Sønder Vissing-stenen 1

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Runestenen Sdr. Vissing 1)
Gå til: navigation, søg
Sønder Vissing-stenen 1
Sdr vissing 1 600px.jpg
Sønder Vissing-stenen 1
Fundet 1836
Fundsted Sønder Vissing Kirke
Rejst 950-1000
Sekundær anvendelse Bygningssten i kirkegårdsdige.
Højde 245 centimeter
Bredde 108 centimeter
Dybde 15-30 centimeter
Placering Sønder Vissing Kirke
Stenart granit/gnejs
DK-nr. MJy 98
DR-nummer DR 55
Danske Runeindskrifter Sønder Vissing-stenen 1 i Danske Runeindskrifter

Sønder Vissing-stenen 1 er en dansk runesten fra den anden halvdel af 900-tallet.

Beliggenhed[redigér | redigér wikikode]

Runestenen står i Sønder Vissing Kirke mellem Horsens og Silkeborg. Den blev opdaget i 1863 i kirkegårdsdiget, hvor den tjente som sidesten til lågen. Indskriften vendte udad. Rammelinjerne er flere steder afsluttet af spiralornamentik, og materialet er granit/gnejs. [1] Flere skålgruber afslører, at stenen har tjent som kultsten i bronzealderen. [2] I 1938 blev den anbragt i våbenhuset og i 1897 flyttet ind i kirken i Sønder Vissing, hvor den nu står under orgelet. Tidligere skal den have stået på en gravhøj: "Gamle Folk i Sdr. Vissing fortalte i 1870’erne, at der forhen har ligget en Gravhøj paa det Sted, hvor Kirkens Vaabenhus nu er, og at den store Runesten har staaet ved denne Høj. Den blev sløjfet, og Jorden anvendt til at fylde nogle Begravelser ved Altret med." [3]

Historie[redigér | redigér wikikode]

Stenen sandsynliggør, at Harald Blåtand i slutningen af 900-årene giftede sig med en vendisk prinsesse, som ellers ikke kendes fra nogen kilde. Hendes navn var Tove, og hun var datter af knees (kong) Mistivoj, som herskede over abodriterne i det område, der senere blev stift under bispesædet Oldenborg. Mistivoj og Harald Blåtand var nære allierede imod de vendere, som boede længere østpå, samt mod de tysk-romerske kejsere.

Indskrift[redigér | redigér wikikode]

Translitteration tufa : lRt : kaurua : kubl : mistiuis : tutiR : uft : muþur : sina : kuna : harats : hins : kuþa : kurms : sunaR
Transskription Tōfa lēt gørva kumbl, Mistivis dōttiR, øft mōður sīna, kona Hara[l]ds hins gōða, Gōrms sonaR.
Oversættelse Tove, Mistivis datter, Harald den Godes, Gorms søns kone, lod gøre kuml efter sin mor.

Runestenen er skrevet i den langstavede udgave af det yngre runealfabet, og ordnet i parallelordning i to indrammede skriftbånd. R-runen er brugt for både palatalt R og for langt e. Dette kendes fra en enkelt anden dansk dansk runesten, nemlig Hobro-stenen 2, som dog ikke har nogen forbindelse med Sønder Vissing 1. I et lille område af Västergötland findes en mængde runesten med disse træk, og i de uppsvenske egne anvendes R-runen ofte for i-lyden. Højst usædvanligt nævner indskriften ikke navnet på den afdøde, og hvor der normalt ville følge en tilføjelse (apposition) om den afdødes dyder, følger her – ligesom på den store Jelling-sten – en apposition om stenrejseren.

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ http://runer.ku.dk/VisGenstand.aspx?Titel=S%c3%b8nder_Vissing-sten_1
  2. ^ http://horsens.dk/KulturOgFritid/Parkskovogfriluftsliv/Kulturhistorie/Bronzealder/Skaalgruber%20fra%20Sdr%20Vissing
  3. ^ http://kirkenioestjylland.dk/2013/08/02/sdr-vissing-kirke-med-hilsen-fra-harald-blatands-tid/

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Koordinater: 56°1′23.1″N 9°38′31.7″E / 56.023083°N 9.642139°Ø / 56.023083; 9.642139