateret". Mvh. Arne (Amjaabc) 1. nov 2011, 18:50 (CET)
På baggrund af ovenstående har jeg oprettet skabelonen {{aktiv person}} til artikler om personer, der er meget aktive. Den kan bruges både til sportsudøvere og til ministre, skuespillere og andre kendisser, det nogle gange kan være svært at holde trit med. Det ændrer selvfølgelig ikke ved, at artiklerne skal opdateres, men der gøres til gengæld opmærksom på, at de måske ikke altid lige har de seneste data og nyheder med. --Dannebrog Spy 1. nov 2011, 22:25 (CET)
Spørgsmål Hvorfor har skabelonen {{aktiv person}} ikke en grøn bjælke lige som fx {{Aktuel}} og {{Aktuel sport}}? --Wholle 3. nov 2011, 17:54 (CET)
Fordi jeg ikke var klar over, at parametret id i koden var til de farvede bjælker, men gik ud fra, at det var til skabelonens navn. Jeg har rettet det nu. --Dannebrog Spy 3. nov 2011, 20:54 (CET)
OK - jeg spurgte kun fordi jeg undrede mig, og trode at det var helt bevidst at farven manglede. --Wholle 3. nov 2011, 21:56 (CET)


Språkvård på dansk[rediger kildetekst]

På svensk wiki har de en kategori, der hedder språkvård, altså sprogeftersyn el. noget i den retning. Der anbringer de alle sider med dårligt sprog, som andre brugere så kan forbedre. Ville det ikke være en ide at indføre en lignende kategori på dansk wiki? Det ville også give mulighed for at være lidt mere tolerante overfor oversatte og sprogligt svage artikler, da man så har større sikkerhed for, at der bliver rettet op på dem. Vh Hildurx 4. nov 2011, 02:21 (CET)

Er det ikke noget i retning af denne: {{Sprog}} du tænker på? - Nico 4. nov 2011, 06:51 (CET)


Ny skabelon ''Alle koordinater''?[rediger kildetekst]

Jeg har testet den norske skabelon no:Mal:Alle_koordinater som indsætter alle artikelhenvisninger fra en liste eller kategori på et Google- eller Bingmap. Jeg synes det er meget gavnlig udvidelse af vores geografiske system, og håber på tilslutning til at sætte den i værk selvfølgelig (og forhåbentlig) med finpudsning af andre skabelonsnedkere. Testskabelonen ligger lige nu på Bruger:Nico/Alle koordinater, og et testlink er sat ind på Kategori:Byer i Odder Kommune. - Nico 20. okt 2011, 11:32 (CEST)

  • Støtter - Fantastisk system. --Med venlig hilsen, RodeJong 20. okt 2011, 19:03 (CEST)

Hmm - der er flere problemer i den nuværende form, og jeg er desværre ikke i stand til at knække dem.

  • Den viser 2 (forkerte) markeringer for et sæt ellers korrekte koordinater.
  • Hvis man udvider niveauerne drukner de lidt i unavngivne henvisninger til listerne med Fredede fortidsminder.

Der er sikkert flere, men i første omgang kan vi forholde os til om det er en god ide at gå videre med. - Nico 20. okt 2011, 19:31 (CEST)

Jeg kigger på - jeg er meget vild med det værktøj! Jeg har set de dubletter - mit gæt er det er Kortpositionsskabeloner og {{Coor title dms}}, der giver problemer med fordi de er angivet med 2 forskellige koordinater - det skal løses på en eller anden måde - man kunne integrer de 2 sæt skabeloner.
Jeg har kigger på hvordan skabelonen er lavet i hhv i den norske - no:Kategori:Byer i Østfold og svenske wiki - sv:Kategori:Byggnader i Norrköpings kommun. Og her er et eksempel fra enwiki - en:Rhine–Main–Danube Canal - her er koordinationerne navngivet. Jeg kan godt lide den svenske måde at designe skabelonen - den er lille og man kan brugere det til mere end at vise de valgte kort.
Tilsidst - når det skal rulles ud, har jeg mindste 500 kategorier og et par hundrede artikler, hvor jeg kan bruge en bot til at føje skabelonen. For det vil være meget relevant at indsætte denne skabelon på kategorier for byer, lokaliteter, bygninger, kirker, stationer og herregårde... Og WLM siderne kunne også bruge det. --Steen Th 20. okt 2011, 21:41 (CEST)
  • Støtter - Synes det ser godt ud --Algiz 20. okt 2011, 22:06 (CEST)

Jeg har kigger på skabelonen og lavet endnu en udgave: Bruger:Steenth/Visgeolinks - den er hentet fra sv:Mall:GeoLänk og den er i familie med en:Template:GeoGroupTemplate. Jeg har lagt på Kategori:Byer i Faxe Kommune, Kategori:Lokaliteter i Faxe Kommune og Kategori:Bygninger, konstruktioner og anlæg i Faxe Kommune. Jeg vil ved samme lejlighed foreslå at kalde skabelonen {{Visgeolinks}} - jeg synes ikke nogle af de andre navne er særlig logiske. Kommentarer? --Steen Th 17. nov 2011, 22:34 (CET)

Ser fint ud, men der er sikkert/måske flere muligheder; Først: Det ser ud til at problemet med dobbeltmarkeringer er løst i Kategori:Lokaliteter i Faxe Kommune, men ikke i Kategori:Byer i Faxe Kommune. Derudover kunne det være rigtig lækkert hvis man kunne få scriptet til at vise artikelresuméer på kortet, ligesom når man markerer wikipedia på googlekortet (se: http://i.imgur.com/zIgyo.jpg ), men jeg ved ikke om det fordrer at man har installeret en wikimedia-plugin i sin googleopsætning? Visgeolinks er et udemærket navn. - Nico 18. nov 2011, 09:53 (CET)
Jeg synes generelt at det er en super god idé, og støtter helt klart. Jeg har ikke sat mig ind i de tekniske aspekter, men har blot en mere overordnet kommentar, som muligvis allerede er efterkommet og derfor uden relevans: Da det ville være en service der var afhængig af eksterne udbydere, over hvilke vi ingen magt har, mener jeg det væsentligt at en eventuel skabelon 1) tilbyder en funktionalitet uafhængigt af om de eksterne udbydere ændrer servicebetingelser 2) at links til eksterne udbydere ligger centralt, så en evt ændring kan foretages på tværs af alle kategorier eller artikler der benytter skabelonen, uden at skulle redigere samtlige disse artikler individuelt. 3) at det er fleksibelt nok til at kunne inkludere forskellige former for geotagged content, for at reducere afhængigheden af disse eksterne udbydere individuelt.SorenOlin [ talk to me ] 18. nov 2011, 10:27 (CET)
Til SorenOlin: Skabelon er meget fleksibel og kan ændres efter behov uden at ændre alle de den bruges - det eneste der bruges er kun navnet på artikel og kategori. Det script, der danner koordinaterne, ligger på den fælles m:Toolserver. Det er det central for det overhovet hænger sammen. Resten er url'er til hhv. Google og Bing, der dannes i skabelonen - så vi er meget uafhængige - vi kan senere tilføje andre udbydere af korttjenester.
Til Nico: Hvis du eller andre kunne finde den paramenter som aktivere Google Wikipedia mærker automatisk - så er det bare sætte den ind. Jeg har ikke kunne finde den.
Ellers vil jeg gå i gang med at forbedre udrulningen af skabelonen i masse af kategorier. --Steen Th 18. nov 2011, 11:00 (CET)
Ok, jeg ved heller ikke hvordan man teknisk kan gøre det. Måske skulle vi ha' Open Streets Map på også ? - det er jo mere i tråd med vores generelle linje. - Nico 18. nov 2011, 12:11 (CET)
Jeg har også Open Streets Map i tankerne. Men det kan komme på til senere. Jeg har flytte skabelonen på plads {{Visgeolinks}} - så kun dokumentation mangler. --Steen Th 18. nov 2011, 22:34 (CET)

For testen på lokaliteter i Faxe Kommune, glimrede de større byer - f.eks. de to centrale; Faxe og Haslev, ved deres fravær... da jeg inkluderede Kategori:Lokaliteter i Faxe Kommune på Faxes side, fremkom den dobbelt på kortene - og google satte den i havet et sted i USA (EDIT: det var ved den afrikanske elfenbenskyst). SorenOlin [ talk to me ] 18. nov 2011, 23:01 (CET)

At Haslev og Faxe ikke er med, skyldes den måde vi styre kategorier. Derudover høre artiklen Faxe via Kategori:Faxe, som er med i Kategori:Byer i Faxe Kommune. Årsagen til Faxe og andre byer findes dobbelt har jeg nævnt tidligere her i mit første indlæg - det skal der ryddes op i. --Steen Th 18. nov 2011, 23:24 (CET)
Problemet med byer, der bliver vist dobbelt, er løst - skabelon {{Infoboks by}} er ændres, da den også dannet en url, hvor sekunder ikke var med.
Ellers er jeg så småt gået igang med at rulle det i de relevante kategorier. --Steen Th 20. nov 2011, 10:28 (CET)
Denne løsning har desværre (vist nok) skabt et nyt problem: De byskabeloner som kun har grader og minutter, men ikke sek. ryger i googleversionen ned på ækvator i atlanten syd for afrika :-( Se f.eks. Kategori:Bydele i Aalborg --> Aalborg Universitetskvarter. Jeg ved ikke hvor mange det drejer sig om, men det kan godt være en del. - Nico 20. nov 2011, 11:01 (CET)
Det kunne være en ide at vi tjekkede alle koordinatangiver maskinel - jeg har fundet nogle andre fejl. Men jeg kan først gøre det, når den næste datadump kommer. Ændringen i skabelonen gør at jeg skal have helt nyt datasæt. --Steen Th 20. nov 2011, 12:17 (CET)
Tjaa - jeg har lavet den første tjek: Wikipedia:WikiProjekt Kom til kort/Tjek geomærkning. Og jeg fået rettet de fleste steder, hvor der var brugt komma i stedet punktum i angivelse af koordinat. Men det kunne være vi skulle flytte fejl og mangler over i WikiProjekt Kom til kort - det er vel der den fremtid vedligeholdelse holder til. --Steen Th 20. nov 2011, 23:56 (CET)

Noget er i Congo...[rediger kildetekst]

Nu hvor Steens bot, har fået fyldt {{Visgeolinks}} på en masse kategorier, har jeg lige prøvet at kigge det lidt i kortene, og det virker ærligt talt lidt Congo-agtigt.
Den er f.eks. blevet indsat på Kategori:Jernbanestationer i Danmark, men uden niveau=-parameteren. Desværre fremgår det ikke af skabelonens dokumentation, hvilket niveau, der opgøres til, såfremt parameteren ikke er indsat. Men jeg gætter på 0, siden kun Københavns Hovedbanegård kommer med. Jeg har så prøvet at ændre den til niveau=5, men det ser ikke ud til at ændre på noget? Jeg kan desværre ikke lige lure hvorfor :(
Jeg har også prøvet at ændre i Kategori:Militære anlæg i Danmark (rent cut'n paste fra skabelonens dokumentation), men artiklerne fra Kategori:Fredede militæranlæg i Danmark dukker heller ikke op her :( MVH Henrik (heb, Diskussion   Bidrag   E-mail) 28. dec 2011, 11:58 (CET)
Kategori:Jernbanestationer i Danmark ser da fin nok ud på Google-delen; Militæranlæg viser et verdenskort pga. gamle fæstninger i kolonierne er i kategorien. Men der er ofte problemer med Bing-delen - Nico 28. dec 2011, 12:07 (CET)
Jeg har prøvet med niveau=2 på Kategori:Jernbanestationer i Danmark - det virker! Den kan være at scriptet på toolserveren har en begrænsning hvor mange niveauer den vil acceptere. Niveau=0 er default. --Steen Th 28. dec 2011, 12:11 (CET)
Jeg burde nok have skrevet, at jeg oplever problemet, når jeg oplever problemet når jeg vælger "Eksportér alle koordinater som KML" - beklager. Jeg har ikke prøvet de andre (men problemet ser stadigvæk ud til at være der, både i Kategori:Militære anlæg i Danmark og Kategori:Jernbanestationer i Danmark som de står lige nu). MVH 28. dec 2011, 12:44 (CET)
Efter lidt eksperimenteren og lidt konsulentbidrag på WP:IRC fra Nico, er det nu gået op for mig, hvorfor det ikke virker (gør det heller ikke med Geo RSS). Det færdige link til KML og Geo RSS indeholder ikke niveauparameteren (l) som de andre. Det genererede link ser sådan ud, men burde retteligen se sådan her ud. Jeg kan ikke lige helt gennesmkue skabelonen, men det må da kunne fikses? MVH Henrik (heb, Diskussion   Bidrag   E-mail) 28. dec 2011, 13:48 (CET)

Navngivning af sportsforbund[rediger kildetekst]

Jeg er lidt forvirret over reglerne for navngivning af artikler om sportsforbund. Skal artiklerne navngives efter deres originale navn (efter evt. translitation), deres engelske navn, eller deres danske navn. Grunden til at jeg spørger er at i fx kategorien om fodboldforbund benytter man sig af alle tre stavemåder. Jeg hælder mest til at bruge de danske navne, da de nok er de færreste der, vil søge efter fx Knattspyrnusamband Íslands, hvis man leder efter artiklen om fodboldforbundet i Island, i stedet for, Islands fodboldforbund. Den sidstenævnte navngivning bruges også på de fleste andre wikier. Hvad synes i? Mvh. --Trade 5. nov 2011, 18:22 (CET)

Så længe begge navne linker til den rigtigt artikel, er jeg personligt ligeglad. mvh Tøndemageren 5. nov 2011, 18:51 (CET)

Må tilstå, at jeg ikke rigtig forstår forvirringen. Hvorfor synes du et forbund fra et ikke-engelsksproget land skal have en artikel på da.wiki med en engelsk titel? Enten bør artiklens titel være på originalsproget eller også direkte oversat til dansk (med mindre naturligvis forbundet hedder noget helt unikt, som kan benyttes på alle sprog). Og jeg vil give dig ret i, at nogle forbunds navne på modersmålet ikke lader sig udtale af en dansker, så derfor synes jeg forbundsnavne burde være oversat direkte til dansk efter formlen: "Lands Xforbund", hvor X'et står for sportsgrenen. Philaweb 6. nov 2011, 20:09 (CET)

Grunden til at jeg valgte den engelske titel var at alle dne slags artikler var enten på dansk, eller på, originalsproget også valgte jeg den engelske titel som en slags mellemting. Trade 6. nov 2011, 20:17 (CET)
Så var det jo heldigt, at den skabelon du oprettede ikke krævede de store ændringer. Jeg forstår dog stadig ikke din forvirring. Hvorfor synes du artikler om sportsforbund på da.wiki bør have en engelsk titel (udover at være en slags mellemting)? Philaweb 6. nov 2011, 20:32 (CET)
Jeg synes ikke at de bør have en engelsk titel længere. Det var bare indtil at vi fik afklaret forbundenes navn, at jeg synes at de var en god ide, hvilket vist er afklaret nu i diskussionen. Mvh. Trade 7. nov 2011, 06:56 (CET)
De eneste to fodboldforbund, jeg mener, der kan være undtagelser, er DBU og FA, og til gengæld bør der så være redirect fra Danmarks fodboldforbund og Englands fodboldforbund, så den, der ikke kender disse to navne, alligevel havner det rette sted. --Palnatoke 19. nov 2011, 18:20 (CET)


Politikere og sager[rediger kildetekst]

Vores politiker-artikler er ikke noget kønt syn. Der er flere problemer, som jeg mener kan sammenfattes i tre punkter:

  • Reklame
  • CV
  • Sager

Jeg vil nedenfor give mit syn på disse tre emner. --Palnatoke 7. nov 2011, 00:00 (CET)

Reklame[rediger kildetekst]

En del politiker-artikler er oprettet af politikerne selv eller af deres støtter, evt. allerede inden politikeren er valgt. Disse artikler er generelt aldeles ukritiske og er i en del tilfælde klart valgkampsmateriale. Vinklingen er det største problem, når vi ser bort fra kandidater og byrådsmedlemmer, hvor det er svært at se at de er relevante at have en artikel om. --Palnatoke 7. nov 2011, 00:00 (CET)

CV[rediger kildetekst]

Nogle politikere er belastet af et importeret CV - dette gælder især folketingspolitikere, hvor en lang og uinspireret opremsning af hverv og poster gør det ud for en levnedsbeskrivelse. CV'er er et udmærket udgangspunkt, men en artikel, der bare er et CV, pynter altså ikke. --Palnatoke 7. nov 2011, 00:00 (CET)

Sager[rediger kildetekst]

Nogle politikere gør sig uheldigt bemærket i et sådant omfang, at deres sager overskygger alt andet, men for andre (herunder især ledende politikere) kommer der sager, som i høj grad er præget af samtidens mudderkastning. Det er nemt nok at finde kilder til påstandene i afsnittene om sager, men der er en kedelig mangel på kilder til at disse sager overhovedet er relevante. --Palnatoke 7. nov 2011, 00:00 (CET)

Jeg er bestemt enig i at vi bør begrænse omtale af aktuelle sager til et absolut minimum, ikke mindst af hensyn til vores ønske om at forblive neutrale. Ved at viderebringe mudderkastning er vi i overhængende fare for at blive deltager i mudderkampen. Jeg har egentlig et - måske utopisk - ønske om at det undlades helt. At sætte en tidsfrist er nok ikke gavnligt - nogle sager kan være nævneværdige i samtiden, andre bliver aldrig nævneværdige uanset alder. Til gengæld vil jeg gerne være med til at vi formulerer en meget restriktiv politik (no pun intended) på området; jeg tænker at selvfølgelig skal Nixons skandaler omtales, da de er så væsentlige for hans politiske karriere... Men Helle Thornings håndtasker? Derfor: sæt en bagatelgrænse - men sæt den højt! --Medic (Lindblad) 9. nov 2011, 20:16 (CET)

Og hvad gør vi så ved det?[rediger kildetekst]

Målet må vel være artikler, der fortæller om hvad disse politikere har gjort, og gør dette på en måde, så der er plads til deres egen opfattelse (gerne som citat) og så kun sager, der faktisk har betydning for deres eftermæle, behandles i detaljen. Og ja, det er svært at se eftermælet i samtiden, men det må være det, vi skal bestræbe os på. --Palnatoke 7. nov 2011, 00:00 (CET)

Et forslag[rediger kildetekst]

Jeg vil forslå, at vi prøver at opstille nogle retningslinier for ønsket indhold i sådanne artikler. Et umiddelbart bud kunne være:

  1. Fødested og -dato (evt. omtale af forældre, hvis det er relevant for det politiske engagement)
  2. Politisk karriere og eventuel anden forudgående eller efterfølgende karriere
  3. Politiske tillidsposter (byråd, amtsråd, regionsråd, folketing og lignende)
  4. Emner hvor vedkommende har udvist en markant holdning
  5. Eventuel omtale af artikler eller lignende, hvor vedkommende på en bemærkelsesværdig måde har tilkendegivet sine politiske meninger - eventuelt kendte fraser
  6. Andet af relevans for at bedømme personens etiske normer og sociale indstilling
  7. Med forbehold: en saglig begrundelse for politiske holdninger eller eventuelt holdningsskifte (en og anden politiker har som bekendt flyttet sine holdninger med årene, andre blot tilpasset dem til ændrede politiske vilkår).

Jeg tror, at der kan hentes en del inspiration i artikler om ældre (ikke mere aktive, eventuelt døde) politikere. Her er chancen for at undgå for holdningsladede fremstillinger vel nok de bedste - og dermed et muligt forbillede for omtale af de endnu aktive politikere. hilsen--Rmir2 7. nov 2011, 21:03 (CET)

Fine retningslinier. De må bare ikke være obligatoriske at beskrive al indhold før artiklen er notabel. Jeg vil i øvigt også gerne have andre relevante aktiviteter med, fx. uddannelse, erhverv, karriere i det omfang det er relevant for at beskrive personen eller beskriver personens politiske virke, fx.om en politiker er uddannet håndværker eller har arbejdet som direktør for en stor virksomhed. Peter Mulvany 9. nov 2011, 00:42 (CET)
Punktet "Andet af relevans for at bedømme personens etiske normer og sociale indstilling" er jo et glimrende argument for at fylde artiklen om HTS med hendes sager. Hun har vist, at hun har gode evner for at komme galt af sted. Hvis man ikke vil flytte det til særskilte artikler, så er eneste relevante sted jo artiklen om personen. --MGA73 10. nov 2011, 20:11 (CET)
Naturligvis bør alt relevant ved en personkarakteristik kunne findes i artiklen om personen. --Rmir2 10. nov 2011, 20:51 (CET)
"Andet af relevans for at bedømme personens etiske normer og sociale indstilling" er som nævnt et glimrende argument for at fylde artiklerne med smuds uden anden begrundelse end "jeg synes det siger en masse om ham/hende". Er det det, vi ønsker? --Palnatoke 11. nov 2011, 06:57 (CET)
Wikipedia er ikke cencureret. Vi skal ikke fjerne politikeres dårlige sager. --MGA73 11. nov 2011, 08:29 (CET)
Omvendt skulle vi gerne være en encyklopædi, og ikke et sladreblad, hvilket der desværre er mere og mere tendens til; I sagen om HTS er det så grelt, at det nærmer sig at vi er en del af den pressekampagne der helt tydeligt har været rettet mod HTS, med især BT som bannerfører. En anden uencyklopædisk sladrebladstendens der er ved at blive almindelig, er at skrive kærester ind i personartikler. - Nico 11. nov 2011, 08:42 (CET)

Jeg er enig med MGA73, ikke enig med Palnatoke og Nico. Pointen er vel den, at hvis fx en politiker misbruger et "hul" i skattelovgivningen til egen fordel, viser det, at vedkommende snarere tænker på sig selv end på sit ansvar som lovgiver (som ansvarlig lovgiver vil man hurtigst muligt sikre at "hullet" lukkes). Det klassiske eksempel herpå er vel i Danmark Mogens Glistrup og hans kendte "skattecirkus". Jeg vil ikke anse det som smuds at omtale sådanne forhold for en politiker, jurist eller økonom, hvis ansvarsområde det jo er. Og eksemplet Glistrup skabte sig jo ligefrem en politisk karriere på det og gjorde det til en "fædrelandsnyttig indsats", hvis jeg husker rigtigt. Desuden kan det måske tillige være relevant i politisk sammenhæng, hvis man repræsenterer et parti, der officielt støtter socialt ansvar men personligt netop unddrager sig dette. I så fald viser det da et politisk-etisk dilemme (om ikke andet så fordi man ikke er ærlig over for vælgerne). På ganske samme måde siger det meget om en persons ansvarsfølelse, hvis man som udnævnt minister tager på ferie i stedet for at deltage i et internationalt stormøde inden for sit ministerielle ansvarsområde. Jeg synes bestemt ikke, at omtale af en sådan opførsel er smuds. Ej heller hvis fx en offentlig person støtter kriminelle i stedet for at rette henvendelse til politiet og få disse forbrydere dømt. Medvirken til begået kriminalitet ER i sig selv kriminalitet. Hvis vi for en kort stund ser bort fra enkeltpersoner, viser det måske også noget om den politiske "tidsånd", at eksempler af omtalte art forekommer. Jeg ser ikke noget problem i, at Wikipedia på en saglig måde derved bringer moralsk anløbne politikere, mediefolk, jurister og embedsmænd i "offentlig gabestok". Og vedkommende har i givet fald kun sig selv at takke for det, hvis det sker. Men jeg er da enig i, at fx kærester og samlevere ikke kan anses for relevant stof. --Rmir2 11. nov 2011, 08:49 (CET)

Relevante sager som Glistrups skattesag og Engells betonklods kan selvfølgelig omtales med en for artiklen relevant vægt. En sag som Sass' "rockersag" kan da også omtales i relevant omfang, da sagen beviseligt har haft en vis betydning for karrieren, men al omtale af sådanne sager bør være neutral, og beskrive, hvad de har betydet for karrieren, og ikke hvad sagerne "siger" om pågældende politikere. Har sagerne ingen relevant betydning haft andet end en tur i mediemøllen, er der ingen grund til at omtale dem på Wikipedia. Jeg er helt uenig i, at Wikipdia skal være budbringer for om denne og hin politker har en moral, der er "rigtig" i den individuelle skribents optik. Pugilist 11. nov 2011, 09:02 (CET)
Jeg kan ikke se, at Wikipedia på nogen måde kan have hæder af - eller være til gavn for læseren ved – at gengive dagspressen eller den kulørte presses nyhedsstof. Tværtimod. Alene tanken om ”at sætte nogen i offentlig gabestok” eller at dømme folk ”moralsk anløbne” skriger mig i dén grad imod. Husk på at moral er et meget subjektivt begreb. Ligeledes er handlingen ”at sætte nogen i gabestok” uvægerligt en partisk handling – og vi kan ikke opnå upartiskhed ved at behandle alle parter lige skidt; dét mål kan udelukkende nås ved at behandle parterne lige respektfuldt.
Jeg mener bestemt vi vil stå os bedst ved at fare med lempe i forhold til den nutidige presses ”afsløringer” og mudderkasteri. Glem ikke, at ethvert andet medie (end Wikipedia) derude skriver for at skaffe brød på bordet – og dermed vælges indhold ud fra popularitet (eller endda politisk overbevisning), ikke altruistisk sandhed, godhed, samfundsmæssige nytteværdi osv. Selvfølgelig skal Engells betonklods nævnes, da den så grundigt stillede sig i vejen for hans karriere. Selvfølgelig skal Glistrups omgang med skattelovgivningen nævnes, da den er en del af hans eftermæle. Selvfølgelig skal Schlüters gulvtæppe have omtale, osv. osv. Men dokumentationen såvel som argumentationen skal være i orden. Der foreligger uanfægtelige beviser for slet spil om Engells betonklods, Nixons Watergate, Glistrups skat m.v. Det må aldrig blive medtaget fordi det fylder i medierne lige nu, eller fordi det er et indicie for et muligt ufint forhold, eller (måske mindst af alt) fordi vedkommende ”fortjener” at blive hængt ud offentligt. Nej! Hvis der i f.eks. en politikers karriere optræder en sag der, som Palnatoke ganske rigtigt siger, er betydende for politikerens eftermæle, så er dén sag en fasttømret del af vedkommendes historie, og skal selvfølgelig biograferes. Men aldrig fordi det er populært i samtiden!
Et tænkt eksempel til sammenligning: Hvis man i samtiden skrev om den mytiske Robin Hood ud fra mediernes samtidige fremstilling af hans aktiviteter ville der med stor sandsynlighed blive tegnet et billede af en skurk, der myrder og plyndrer, og ved sine aktiviteter påtvinger den almindelige borger større skatter til at dække de øgede omkostninger til Sheriffen og hans mænd. En mand som bør fanges hurtigst muligt og idømmes tre dage i gabestokken på Nottingham Torv, inden han landsforvises som forræder mod sit eget folk. Nu, hvor historien har set billedet i et andet perspektiv, fremstår han derimod som en mand, der satte egne privilegier og endda livet på spil for at hjælpe de svage og undertrykte – den historie de fleste børn kender.
Husk stadig, at medierne i dag ikke dækker begivenheder med upartiskhed for øje. Langt fra! Og netop derfor skal vi være uhyre varsomme med hvad vi vælger at gengive, og være helt sikre på vores argumentation først!
En sidste tanke; der er forskel på Wikipedia og WikiNews. På Wikipedia er opgaven at biografere. Forestil dig en forfatter, der skrev en biografi om et andet menneske baseret på hvad der lige måtte stå i avisen i denne uge... --Medic (Lindblad) 11. nov 2011, 12:44 (CET)
Jeg har i og for sig megen sympati for disse forsvar for politikerne. Lad mig, for at bortveje enhver tvivl, fastslå, at jeg heller ikke finder enhver "sensationshistorie" automatisk relevant for os. Der skal naturligvis i hvert enkelt tilfælde laves en grundig vurdering af sagens kerne og faktiske indhold - og det er naturligvis det, der skal omtales. Når det er sagt, må man dog nok spørge i al fredsommelighed om problemet i sin kerne er, at politikerne ikke (mere) hører til blandt de mest respektable og lovlydige borgere men tværtimod i stigende grad (mis)bruger den immunitet, som en valgt politiker har. Som jeg ovenfor antydede: den politiske "tidsånd" synes at have forandret sig - på tværs af partipolitiske skillelinier. Og hvis det forholder sig således, må vi vel - i rimelighedens navn - omtale dette. Vel vidende, at nye "sensationer" snart hører til dagens orden og at gamle skandaler derfor træder i baggrunden med tiden, finder jeg nok, at den saglige omtale kan fortjene at nyde fremme, men fx butikstyveri, skattesnyderi, bevidst grov embedsforsømmelse eller embedsmisbrug og så videre bliver vel, trods alt, ikke mindre alvorlige ved at være begået af politikere eller endda ministre. Og det er for mig problemstillingens kerne. --Rmir2 11. nov 2011, 14:20 (CET)
Min kommentar ovenfor var nu ikke ment som et forsvar for politikere, da kommentaren ikke var hverken for eller imod disse. Jeg har en holdning for eller imod de fleste kendte politikere og deres "sager", men den holdning giver jeg til kende i stemmeboksen og eventuelt på en blog eller i andre fora. Min kommentar gik alene på, hvad der er relevant i biografier på Wikipedia. Pugilist 11. nov 2011, 15:03 (CET)
Jeg tilslutter mig de ovennævnte brugeres bekymring over tendensen. Problemet med de nulevende politikeres biografier er først og fremmest et spørgsmål om proportioner - en sag som Tamilsagen vil berettiget fylde meget i Erik Ninn-Hansens biografi, da den var direkte knyttet til hans politik og på grund af dens konsekvenser, mens det ikke virker berettiget, hvis småsager og gisninger, der ikke er koblet til en persons politik, fylder 80% af en biografi. Der er afgrundsdyb forskel på, om en politiker rent faktisk er dømt for kriminelle forhold, eller om det er "sager", der blot er angreb på en politikers moral. Det forekommer mig, at Rmir2 uheldigvis sidestiller de to ting: Glistrup er dømt for skattesvindel, Thorning-Schmidt er ikke dømt for skattesvindel (jf. Rmir2's kommentarer på sidstnævnes diskussionsside). Det er ikke korrekt, at flere politikere i dag er kriminelle (Fremskridtspartiet har rekorden i dømte politikere), snarere er det i dag ikke kriminelle, men moralske domme, der fældes. Derfor bør en "stilmanual" for politikerbiografier fokusere på konkrete resultater (love vedtaget etc.), udmeldinger og embeder og fraråde moralske POV-domme. En artikel skulle gerne først og fremmest formidle politikerens holdninger, ikke pressens. --KLN 12. nov 2011, 02:03 (CET)
Til KLN: Naturligvis vil jeg ikke sisestille en domfældelse med en anklage. På den anden side: hvis en konkret politiker har (mis)brugt en speciel skatteordning til at unddrage sig betaling til statskassen - hvilket er konstaterbart og naturligvis også om vedkommende fortsætter sin handlingsmåde efter at være gjort opmærksom på det, hvilket ligeledes er konstaterbart - så er det naturligvis en opførsel, der siger meget om vedkommendes forhold til sine medmennesker og medskatteborgere. At omtale en sådan opførsel er ikke at "fælde dom" (de er op til læseren om vedkommende har det fint-fint med, at politikere forsøger at omgå eller misbruge den lovgivning, de selv har ansvaret for) men alene at omtale, at en sådan fremfærd kendetegner politikeren og at denne er blevet kritiseret i offentligheden herfor. Jeg understreger atter, at vi taler om objektivt konstaterbare forhold, ikke om løse påstande eller beskyldninger. Jeg har heller ikke beskyldt nogen for at være kriminelle - det afgør en domstol og ingen anden - men påpeget, at vi lever i en tid, hvor politikernes bekymringer om egen anseelse i befolkningen tilsyneladende er mindsket og deres handlemåde derefter. Og skattefusk - lovlig eller ej - siger trods alt noget om folks ansvarsfølelse over for det fælles samfund (det er naturligvis vælgerne, der på valgdagen beslutter hvorledes, de forholder sig til det - igen med Glistrup som et fremtrædende eksempel på, at folk har accepteret en sådan handlemåde). Til bekymringen om, at dette vil givet et ikke særligt godt (positivt) billede af vore politikere, er der kun at sige, at de selv har hovedparten af ansvaret herfor. I sidste ende er det jo et spørgsmål om på hvilken måde, de enkelte politikere ønsker at markere sig. Man kan da godt undre sig en smule over, at CV-erne for folk på Christiansborg og i Vridsløselille tilsyneladende i en voksende grad ligner hinanden... Det om det, jeg har for længst mistet tilliden til danske politikere, men det er min egen sag, og jeg holder mig bevidst væk fra artiklerne om dem her på Wikipedia af samme grund.
Til sidst: dette handler for mig ikke om konkrete enkeltpersoner. Jeg har bevidst undgået at ved navn nævne konkrete dagsaktuelle politikere. Lad dette hermed være understreget.
PS: Jeg tør formode, at mit tidligere opstillede forslag til personkarakteristikker overvejende vinder tilslutning, bortset fra punkt 6.? --Rmir2 12. nov 2011, 09:47 (CET)
Citat: "...men påpeget, at vi lever i en tid, hvor politikernes bekymringer om egen anseelse i befolkningen tilsyneladende er mindsket og deres handlemåde derefter" – tjah, eller mediernes og journalismens tarv forvaltes af omsætningshungrende dagblade med faldende omsætning og mangel på opsøgende journalistik? Uanset, så tilslutter jeg mig KLN's indlæg. Philaweb 12. nov 2011
Citat: "I sidste ende er det jo et spørgsmål om på hvilken måde, de enkelte politikere ønsker at markere sig." Det er måske et mere rammende sammenfattende citat for min holdning. Min respekt for dag- og ugeblade er såmænd ikke større end for politikere, men hvis der er hold i påstandene, så må man jo forholde sig til dem. Det handler jo om kritisk at kontrollere påstande inden, at de gengives. Og - med al (manglende) respekt for den - så kan pressen jo også stilles til ansvar for, hvad den skriver om folk. --Rmir2 12. nov 2011, 18:44 (CET)
Nu er det jo næppe politikerne som får lov til at bestemme hvordan de markerer sig - den slags lader vi Berlusconi om. ;o) Med andre ord, langt de fleste (danske) politikere kan ikke forvente, at deres offentlige fremtræden kan styres. Desværre, så har niveauet for mudderkastning det seneste årti ændret sig til det værre, og pressen bringer det mindre kritisk til torvs end tidligere. Der kommer mere ligegyldigt gylle til torvs, som ikke har en daddel at gøre med politik, men mere med signalværdier, moral og æh-bæh-busse. Philaweb 12. nov 2011, 19:38 (CET)
Unskyld, at jeg siger det, men det er noget vrøvl. Naturligvis kan politikerne markere sig, fx med forespørgsler i Folketinget, lovforslag, kommentarer til samme (om ikke andet så i det mindste kommentere regeringens åbningstale og finansloven), man kan skrive læserbreve om emner, der interesserer en (fx egnsudvikling, det synes evig aktuelt), man kan holde møder i sin vælgerkreds (hvis man da kan huske hvilken, man er valgt i) og så fremdeles. Jeg tør vædde på, at pressen ligeså gerne dækker sådanne bidrag som det, der rent faktisk bliver skrevet om politikeres gøren og laden. Så naturligvis kan politikerne gøre meget for at påvirke befolkningens indtryk af dem, ja de kunne måske få sat problemer og emner på den politiske dagsorden. Og jeg mener netop at "signalværdier" som du kalder det og moral også er en måde at markere sig på politisk. En god politiker er en, der tager sig af deres sag, som selv enten ikke har mulighed for (eller kun ringe mulighed for) at skabe opmærksomhed om et problem. Noget andet er mudderkastning - den kan vi uden yderligere diskussion se bort fra.--Rmir2 13. nov 2011, 12:41 (CET)
Det er vi da slet ikke uenige om. Det er bare ikke hvad størstedelen af opmærksomheden fra pressens side falder på - for det er jo stadig pressen der skal formidle politikernes markeringsforsøg, og pressen har ladet sig trække rundt af professionelle spindoktorer, der netop har dyrket de personlige forskelle, ikke de faglige forskelle. Så det er næppe politikerne der får lov til at bestemme hvordan de markerer sig, da der som regel skal noget snavs til i dag for at komme i medierne som politiker. Lige netop dét er forskellen på nu og tidligere, hvor man bl.a. lod folks privatliv være i fred. Philaweb 13. nov 2011, 19:21 (CET)

Den omtale jeg sigter til som fortjenende omtale vedrører netop ikke privatlivet. Jeg er ligeglad med hvem, der lever med hvem, eller hvem der deltog i hvilken festlighed eller tilsvarende. For mig er det relevande stof:

  1. har vedkommende engageret sig i en "sag" som har almen interesse (fx naturfredning, pensionisters vilkår, forholdet til EU, om der skal eller ikke oprettes en sygehus i vedkommendes valgkreds eller tilsvarende). I alle disse eksempler handler det om en udvist politisk interesse;
  2. har vedkommende foretaget sig handlinger, der har påkaldt sig stor offentlig opmærksomhed og kritik. I sidstnævne tilfælde også hvorledes vedkommende har reageret på kritikken.

Lad mig endnu en gang understrege, at dette ikke pr automatik handler om at nedgøre politikere (som med Berlusconi - det klarer de fint selv) men om sagligt at redegøre for folks handlinger, hvis de er af en sådan art, at de påvirker det offentlige omdømme.--Rmir2 14. nov 2011, 07:30 (CET)

Ordet "mærkesag" gør det mere utvetydigt hvad du mener, og "politisk mærkesag" er taget lige på kornet. Lettonica (aka Philaweb) 14. nov 2011, 08:40 (CET)

Problemerne er som oplægget nævner, forskellige, og løsningerne kan derfor også være det. For at tage de reklamerende artikler først... disse kandidater er ikke nødvendigvis notable af anden årsag end det dagsaktuelle i deres opstilling, og deres notabilitet kan forsvinde så snart valget er slut... på den anden side ville det være skævt at tillade visse og ikke andre... så, omend wikipedia ikke er en talerstol, så ville jeg finde det formålstjenstligt at lave politisk spærretid på de normale artikler, og op til de enkelte valg - med en forudbestemt start-tid, at have en valg-portal, med alle disse artikler under Wikipedia:FTvalg2024 og her have undersider Wikipedia:FTvalg2024/Bubber - efter valget ville alle valgte blive sammenskrevet eller oprettet, og alle andre slettet, sammen med portalen - eller måske alle gemt som artikelsamlingen om dét valg... så er der plads til at det er en blandet bolsjepose, og at indholdet er stærkt dynamisk mens valget står på. CV-artikler er i sandhed grimme, men jeg mener ikke vi kan gøre meget mere end at sætte en CV på artiklen, men mindre vi starter et samarbejde med Folketinget eller de enkelte partier - med de plusser og minusser der følger med dét. De sidste - sagerne - synes jeg til gengæld er pinlige... Vi tager omhyggeligt sigte inden vi skyder os selv i foden, når vores politikerartikler er som de er. Selv så jeg gerne at ministre, herunder statsministre, og også udenlandske præsidenter, regenter, og lignende havde en kort og veldefineret artikel, og at alle sager blev oprettet som selvstændige artikler - de kunne blive linket til fra personartiklen. En artikel som den om HTS er uværdig - selv stemmer jeg på et andet hold, så der er intet der farver min holdning i den sag - men det er uværdigt for wikipedia at encyklopædiske artikler om statsoverhoveder bliver reduceret til den almindelige mudderkastning vi finder i sladderpressen - der bliver vi sgu nødt til at vise noget format, uanset politisk ståsted og holdning - en artikel om Bush Jr. f.eks. der har vi, på trods af at han har gjort det svært for os, lykkedes at lave en rimelig anstændig artikel - det kunne godt fortsættes til også aktive danske politikere. En tredje sag med politikere, som jeg ser det, er den meget ringe kvalitet på europæiske forhold... artikler om større europæiske organisationer, præsidenter, generalsekretærer mv... mange af dem er ekstremt fattige artikler - der mangler vi folk med interesse - måske de skulle i udbud som skoleopgaver, eller i samarbejde med eu-oplysningen... det er mange forskellige ting der gemmer sig i oplægget, så jeg beklager længden af mine svar, men jeg synes at det kræver forskellige svar :) SorenOlin [ talk to me ] 2. dec 2011, 15:51 (CET)

Jeg vil gerne opfordre til at vi får formuleret en politik på området. Helst hurtigt. Jeg tænker især på sager som den artikel, der lå til grund for Wikipedia:Sletningsforslag/Personsager vedrørende Helle Thorning-Schmidt... I mine øjne har en sådan artikel meget lidt med encyklopædisk formidling af viden at gøre, men er i stedet blot en videreførsel af sladderpressens arbejde, som jeg gerne vedkender mig at have meget ringe agtelse for. En sådan artikel kan jeg simpelthen ikke se bidrager positivt til Wikipedias ry som seriøst projekt (uagtet at hovedskribenten har lagt et stort og seriøst arbejde i artiklen, som fortjener anerkendelse, uanset udkommet; det medvirker blot til at underbygge argumentet om at selv om en artikel er velskrevet og underbygget af rigelige kilder, er den ikke nødvendigvis god endsige bevaringsværdig). Lad mig gentage at vejen til neutralitet er ikke at behandle alle parter lige skidt - dét mål kan kun nås ved at behandle hver part i en sag med lige respekt og seriøsitet. Af samme årsag må jeg også tale imod SorenOlins forslag om at tillade (undskyld udtrykket, Søren) underlødige eller måske-notable artikler i en overgang; det vil blive en ren administrativ opdeling, som den almindelige læser sandsynligvis ikke vil kunne skelne fra Wikipedias "rigtige" artikler, hvorfor den reelle effekt af en sådan opdeling vil være yderst begrænset. Det samme gælder for så vidt at markere artikler med "stor rød skrift"... Hvis ikke vi vil stå ved hvad vi skriver, hvorfor så overhovedet skrive det i første omgang?
Summa summarum: Jeg kan ikke se der kommer det fjerneste gode ud af at tillade sladderpressens mudderkastning at fortsætte på disse sider. Tværtimod ser jeg det som direkte skadeligt, for de omtalte såvel som for Wikipedia. Lad os formulere en klar politik på området. Nu. Inden det bliver værre. Og lad os fra start holde Wikipedia fri for hvad jeg ikke kan finde bedre ord for end smuds. --Medic (Lindblad) 3. dec 2011, 16:43 (CET)

Betænkeligt[rediger kildetekst]

Egentlig blander jeg mig ikke i artiklerne om danske politikere. Alligevel må jeg sige, at jeg finder hele situationen omkring en bestemt politisk person yderst betænkelig.

Vedkommende har haft en række tillidsposter, herunder som formand for sit parti, som statsminister, som medlem i en række politiske udvalg og andre tillidshverv. Disse er omtalt i artiklen, og det er naturligvis, som det skal være.

Vedkommende har desuden haft et øgenavn, visse indkøb har givet anledning til presseomtale og endelig har visse forhold vedrørende et barn givet anledning til omtale. Disse forhold kan alle med rimelighed betragtes som private, og at de er blevet slettet, vil jeg ikke kommentere yderligere. Det er i og for sig også i orden.

Alvorligt bliver det derimod, når spørgsmålet vedrører yderst omstridte skattefradrag, bil-leasing der ligner omgåelse af loven og lignende. Her taler vi om en handlemåde, hvor man som politiker ikke kan tillade sig hvad som helst uden, at det giver anledning til kritik - og tydeligvis tillige har påvirket det personlige resultat ved folketingsvalg. Uanset, hvad man i øvrigt mener om vedkommende, mener jeg ikke, at sådanne tvivlsomme handlemåder ganske kan lades uomtalt. Og jeg skønner, at den hidtidige omtale af de pågældende forhold ikke i sig selv var tendentiøs, men saglig og redelig.

Nærmest rystende er det at konstatere, at en person efter 5 års fravær og midt under en igangværende drøftelse mener sig berettiget til at foretage en så drastisk redigering, der betænkeligt minder om censur. Lad det være understreget, at denne betragtning er almen og ikke har noget med hverken den konkrete person eller det berørte politiske parti at gøre.

Jeg er enig med Medic i, at Wikipedia ikke skal afspejle "sladderpressens mudderkastning", men når det drejer sig om en offentlig persons etiske opførsel - der tillige grænser til lovomgåelser - så er emnerne desværre alvorlige nok til at berettige til omtale. Vi skal passe på ikke at ende i den modsatte grøft. --Rmir2 3. dec 2011, 19:59 (CET)

Til Rmir2's indlæg: Der er meget i dette indlæg, jeg er nødt til at tale imod. Fra en ende af: Alene det at denne debat føres på en enkelt politiker er "betænkeligt"; den politik vi debatterer og forhåbentlig snart formulerer bør være vedtaget fra princippet, ikke det i øjeblikket aktuelle. Derudover har jeg det svært med at vi skal behandle "omstridte" sager; de er i sagens natur netop stadig omstridte, dvs. ikke-afgjorte, hvorfor konsekvensen eller betydningen af dem endnu ikke kan bedømmes med nogen overbevisning. En sag der ligner omgåelse af loven er i samme boldgade; ligner ligger meget langt fra er. Alt dette er i bund og grund endnu ikke andet end indicier, hvor overbevisende de end måtte synes. En politiker kan muligvis ikke tillade sig at handle uden at forvente at pådrage sig kritik - men Wikipedias opgave er ikke ukritisk at viderebringe kritik, jf. ovenstående argumentation. Hvis en politikers handlinger f.eks. "tydeligt har påvirket valgresultatet" må det være let at skaffe kilder til dette - som f.eks. vælgertilslutning før og efter en skæringsdato. Et sådant forhold kan naturligvis omtales, så længe det er mere håndgribeligt end mediernes noget mere brugte formulering: "NNs handling menes at have kostet vælgernes tiltro..." Endelig er der betragtningen om "en offentlig persons etiske opførsel"... Det kan på ingen måde være Wikipedias opgave at stille sig til doms over hvad der er etisk forsvarligt eller ej. En sådan handling kan aldrig blive neutral. Derimod, når samfundet engang har truffet endelig dom over hvorvidt en handling eller et forhold er etisk kritisabelt kan Wikipedia med rette referere at "domstolen har fundet at NN har handlet uetisk eller ulovligt i dette eller hint". Jeg siger igen - Wikipedias opgave er ikke at stille sig til doms over rigtigt eller forkert, men alene at referere hvad samfundet (-s instanser) har afgjort er rigtigt eller forkert. I det øjeblik vi holder op med at referere og begynder at (be-)dømme forlader vi neutralitetens grund og gør os selv til part i sagen. I øvrigt mener jeg Carthago bør ødelægges... --Medic (Lindblad) 3. dec 2011, 21:46 (CET)
Mens jeg (meget og med udråbstegn) er enig med Cato den Ældre aka Medic i at vi på ingen måde skal være moral-politi - så kan en sag der ikke er afsluttet ved dom, stadig være en sag der kan behandles, hvis den behandles ordenligt. Vores moralske domme eller mangel på samme må gælde begge veje, og være hverken for eller imod en given sag. Skattesagen er et faktum, regeringens kommission til undersøgelse af sagen er et faktum, de konkrete punkter i sagen er fakta - og er det en notabel sag, så mener jeg det vores opgave - fri for personlige meninger og holdninger - at beskrive disse forhold - og på samme måde som det ville være forkert at lade artiklen om HTS smøre til i underlødige anklager ville det være moral-politi at lade som om sagen ikke eksisterede. Tamilsager, Watergates mv.... om William Jefferson Blythe III havde "sexual relations with that woman", er det ikke vores opgave at dømme, vores eneste dom er om sagen fylder nok i landskabet - nu, og historisk - til at være notabel. Og jeg har svært ved at se at "skattesagen" - uanset udfaldet - uanset om den kommer til at skade Helle, Troels, Lars eller ingen - ikke skulle være notabel - det er og har været en sag der har fyldt ualmindeligt meget, og der kan ikke herske tvivl om at sagen er en del af "historien om Helle". Til gengæld mener jeg der væsentligt at holde sagerne ude af artiklerne om disse personer som andet end et link - skriverier om sager kan afføde voldsomt mange ord, mens artiklen om personen oftest er relativt ordfattig, så en artikel om en politiker hvor 10 linier beskriver personen, og 100 linier beskriver en enkelt sag, vil i sig selv skævride sandheden. Selv så jeg gerne at alle politikere havde en grundform der var så standardiseret at det kunne være en standardform som personen eller partiet selv kunne udfylde, med navne, tillidshverv, foto, signatur, fødselsdata mv., uden plads til reklame.. en form der selv skabte grundartiklen, med infoboks, kategorier og lidt grundtekst... en artikel der kunne udvikles videre af wikipedianere, bl.a. med links til eventuelle sager. SorenOlin [ talk to me ] 4. dec 2011, 08:37 (CET) ..... EDIT: Jeg trækker mig pænt fra denne debat igen, og holder mig til at redigere lidt i mit eget lille hjørne. SorenOlin [ talk to me ] 4. dec 2011, 14:26 (CET)
Jeg konstaterer indledningsvis, at den klassiske dannelse ikke ganske er forsvundet. Lad mig til Medic først sige, at jeg bevidst har undgået at sætte navn på netop fordi jeg betragter debatten som principiel, ikke om den konkrete person. Vi er ligeledes enige om, at Wikipedia ikke er eller skal være "dommer" over politikeres opførsel (derfor brugte jeg ordet "ligner" i debatten - men dette ord hører naturligvis ikke hjemme i selve artiklen). Det er imidlertid en kendsgerning, at de omtalte forhold har givet anledning til retslig undersøgelse, og dette er for mig alvorligt nok til at kunne omtales (uanset udfaldet). Ligeledes er det antydet i artiklen, at vedkommende person fik en forholdsvis lav vælgertilslutning, og dette forhold kunne ligeledes gøre omtale rimelig (det burde dog præciseres hvorledes, at denne bedømmelse gøres fx med faktiske stemmetal eller stemmeandel sammenlignet med tidligere valg i samme valgkreds eller lignende). Til Sorenolin vil jeg blot konstatere, at vi overvejende har samme vurdering, herunder er vi enige i, at det er uheldigt, hvis "sager" bliver det dominerende træk i omtalen af en politiker. Jeg er også enig i det ønskelige i at lave en "skabelon" for personomtaler, herunder af politikere.--Rmir2 4. dec 2011, 22:00 (CET)


En politik for fodboldspilleres notabilitet?[rediger kildetekst]

Jeg vil gerne høre om da-wiki har en officiel politik, retningslinje og rettesnor for hvilke danske fodboldspillere der er notable. Er det ved x antal divisionskampe? Skiller vi ved fx 2. division eller 1. division? Det vil være til stor hjælp - bl.a. til prioritering af arbejdet med artikler, så der ikke skrives forgæves og om ting der egentlig ikke er væsentlige. --Sine Cera, Infobesity 19. nov 2011, 16:20 (CET)

Emnet er tidligere blevet drøftet her, og selvom debatten gled lidt af sporet, så er der vist nogenlunde konsensus om, at det foreslåede skema er en god rettesnor. En spiller bør dog (efter min opfattelse) have opnået lidt mere end bare én kamp for en divisionsklub. Pugilist 19. nov 2011, 18:30 (CET)
Kunne man i samme forbindelse vurdere om ikke der står for mange fodboldspillere (og andre sportsfolk) i 'født'-afsnittet på de enkelte datoer?? Kunne man ikke nøjes med at sætte dem i 'kategori:Født i 1980' eller hvornår de nu er født. Så kan man finde dem dér. Ellers sander disse afsnit til - i mine øjne er det en oversigt over de allermest kendte. --Jørgen 19. nov 2011, 19:38 (CET)
Et bedre alternativ efter min mening er ligesom på en wiki (som gøør sån for at løse sådanne problemer) er at oprette selvstændige artikler til fx: Født i 1992. Så vi dels at artiklerne bar ebliver listeartikler over mere eller mindre notable personer fra det år, også dels løser vi det ovennævnte problem.(Skrev 109.232.72.49 (diskussion • bidrag) . Husk at signere dine indlæg.)


Frederik Split[rediger kildetekst]

Gode naboer. Kanskje dere kan hjelpe oss med å finne biografiske data om en gammel dansk-norsk amtmand? Vi har en rød lænke på Frederik Split i no:Liste over Nordlands fylkesmenn. Den gode Frederik skal ha vært amtmand mellom 1703 og 1704, men vi kan ikke finne noe mer om ham. All erfaring (dvs andre biografier over 1700-tallets norske embetsmenn) viser at de fleste av datidens amtmend har sin utdannelse fra København, og deler av sin karriere i Danmark. Det burde derfor være mulig å finne noe om ham i danske biografiske leksika? Er det noen av dere som kan hjelpe oss? Mvh --Morten Haugen 20. nov 2011, 18:46 (CET)

Hvis han har gået på Københavns Universitet, skulle han gerne optræde i den trykte matrikel (bind 2, sandsynligvis). Men på daværende tidspunkt var en universitetsuddannelse ikke et krav for en embedsmandsstilling, så det er langt fra sikkert han findes der. Han har heller ikke udgivet skriftlige arbejder, for han findes ikke i Ehrencron-Müller. Han har ikke været amtmand andetsteds i kongeriget Danmark, for han er ikke i Blochs Amtmænd (en skam der ikke findes et tilsvarende værk for Norge). Om en dag eller to får jeg adgang til Hjort-Nielsens Prokuratorer i Danmark 1660-1848, og jeg kan prøve at slå ham op der, selv om det nok ikke er sandsynligt at han har haft prokuratorbestalling. Han har nok været så anonym, og haft sit embede så kort tid at det er begrænset hvilke spor han har efterladt i trykte kilder. Karl Peder Pedersen har skrevet nogle værket som muligvis kunne være relevante, Enevældens Amtmænd. Danske amtmænds rolle og funktion i enevældens forvaltning 1660-1848 (1998), De kongelige amtmænd og deres historie (1992) og "De første norske amtmænd. Om baggrunden for amtmandsinstruksen af 1685", Heimen. Tidsskrift for lokal og regional historie, 2007:1, s. 3-16. Det kunne være at han har nævnt Frederik Split i nogle af disse.
En sidste mulighed ville være at slå ham op i registrene til Personalhistorisk Tidsskrift, hvis han er nævnt, selv bare i en sidebemærkning, plejer de at tilføje en kort biografi med fødsels- og dødsår i en note. Ellers er der kun arkivmaterialet tilbage, og det er nok ikke det mest optimale i Wikipedia-sammenhæng.
Der boede en person med borgerstatus bærende navnet "Frederik Split" i Næstved i første halvdel af 1600-tallet (se her), desuden var der en slægt med navnet "Spleth", og i hvilken der fandtes en teologisk uddannet "Frederik Spleth" født 1699 (se her), men jeg har ikke fundet nogen person som kunne passe i alder med amtmanden. --Saddhiyama 21. nov 2011, 12:03 (CET)
Mange tak for ditt samvittighetsfulle svar. De få opplysningene vi har funnet om ham siden jeg spurte, tyder på at han kan ha vært offiser, og da er han muligens norsk-norsk, og ikke dansk-norsk. Den korte embetstiden kunne først tyde på at han muligens var en konstituert fullmektig, men nå ser det ut som om han døde i embedet. Mvh --Morten Haugen 22. nov 2011, 08:45 (CET)


Livstidsblokering[rediger kildetekst]

Ud fra en formodning om at de fleste vandaler er relativt unge, kan jeg ikke, når jeg ser på listen over blokerede IP-adresser der går tilbage til sommeren 2004, undgå at tænke at det blot er IP adressen der er blokeret og ikke længere brugeren. Selv for institutioner må det formodes at der sker skift... Jeg har kun som tilfældigt eksempel testet den tidligste IP, der var ønsket spærret af en lærer fra en skole på Fyn - IP'en tilhører nu en anden skole et andet sted i landet - at en spærring muligvis stadig er smart er således ret tilfældigt.

Jeg finder det formålstjenstligt med ubegrænset blokering af uacceptable navne, men en livstidsdom over brugere kan ikke håndhæves, og en livstidsblokering af IP vil over tid blot være en chikane for potentielle bidragsydere, hvorfor jeg foreslår alle øvrige blokeringer end netop uacceptable brugernavne, tidsbegrænset - til eksempelvis 4 år som maks, eller andet der rigeligt skulle dække.

Det når muligvis ikke at blive et problem med IPv4 adresser, men måske en politik fremadrettet ville være en idé? SorenOlin [ talk to me ] 23. nov 2011, 06:59 (CET)

Når/hvis skolevæsenet bliver bedre til at styre eleverne, kan vi overveje at ændre Wikipedia:Blokering af uregistrerede brugere fra danske grundskoler. Jeg tror ikke det sker det første stykke tid. --Palnatoke 23. nov 2011, 08:47 (CET)
Afviser også. For skoler er problemet med hærværk desværre konstant, for der kommer hele tiden nye uopdragne elever til. Listen over blokerede skoler mv. skal måske nok opdateres, men ellers er der absolut ingen grund til ændringer der. Der spildes i forvejen alt for meget tid med hærværksbekæmpelse, og enhver lempelse vil bare gøre det værre.
Hvad angår registrerede brugere der er blokeret permanent, dvs. bandlyst, så er der her tale om personer, der trods gentagne advarsler og blokeringer ikke har kunnet bringes til at ændre adfærd. Personer der som regel har fået alt for mange chancer, før administratorernes tålmodighed er sluppet op. Og hvor det er både usandsynligt at nye chancer vil ændre noget som helst og samtidig være en hån mod de brugere, deres adfærd er gået udover. For her taler vi nemlig normalt ikke om hærværk men om gentagne personangreb, løgne, fordrejelser, nedgøren, opblæsthed, unødig forfølgelse af sager og konsekvent ignorering af advarsler og henstillinger.
Alt i alt: der er tungtvejende grunde til at blokere permanent og at tro lempelser og nye chancer ændrer noget som helst kan kun betegnes som naivt. For al erfaring taler for det stik modsatte. --Dannebrog Spy 23. nov 2011, 10:49 (CET)
Min anke er egentligt ikke udelukkelsen af vandalerne - de der har været slemme nok til at fortjene en blokering, er ikke værd at bruge mere tid på - anken er blot at det vel ikke er det vi gør. Vanartede unger der sidder hjemme hos mor og far og vandaliserer WP, vokser op og får andre IP-adresser end dem vi har blokeret, så vores ældre blokerede IP-adresser blokerer ikke vandalerne, men de tilfældige mennesker der måtte have fået tildelt disse IP-adresser 5, 8, 10, 40 år senere. Hvad angår skolerne, ligesom biblioteker og lignende, så er jeg helt enig, signal til støj ratio taler klart for blokering - men også her sker der skift af IP-adresser, skift i administration mellem amter, regioner, lokaliteter mv. Jeg ser det ikke som et større presserende problem i dag, men antallet af blokeringer lader til at være tiltagende, og jeg mente blot at det måtte være nemmere at tildele blokeringer der udløb automatisk efter en håndfuld år, end at skulle ind manuelt, efterfølgende. SorenOlin [ talk to me ] 23. nov 2011, 11:16 (CET)
Lad os lige prøve at skelne og se lidt nærmere på årsagerne. Der er tre situationer, hvor permanent blokering/bandlysning er aktuel: 1) Enkelte problematiske brugere der typisk ikke begår hærværk men i øvrigt er uden for almindelig pædagogisk rækkevidde. Her blokeres IP-adresse med samme varighed som brugernavn for at modvirke sokkedukker. Det er folk, der er bøvlet med gennem flere år, og hvor det er usandsynligt, at de vil ændre adfærd, hvorfor de absolut ikke skal have flere chancer. 2) Skoler, institutioner mv. der har nogenlunde faste IP-adresser får blokeret hele deres serier af adresser for at undgå, at de fælles computere benyttes til hærværk. Her skal listen med blokerede serier opdateres med mellemrum. 3) Andre hærværksfolk, både IP-adresser og regisrerede brugere, bliver typisk blokeret i op til et år. Mere er for det meste ikke nødvendigt, da de (forhåbentlig) taber interessen, og IP-adresserne jo netop skifter. I enkelte tilfælde med særligt vedholdende personer, hvor selv flere etårige blokeringer følges op af nyt hærværk, kan permanent blokering dog blive aktuel.
Ja, at IP-adresser skifter kan naturligvis gå udover uskyldige. Men dels er det yderst sjældent vi modtager klager i den anledning, og dels må de ovennævnte årsager til blokering gennemgående veje tungere. Det er desværre alt for nemt at udgive sig for at være en anden på internettet, så vi er nød til at holde fast i det eneste nogenlunde håndfaste, nemlig IP-adresserne. --Dannebrog Spy 23. nov 2011, 13:13 (CET)
Hvem tager sig af at af-blokere IP-adresser? Nogen skal jo gøre det. Wikipedia er som bekendt "Den frie encyklopædi". Så skal vi også lade nye mennesker komme til - også selv om de har en IP-adresse, som en anden person en gang for længe siden har misbrugt. Er der ikke en klog person, der kan udtænke en politik for hvilke adresse, der skal genåbnes, fx. efter to år, når de fleste teenagelømler er blevet klogere. Peter Mulvany 1. dec 2011, 19:24 (CET)
Prøv lige at læse hvad jeg skrev en til gang. Ved almindeligt hærværk og nonsens blokeres IP-adresser normalt kun op til et år, ikke permanent. De tilfælde hvor der blokeres permanent omfatter hovedsageligt skoler og lignende, hvor der desværre kommer nye uvorne unger til hvert år. Dertil kommer så en beskeden gruppe, der trods gentagne advarsler og blokeringer ikke vil ændre adfærd, og hvor permanent blokering er den eneste måde at løse problemet på. Her handler det ikke om folk, der måske bliver klogere med tiden - de har allerede fået en stribe chancer men har konsekvent misbrugt hver og en. Her vil en frigivelse reelt bare være en invitation til nye problemer. --Dannebrog Spy 1. dec 2011, 19:55 (CET)
Når vi får meddelelse om at nogen er blevet ramt af en blokering, der synes urimelig, tager vi konkret stilling. I går talte jeg således med en ansat på er studenterkursus, der åbenbart er blokeret - og når/hvis hun fortæller os, hvilken IP-adresse, hun benytter, kan vi tage konkret stilling til om blokeringen skal lempes. --Palnatoke 1. dec 2011, 20:36 (CET)
Jeg så gerne, at en eller anden wikipedianer proaktivt vurderede permanent blokerede IP-adresser for at fastslå, om de siden er blevet givet til andre brugere, fx. en anden skole, der intet har med hærværket at gøre. Det er prisværdigt, at en ansat på et studenterkursus finder frem til en wiki-administrator og orker at bruge tid på at bede om en genåbning. Jeg gætter, at ni ud af ti uskyldigt blokerede bruger ikke vil orke bøvlet. Dem bør vi hjælpe ved løbende at vurdere om IP-blokeringen fortsat ramme de samme lømler, der i sin tid fik blokeringen. Peter Mulvany 4. dec 2011, 14:17 (CET)
Det er et glimrende forslag. Så mangler vi bare nogen, som har tid/lyst til at gøre det. --|EPO| COM: 4. dec 2011, 14:36 (CET)


Wikipedia:DR-sport lader til at være gledet fra hinanden, eller sig selv... såvel layout-mæssigt, som indholdsmæssigt - 2010 nævnes som fremtid - og tov-holderne er så godt som alle forsvundet fra DAWIKI. Initiativet er jo super godt, men skal - som jeg ser det - bruge nye engagerede folk, med adgang til lidt mere automatiseret content, og lyst til at få projektet kørende - eller også skal det fjernes, eller som minimum på "pauseskærm", med mere statisk indhold. DR-Sporten har stadig et par artikler der linker hertil, men som det står nu tegner det et grimt billede af såvel DR som Wikipedia... mit eget hjerte brænder ikke for sport, så jeg bidrager gerne til at gøre siden statisk, men syntes blot det ville være positivt hvis der kunne pustes liv i den i stedet. Beklager hvis jeg er for påtrængende som relativt ny, men intentionen er god nok :) SorenOlin [ talk to me ] 24. nov 2011, 15:58 (CET)

Det kunne være en ide at lægge den sammen med Portal:Sport. Reelt er siden død. --Steen Th 26. nov 2011, 15:33 (CET)
Da sportsentusiasterne ikke lader til at falde over hinanden, vil jeg om en uges tid - med mindre andet er kommet på banen inden - sætte slet på undersiderne (eller evt sammenskriv skulle det være relevant) og overskrive Wikipedia:DR-sport med en redirect til Portal:Sport. SorenOlin [ talk to me ] 2. dec 2011, 10:01 (CET)
Kommentarspor fortsat på Wikipedia-diskussion:DR-sport --SorenOlin [ talk to me ] 13. dec 2011, 13:19 (CET)


Julequiz igen[rediger kildetekst]

Det er den tid. Der er julequiz. Spørgsmål og billeder begynder på torsdag. I dag begynder udbygningssporet. --Palnatoke 27. nov 2011, 00:00 (CET)

Fantastisk! Så bliver det også jul i år :-) --Medic (Lindblad) 27. nov 2011, 17:00 (CET)


Lemmaer med suffiks ''-en'' eller ''-et''[rediger kildetekst]

Hej! Efter min opfattelse er lemmaer med suffiks -en eller -et egennavne, sammenlign fx Kategori:Broer i Danmark. Er der nogen som kan bekræfte det (på dansk, engelsk eller tysk) eller korrigerer mig, fordi det bliver diskuteret på min tysk diskussionsside og snart på de:Portal Diskussion:Dänemark. Andet spørgsmål er: hvorfor bliver Knippelsbro og Langebro skrevet uden suffiks -en? Og hvorfor hedder det Ny Halsskovbro og ikke Den nye Halsskovbro? Mange tak og mvh. --Nordmensch 1. dec 2011, 10:54 (CET)

Nej, det er nok næsten omvendt. "Roskildevej" er navnet på en bestemt vej, "Roskildevejen" er en betegnelse for "(d)en vej, der fører til Roskilde". --Palnatoke 1. dec 2011, 12:58 (CET)

Oprettet på vegne af den nye bruger Pkj61:

Artikler i ental eller flertal indenfor dyr og planter (og hele Biota)[rediger kildetekst]

På alle andre sprog og i alle andre danske opslagsværker er artikel-titelen i dyr- og plante-grupper og hele Biota flertalsordet og ikke entalsordet, i hvert fald til og med slægtsniveau. Mange artikler i dansk wikipedia slår man op under entalsordet. Jeg vil derfor foreslå, at alle artikler i ental omdirigeres til flertal (og ikke omvendt), og hvis der findes et dansk ord, bruges det i stedet for det latinske, f.eks.:

  • Bakterie → Bakterier
  • Archaea → Arkæer (i mange artikler skrives "arker", men alle andre steder end wikipedia forekommer det mig, at de kaldes "arkæer")
  • Eucaryota → Eukaryoter
  • (Svampe bibeholdes)
  • Gærsvamp → Gærsvampe
  • Plante → Planter
  • Protist → Protister
  • Padde → Padder
  • Fugl → Fugle

Pkj61 9. dec 2011, 01:25 (CET)

Se også Wikipedia-diskussion:Navngivning#Ental/flertal --Med venlig hilsen Necessary Evil 9. dec 2011, 02:03 (CET)
Det er i alt fald en mulighed, når der er overensstemmelse mellem fagbegreber og lægbegreber - i de tilfælde, hvor der ikke er overensstemmelse, er det mere tricky.. --Palnatoke 9. dec 2011, 09:13 (CET)
Der er ikke mange reaktioner på mit forslag om at omdirigere til flertal i disse tilfælde. Det kunne være interessant med nogle synspunkter fra fagfolk (biologer). Skal der laves en formel afstemning? Eller kan jeg bare begynde at rette (tavshed=samtykke)? Pkj61 28. feb 2012, 01:52 (CET)
Jeg synes det er en god idé at se på engelsk Wikipedia, når der er den slags tvivlstilfælde. Kvaliteten på engelsk Wikipedia er langt højere end den danske, nok fordi så mange flere har arbejdet på den og påvirket den. Og når det gælder dette emne er sagen klar: Navne på artikler skrives i ental, også når det gælder dyr, se fx w:bird. Bemærk også teknikken, der anvendes i den pågældende artikel: Artiklens navn er i ental (Bird), men omtales straks i flertal ("Birds (class Aves) are ...").
Jeg mener også det er vigtigt at have helt klare og enkle regler på dette område ("artikler navngives i ental"), for det gør det væsentligt enklere at lave henvisninger mellem artiklerne. Man behøver ikke spekulere på, om netop denne klasse af begreber nu skal skrives i ental eller flertal. Man ved det skal skrives i ental (medmindre selvfølgelig der ikke findes en entalsform af det specifikke begreb).
Så kan man altid lave omdirigeringssider fra flertalsformerne, hvis nogen alligevel laver links til flertalsformerne.
Der er (som sædvanlig) en fin vejledningsartikel om det på engelsk Wikipedia: Naming conventions (plurals).
Angående om tavshed skulle være samtykke: Nej, jeg mener ikke generelt at tavshed betyder samtykke. Det kan også betyde lige det modsatte. Og det er desuden nok de færreste, der overhovedet har læst denne tråd. Jeg mener også det generelt er uheldigt at begynde at foretage systematiske ændringer i Wikipedia uden en grundig og velargumenteret diskussion først, hvor der nås til en konsensus. --Jhertel (diskussion) 22. feb 2013, 13:09 (CET)


Høst en politiker[rediger kildetekst]

En række politikere er allerede blevet "skudt" og der skal bruges friske folk til at høste billederne - dvs. overføre dem til Commons:

Rune Johansen har med OTRS:2011110710005726 givet sin tilladelse til at billederne i en nedskaleret version udgives under cc-by-sa-2.5.

Se også commons:File:Johanne Schmidt-Nielsen - 2011.jpg for kreditering. --|EPO| COM: 12. dec 2011, 16:48 (CET)

Hvad betyder "en nedskaleret version"? Det oprindelige Schmidt-Nielsen foto [6] er på 399px × 600px, mens Wikimedia Commons [7] er på 318px × 479px. Hvor langt skal de skaleres ned? Et til spørgsmål: Kan OTRS'en genbruges til Rune Johansen's andre foto. — Fnielsen 12. dec 2011, 18:53 (CET)
Skaleringsspørgsmålet besvarer du jo selv: 20% mindre på hver led lader til at være det ønskede, og det er vel en OK opløsning.. --Palnatoke 12. dec 2011, 19:22 (CET)
Han har specifikt anmodet om ikke at gå over de 379 pixels. Men det får næppe verden til at ramle sammen hvis et enkelt fotografi skulle snige sig lidt op over.
Tilladelsen gælder som udgangspunkt politikerne. Men han kunne muligvis lokkes til at dele arkitektur- og reportagefotografierne. Jeg skal gerne spørge ham. --|EPO| COM: 12. dec 2011, 19:27 (CET)
Undskyld jeg spørger dumt: 379 pixels på den lange eller den korte led? — Fnielsen 12. dec 2011, 22:36 (CET)
Først og fremmest bør jeg rette en tastefejl: 479 pixels. For høje billeder må det gælde højden, for brede billeder må det gælde bredden. Så skulle det være skåret ud i pap. --|EPO| COM: 13. dec 2011, 15:15 (CET)
Jeg kan ikke tilgå OTRS:2011110710005726, men den burde nok have været OTRS:6248017 (bemærk i øvrigt det jævnt usnedige system med anvendelse af ticket id i [[OTRS:]] kontra den gængse ticket number henvisning...) som er fin nok. Men i commons:File:Johanne Schmidt-Nielsen - 2011.jpg henvises til ticket number 2011110510000191 (OTRS:6245830 som umiddelbart også ser rigtig ud - ). Hvad er det jeg overser? MVH Henrik (heb, Diskussion   Bidrag   E-mail) 13. dec 2011, 18:42 (CET)
Der er nogle problemer med at anvende koden OTRS:, men sagsnummeret er rigtigt nok.
Han har visse betænkeligheder ved at give fuldstændig adgang til sine øvrige værker, så hvis der ikke er nogle helt konkrete fotografier, som der ønskes adgang til, bliver det muligvis noget med at han skal godkende det enkelte tilfælde. Men politikerbillederne er der allerede givet accept til. --|EPO| COM: 16. dec 2011, 14:03 (CET)
Af hensyn til de fotograferede personer, vil han ikke umiddelbart give en generel tilladelse til de øvrige værker. Men han vil være positivt indstillet hvis nogen skulle være interesserede og spørge om et specifikt værk. --|EPO| COM: 18. dec 2011, 19:42 (CET)


Status på offline rapporter[rediger kildetekst]

Jeg har tager nogle af de rapporterne, som Bruger:Byrial tog af sig af og har fået dem i gang igen, da han ikke har været aktiv siden august 2009. Jeg har taget udgangspunkt hans oversigt er på Bruger:Byrial/Offline rapporter og status på de rapporter, som jeg har gjort noget ved, kan ses på Bruger:Steenth/Offline rapporter. En af de rapporter, som jeg arbejder på, er Wikipedia:Mest ønskede artikler.

Derudover har jeg kigget på Wikipedia:Kategorier som mangler interwiki og Wikipedia:Mangler interwiki, så man igen kan jagte de kategorier og artikler, der er på de listerne.

Ellers er det bare at gå i gang med at bruge de opdateret lister. --Steen Th 13. dec 2011, 17:07 (CET)

Supergodt. Rapporterne fortjente at blive opdateret. --Santac 14. dec 2011, 05:57 (CET)


Oversættelser vedr. kommuner og kommunalt selvstyre[rediger kildetekst]

Har lagt mærke til når der oversætters fra bl.a. engelsk, at kommune og kommunalt selvstyre er to forskellige begreber, og at denne diversitet desværre giver anledning til forkerte oversættelser (og indrømmet, det er svært at se forskel på de forskellige landes definitioner). På engelsk findes et generisk begreb kaldet municipality, der kan betyde forskellige ting rundt om i den anglofile verden, men som hovedsagelig kan oversættes til "kommunalt selvstyre", dvs. enten et politisk koncept eller en lokal parlamentarisk styreform – hvor sidstnævnte endog kan have sit eget navn.

Min pointe er, at det der ligner "kommune" på et andet sprog, rent faktisk kun er navnet for kommunalt selvstyre, og at det geografiske område for det lokale selvstyre kan hedde noget andet. Lettonica (aka Philaweb) 14. dec 2011, 14:28 (CET)

Hej Lettonica/Philaweb. Kan dit opslag have at gøre med, at jeg i dag har oprettet et par portugisiske kommuner? Jeg skal være ærlig og indrømme, at jeg ikke er så stiv i det juridiske (eller hvad det nu er), der bevirker denne nødvendige distinktion. Men da jeg godt er klar over, at der kan være forskelle på betydningerne af kommuner i forskellige lande, går jeg ind for, at vi - i lighed med på en-wiki - får skrevet en "X-lands kommuner", hvori man kan beskrive de kendetegn, der gælder for det, vi kalder en kommune i det pågældende land. Ideen er så, at man refererer til Kommuner i Sverige eller lignende frem for kommune i specifikke kommuneartikler for det pågældende land.
Da du jo ganske sikkert har ret i, at de to begreber ikke er det samme i forskellige lande, må alternativet vel være at bruge et andet begreb, fx en uoversat udgave som "Município" i Portugal. Men i på en del sprog vil det være sværere at finde ud af, hvad der menes, end hvis man bruger det måske i første omgang upræcise ord "Kommune", og det vil jeg finde mere problematisk, end at man ved første øjekast måske ikke er klar over, om der også er kommunalt selvstyre i denne administrative enhed. Mvh. Arne (Amjaabc) 14. dec 2011, 17:04 (CET)
Det var faktisk under min oversættelse af El Chorro, da jeg sammenlignede den engelske artikel med den spanske, at jeg så hvor dårligt den engelske artikel var skrevet i forhold til den spanske, og såmænd også artiklerne på andre sprog. Det var ikke dine artikler specifikt der fik mig på sporet. I den engelske udgave af El Chorro fremgår det ikke særlig tydeligt, at der er tale om en landsby, og da jeg hastigt skrev den første stub troede jeg det handlede om selve kalkstenskløften. Det vækkede min forsigtighed.
Nu er det ikke sådan, at vi skal kaste os hovedkulds over en ændring af navngivningskonventioner, da mange landes administrative enheder er ganske ubeskrevne på dansk Wikipedia, men jeg giver dig ret i, at vi nok skal tænke over hvordan vi griber sagen an. Eftersom "kommune" også på dansk er et generisk ord, dvs. det dækker ganske bredt, så kan man benytte det så længe der ikke findes en artikel, der beskriver det enkelte lands administrative inddeling. Til gengæld, når denne artikel så eksisterer, synes jeg man skal begynde at benytte de specifikke udtryk, f.eks. "gemeinde", "comuna", "concelho" og "pagasts". Hvis vi bare kalder alle administrative enheder på 2. niveau for "kommune" over hele verden, så ender det med at blive en forfladigelse af noget i grunden meget forskelligt fra land til land. Philaweb 14. dec 2011, 21:13 (CET)
PS. Og så har jeg slet ikke taget stilling til historiske administrative enheder fra dengang "demokrati" enten ikke eksisterede eller opfattedes anderledes end i dag. I forståelsen af det danske ord "kommune" indgår en (folkelig demokratisk valgt) kommunalbestyrelse, hvor de tre ord i parentes ikke altid er en selvfølgelighed andre steder i verden og på andre tidspunkter i historien. Philaweb 14. dec 2011, 21:36 (CET)
Jeg er enig i kritikken og har bl.a. undret mig over oversættelsen af det amerikanske "county" til dansk "amt" (i artikeltekster og kategorier), som jeg ikke er overbevist om er en god idé. Bl.a. lader tysk, norsk og svensk Wikipedia blot "county" være uoversat, se fx Loving_County. Svensk Wikipedia lader tvivlen komme "county" til gode: "Möjliga översättningar till svenska av det amerikanska begreppet county är kommun, län eller härad." --KLN 14. dec 2011, 23:44 (CET)
Jeg er som det måske kan ses tilhænger af at bruge danske betegnelser, og jeg har et nyt argument. I forbindelse med, at jeg skrev Powiat świdwiński, hvor jeg brugte de lokale betegnelser til de administrative enheder, kom jeg til at se, hvor akavet det var, når man skal referere til "powiat" i bestemt form og i flertal. Hvilket køn vil ordet fx have på dansk? Det bliver vist bare gætværk. Desuden er det meget vanskeligere at se enhederne i teksten, da de forskellige administrative enheder på polsk tilsyneladende ikke opfattes som egennavne og derfor skrives med småt. Mine nakkehår stritter, når jeg forsøger at skrive eller for den sags skyld læse sådan en artikel.
Her som andre steder vil jeg foretrække at bruge en fordansket betegnelse først, men naturligvis angive den lokale betegnelse bagefter. Desuden vil jeg en gang for alle få skrevet en samleartikel om det administrative enhedsniveau, fx Polens distrikter (eller hvad man nu kan enes om, de bør hedde på dansk) samt referere hertil i de enkelte powiat/distrikt-artikler.
I øvrigt til KLN: Svenskerne er ikke mere konsekvente end så mange andre: sv:Västpommerns vojvodskap. Det kalder jeg en pragmatisk løsning - sammenlign med det danske Województwo zachodniopomorskie! Mvh. Arne (Amjaabc) 16. dec 2011, 18:04 (CET)
Województwo hedder rent faktisk voivodskab, eller rettere vojvodskab, på dansk – næææh, det vil sige på gammeldansk, fordi man de seneste årtier har insisteret på at fordanske mange ting "så vi bedre kan forstå hvad der menes", i stedet for, som en encyklopædi bør, dele/sprede viden om den mangfoldighed der findes, også i forståelse af hvordan andre lande er skruet sammen. Desuden, polsk ser underligt ud i en dansk tekst uanset hvordan du griber det an, netop fordi det ikke er dansk, men et slavisk sprog med et nærmest sygeligt forhold til bogstaverne s, z og w. Med andre ord, man slipper ikke for polsk når artiklen handler om Polen. Philaweb 16. dec 2011, 18:30 (CET)
PS. Iøvrigt, det dér med strittende nakkehår og egennavne, hvornår har du senest skrevet en artikel om svenske og norske forhold? Der gør nøjagtig det samme sig gældende. Philaweb 16. dec 2011, 18:35 (CET)


Kilder til perifere påstande[rediger kildetekst]

Det sker ikke sjældent at vore artikler spiller sammen således at en påstand omtales perifert i én artikel og centralt i en anden. Nogle gange er der tale om over- og underordnede artikler (fx med brug af {{uddybende}}), andre gange er der tale om emner, der bare berører hinanden. I sådanne tilfælde kunne jeg godt tænke mig et tværgående kildehåndteringsværktøj, men når vi nu ikke har sådan et, må vi overveje om der skal anføres kilder begge steder eller bare der, hvor det er centralt. Jeg ser to problemer med kilder begge steder: Hvis de mangler, kan en ellers udmærket artikel få stemplet "kilder mangler" på grund af noget perifert, og hvis de er der, risikerer vi at samme påstande får forskellige kilder i forskellige artikler. --Palnatoke 15. dec 2011, 13:49 (CET)

Det problem har jeg oplevet på den engelske Wikipedia, at nogen sætter en skabelon på et udsagn, selvom man ved at klikke på det blå link i udsagnet ville komme videre til en artikel hvor kildehenvisning er på plads. Man kan løse dette ved evt. at udkommentere en lille kommentar om hvorfor man fjerner skabelonen, f.eks.: "<!-- Klik på "X" for uddybning og kildehenvisning -->". Lettonica (aka Philaweb) 15. dec 2011, 14:31 (CET)
Generelt er jeg klart fortaler for flere kilder; dem kan vi næsten ikke få for mange af. Jeg giver Palnatoke fuldstændigt ret i at et værktøj til samkøring af kilder ville være fantastisk, men indtil et sådant kommer på banen vil jeg mene at vi vinder mere ved at lade samme påstand have to forskellige kilder i to forskellige artikler (den opmærksomme læser vil på denne vis blive beriget med flere indgange til samme info) end ved at undlade kilder et sted, hvorved påstanden netop risikerer at fremstå uunderbygget. Samtidig kan dette tjene til at gøre os alle opmærksom på at der er en vedvarende opgave i at opdatere kilder, og dermed også krydsreferere mellem artikler. --Medic (Lindblad) 15. dec 2011, 14:41 (CET)
Vi taler også om risikoen for at det ene link måske pludselig dør og vi så risikerer {{km}} og dernæst sletning af en påstand. --Palnatoke 15. dec 2011, 14:55 (CET)
Der er en del interessante varianter, bl.a. den, hvor samme citat tillægges forskellige personer i forskellige artikler! Dvs. en af de oprindelige kilder er misinformerende om sagsforholdet.Ramloser 15. dec 2011, 17:00 (CET)

Jeg melder mig også gerne blandt dem, der mener, at:

  1. enhver oplysning i enhver artikel om fornødent bør kunne verificeres,
  2. jo flere kilder, der kan bekræfte oplysningen, desto bedre (derfor er det ingen skade til, hvis to artikler i begyndelsen måtte have hver sin kilde, som senere kan sidestilles som dokumentationsgrundlag),
  3. jo flere kilder, desto højere kvalitetsniveau og troværdighed for artiklen.

Som en variantmulighed vil jeg foreslå følgende: hvis et emne omtales uddybende i en anden og bedre verificeret artikel, kunne jo overvejes som note/kildehenvisning at referere til pågældende artikel (fx: "se nærmere artikel"). Naturligvis bør en artikel principielt kunne læses uden at skulle søge oplysninger andetsteds, men hvis der er tale om fx en oversigtsartikel med henvisninger til uddybende under- eller specialartikler, kunne denne løsning måske forsvares. --Rmir2 15. dec 2011, 18:27 (CET)


Står det fel här?[rediger kildetekst]

Gå till commons:Special:Version och se till att sidan visas på danska. Långt ner på sidan står det "Wikimedia licenstekster". Är detta verkligen korrekt danska? Ska det inte, som på svenska, vara ett bindestreck mellan "Wikimedia" och "licenstexter"? Texten finns på translatewiki:MediaWiki:Wikimedialicensetexts-desc/da om den skulle behöva ändras. --Stefan2 16. dec 2011, 01:17 (CET)

Commons-linket fik jeg ikke til at fungere, men teksten på TranslateWiki ser ud til at være i orden. Der kan muligvis argumenteres for bindestregen (eller at skrive det hele i ét ord), men da jeg læser betydningen som "de meddelelser (omhandlende licens) der kommer fra Wikimedia" snarere end "de meddelelser, der har med den licens Wikimedia er underlagt" mener jeg den nuværende version - med teksten i to ord, uden bindestreg - er mest korrekt. --Medic (Lindblad) 16. dec 2011, 02:30 (CET)
Uanset betydning er særskrivning en fejl, når Wikimedia ikke er et tillægsord. --Palnatoke 16. dec 2011, 06:58 (CET)
Nu har jeg rettet særskrivningen på Translatewiki. - Kåre Thor Olsen (Kaare) 16. dec 2011, 15:52 (CET)
I stand corrected. --Medic (Lindblad) 16. dec 2011, 17:50 (CET)


Internetvirksomhed og reklame[rediger kildetekst]

Vi har på det seneste haft et stigende antal artikler (også til slettediskussion, hvor vi netop nu har et par stykker af slagsen), hvor et firma eller servicevirksomhed virker via internettet. Som regel er beskrivelsen forholdsvis kort + naturligvis (!) en link til en hjemmeside.

For mig er hele dette område blevet et voksende kilde til bekymring. Måske burde vi overveje en principstillingtagen til alle sådanne foretagender: skal de omtales eller ej? For mig at se virker det som skjult reklame, hvilket gør wikipedia til en slags alternativ søgemaskine for disse virksomheder.

Min holdning er, at vi helt skal undlade at omtale dem, men jeg synes, at vi bør tage en grundig, principiel debat og bag efter indskrive det i vores regler. Bolden er hermed givet op. --Rmir2 16. dec 2011, 07:30 (CET)

Hvis artiklerne er oprettet af dem selv, er sagen klar: sletning jvf. Wikipedia:Selvbiografier og gerne med det samme. Vi har absolut ikke brug for selvpromovering, folk må vente til andre finder dem relevante. Om de er på internettet eller ej, er i den forbindelse ligegyldigt.
Når det gælder notabilitet bliver tingene noget sværere, i det Wikipedia:Kriterier for virksomhedsartikler primært tager udgangspunkt i traditionelle fysiske virksomheder, som der ikke altid kan sammenlignes direkte med. At tre mand og en computer ikke er nok til at gøre en given (internet)virksomhed notabel er givet, men modsat kan 50 eller 100 medarbejdere være svært at nå op for mange, hvis man ikke lige hedder eBay eller Amazon. Tal for omsætning kan måske også blive lidt svære at skaffe. til gengæld kan man jo så netop her bruge søgemaskiner til at se på hvor mange og hvilke andre sider. der henviser til dem. Gentagen presseomtale kan også spille ind. --Dannebrog Spy 16. dec 2011, 13:58 (CET)
Jeg er enig det er problem. Kunne være en ide at skrive artikler for hver branche, hvor de firmaer, som vi ønsker artikler på, bliver nævnt? Det kunne understøtte tjek om en firma er notabel eller ej, hvis der er indgående links. --Steen Th 16. dec 2011, 17:04 (CET)
Det må vel være størrelsen på og det almene kendskab til firmaet der tæller? Eksempelvis vil coolshop.dk muligvis være notabel, blandt andet i kraft af tv-reklamer, hvorimod spilonline.net ikke er notable, da den jo ikke rigtigt hverken er stor, almen kendt eller kendt for noget nævneværdigt.
Det er en god idé med et generelt regelsæt der kan skeles til når det skal vurderes om en internetvirksomhed er notabel, men som det er med mange andre regler herinde, så skal det være muligt også at kigge på andre parameter end dem der eventuelt opstilles. mvh Tøndemageren 22. dec 2011, 17:34 (CET)


Fratagelse af administratorrettighed[rediger kildetekst]

Der er, af to erfarne brugere, hvoraf den ene er patruljant, stillet tvivl om, (her og her), hvorvidt jeg bør være administrator. Hvis jeg skal kunne fungere på Wikipedia som administrator, kan og vil jeg ikke have sådan en tvivl hængende på mig (og så må folk i øvrigt gerne kalde mig anal eller nidkær). Omvendt vil jeg, hvis jeg fornemmer, at folk generelt er af den opfattelse, at jeg ikke bør være administrator, selvfølgelig trække mig frivilligt, uden at vi skal ud i en den nødvendige afstemningsproces. Med venlig hilsen Henrik (heb, Diskussion   Bidrag   E-mail) 20. dec 2011, 09:24 (CET)

Ser ingen problemer. Er der brugere, der ønsker en afsteming må de sætte det i værk. Pugilist 20. dec 2011, 09:55 (CET)
På baggrund af diskussionen på Hebs brugerdiskussionsside kan jeg ikke se nogen grund til at han skulle fratages administratorstatus. Og jeg vil på det kraftigste opfordre Pelle Hansen om at vare sit sprog og ikke benytte øgenavne om andre brugere, hvilket er meget respektløst. -- Danielle 20. dec 2011, 10:03 (CET)
Jeg har ikke skrevet noget nedsættende personligt om heb, ; blot har jeg udtryk kritik på baggrund af to eksempler, hvor han er på nakken af erfarne brugere, der har været meget aktive på wiki; jeg har derfor - og erkender at udtrykket er en overreaktion - betegnet hans skøn i sagen om Lena Dyrdal Andersen som "chikane". Alle kan naturligvis begå fejl; men administratorer bør være mere omhyggelige med ikke at udøve smagsdomme, når de skønner. Lad os tage Knud Winckelmann som eksemplet, administratorer passende kan forsøge at leve op til. Jeg kræver ikke nogen afstemning nu; men appelerer til heb om at være omhyggelig med ikke at "trække pistolen" mod entusiastiske brugere som Lena. Endelig, for en god ordens skyld:Lena og jeg er ikke personlige venner, vi har blot redigeret i en del artikler sammen. Samarbejdsprojekter er efter min mening en styrke på wiki; men det er en helt anden historie. Glædelig jul til alle.Ramloser 20. dec 2011, 10:31 (CET)
For folk der finder personlig chikane problematisk, kunne man måske starte med at undlade selv at deltage i netop personlig chikane? Vedrørende Lena Dyrdal Andersen, så finder jeg ikke at der er foretaget noget chikanøst - at flytte brugeren fra autopatruljeret er ikke noget der har betydning for andre end patruljanterne - og grunden til at flytte var iøvrigt reel nok, da brugeren helt åbent har ytret ønske om at promovere sit lokalområde, og selv er klar over at det er grunden. I artiklen om Vinden i Piletræerne, der er tilgængelig i mange formater over den ganske klode, valgte hun - som eneste eksempel på en opsætning - at nævne ålborg teaters opsætning i 2011, hvilket enten er dårlig dømmekraft, eller bevidst skævridning af emnet... det er ikke nogen stor ting, er ikke grund til at give advarsler eller andet, men en god grund til at slå autopatruljeret fra for en periode for at se om det måske alligevel er nødvendigt at patruljere brugerens bidrag. Det handler ikke om at andet, og det faktum at denne bruger har bidraget med meget til wikien, og meget positivt og godt, påvirkes ikke - og hebs handling, i modsætning til reaktionen mod ham, tager tydeligvis udgangspunkt i wikipedias kvalitet snarere end personlige ego-følelser . Jeg ser ikke heb komme med personlige angreb i den sag, men finder angrebene på heb i den forbindelse dybt personlige og chikanerende - en praksis jeg håber vil høre op... jeg ville have foreslået at man tog de personlige slåskampe over på nlwiki i stedet, men da nok ikke alle ville få øje på humoren, vil jeg lade være :) --SorenOlin [ talk to me ] 20. dec 2011, 11:09 (CET)
Heller ikke jeg kan se noget forgjort i Hebs handlinger i denne sag. Jeg finder ingen grund til at anfægte hans virke som administrator. De rettelser der er foretaget er alene af administrativ karakter, der ingen betydning har for hverken den konkrete bruger eller andre, der måtte samarbejde med hende. Tværtimod finder jeg det fornuftigt at håndtere situationen på denne vis, netop fordi det ingen praktisk betydning har for brugeren. I denne forbindelse er jeg meget ked af den tone, der har været i debatten; anklager om misbrug af administratorrettigheder og anfægtelse af dømmekraft kan sagtens fremføres i et ordentligt sprog uden at ty til øgenavne eller ubehagelig retorik. Jeg vil derfor på det kraftigste opfordre til at holde konversationen både saglig og høflig fremover. Med venlig hilsen, --Medic (Lindblad) 20. dec 2011, 12:53 (CET)
Enig, men Ramloser konsekvente og ubegrundede angreb til højre og venstre gør det altså lidt svært at bevare roen. Heb har måske foretaget et par diskutable handlinger, men alle brugere uanset status begår altså fejl en gang imellem. Men det Ramloser her præsenterer os for virker derimod desværre særdeles bevidst. Indlægget ovenfor står i hvert fald i skarp kontrast til brugerens egne handlinger, for ikke at sige at der er tale om decideret fordrejelse af sandheden. For når Ramloser har så meget erfaring, så burde det også indeholde kendskab til hvordan Wikipedia fungerer, herunder at egne konstruktive bidrag ikke giver ret til at angribe andre, ligesom der ikke er nogen lille mafia-gruppe, der sidder og styrer det hele.
Så nej, jeg ser ingen grund til at fratage Heb sin administratorstatus. Men derimod bedes Ramloser holde sig til sandheden og lade være med at angribe folk, der tilfældigvis har andre meninger. --Dannebrog Spy 20. dec 2011, 13:44 (CET)
Jeg har oprigtigt talt vanskeligt ved at forstå, at denne diskussion er rejst. Mig bekendt er det at en administrator flytter en bruger fra autopatruljeret til ikke autopatruljeret ikke i strid med regler eller praksis, og det har jo ikke indflydelse på brugerens muligheder for at redigere. Indtil videre har jeg ikke set rimelige argumenter for at tage hebs administratorret op til overvejelse. Hvis der mellem to (eller flere) erfarne brugere er opstået en uenighed om en bestemt praksis, og man finder an uvildig vurdering af betydning, synes jeg, at de to parter burde formulere uenigheden og konkret hver deres standpunkt i sagen. Så kan vi andre jo give vort besyv med efter ønske og behov. Og så bør alle huske på, at det er fortsat et godt princip at "gå efter bolden, ikke manden", så jeg synes, at vi skal forsøge at undgå at gøre det til er personligt anliggende, hverken med hensyn til den ene eller den anden part. venlig hilsen --Rmir2 20. dec 2011, 14:02 (CET)
Som diskussionen har udviklet sig har jeg besluttet ikke længere at deltage i diskussioner på wiki længere. Så kan I jo gøre, lige hvad der passer jer. Om jeg gider redigere mere afhænger af, hvorvidt smagsdommeriet tager overhånd. Hvis tendenser til politisering udvikler sig yderligere, står jeg af. Dannebrog Spy plejer at anvende en ret så barsk tone i debatter; men det lader til, at ulven er blevet et lam. Men det er snart jul, så lad os alle finde fred i hjertet.Ramloser 20. dec 2011, 16:20 (CET)
Samme her. Denne diskussion er også ved at være lukket for mig. Til Bruger:Heb fortsæt du bare med at være administrator, dine disciple har tillid til dig. Bruger:Danielle kan du uddybe det lidt nærmere, altså mit sprog? --Pelle Hansen 20. dec 2011, 16:26 (CET)
Naturligvis, hvis du har glemt hvad du tidligere har skrevet. Se f.eks. link i det første indlæg Heb skriver her på siden. Han bliver konsekvent, af dig, kaldt "Hip hop hurra", "Hip heb hurra" og "heb heb hurra". Det er øgenavne, og hører ikke, imho, hjemme her. -- Danielle 21. dec 2011, 11:41 (CET)
Uden at have sat mig ind i den sag, denne diskussion udspringer af, vil jeg sige at jeg ikke ser nogen grund til at fratager Heb administrator-rettigheder da vil alle er menneskelige og kan lave fejl. Dog kan jeg forstå at den ændring der er lavet i den pågældende brugeres rettigheder, ikke virker til at være noget der gør en reel forskel for den givne bruger. Derimod vil jeg opfordre til at de personlige angreb stoppes og at man accepterer at andre har en anden mening end en selv og at dette ikke nødvendigvis bunder i en sammensværgelse mod en selv. Dette vil klæde debatten. mvh Tøndemageren 20. dec 2011, 20:19 (CET)
Ramloser: for at blive i terminologien så er jeg nu ret beset vædder. ;) Men jeg bestemmer altså selv hvem jeg synes, der fortjener at blive "stanget", og det er ikke nødvendigvis dem du synes.
Tøndemageren: det er desværre langt fra første gang, nogle fabler om sammensværgelser, kliker osv. Typisk sker det, når en bruger er på vildspor, hvilket flere andre uafhængigt af hinanden så forsøger at gøre vedkommende begribeligt. Desværre ser vedkommende imidlertid ofte kun sammenfaldet i det skrevne men ikke årsagen til det. Hvorefter vedkommende så netop begynder at tale om sammensværgelser i stedet for at forholde sig til det folk faktisk skriver. --Dannebrog Spy 21. dec 2011, 11:24 (CET)
Nej tøs. Det har jeg skam ikke kaldt ham. Det eneste jeg skrev var heb heb herfra. Læs lidt bedre en anden gang. --Pelle Hansen 21. dec 2011, 15:15 (CET)
Det gør jeg, den dag du stopper med at kalde mig tøs, hvilket jeg finder meget fornærmende. -- Danielle 21. dec 2011, 15:53 (CET)

Hej Danielle, jeg skrev lidt tidligere "at vi skal forsøge at undgå at gøre det til er personligt anliggende, hverken med hensyn til den ene eller den anden part". Jeg skal kun beklage, at nogen åbenbart har opgivet at holde god tone. Det kan aldrig være fremmende for en fornuftig drøftelse. venlig hilsen --Rmir2 21. dec 2011, 16:05 (CET)

Jamen jeg skal skam ikke beskyldes for at bruge et nedladende sprog, det finder jeg sgu også fornærmende.. Hvis Bruger:Danielle havde læst en ekstra gang, vil hun jo også vide at det ikke var mig der skrev det. Hermed er diskussionen lukket endnu en gang, for mit vedkommende, ville bare lige ha' det sidste på plads. --Pelle Hansen 21. dec 2011, 16:56 (CET) Hvis nogle skulle være i tvivl, der den (her jeg er beskyldt for.
@Pelle: Bortset fra min indledende bemærkning har jeg ikke orket at deltage i denne diskussion, som jeg finder frugtesløs og i øvrigt overflødig. Jeg vil dog bemærke, at jeg finder din tiltale af en bruger som en "tøs" som værende fuldstændig uacceptabel. Sådan adfærd på Wikipedia er uønsket. Pugilist 21. dec 2011, 19:28 (CET)
Pelle: jeg har set min fejl, og havde du tiltalt mig pænt i din kommentar, havde du fået en uforbeholden undskyldning for min fejltagelse. -- Danielle 21. dec 2011, 19:53 (CET)
Pelle: Jeg havde egentlig ikke tænkt mig at blande mig, men jeg kan slet ikke komme over at Pelle kan finde på at bruge et noget så nedladende udtryk som "tøs" mod en anden bruger (Danielle). Jeg må ærligt talt indrømme, at alt min respekt for dig forsvandt dér. Et fuldstændigt urimeligt ordvalg, som jeg slet ikke troede, at du kunne finde på at bruge. --Greasysweet 22. dec 2011, 11:04 (CET) -
Jamen det er da helt fint, at en blot 14-årig "knægt" mister lidt "respekt". Alles klare ;-) - glem nu ikke at lave dine jule-lektier. --Pelle Hansen 22. dec 2011, 16:01 (CET)
@Pelle: Et par linier ovenover dit seneste indlæg skriver du, at du ikke vil beskyldes for at bruge et nedladende sprog, og at sådanne beskyldninger "sgu" er fornærmende. Det er så noget overraksende, at du fortsætter i samme spor med nye nedladende bemærkninger overfor en anden bruger. Jeg skal henstille, at du overvejer, hvorledes din adfærd opfattes at de øvrige brugere,og om din adfærd er i overensstemmelse med de normer der gælder på Wikipedia. Kan du ikke selv vurdere dette, er jeg sikker på, at der er andre, der vil kunne drage de nødvendige konklusioner. Pugilist 22. dec 2011, 16:18 (CET)
Pelle: Jeg forstår slet ikke, hvorfor du er sådan. Det er mig ubegribeligt hvordan du fortsætter den "dårlige" tone ved at skride til nedladende ord over for mig. Jeg antager at du kan tillade dig at gøre sådan, fordi jeg kun er 14, og at jeg stadigt er et barn, men jeg finder mig slet ikke i aldersdiskrimination (blot 14-årig "knægt"). Det er mig en gåde hvorfor du pludselig angriber til højre og venstre, først med Danielle, og nu mig. "Glem nu ikke at lave dine jule-lektier", aldrig har jeg set lignene uforskammethed og uacceptabel opførsel siden John Peters. Jeg fatter det rent ud sagt ikke.--Greasysweet 22. dec 2011, 17:03 (CET) -

Jeg må erklære mig enig med Pugilist her. Vi kan godt være uenige, men det er en gylden regel at holde en god tone i diskussionerne. --Rmir2 22. dec 2011, 16:49 (CET)

Som jeg læser diskussionen lige nu, er der vel stort flertal for ikke at fratage adiminstratorrettigheder ikke? Er det så ikke på tide at fjerne denne diskussion igen, da jeg synes de trækker op til at enkelte personer hurtigt kan få skrevet ting og sager, de sikkert fortryder igen på et tidspunkt og som på ingen måde er diskussionen relevant. Så skal vi ikke bare konkluderer at Heb ikke skal fratages administratorrettigherne? mvh Tøndemageren 22. dec 2011, 17:25 (CET)

Heb startede diskussionen; ingen har ønsket ham frataget rettigehder; så arkiver hele tråden lodret!! Men desværre- som en dårlig "sidegevinst" viser den, at det er meget svært at finde konsensus om normerne på wiki. Jeg skal opereres 29/12. Hvis jeg ovelever (chancen er ca. 70/30) vender jeg tilbage med et konstruktivt forslag til afværgelse af stridigheder engang i januar. Glædelig jul til alle. (Skrev Ramloser (diskussion • bidrag) 22. dec 2011, 17:43‎. Husk at signere dine indlæg.)

Konklusion:
Heb har formentlig fået loddet stemningen, og der synes ikke at komme yderligere input med releans for den oprindelige diskussion. Pugilist 22. dec 2011, 17:44 (CET)

Jeg må ærligt indrømme at jeg håndterede denne diskussion på lidt tåbelig måde, dels havde jeg ikke sat mig nok ind i hvad det vil sige at være autopatruljeret og evt. få det frataget. Jeg brugte desuden en "nedladende opførsel" overfor Bruger:Greasysweet og Bruger:Danielle og begge har fået en undskyldning. Jeg har også min fulde tillid til Bruger:Heb, som administrator. Jeg ved ikke hvorfor jeg hvorfor diskussion udviklede til det som den gjorde, måske havde jeg bare svært ved at se, hvorfor Bruger:Lena Dyrdal Andersen skulle ha' frataget autopatruljeret, da jeg ikke så noget galt i hendes redigeringer, men alt i alt er der mere eller mindre kommet en konklusion her og hermed har jeg sagt mit allersidste ord i denne diskussion. --Pelle Hansen 24. dec 2011, 00:23 (CET)


Open Call for 2012 Wikimedia Fellowship Applicants[rediger kildetekst]

På dansk (oversat)[rediger kildetekst]

Jeg beklager hvis i modtager denne besked på engelsk. Hjælp venligst med at oversætte den.

  • Vil du gerne hjælpe med, at tiltrække nye bidragsydere til Wikimedia projekterne?
  • Vil du gerne med at fastholde nuværende bidragsydere?
  • Vil du gerne styrke vores fællesskab, gennem større mangfoldighed og flere bidragsydere fra hele jorden?

Wikimedia Foundation har brug for Community Fellows (Fællesskabets Følgesvende) og projektidéer til Wikimedias Community Fellowship Program. En følgesvend er en midlertidig stilling ved Wikimedia Foundation, med henblik på at arbejde på ét eller flere specifikke projekter. Ansøgere for 2012 opfordres til at fokusere på, at forbedre fastholdelsen af nuværende bidragsydere og tiltrække nye bidragsydere til Wikimedias projekter. Interesserede kan foreslå et projekt eller ansøge om at blive medlem, frem til 15. januar, 2012. Se https://meta.wikimedia.org/wiki/Wikimedia_Fellowships for mere information.

På forhånd tak!

--Siko Bouterse, leder af Community Fellowships, Wikimedia Foundation 21. dec 2011, 13:53 (CET)

På engelsk (original tekst)[rediger kildetekst]

I apologize that you are receiving this message in English. Please help translate it.

  • Do you want to help attract new contributors to Wikimedia projects?
  • Do you want to improve retention of our existing editors?
  • Do you want to strengthen our community by diversifying its base and increasing the overall number of excellent participants around the world?

The Wikimedia Foundation is seeking Community Fellows and project ideas for the Community Fellowship Program. A Fellowship is a temporary position at the Wikimedia Foundation in order to work on a specific project or set of projects. Submissions for 2012 are encouraged to focus on the theme of improving editor retention and increasing participation in Wikimedia projects. If interested, please submit a project idea or apply to be a fellow by January 15, 2012. Please visit https://meta.wikimedia.org/wiki/Wikimedia_Fellowships for more information.

Thanks!

--Siko Bouterse, Head of Community Fellowships, Wikimedia Foundation 21. dec 2011, 13:53 (CET)

Distributed via Global message delivery. (Wrong page? Fix here.)



Danske stednavne[rediger kildetekst]

Under emnet Danske stednavne vises et skema med typiske efterled. Under -lev er der bl.a. anført, at -lev i Tyskland svarer til -leben. Derfor burde der i rubrikken længere nede: -rud, -rød, -rod på tilsvarende måde anføres, at det på tysk svarer til -rode (rydning: Osterode, Wernigerode m.fl.). Desværre er pladsen trang, så det er måske ikke muligt.

M.v.h. - Berndt Nyborg

Denne diskussion bør føres på Diskussion:Danske stednavne.
- Sarrus (db) d. 25. dec 2011, 20:54 (CET)


Flytningsforslag[rediger kildetekst]

Når man synes, at en artikel skal flyttes, så kan man enten flytte den straks eller indsætte et {{flyt}} på artiklen. Herefter kan andre kommentere eller blot flytte, hvis de er enige. Nogle gange sker det hurtigt, nogle gange er der en længere diskussion og andre gange sker der ikke noget i flere år.

Jeg kunne derfor godt tænke mig, at lave en lille test, nemlig at oprette en side, hvor flytteforslagene kunne skrives på. Måske vil det (ligesom med WP:SLET) give mere diskussion.

For at gøre det let så har jeg besluttet ikke at oprette undersider, der skal transkluderes det ene eller det andet sted. I stedet skrives de blot ind som almindelig flad tekst her.

Jeg har taget de 10 første forslag i Kategori:Flytningsforslag helt ukritisk. Min tanke er dog, at hvis der er tale om uproblematiske flytteforslag (fx stavefejl) så skal man ikke diskutere det på en ”Flytteforslagsside” men blot flytte eller sætte skabelonen på, hvis man ikke selv har rettigheder til at flytte.

Admiral (søofficer)Admiral[rediger kildetekst]

5. mar 2011, 05:16 KLN ”flytteforslag - søofficerstitlen har hovedbetydning, jf. indgående links og interwikilinks”.

  • Støtter --MGA73 17. sep 2011, 10:31 (CEST)
  • Støtter --KLN 19. sep 2011, 00:10 (CEST)
  • Støtter--Ole 20. sep 2011, 14:43 (CEST)
Konklusion:
Jeg har hermed flyttet Admiral til Admiral (flertydig) og derefter Admiral (søofficer) til Admiral.
- Sarrus (db) d. 30. okt 2011, 20:28 (CET)

Aldersgrænser på film i DanmarkFilmaldersgrænser[rediger kildetekst]

28. aug 2011, 20:28 Trade.

  • Forslaget er ikke nærmere begrundet, men det virker efter min opfattelse fornuftigt at artiklen også kan omhandle udenlandske grænser. Jeg er dog ikke sikker på at Filmaldersgrænser er et ord, der bruges i dagligdagen, så måske fra Aldersgrænser på Film bedre. --MGA73 17. sep 2011, 10:31 (CEST)
  • Støtter - Begrundelsen var at hvis den blev flyttet til Aldersgrænser på Film generelt og man nøjes med introen kan de godt blive til en fin stub. --Trade 17. sep 2011, 19:27 (CEST)
  • Støtter ikke - "Filmaldersgrænser" lyder som et temmelig konstrueret ord. det kan være ok, at gøre artiklen mere bred, men så er det vel bare Aldersgrænser på film. Pugilist 1. nov 2011, 11:56 (CET)

Diskussion fortsættes på: Wikipedia:Flytningsforslag#Aldersgrænser_på_film_i_Danmark. --MGA73 29. dec 2011, 23:41 (CET)


AspirinAcetylsalicylsyre[rediger kildetekst]

27. jan 2010, 00:40 Christian75 ”Bør flyttes: Aspirin "=" Acetylsalicylsyre”.

  • Støtter ikke. Jf. diskussionen om DNA bør vi bruge det mest anvendte navn. Artiklen handler vist desuden mere om ”pillen” end om det kemiske stof. --MGA73 17. sep 2011, 10:31 (CEST)
  • Støtter ikke - Acetylsalicylsyre er meget andet end Aspirin - Nico 17. sep 2011, 10:46 (CEST)
  • Støtter ikke - Aspirin er jo et salgs navn, Acetylsalicylsyre er jo et kemiskstof. Hvis der skal laves om på noget så må det være at Aspirin kan hendvise til Acetylsalicylsyre. --Ole 20. sep 2011, 14:51 (CEST)
Konklusion:
Flytningen foretages ikke.
- Sarrus (db) d. 30. okt 2011, 20:32 (CET)

Beast (Marvel Comics)Bæst[rediger kildetekst]

12. sep 2010, 10:38 91.207.2.10 ”hans rigtige navn”

  • Har ikke rigtig nogen forudsætninger for dette, da jeg ikke har hørt om ham. Hvis han kaldes ”Bæst” på dask, så er jeg enig.--MGA73 17. sep 2011, 10:31 (CEST)
  • I hvert fald synes jeg at (Marvel Comics) bør fjernes. --Trade 25. sep 2011, 19:40 (CEST)
  • Sorry, det var først da jeg tjekkede hvad der linkede at jeg opdagede denne afstemningsside der ikke var synlig via artiklen eller flyt:skabelonen - baseret på artiklen kunne jeg kun se at debatten var forældet, og jeg traf derfor valget - 'hærværk' ikke overlagt - jeg har pillet ved Beast, Borgerlig konfirmation og BSI Badminton der behandles på denne side, samt Colditz slot og Depression (psykisk) der ikke lader til at være under afstemning - flytteforslag der virkede ukritiske og alle var over et år gamle. SorenOlin [ talk to me ] 12. nov 2011, 06:19 (CET)

Og dermed blev flytteforslaget fjernet... --MGA73 29. dec 2011, 23:42 (CET)

Beauvais (by)Beauvais[rediger kildetekst]

8. maj 2011, 00:24 KLN ”flyt til Beauvais”.

  • Støtter Hehe det lyder som en reklame fra en ejendomægler :-) men bortset fra det, så tror jeg, at byen er hovedbetydningen.--MGA73 17. sep 2011, 10:31 (CEST)
  • Støtter ikke - Beauvais bør være flertydig. Jeg tror flere dansksprogede tænker på konserves før de tænker på byen, men objektivt er det svært at fastsætte en primær betydning. - Nico 17. sep 2011, 10:44 (CEST)
Hehe jeg troede, at det bare var mig, der tænkte på fødevarer :-) Jamen det kan da godt være, at du har ret. MGA73 17. sep 2011, 11:27 (CEST)
  • Støtter De fleste indgående links til "Beauvais" handler om byen, ikke virksomheden, og flere vil komme til (fx folk, der er født i byen). I næsten samtlige andre Wiki-udgaver refererer "Beauvais" til byen. --KLN 19. sep 2011, 00:17 (CEST)
  • Støtter Beauvais skal da helt klart henvise til byen og ikke til en virksomhed. --Ole 22. sep 2011, 13:46 (CEST)
  • Støtter ikke - Det primære opslag bør være det, som langt den overvejende del af brugerne forventer at finde under opslaget. Jeg vil vove den påstand, at en meget, meget stor del af den danske befolkning forbinder Beauvais med et firma/et varemærke og ikke en fransk by. At Wikier på andre sprog primært henviser til byen er for det første ligegyldigt, da dette drejer sig om den danske Wiki, og da det næppe er så underligt, at udenlanske wikier ikke på samme måde kender dette danske varemærke (der nu i øvrigt er ejet af en svensk virksomhed (som jeg husker det)). Pugilist 1. nov 2011, 12:01 (CET)
 Kommentar Det er et rent spekulativt argument, hvad danskere tænker på først, og som implicit siger, at danskerne - eller rettere: dansksprogede - er uvidende om andre betydninger af ordet (som fx også er navnet på Frankrigs andenstørste gobelin-fabrik, et efternavn m.fl.). Jeg synes, det er langt bedre at tage udgangspunkt i, hvor mange indgående links, der er til en given side, og i dette tilfælde vil der i fremtiden komme mange hundrede links, der henviser til byen, mens varemærket ikke kan tiltrække lige så mange henvisninger. Den engelsksprogede Wikipedias opslag om Budweiser handler heller ikke primært om den amerikanske øl, men om den geografiske betegnelse, som varemærket er afledt af. Men alternativt kan status quo - en flertydig artikel - være OK. --KLN 4. nov 2011, 23:21 (CET)
Jeg synes nu, at det redeligt er lagt frem, at påstanden om, at langt de fleste forbindernder ordet med et varemærke og ikke en by er baseret på en fornemmelse og ikke en solid spørgeskemaundersøgelse. Det gør det nu ikke til spekulation, som jo mere er "hvad nu hvis ...". Så argumentet er ikke spekulativt, men - som redegjort for - er ikke underbygget af statistik. Det ændrer nu ikke ved, at jeg stadig er helt overbevist om, at langt de fleste forbinder ordet med et firma/varemærke frem for en by. Jeg mener ikke at det i den sammenhæng er relevant, at engelsk Wikipedia i en helt anden sammenhæng lader Budweiser handle om en by og ikke en øl (og fremhæver særlig, at Budweiser nok er lidt specielt grundet den bitre strid der har været de sidste mange år mellem det amerikanske og det tjekkiske bryggeri med (næsten) samme navn, der begge tog afsæt i byens navn). Pugilist 4. nov 2011, 23:41 (CET)
  • Støtter - Synes at byen har hovedbetydning. --Trade 5. nov 2011, 17:09 (CET)
  • Støtter ikke - der er tydeligvis ikke én hovedbetydning. --Palnatoke 5. nov 2011, 19:44 (CET)

Flytteforslaget er i mellemtiden blevet fjernet... --MGA73 29. dec 2011, 23:44 (CET)


BlitzkriegdoktrinenBlitzkrieg[rediger kildetekst]

24. feb 2009, 01:31 Lindberg.

Konklusion:
Hermed flyttet.
- Sarrus (db) d. 30. okt 2011, 20:38 (CET)

Blixen-Finecke (adelsslægt)Blixen-Finecke[rediger kildetekst]

17. jan 2011, 00:33 KLN.

  • Støtter Kan ikke umiddelbart se andre anvendelsesmuligheder.--MGA73 17. sep 2011, 10:31 (CEST)
  • Støtter Det samme kan siges om Blixen (adelsslægt). Der er ikke andre betydninger. --KLN 19. sep 2011, 00:25 (CEST)
  • Støtter Jeg kan ikke se nogen grund til at der skal stå adelsslægt, der er vel ikke nogen der hedder Blixen-Finecke uden at hørre til slægten. --Ole 22. sep 2011, 13:51 (CEST)
Konklusion:
Hermed flyttet.
- Sarrus (db) d. 30. okt 2011, 20:49 (CET)

Din mor-jokesMaternelle fornærmelser[rediger kildetekst]

  • Selve fænomenet har mere en karakter af fornærmelser end egentlige jokes.
  • Støtter - --Trade 1. nov 2011, 11:41 (CET)
  • Støtter ikke - "moderlig" betyder ikke "rettet mod nogens mor", men særlig kendetegnende for en mor; kærlig, omsorgsfuld og beskyttende som en mor. --Palnatoke 1. nov 2011, 11:49 (CET)
  • Støtter ikke - "Moderlige fornærmelser" beskriver hvad fornærmelsen er, dvs. "moderlig". Det har ikke så meget at gøre med Din Mor-jokes. Pugilist 1. nov 2011, 11:54 (CET)
  •  Kommentar - Hvad så med Maternelle fornærmelser? --Trade 1. nov 2011, 11:56 (CET)
Nej. Pugilist 1. nov 2011, 12:01 (CET)
 Kommentar - Hvad så med de mere enkle Din mor-fornærmelser som foreslået på diskussionsiden? --Trade 1. nov 2011, 12:12 (CET)
Jeg mener ikke, at "formærmelser" er særlig dækkende. Teknisk set, er en "Din mor-joke" selvfølgelig en fornærmelse mod en eller andens mor, men det er jo ikke det, der er det sjove. "Det sagde hun os' i går" er jo heller ikke en fornærmelse mod "hende" (eller en, som "hun" sagde det om), men er en joke, der går på et ordspil. "Din mor" og "hun" er jo for så vidt ikke særlig relevante i den type jokes, men indgår blot for at gøre et udsagn absurd ved at indsætte dette i en anden kontext. Pugilist 1. nov 2011, 12:20 (CET)


Og dermed blev flytteforslaget fjernet... --MGA73 29. dec 2011, 23:45 (CET)

Borgerlig konfirmationNonfirmation[rediger kildetekst]

5. apr 2010, 17:54 Masz

→ Se længere diskussion på Diskussion:Borgerlig konfirmation

Flytteforslaget er nu blevet fjernet... --MGA73 29. dec 2011, 23:46 (CET)


BSI BadmintonBrøndby Strands Idrætsklub[rediger kildetekst]

18. jan 2010, 19:51 Amjaabc ”Der er (foreløbig) ikke ret meget at skrive om badmintonafdelingen, så bedre at samle det i hovedartiklen”

  • Støtter--MGA73 17. sep 2011, 10:31 (CEST)
Konklusion:
Flyttet af Bruger:Sorenolin.
- Sarrus (db) d. 12. nov 2011, 10:41 (CET)

Carl GilesCarl Giles[rediger kildetekst]

13. jun 2009, 09:01 MGA73 ”artiklen handler jo reelt mere om manden end om hans tegneserie. Selv iw'erne er til personen.”

  • Artiklen blev flyttet i april 2011 så jeg har bare fjernet flytteforslaget :-) --MGA73 17. sep 2011, 10:31 (CEST)

Diskussion af selve forslaget med at lave en samlet side[rediger kildetekst]

Gør lige plads til, at selve forslaget kan diskuteres. Det bør jo ikke ske under de enkelte afsnit ovenfor. Og hvis det sker i indledningen, så kommer nye indlæg før gamle.

Derudover en tilføjelse. Hvis vi skal have en side at diskutere flytteforslag på, så kunne vi overveje at tage Kategori:Sammenfletningsforslag (675 artikler d.d.) på samme side. I bund og grund handler det jo om det at flytte tekst fra et sted til et andet. --MGA73 17. sep 2011, 12:57 (CEST)

Forudsat at oplagte flytninger stadig kan foretages uden diskussion, og at folk har den på deres overvågningsliste, vil sådan en side nok forhindre, at flytningsforslag ligger og samler støv i årevis. Jeg har lavet et forslag til en sådan side på Bruger:Sarrus/Flytningsforslag, som I gerne må rette i. Spørgsmålet er, om siden skal hedde flytningsforslag (som kategorien) eller Flytteforslag.
- Sarrus (db) d. 17. sep 2011, 14:01 (CEST)
Det tager jeg som en støtte til at lave en sådan side. Det overrasker jo heller ikke eftersom det var Sarrus der nævnte det i går (?) at vi ikke har sådan en side.
Som nævnt overnfor så synes jeg at flytninger og sammenskrivninger kan diskuteres samlet så navnet kunne være "Flytnings- og sammenskrivningsforslag" men navnet betyder ikke så meget i første omgang. Vi skal jo først lige finde ud af om der er andre end os to, der synes det er værd at prøve.
Vi bruger undersider mange steder, fordi det har flere fordele. Men det er også meget tungt og især nybegyndere har vel svært ved at finde ud af det. Måske er det derfor, at der ofte blot bliver sat en {{slet}} på uden at undersider oprettes. Jeg synes derfor, at vi skal starte med blot at have en "flad" diskussionsside og så flytte afsnittene til arkivet efter nogen tid med inaktivitet. Det kan en bot vist klare. --MGA73 17. sep 2011, 14:14 (CEST)
Jeg støtter at der oprettes en side med flytteforslag, da der sikkert vil være flere der opdager forslaget, og støtter at flytninger og sammenskrivninger diskuteres samme sted, da begge dele handler om at flytte noget tekst fra et sted til et andet. Navnet på siden bør være flytteforslag.
Samtidig mener jeg at kategorien flytningsforslag skal omdøbes til flytteforslag, da flytningsforslag efter min mening virker kunstigt.--Ole 21. sep 2011, 14:29 (CEST)
Jeg er nu mest til flytningsforslag. SpørgsmålMen hvad så med kategoriflytningsforslag, skal de så ordnes på den samme side? --Trade 25. sep 2011, 19:28 (CEST)
Svar: Flytninger af kategorier bør også kunne diskutes på siden. Spørgsmål: Betyder det, at du helst ikke ser sammenskrivningsforslag på siden, eller er det navnet på siden, du udtaler dig om?
- Sarrus (db) d. 25. sep 2011, 19:33 (CEST)
Det var navnet på siden jeg udtalte mig om. Mvh. --Trade 25. sep 2011, 19:41 (CEST)

Det ser ud til, at der ikke er overvældende interesse for at vi laver en flytteside. --MGA73 5. nov 2011, 16:46 (CET)

Konklusion:
Siden er nu oprettet og kan findes på Wikipedia:Flytningsforslag.
- Sarrus (db) d. 28. dec 2011, 22:29 (CET)


Skyd en minister[rediger kildetekst]

Nu hvor vi alle har "sundet" os oven på folketingsvalget og de nye ministre er på plads, vil jeg - da jeg ikke fik det nævnt i den tidligere debat om folketingsvalget - godt lige slå et slag for Skyd en minister-projektet. Jeg har netop opdateret kategorien på Commons, men p.t. er det kun Helle Thorning-Schmidt, der er "grønt" ud for :( Med venlig hilsen Henrik (heb, Diskussion   Bidrag   E-mail) 29. dec 2011, 11:08 (CET)

Det tog nu ikke specielt lang tid at få en række billeder og kategorier tilføjet, så der kunne komme en del flere "grønne lys". Mvh. Arne (Amjaabc) 29. dec 2011, 14:09 (CET)
Hej Arne. Det er er simpelthen super :) MVH Henrik (heb, Diskussion   Bidrag   E-mail) 30. dec 2011, 08:48 (CET)


Det Fremragende Projekt[rediger kildetekst]

Jeg har påbegyndt Det Fremragende Projekt, der har til formål at oversætte fremragende artikler fra andre sprog og få disse artikler gennem kvalitetsvurderingsprocessen her, så de kan komme med i vores fremragende artikler, hvis de er gode nok. Foreløbig har jeg sat de nynorske "gode artiklar" på skema, og tilsvarende skal vel også gøres for de andre sprog, så vi kan danne os et overblik. --Palnatoke 29. dec 2011, 11:33 (CET)

Det ser godt ud, Palnatoke. Jeg ser, om jeg ikke lige kan støtte det lidt. --Inc 29. dec 2011, 11:46 (CET)
Jeg melder mig også gerne - det er mere tilfredsstillende at skrive artikler, der fra starten har en ret god chance for at blive vurderet som god/fremragende på dansk. Dog stiller jeg mig noget skeptisk over for at lave listerne og opgørelserne for især en- og de-artiklerne; de bliver gigantlange, som jeg lige kan vurdere det. Men man kunne i hvert fald lave listerne over de fremragende artikler, der har i det mindste én af de danske udmærkelser - så kan man jo se listen vokse (ideelt set!), uden at man bliver overvældet af alle de artikler, der ikke er sket noget med. Mvh. Arne (Amjaabc) 29. dec 2011, 13:46 (CET)
Det er et praktisk problem at der på en: og de: er så mange artikler, der har nået topniveauet. Det må vi finde ud af at håndtere. --Palnatoke 29. dec 2011, 13:56 (CET)
Jeg synes, det lyder som en god idé at lave begrænsede lister, hvor artikler kan udskiftes, når de er færdige. Men så synes jeg også, vi skal have en lister over opnåede fremragende artikler for at vise, at projektet rent faktisk har betydning. --Inc 29. dec 2011, 15:47 (CET)
Hvis man har bruttolister, som man kan lave statistik på, er det jo fint nok at der bare er begrænsede lister på de sider, vi bruger mest. --Palnatoke 29. dec 2011, 16:03 (CET)
Vil gerne bakke op om projektet, men grundetr nuværende helbredstilstand nok kun med korrektur.Ramloser 29. dec 2011, 19:01 (CET)
Jeg vil følge projektet nøje og bidrage med hvad jeg kan - men jeg er ikke nogen ørn i sprogelige formuleringer og derfor vil jeg ikke oversætte - men bidrager med det jeg magter (link, smårettelser, med mere). --Villy Fink Isaksen 3. jan 2012, 19:02 (CET)


Reklame for arrangementer[rediger kildetekst]

Kan det være rigtig at samtlige besøgende på Wikipedia skal have en boks hængende hvor der reklameres for diverse arrangementer? Der er ingen mulighed for at fjerne den, ligesom man kan diskuttere om den overhovedet skal være der. Skal der så også være mulighed for at gøre reklame for portaler, spændende artikler eller andre projekter i Wiki-familien? --Pixi Uno 2. dec 2011, 17:32 (CET)

Jeg har lige lukket boks - så der er mulighed for at fjerne den! --Villy Fink Isaksen 2. dec 2011, 17:48 (CET)
Hvis man ikke er logget ind, kan den ikke lukkes. - kommer også an på hvilket "Udseende" man benytter. I øvrigt er der en gang imellem 2 bokse - Noget fundraisingshalløj og så dette banner med reklame. --Pixi Uno 2. dec 2011, 17:54 (CET)
Reklame er det ikke noget kommercielt? --Villy Fink Isaksen 2. dec 2011, 18:00 (CET)
Det ved jeg ikke, men det kan du diskutere et andet sted. Tror folk forstår hvad der menes her. --Pixi Uno 2. dec 2011, 18:06 (CET)
Jeg må ærligt indrømme, at jeg finder det irriterende at de bokse står derop. --Pelle Hansen 2. dec 2011, 18:10 (CET)
Det glæder mig at I har bemærket arrangementerne. --Palnatoke 3. dec 2011, 09:32 (CET)
"Boksen" er indsat gennem MediaWiki:Sitenotice, hvilket betyder, at registrerede brugere kan lukke den (der skulle gerne være en funktion i højre side til det). Når den først er lukket, vil den være det, indtil MediaWiki:Sitenotice bliver redigeret næste gang. Manual-siden angiver ikke umiddelbart, at det skulle være muligt at fjerne den permanent, som man kan med fundraiser-banneret (via MediaWiki:Gadget-HideFundraisingNotice.css). Jeg ser umiddelbart tre (men der kan sagtens være flere) afledte muligheder heraf:
  1. At vi bibeholder nuværende praksis, og accepterer at man skal klikke det væk en håndfuld gange om måneden (der var 6 redigeringer i november, 6 i oktober, 3 i september og 3 i august, så det er ikke vildt meget).
  2. At vi laver en policy-debat om hvad det skal bruges til - eller overhovedet om - og herunder en hensigtserklæring om max. 1 redigering/måned.
  3. Indsætter beskeden via en skabelon - det burde så vidt jeg lige kan lure, medføre at når først man een gang har lukket det, kommer det ikke umiddelbart igen.
Personligt generer det ikke mig, men jeg anerkender at nogle af jer føler det er til irritation og derfor vil jeg foreslå vi prøver med 3 og hvis ikke det virker, forsøger os med 2. Brugere der ikke er logget ind, vil dog stadigvæk blive ramt. --Henrik (heb, Diskussion   Bidrag   E-mail) 5. dec 2011, 14:32 (CET)
Jeg er (surprise, surprise) mest tilhænger af nr. 1, også fordi sitenotice er en glimrende metode til at gøre nye brugere opmærksomme på diverse tiltag - det hjælper til at vi ikke bliver en lille, lukket klub. Jeg medgiver så gerne at det er lidt vel meget at der lige nu er tre beskeder. Det er heldigvis ikke det almindelige. --Palnatoke 5. dec 2011, 15:02 (CET)
Ja det kom godt nok som et chock :o) --Henrik (heb, Diskussion   Bidrag   E-mail) 5. dec 2011, 19:05 (CET)
Et alternativ, er at man tilføjer følgende til Special:MyPage/skin.css Common.css (nåes gennem Indstillinger, fanebladet Udseende og så ved link under listen af mulige "skins"):
#siteNotice {
    display: none;
}

Så ser man den - så vidt jeg kan lure - aldrig igen når man er logget ind. Men dermed risikerer man også at gå glip af noget vigtigt, og anonyme og uritinerede brugere vil stadigvæk blive "ramt". --Henrik (heb, Diskussion   Bidrag   E-mail) 5. dec 2011, 19:05 (CET)

EDIT: Det skulle være et andet sted end først angivet. Det er testet og virker. MVH Henrik (heb, Diskussion   Bidrag   E-mail) 28. dec 2011, 09:21 (CET)

Jeg har tilføjet (Læs her om sitenotice) til MediaWiki:Sitenotice. Jeg foreslår vi lader den være der permanent, når der er tekst på MediaWiki:Sitenotice, så alle nye brugere kan læse mere om hvorfor sitenoticen er der og hvordan de slipper af med den. --Henrik (heb, Diskussion   Bidrag   E-mail) 19. jan 2012, 09:53 (CET)

God idé - linket skulle nok gå til en hjælpeside snarere end en brønddiskussion, men det kan jo ordnes. --Palnatoke 19. jan 2012, 10:16 (CET)


Med henblik på unge vandaler[rediger kildetekst]

Ja... Det her indlæg blev lidt længere end forventet. Nå ja... Som mange nok ved er mange hærværksudøvere mod Wikipedia relativt unge, blandt andet teenagere som mig selv. Jeg er selv 14 år, så jeg ved hvad jeg taler om, og kan nemt genkende en ung vandal i måden de udøver hærværket på, men det kan i andre sikkert også af erfaring. En stor del er folkeskoleelever, som mig selv. Jeg har lagt mærke til, at andre børn på min alder, der får en afleveringsopgave eller stil for om et bestemt emne, tænker de ofte: "Hey, man kan jo finde alt på Wikipedia, men hvis jeg går ind og fjerner alt på siden om det emne, skal jeg ikke lave noget, fordi der så ikke står noget, og så kan jeg ikke finde information! Og så slipper jeg for min opgave! Yes! Og læren kan selv se, at der ikke er noget!" (De får sig da en lang næse da de så finder siden, og ser at alt er tilbage igen efter ét minut.)

Ja, jeg ved godt at ikke alle tænker sådan, men jeg har oplevet det flere gange på min egen skole, og jeg er ret sikker på, at det også kan forgå andre steder en lige på min skole, men, det er der selvfølgelig ingen der ved. Ofte kan de unge vandaler også skrive nonsens og ævl som: "Min pik er stor og fed", "Anders er homo og gay", "Justin Bieber er mega lækker!!! I love him!! <3 :D :D :D". Det er blot få af utallige eksempler, der ikke er ude på at bidrage fornuftigt til Wikipedia-projektet. Det har i vel allesammen efterhånden set?

De unge vandaler kan kendetegnes med mange smilyer som :D, hjerter som <3, og beskidt sprog (jeg giver ikke eksempler på beskidt sprog af gode grunde), samt nonsens, vrøvl, tilfældige intastninger af tegn: "nkdæoiaasdji4rttttttttkfgææekgæg". Det værste er jo selvfølgelig de jævnlige chikanerene bidrag om f.eks. personlige oplysninger og andet.

Nå, men tilbage til pointen: når man som fornuftig bruger så har tilbagerullet eller fjernet en "ung vandals" useriøse bidrag, kan det så virkelig betale sig at bruge tid på ham/hende, ved at indsætte test-skabeloner, da det alligevel for det meste ikke nytter noget i det lange løb, udeover at de mister interessen for at skrive hvad der passer dem, da det bliver slettet lige bagefter?

Unge teenagere der vandaliserer sider med vilje er efter min mening ikke værd at bruge tid på. For det første er det de færreste "ordentlige teenagere" der interesserer sig for Wikipedia, "Det er kun nørder og s'ån", og derfor kan det ikke betale sig med testskabeloner, da de somregelt alligevel ikke gider at høre, lugte, smage, føle eller læse det.

Husk på, at jeg er 14, så jeg ved hvad jeg taler om; jeg siger ikke, at alle teenagere er sådan, men vandalerne er ihvertfald ikke interreseret i livet bag Wikipedia, som jeg er, og alt det andet der kan ske her. Jeg har også oplevet at der er mange, der ikke aner at at man kan oprette sig som bruger, og at der overhovedet er nogle seriøse og fornuftige mennesker der sidder bag deres skærme i diverse hjem, spredt rundt omkring i Danmark. Nu snakkede jeg vist for meget igen, så kort og godt:

Er de unge vandaler virkelig det værd at spilde tid på? Det har jeg nemlig grundet over i noget tid nu, og jeg kunne godt tænke mig at høre hvad i mener... --Greasysweet 21. dec 2011, 23:25 (CET) -

Jeg har forresten lige opdaget et genialt eksempel på klassisk, teenager vandalisme: [8]. Når jeg ser på dette, tænker jeg at det ikke er værd at bruge tid på. I kan vel se hvad jeg mener. --Greasysweet 22. dec 2011, 00:19 (CET) -
Jeg forstår årsgen til dit spørgsmål, og du har ret i at det i sig selv er spild, men den procedure der gør behandlingen af åbenlyse vandaler langsom er samtidig proceduren der sikrer kontrolleret og ordenlig behandling af alle de der er mindre åbenlyse... en rimelig base af historik er nødvendig, ikke mindst når man et år eller tre senere skal vurdere samme bruger igen... at slække på retssikkerheden i wikipedias anarki, vil åbne for potentielt magtmisbrug. Samtidig ER der reelt lidt line at løbe på... for grovere førstegangsforteelser lader det til at være generelt accepteret at man kan give f.eks. test og test2 samtidig, eller hoppe direkte til test2, men det er et skråplan... de unge vandaler er ikke værd at spilde tid på, men proceduren er værd at beholde. --SorenOlin [ talk to me ] 22. dec 2011, 01:42 (CET)
Jeg synes det er rigtigt fint spottet, og tak til Greasysweet for at sætte ord til problematikken. Min egen tanke er at vandaler selvfølgelig skal gøres opmærksom på at vandalisme er uønsket, og til dét brug er skabelonerne udmærkede; ikke desto mindre hænder det at jeg lader en vandal "slippe" uden skabelon, hvis de kun har dén ene redigering bag sig (flergangsvandaler får selvfølgelig den relevante skabelon eller blokering). Tanken bag dét har egentlig grundlag i en:Wikipedia:Do not insult the vandals. Primært søger jeg at skelne mellem egentlige vandaler, og de som bare redigerer skidt uden at vide bedre. Hvis jeg kan se bevidst hærværk (i stil med "tissemand", "månen er lavet af blå ost" eller "Poul er dum") ruller jeg tit tilbage og giver en advarselsskabelon, som pr. forskrift. Hvis jeg er i tvivl vælger jeg som oftest "fjern redigering", da det giver mulighed for at beskrive hvorfor redigeringen fjernes - herved opdrages vandaler mens de uvidende oplæres. Men væsentligst er min tanke at undgå at "fodre trollene"; jeg har en fornemmelse af at størstedelen af "teenageredigeringerne" handler om at fremprovokere en reaktion, jf. ovenstående essay. Derfor mener jeg at den mindst belønnende adfærd er ganske enkelt at tilbagerulle vandalismen og derefter fuldstændigt ignorere hændelsen. Og jeg mener at kunne erfare, at denne tilgang har en rimelig effekt - uden at jeg har konkrete beviser at bakke påstanden op med. Hvis vandalen opdager at hans "tissemand" helt stille forsvinder og ingen ellers interesserer sig for den får han ikke den reaktion han leder efter, og så forsvinder han også lige så stille. Problemet er som oftest løst uden sværdslag. Og dette er den tilgang jeg vil anbefale - "fjern og ignorér", eller i gentagne tilfælde, "fjern, giv skabelon og ignorér". Uanset om det er teenagere eller pensionister, der står bag redigeringerne. --Medic (Lindblad) 22. dec 2011, 06:30 (CET)
Det er vigtigt, trods evt. manglende virkning på vandalen, fortsat at bruge tid på at sætte de forskellige testvelkomster på vandalernes brugersider, så vi hurtigt kan se om det er gengangere, eller tilfældigt forbipasserende - Nico 22. dec 2011, 07:57 (CET)
Jeg tror vi er mange med samme indgangsvinkel som Medic - jeg checker altid en vandals historik og lader tit den første skævert gå ukommenteret. Ved gentagelser får de test-smøren trin 1-2-3. De fleste er ikke værd at spilde tiden på, i hvertfald ikke pædagogisk mod en adfærdsændring. Det væsentlige her er at få sat 3-trinsraketten i gang, så man senere kan vurdere om der er kommet mere skidt end kanel og påbegynde blokeringerne. Det er svært med IP-adresser, der giver både gode bidrag og vandalisme, men dem er der heldigvis langt imellem. Det er bare vigtigt for mig at det ikke går ud over venligtsindede.
Og så troede jeg i øvrigt at sidetømningerne skete efter at vandalen havde gemt teksten til sig selv - bare for at resten af klassen ikke får guldkornene ;-) Mvh --Jørgen 22. dec 2011, 17:51 (CET)
Både Mr. Lindblad og Jørgen har egentlig fat i en god pointe. Jeg tror, at efter en tilbagerulning af en vandals redigering, og som du siger, Jørgen, den første "skævert" kan man i princippet bare lade være; jeg oplever bare ofte, at én hærværksredigering kommer sjældent alene fra samme IP eller bruger, og det er dér problemet træder ind. Man kan jo også bare følge den almindelige procedure, men det er nemlig lige præcis dette, jeg mener er spildtidsarbejde (inden for forsøget på adfærdsændring, som ofte ikke nytter noget som helst), og trætter mere end det gavner. Og så er det netop at jeg tænker: hvad kan man gøre i stedet? Spildtidsarbejde er jo ikke særligt sjovt i længden... -- Greasysweet 22. dec 2011, 18:07 (CET) -
Mine metoder er til dels dækket af flere af de tidligere kommentarer: Jeg er helt enig i, at det er spild af tid, at give deciderede vandaler advarselsskabloner, da de ikke kan være i tvivl om, at de gør noget uønsket. Sådanne vandaler er vel nærmest er en form for usofistikerede trolls. Som Medic skriver, har skabelonerne formentlig en helt anden virkning, end den vi ønsker, hvorfor jeg af samme grund ofte ikke giver en advarsel overhovedet til den gruppe. I det "gode" eksempel Greasysweet fandt frem, ville jeg enten ignorere vedkommende eller give en straks-blokering på 2 til 24 timer for chikane (alt efter tidspunktet; den skal udløbe mens patruljanterne er vågne). Bemærker jeg, at andre har haft advarselsskablonerne i brug, kan jeg dog godt finde på at fortsætte med dem.
Hvorvidt en vandal skal blokeres, baserer jeg ikke på advarselsskabelonerne, men på tidligere blokeringer og/eller graden/mængden af vandalisme (altså historikken).
Den første advarselsskabelon (evt. kombineret med "ErIkke"-skabelonen) synes jeg er velegnet til eksempelvis ikke-notable brugere, der skriver om sig selv, da ideen med Wikipedia formentlig bare er misforstået af vedkommende.
Desværre tror jeg ikke, at der er noget alternativ til vores nuværende metoder, med mindre misbrugsfilteret kan udbygges yderligere.
- Kåre Thor Olsen (Kaare) 23. dec 2011, 01:54 (CET)
Jeg er enig med Kaare i at der ikke virker til at være noget indlysende alternativ til vore nuværende metoder. At være patruljant (subsidiært administrator) er i min optik at være villig til at påtage sig et træls, beskidt og sjældent påskønnet arbejde. Jeg tror de fleste af os undervejs vil føle det som et Sisyfosarbejde; men for mig at se er det prisen der skal betales for at påtage sig det ansvar. Hvis der kommer konkrete forslag er jeg selvfølgelig meget villig til at overveje dem seriøst; indtil nu har jeg desværre ikke selv fundet anden udvej end at bide tænderne sammen og acceptere, at mod dumhed kæmper selv guderne forgæves. Jeg vil dog gerne gentage at jeg synes det er fornuftigt at Greasysweet har taget emnet op, og håber at debatten kan føre til en konstruktiv løsning, trods min skepsis. --Medic (Lindblad) 23. dec 2011, 05:27 (CET)

Jeg har nu i noget tid tænkt over diverse muligheder, men er kommet frem til at den nok bedste idé ville være at (som Kaare påpegede) udbygge misbrugsfilteret, på en eller anden måde. Spørgsmålet er bare, hvordan det kunne forbedres. Hvis det kunne lade sig gøre at "opgradere" misbrugsfilteret, skulle det gerne være noget der kunne reducere spildtidsarbejde (hvilket er den almindelige procedure, og dette er netop kerneproblemet). Måske kunne der også laves specielt egnede skabeloner til netop teenagevandaler, som ikke kan "opdrages" på - eller også er jeg måske bare helt ude at svømme rygsvømninng. Hvad mener I? --Greasysweet 27. dec 2011, 00:29 (CET) -

Jeg har ikke sat mig ind i, hvordan misbrugsfilteret virker, men forestiller mig, at man fx kan opsætte advarsler ved udvalgte ukvemsord, så man i hvert fald hurtigt kan blive opmærksom på, og evt. manuelt gendanne, sådanne bidrag (det er formentlig sjældent, at en artikel "legalt" vil indeholde sådanne ord). Der er andre idéer at hente i bl.a. enwikis opsætning af filteret, om end man som almindelig bruger ikke har adgang til at se alle filtrene. - Kåre Thor Olsen (Kaare) 28. dec 2011, 00:48 (CET)

Tja... Efter lang tids spekulation og tænken, er jeg kommet frem til, at en god idé (der måske kunne nedskære angrebene på artikler) nok ville være at lave en skabelon, der dicideret er henvendt til unge vandaler, på den ene eller den anden måde. Jeg tror, at de fleste teenagere får sig et billigt grin når de ser vores nuværende test-skabeloner; ikke at der er noget galt i dem, det er bare det at de ikke virker på langt de fleste, overhovedet. Hvordan og hvorledes en skabelon, specielt henvendt til teenagere skulle være, ved jeg ikke... endnu. Hvad mener I om den idé? Kunne der på nogen måde være hold i det, eller er det bare en gang ævl? --Altaïr (tidligere Greasysweet) 6. jan 2012, 00:56 (CET) -

Hvis du har konkrete tanker til udformning og/eller indhold af en sådan skabelon vil det nok være nemmere at forholde sig til, skabe sig en mening om; opret gerne et forslag til en sådan skabelon, som så kan diskuteres. Noget helt andet er problematikken med at skelne en "ung" vandal fra en "gammel" vandal; hvordan mon vi afgør hvem der skal have hvilken skabelon? --Medic (Lindblad) 15. jan 2012, 22:54 (CET)
Enig, et udkast vil være en god idé. Jeg tror langt de fleste vandaler er teenagere. - Kåre Thor Olsen (Kaare) 16. jan 2012, 21:28 (CET)
Hvis de fleste vandaler er unge vandaler, giver det så mening at differentiere test-skabelonen? Handler det så i virkeligheden ikke mere om en tilretning af den eksisterende skabelon til at tale også til teenagere? Og hvilken effekt vil en sådan tilretning have på gamle vandaler? Jeg føler mig indtil videre ikke helt overbevist om, at der er fordele i at opdele vandaler i flere kategorier, men vil gerne genoverveje sagen i forhold til et konkret forslag, meget gerne ledsaget af (et udkast til) en skabelon. --Medic (Lindblad) 17. jan 2012, 00:11 (CET)


Revision af kirkers navne[rediger kildetekst]

Kirkenavne, der kan være flertydige, bør efter min mening tilføjes bynavn i parentes, dvs. ikke kommunenavn i parentes og der er mange historisk begrundede og intuitive argumenter, således er Kommunalreformen (2007) kirkerne fuldstændigt uvedkommende.

Et navn som Gammel Vor Frue Kirke, måske nok unikt i Wikipedia-sammenhæng, men for overskuelighedens skyld, når man laver links og 'har mange bolde i luften', vil det være en fordel at tilføje '(Roskilde)', da kirken ligger i Roskilde. Det samme gælder masser af andre lokaliteter, hvor nærhedsprincippet bør gælde.

Navne på mange artikler bør derfor tages op til revision. Eksempeler er:

--Ribe 30. dec 2011, 01:48 (CET)

Den historiske grund til, hvorfor vi anvender kommuner finder du her, her og her, så "fuldstændigt uvedkommende" er måske nok så meget sagt. Men for lige at være helt sikker på at jeg forstår dit forslag korrekt: Det du vil, er at alle kirke-artikler tilføjes by-navn i parantes? Både de kirker med flertydige navne, såvel som de kirker uden? Altså så Frederikshavn Kirke bliver til Frederikshavn Kirke (Frederikshavn)? MVH Henrik (heb, Diskussion   Bidrag   E-mail) 30. dec 2011, 08:47 (CET)
Ved flertydige kirke navne er det unikke jo kommunen, samme by kan jo findes i flere kommuner. Hvordan skulle man ellers navngive f.eks. de 2 Borup Kirker? Borup Kirke (Køge Kommune) ligger i en by der hedder Borup og Borup Kirke (Randers Kommune) ligger også i en by der hedder Borup. --Wholle 30. dec 2011, 09:33 (CET)
Jeg har ikke noget imod at vi navngiver kirkerne i de store byer med et flertydig navn med bynavn i stedet for kommunenavn i parentesen. Min eksempel er Sankt Katharine Kirke (Esbjerg Kommune), som ligger i Ribe.
Eksemplet med Borup Kirke holder ikke - både bynavn og navn på sogn er også flertydige - der er et kommunenavn nødvendig. Der mange eksempler på den slags flertydig kirke/sogne/by-navne.
Gammel Vor Frue Kirke: Der er noget skal graves i hvorfor vores artikel hedder det. For det er ikke det officielle navn. Men der er 2 kirker med det navn i og ved Roskilde: Vor Frue Kirke (Roskilde Kommune) - der lidt om det på Diskussion:Vor Frue Kirke --Steen Th 30. dec 2011, 11:25 (CET)
Betegnelsen for Gammel Vor Frue Kirke er ok iflg www.roskildedomkirke.dk - så der er ikke nogen grund til at ændre navn der. --Steen Th 30. dec 2011, 16:02 (CET)

De upraktiske kirkenavne med kommunenavn i parentes er især en ulempe ved henvisninger til kirken, eksempelvis i personalhistoriske artikler kopieret fra Dansk Biografisk Leksikon. --Ribe 31. dec 2011, 04:02 (CET)

Til overvejelse:
Ved flertydighed bør kirkenavne vel gives efter lokalitet (øer, nærliggende, større byer)): Hasle Kirke (Bornholm), Hasle Kirke (Aarhus); Vor Frue Kirke (Vor Frue), Vor Frue Kirke (Roskilde); Hansted Kirke (Hanstholm), Hansted Kirke (Horsens); Borup Kirke (Borup), Borup Kirke (Randers). (begge kirker ligger i Borup, men kun den ene har selvstændigt postnummer ”Borup”)
Hvis der ikke kan laves en entydig adskillelse med bynavn, må kommunenavnet tages med:
Karlby Kirke (Norddjurs Kommune), Karlby Kirke (Syddjurs Kommune)
(her kunne man undlade ordet ”Kommune”)
Vejlby Kirke (Norddjurs Kommune) og Vejlby Kirke (Norddjurs Kommune): har de præcise navne Vejlby Kirke (Norddjurs Kommune, tidligere Rougsø Kommune) og Vejlby Kirke (Norddjurs Kommune, tidligere Grenå Kommune) !!
Hvorfor ikke bruge nærliggende større by: Vejlby Kirke (Allingåbro) og Vejlby Kirke (Grenå).
Ignoranter vil med nogen rette sige, at kirkerne IKKE ligger i de nævnte byer, så derfor måske:
Vejlby Kirke (ved Allingåbro), Vejlby Kirke (ved Grenå)--Kort til kirken 4. jan 2012, 12:12 (CET)
Der skal helst være nogen simpel principper. Og i nærheden er noget vanskeligere at håndtere - de fleste eksempler langt uden for byområdet. Og om der er et postnummer eller ej kan godt være lidt tilfældig. Ø-navne, specielt på Bornholm, synes jeg det er en god ide, som kan håndteres - og jeg kan se det allerede er praksis på Bornholm.
Hansted Kirke i Hansted Sogn - så vidst jeg kan se af et kort ligger den i det område, som kaldes Hanstholm, selvom det formeldt ligger i området Hansted. Men det må nogen med bedre lokalkendskab tage stilling til. --Steen Th 13. jan 2012, 10:51 (CET)